Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tarmkræftsmarkører


68306 Henning 2/4 2014 18:20
Oversigt

Exiqon har udmeldt, at de regner med at kunne offentliggøre valideringsresultaterne på deres tarmkræftsmarkør "Stage II" og "Early Detection" i løbet af i år. For den førstes vedkommen i løbet af H1 og for den andens i løbet af H2. Begge test, hvis resultaterne er tilfredsstillende, vil være kommercielt tilgængelige i løbet af 2015. Lars Kongsbak (CEO) har antydet, at vi kan forvente signifikante resultater for Stage II testens vedkommende. For Early Detections vedkommende er dataindsamling endnu ikke tilendebragt.
Jeg gengiver her det årlige markedspotentiale for de 2 test: Stage II test: 610.000 stk. og Early Detection: 287.000.000 stk. Potentialetallene er hentet fra Exiqon regnskab for 2013. Med hensyn til Early detection, så kan Exiqon ikke forvente, at have markedet for sig selv, idet andre som f.eks. Epigenomics må formodes at være ret tæt på markedet med deres Septin9 (sept9) markør, og andre følger sikkert i kølvandet på denne, så der kan godt blive rift om kunderne.
Det er altid farligt at regne på potentiale og markedspenetrering, men jeg vover alligevel det ene øje, og opstiller dette regnestykke, idet jeg kun sætter Exiqon markedsandel til 1% af potentialet. Jeg har set dokumentation for, at der opereres med et prisestimat for Septin9 på mellem Euro 150 og 160 til slutbrugeren. Jeg kan desværre ikke linke til dette estimat, så rigtigheden af min gengivelse af estimatet må forblive en trossag. Jeg sætter ud fra dette Exiqons salgspris til kr. 500,- pr test.

287.000.000 x 1% x kr. 500,- = omsætning kr. 1.435.000.000.

Mig bekendt er der ikke nogen, som er i gang med udvikling af en Stage II test ud over Exiqon, men ret mig hvis jeg tager fejl. Så omsætningen fra denne skal lægges oven i de 1,4 mia.
Får vi positive og robuste valideringsresultater henholdsvis H1 og H2 i år, så skal der findes en licenspartner, måske skal der af geopolitiske årsager udføres yderligere valideringsstudier, søges om markedsgodkendelse og defineres et nationalt tilskud, så der går nok mindst et par år før vi ser disse 2 produkter på markedet.
Jeg linker her til en artikel bragt for nylig med Professor Torben Falck Ørntoft, hvor han redegør for den blodprøvebaserede tarmkræftstests fortræffeligheder i forhold den i dag anvendte afføringsprøve. Interesserer man sig for emnet, så er det et "must read".
http://ugeskriftet.dk/navne/ny-kraeft-blodproeve-skal-sikre-hurtig-behandling-af-tarmkraeft

Early Detection testen passer som fod i hose ind i et nationalt screeningsprojekt, f.eks. som den danske Kræftplan III lægger op til. I følge den skal alle danskere mellem 50 og 74 år have et screeningstilbud hvert andet år. Denne plan er startet op d. 1.3.2014. En lang række lande i den vestlige del af verden har indført/er ved at indføre nationale screeningsprogrammer for tarmkræft, herunder USA.
Hvis du er interesseret i at læse, hvad den danske kræftplan III siger om tarmkræftscreening, så se under afsnittet "Landsdækkende screeningsprogrammer"
http://www.epaac.eu/from_heidi_wiki/Denmark_National_Cancer_Plan_III_Danish.pdf

Exiqon arbejder også på udviklingen af en test til diagnose for Prostata kræft. Der udføres i dag 45 mio. test årligt over hele verdenen, og testen koster ca. US$ 50 pr test. Tager man udgangspunkt i denne pris, så kunne man vel forestille sig, at Exiqon vil kunne sælge sin test til 50 - 75 kr. pr test. Exiqon forventer dog, at testen ikke vil være kommercielt tilgængelig før i 2017. Så dette udviklingsarbejde kan nok ikke tillægges nogen større værdi for nuværende.
http://hoejteknologifonden.dk/nyheder/nyhedsoversigt/rekordstor_investering_paa_594_mio_kr_til_dansk_hoejteknologi/ny_diagnostik_skal_give_faerre_operationer_for_prostatakraeft/

Exiqon operere indenfor 3 områder nemlig Life Science, Diagnostic og Services, så Exiqon er meget mere end det, som jeg har berørt her, men har du fattet interesse for firmaet, så gør din egen due diligence. Jeg vil dog skynde mig at påpege, at Exiqon stadig er noget med nogle fugle på taget, men jeg synes fuglene er ved at blive lidt mere eksotiske. Virksomheden guider for 2014 med en omsætning på 150 mio. kr. og med EBITDA med på 5 mio. kr.
Link til årsregnskab for 2013:
http://www.exiqon.com/investor/Investor/AnnualGeneralMeeting2014/%C3%85rsrapport%202013.pdf

Lars Kongsbak er for øvrigt blevet blogger (staves med 2 gg og ikke 2 tt), og jeg kan se, at han er en ivrig skribent:
http://ing.dk/blogs/vores-dna

Der kan være mange gode argumenter for, at aktiekursen ligger på knap 9 kroner, men jeg synes det er værd at lægge mærke til, at de udviklingsprogrammer, som Exiqon deltager i, har modtaget offentlig støtte á flere omgange, så fra den kant følges udviklingsprogrammerne intenst. Støtte er bl.a. modtaget fra::
Højteknologifonden:
http://hoejteknologifonden.dk/nyheder/nyhedsoversigt/danmark_gaar_i_offensiven_med_ny_teknologi_for_en_halv_milliard_kroner/adgang_til_genetisk_viden_skal_give_bedre_kraeftbehandling/

Det Strategiske Råd (læs artiklen med professor Ørntoft)
Jeg har selv aktier i Exiqon. Men jeg synes også, at Exiqon er en Aktie, som man som halvlang investor enten bør have i sin portefølje eller på sin observationsliste.



TRÅDOVERSIGT

68306 Tarmkræftsmarkører
2/4 18:20 Henning 4