Der har været en del diskussioner om risiko på det sidste, og det lader til at der naturligt nok er stor forskel på hvor risikovillige de forskellige investorer er. Det virker som om en del investorer måske ikke er helt klar over hvad deres risikoprofil egentlig er, da fokus er mere på afkast end på risiko.
Derfor er jeg nysgerrig for at høre hvordan I kvantificerer risikoelementet i jeres aktieporteføljer.
Er det f.eks. en relativ kvantificering i forhold til markedet (beta)?
Hvis I har kvantificeret risikoelementet, så har I måske også en begrundelse for risikoprofilen på jeres aktieportefølje, og den er jeg også nysgerrig for at høre
Selv sigter jeg efter en beta på 1.0, og dermed have en risiko så tæt på markedets som muligt. Der mangler dog nogle elementer for helt at kunne kvantificere risikoelementet, så det arbejder jeg lidt på.
Derfor er jeg nysgerrig for at høre hvordan I kvantificerer risikoelementet i jeres aktieporteføljer.
Er det f.eks. en relativ kvantificering i forhold til markedet (beta)?
Hvis I har kvantificeret risikoelementet, så har I måske også en begrundelse for risikoprofilen på jeres aktieportefølje, og den er jeg også nysgerrig for at høre
Selv sigter jeg efter en beta på 1.0, og dermed have en risiko så tæt på markedets som muligt. Der mangler dog nogle elementer for helt at kunne kvantificere risikoelementet, så det arbejder jeg lidt på.
16/6 2014 06:59 JesperDR 069264
Kigger også mere på de enkelte aktier, men har egentlig ikke kvantificeret min risikoprofil. Synes det kan være svært at anvende beta. Hvilket referencemarked skal man bruge? Derudover tager beta, som bekendt, udgangspunkt i historisk data.
16/6 2014 14:34 ElkHorn 069272
Det er nok den traditionelle måde at gøre det på, men det kan være svært at bevare et tilstrækkeligt nuanceret overblik i mine øjne.
beta kan vel trækkes direkte fra diverse handelsplatforme eller relevante hjemmesider. Et vægtet beta kan give et fingerpeg, men man skal nok være kritisk. F.eks. Kan en portefølje med få aktier i samme branche have en lav vægtet beta, men en risiko der er relativ høj. Jeg er enig i, at beta er baseret på historisk data.
beta kan vel trækkes direkte fra diverse handelsplatforme eller relevante hjemmesider. Et vægtet beta kan give et fingerpeg, men man skal nok være kritisk. F.eks. Kan en portefølje med få aktier i samme branche have en lav vægtet beta, men en risiko der er relativ høj. Jeg er enig i, at beta er baseret på historisk data.
16/6 2014 12:19 Hjulmand 069269
Hvilken risikoprofil man har, er for mig ligegyldigt at debattere, idet risikoprofil for mig er en vægtning af de elementer der kan påvirke netop min investering. Hvorfor og hvordan har jeg valgt at beskrive således:
Uanset om man er en ekstrem forsigtig investor eller om man er ekstrem risikovillig, så må det vigtige være at man har nedskrevet profilerne og især følger dem. Det er så uendeligt nemt at bilde sig selv ind, at man ikke tager nogen videre risiko og har styr på sagerne, uden at det rent faktisk forholder sig sådan.
Alder, helbred og indkomst:
Unge, raske og høje indkomster kan tillade sig en betydelig højere risikoprofil, end en lavtlønnede på 60 år, der har brugt en helt vil på at spare op, og er tæt på at skal nyde tilværelsen.
Portefølje(r):
- Pensionsopsparinger bør have en vægtet fordeling mellem Obligationer, aktier m.m., alt afhængig af om man har andre til at passe det eller om man selv gør det. Og måske især afhængig af, hvad man har forstand på, hvis man selv passer pensionen. Aktier kan igen fordeles mellem cykliske, vækst m.m., igen alt efter hvor man er i livets cyklus.
- Privatdepotet kan måske tåle en lidt højere risikoprofil end pensionen, og måske også en højere grad af eller kun aktier. Her bør man igen vægte aktierne i hvilken slags man køber.
- Daytrading har naturligvis en ekstrem høj profil.
F.eks. turde jeg ikke have hele portioner cykliske aktier i depot, hvis ikke det var fordi jeg havde styr på min TA. Men netop fordi jeg har styr på TA og er loyal over for mine analyser, så er cykliske aktier betydelig mindre risikobetonet for mig end ellers og derfor tåler jeg en langt højere grad af disse i depot.
Fordeling mellem brancherne er mindst lige så vigtigt. Både fordi brancherne får deres signaler på forskellige tidspunkter i konjunkturerne, men også fordi man spreder risici for brancheopdelte påvirkninger.
Antallet af papirer i depot bør heller ikke være større end man kan overskue, hvis man selv passer formuen, men antallet må ikke være så lavt at man lægger for mange æg i samme kurv. Min. kan være 5-7 aktier og max. kan fint være 10 men også 18-20, alt efter tid, lyst og evner.
Risikoprofilen bør ligeledes indeholde hvilke elementer i ens FA der skal være opfyldt, før en Aktie købes, hvilket er et helt kapitel for sig selv. Hertil kommer bl.a. vurdering af Volatilitet, beta-værdi m.m.
Uanset hvilken type investor man er, og om man syntes det er uoverskueligt, for nemt eller for svært, så mener jeg, at man bør tage stilling til hvor risikovillig man har lyst til at være og skrive det ned. Det kan gøres meget simpelt og langsomt gøres mere og mere detaljeret, alt efter behov, men kan ikke undværes hvis man spørger mig.
Gør jer selv den tjeneste at kvantificere jeres profiler, altså gøre jeres profiler målbare. F.eks. kunne man skrive " Jeg vil have få forskellige aktier", hvorimod man kan måle "Jeg vil have Min. 5 og max. 12 aktier".
Mine forsigtige profiler indeholder fordeling i pct., antal portioner, aktietyper i pct., min. antal brancher, FA krav og TA krav.
Min mest risikofrivillige indeholder kun krav til TA.
Hjulmand
Uanset om man er en ekstrem forsigtig investor eller om man er ekstrem risikovillig, så må det vigtige være at man har nedskrevet profilerne og især følger dem. Det er så uendeligt nemt at bilde sig selv ind, at man ikke tager nogen videre risiko og har styr på sagerne, uden at det rent faktisk forholder sig sådan.
Alder, helbred og indkomst:
Unge, raske og høje indkomster kan tillade sig en betydelig højere risikoprofil, end en lavtlønnede på 60 år, der har brugt en helt vil på at spare op, og er tæt på at skal nyde tilværelsen.
Portefølje(r):
- Pensionsopsparinger bør have en vægtet fordeling mellem Obligationer, aktier m.m., alt afhængig af om man har andre til at passe det eller om man selv gør det. Og måske især afhængig af, hvad man har forstand på, hvis man selv passer pensionen. Aktier kan igen fordeles mellem cykliske, vækst m.m., igen alt efter hvor man er i livets cyklus.
- Privatdepotet kan måske tåle en lidt højere risikoprofil end pensionen, og måske også en højere grad af eller kun aktier. Her bør man igen vægte aktierne i hvilken slags man køber.
- Daytrading har naturligvis en ekstrem høj profil.
F.eks. turde jeg ikke have hele portioner cykliske aktier i depot, hvis ikke det var fordi jeg havde styr på min TA. Men netop fordi jeg har styr på TA og er loyal over for mine analyser, så er cykliske aktier betydelig mindre risikobetonet for mig end ellers og derfor tåler jeg en langt højere grad af disse i depot.
Fordeling mellem brancherne er mindst lige så vigtigt. Både fordi brancherne får deres signaler på forskellige tidspunkter i konjunkturerne, men også fordi man spreder risici for brancheopdelte påvirkninger.
Antallet af papirer i depot bør heller ikke være større end man kan overskue, hvis man selv passer formuen, men antallet må ikke være så lavt at man lægger for mange æg i samme kurv. Min. kan være 5-7 aktier og max. kan fint være 10 men også 18-20, alt efter tid, lyst og evner.
Risikoprofilen bør ligeledes indeholde hvilke elementer i ens FA der skal være opfyldt, før en Aktie købes, hvilket er et helt kapitel for sig selv. Hertil kommer bl.a. vurdering af Volatilitet, beta-værdi m.m.
Uanset hvilken type investor man er, og om man syntes det er uoverskueligt, for nemt eller for svært, så mener jeg, at man bør tage stilling til hvor risikovillig man har lyst til at være og skrive det ned. Det kan gøres meget simpelt og langsomt gøres mere og mere detaljeret, alt efter behov, men kan ikke undværes hvis man spørger mig.
Gør jer selv den tjeneste at kvantificere jeres profiler, altså gøre jeres profiler målbare. F.eks. kunne man skrive " Jeg vil have få forskellige aktier", hvorimod man kan måle "Jeg vil have Min. 5 og max. 12 aktier".
Mine forsigtige profiler indeholder fordeling i pct., antal portioner, aktietyper i pct., min. antal brancher, FA krav og TA krav.
Min mest risikofrivillige indeholder kun krav til TA.
Hjulmand
16/6 2014 14:45 ElkHorn 069273
Det lyder som om du har gjort dig mange gode tanker om risikoprofilerne i dine forskellige porteføljer.
Overvåger du løbende risikoen, og justerer du så hvis risikoen, pga. enkelt aktiers udvikling, har bevæget sig udenfor de grænser du har defineret?
Overvåger du løbende risikoen, og justerer du så hvis risikoen, pga. enkelt aktiers udvikling, har bevæget sig udenfor de grænser du har defineret?
17/6 2014 02:34 Hjulmand 069276
Det er et rigtigt godt spørgsmål, for det er slet ikke så enkelt endda at følge en så stram profil, som jeg godt kunne ønske mig.
Hvis jeg f.eks. har tre valueaktier og syv cykliske aktier i et depot hvor jeg min. skal have måske 7-10 aktier, og de cykliske går i salg, så skal jeg jo også sælge valueaktierne, idet tre aktier så ikke er nok.
Derfor deler jeg depoterne op i portioner, så kontant, obl. og valuta også tæller, således at jeg ikke "tvinges" til at sælge gode papir, blot for at være loyal over for en profil.
Når jeg så har f.eks. 10 portioner, så kan jeg fint skrive i profilen at jeg max. må have en halv portion i medic og en kvart portion i lottoaktier, svarene til henholdsvis fem og 2,5 %, men ikke at det er ok at købe to portioner af samme Aktie.
Vurdering af TA undervejs er vel en risikovurdering af den enkelte Aktie. Jeg sælger aktien, når den får salgssignal, og processen starter så forfra.
Jeg sælger ikke en Aktie fordi den har vokset sig over max. størrelse. Max. en portion gælder for indkøbstidspunktet, idet jeg ikke kan se at en gunstig kursudvikling i sig selv skulle være en risiko, selv om aktien fylder mere end en portion. (Cut your losses, and let your profit run)
Men det forudsætter at man så også sælger på S1.
Hjulmand
Hvis jeg f.eks. har tre valueaktier og syv cykliske aktier i et depot hvor jeg min. skal have måske 7-10 aktier, og de cykliske går i salg, så skal jeg jo også sælge valueaktierne, idet tre aktier så ikke er nok.
Derfor deler jeg depoterne op i portioner, så kontant, obl. og valuta også tæller, således at jeg ikke "tvinges" til at sælge gode papir, blot for at være loyal over for en profil.
Når jeg så har f.eks. 10 portioner, så kan jeg fint skrive i profilen at jeg max. må have en halv portion i medic og en kvart portion i lottoaktier, svarene til henholdsvis fem og 2,5 %, men ikke at det er ok at købe to portioner af samme Aktie.
Vurdering af TA undervejs er vel en risikovurdering af den enkelte Aktie. Jeg sælger aktien, når den får salgssignal, og processen starter så forfra.
Jeg sælger ikke en Aktie fordi den har vokset sig over max. størrelse. Max. en portion gælder for indkøbstidspunktet, idet jeg ikke kan se at en gunstig kursudvikling i sig selv skulle være en risiko, selv om aktien fylder mere end en portion. (Cut your losses, and let your profit run)
Men det forudsætter at man så også sælger på S1.
Hjulmand
Jeg begyndte først for nyligt at investere i børsnoterede aktier. I dag, 44 handelsdage siden jeg begyndte, ser det ud til at jeg har performet lidt bedre end markedet. Og så kan jeg ikke lade være at tænke på, om det er fordi jeg tager for høj risiko?
Ifølge den fine portefølgerapport hos Nordnet gør jeg ikke. Men er tallene i portefølgerapporten korrekte, og hvordan stemmer de med de tal jeg selv kommer frem til, hvis jeg selv regner det ud?
Så jeg downloadede lukkekurserne for mine aktier de sidste 44 dage fra børsen, og lagde dem ind i et regneark, så jeg selv kunne lave nogle beregninger.
Da nogle mål for risiko kræver et reference-indeks, måtte jeg også vælge sådan et. Det var ikke let, da der er så mange, men jeg endte med at vælge OMXCGI som reference-indeks. De historiske lukkekurser for de seneste 44 handelsdage for dette indeks blev også downloadet fra børsen, og lagt ind i mit regneark.
Og for at kunne beregne korrekt, måtte jeg naturligvis også lægge mine handler i perioden ind i regnearket. Så kunne jeg beregne den investerede kapital og værdien af min portefølge dag for dag. Og ud fra det kunne jeg beregne de procentvise udsving i min portefølge dag for dag. På samme måde kunne jeg beregne procentvise udsving i reference-indekset dag for dag.
Det første jeg så på, var mit afkast i procent af min investerede kapital. Den var 8,40%. Nordnets seneste portefølgerapport fra i går siger 8,26%, og da jeg i dag har performet bedre end markedet, er dette tal ikke helt ved siden af. Til sammenligning er OMXCGI steget 6,04% i perioden, så jeg har altså performet bedre. Det store spørgsmål er så: Har jeg påtaget mig en for stor risiko for at opnå dette større afkast?
Det næste jeg så på, var volatiliteten, som ofte bruges som et udtryk for risikoen. Det er jo bare standardafvigelsen af de procentvise daglige udsving. Dette tal omregnes normalt til årsbasis, hvilket gøres ved at gange med kvadratroden af antal handelsdage i året (252). Her nåede jeg frem til, at volatiliteten på årsbasis for min portefølge er 11,33%. Det er ikke helt ved siden af Nordnets portefølgerapport, som siger min Volatilitet, baseret på de sidste 22 dage, er 11,5%. Til sammenligning er samme tal for OMXCGI
8,65%. Så hvis volatiliteten bruges som risikometrik, har jeg altså en højere risiko.
En anden ofte benyttet risikometrik er sharpe-ratioen. Det er afkastet (på årsbasis) ud over den risikofrie rente, divideret med volatiliteten. Her valgte jeg at sætte den risikofrie rente til 1%. Omregningen til årsbasis lavede jeg ved at dividere det realiserede afkast i perioden med 44 (antal handelsdage i perioden) og gange med 252 (antal handelsdage i året). Her nåede jeg frem til en sharpe-ratio på 4,16, hvor samme beregning for OMXCGI giver en sharpe-ratio på 3,88. Tallet for min portfolio er noget højere end det Nordnet har i portefølgerapporten (0,9), men så vidt jeg kan se, skyldes det, at Nordnet her går ud fra en Volatilitet i min portefølge det seneste år på 8,3% - et tal, der ikke giver megen mening, når jeg endnu ikke har haft portefølgen i et år - samtidig med at Nordnet ikke har omregnet afkastet til årsbasis.
Men ud fra mine egne beregninger, er den ekstra risiko jeg tager ifølge volatiliteten altså det øgede afkast værd, idet min sharpe-ratio er højere end reference-indekset.
Det sidste jeg kiggede på, er beta for min portefølge i forhold til reference-indekset. beta beregnes som ko-variansen mellem de procentvise daglige udsving i min egen portefølge og OMXCGI, divideret med variansen for OMXCGI. Her nåede jeg frem til en beta på 0,93. Bruger man beta som risikometrik, har min portefølge altså en lavere risiko end reference-indekset.
Konklusionen må være, at jeg både har højere (volatilitet) og lavere (beta) risiko end mit reference-indeks.
Jeg bilder ikke mig selv ind, at jeg i længden kan slå markedet så markant som jeg har gjort de sidste 44 handelsdage. Det tilskriver jeg begynderheld. Selvom det er fristende at øge sin eksponering når det på kort sigt er gået godt, tror jeg ikke det er klogt at øge sin eksponering for meget. Jeg besluttede oprindeligt at sætte max 100.000 kr i børsnoterede aktier, og eventuelt - afhængigt af udviklingen på de markeder jeg er på - eventuelt senere i løbet af året at øge denne eksponering med op til 100.000 kr mere. I sidste uge besluttede jeg at øge min eksponering til max 150.000 kr, og mere bliver det nok ikke til i år.
Som nævnt er jeg nybegynder inden for det her, så hvis nogen ser nogen fejl i mine beregninger eller kommentarer i dette indlæg, vil jeg meget gerne have det at vide.
Ifølge den fine portefølgerapport hos Nordnet gør jeg ikke. Men er tallene i portefølgerapporten korrekte, og hvordan stemmer de med de tal jeg selv kommer frem til, hvis jeg selv regner det ud?
Så jeg downloadede lukkekurserne for mine aktier de sidste 44 dage fra børsen, og lagde dem ind i et regneark, så jeg selv kunne lave nogle beregninger.
Da nogle mål for risiko kræver et reference-indeks, måtte jeg også vælge sådan et. Det var ikke let, da der er så mange, men jeg endte med at vælge OMXCGI som reference-indeks. De historiske lukkekurser for de seneste 44 handelsdage for dette indeks blev også downloadet fra børsen, og lagt ind i mit regneark.
Og for at kunne beregne korrekt, måtte jeg naturligvis også lægge mine handler i perioden ind i regnearket. Så kunne jeg beregne den investerede kapital og værdien af min portefølge dag for dag. Og ud fra det kunne jeg beregne de procentvise udsving i min portefølge dag for dag. På samme måde kunne jeg beregne procentvise udsving i reference-indekset dag for dag.
Det første jeg så på, var mit afkast i procent af min investerede kapital. Den var 8,40%. Nordnets seneste portefølgerapport fra i går siger 8,26%, og da jeg i dag har performet bedre end markedet, er dette tal ikke helt ved siden af. Til sammenligning er OMXCGI steget 6,04% i perioden, så jeg har altså performet bedre. Det store spørgsmål er så: Har jeg påtaget mig en for stor risiko for at opnå dette større afkast?
Det næste jeg så på, var volatiliteten, som ofte bruges som et udtryk for risikoen. Det er jo bare standardafvigelsen af de procentvise daglige udsving. Dette tal omregnes normalt til årsbasis, hvilket gøres ved at gange med kvadratroden af antal handelsdage i året (252). Her nåede jeg frem til, at volatiliteten på årsbasis for min portefølge er 11,33%. Det er ikke helt ved siden af Nordnets portefølgerapport, som siger min Volatilitet, baseret på de sidste 22 dage, er 11,5%. Til sammenligning er samme tal for OMXCGI
8,65%. Så hvis volatiliteten bruges som risikometrik, har jeg altså en højere risiko.
En anden ofte benyttet risikometrik er sharpe-ratioen. Det er afkastet (på årsbasis) ud over den risikofrie rente, divideret med volatiliteten. Her valgte jeg at sætte den risikofrie rente til 1%. Omregningen til årsbasis lavede jeg ved at dividere det realiserede afkast i perioden med 44 (antal handelsdage i perioden) og gange med 252 (antal handelsdage i året). Her nåede jeg frem til en sharpe-ratio på 4,16, hvor samme beregning for OMXCGI giver en sharpe-ratio på 3,88. Tallet for min portfolio er noget højere end det Nordnet har i portefølgerapporten (0,9), men så vidt jeg kan se, skyldes det, at Nordnet her går ud fra en Volatilitet i min portefølge det seneste år på 8,3% - et tal, der ikke giver megen mening, når jeg endnu ikke har haft portefølgen i et år - samtidig med at Nordnet ikke har omregnet afkastet til årsbasis.
Men ud fra mine egne beregninger, er den ekstra risiko jeg tager ifølge volatiliteten altså det øgede afkast værd, idet min sharpe-ratio er højere end reference-indekset.
Det sidste jeg kiggede på, er beta for min portefølge i forhold til reference-indekset. beta beregnes som ko-variansen mellem de procentvise daglige udsving i min egen portefølge og OMXCGI, divideret med variansen for OMXCGI. Her nåede jeg frem til en beta på 0,93. Bruger man beta som risikometrik, har min portefølge altså en lavere risiko end reference-indekset.
Konklusionen må være, at jeg både har højere (volatilitet) og lavere (beta) risiko end mit reference-indeks.
Jeg bilder ikke mig selv ind, at jeg i længden kan slå markedet så markant som jeg har gjort de sidste 44 handelsdage. Det tilskriver jeg begynderheld. Selvom det er fristende at øge sin eksponering når det på kort sigt er gået godt, tror jeg ikke det er klogt at øge sin eksponering for meget. Jeg besluttede oprindeligt at sætte max 100.000 kr i børsnoterede aktier, og eventuelt - afhængigt af udviklingen på de markeder jeg er på - eventuelt senere i løbet af året at øge denne eksponering med op til 100.000 kr mere. I sidste uge besluttede jeg at øge min eksponering til max 150.000 kr, og mere bliver det nok ikke til i år.
Som nævnt er jeg nybegynder inden for det her, så hvis nogen ser nogen fejl i mine beregninger eller kommentarer i dette indlæg, vil jeg meget gerne have det at vide.
Tak for et interessant indlæg.
Jeg vil mene at standardafvigelsen siger mere om din risikoprofil end beta, da det første er din absolutte (systematiske) risiko og det andet din relative (usystematiske) risiko.
beta er en meget kontroversiel risikomålemetode, og bliver kritiseret for at være alt for upræcis. Dens enkelthed gør den dog lidt attraktiv i mine øjne. beta tager dog ikke nødvendigvis højde for diversificeringen i din portefølje.
Jeg vil mene at standardafvigelsen siger mere om din risikoprofil end beta, da det første er din absolutte (systematiske) risiko og det andet din relative (usystematiske) risiko.
beta er en meget kontroversiel risikomålemetode, og bliver kritiseret for at være alt for upræcis. Dens enkelthed gør den dog lidt attraktiv i mine øjne. beta tager dog ikke nødvendigvis højde for diversificeringen i din portefølje.
Jeg er helt enig i, at standardafvigelsen er en bedre metrik for risikoen end beta.
beta ignorerer jo den systematiske risiko fordi den måler risiko i forhold til et index der kan gå op og ned. Jeg tror ikke beta er mere upræcis, men man må huske på, hvad den måler.
Da jeg lavede beregningerne ovenfor blev jeg først lidt overrasket over, at standardafvigelsen var så stor. Men så kom jeg til at tænke på, at det var i en periode, hvor jeg opbyggede min portefølge. I starten af perioden havde jeg kun een Aktie, og i slutningen havde jeg seks. Så måske er den større Volatilitet ikke så overraskende som den først var for mig. I meget af perioden havde jeg jo ikke nået at få en rimelig risikospredning.
Jeg forventer at ende på omkring 10 aktier i min portefølge i denne omgang. Og fordi jeg især vælger lidt kedelige aktier ud fra gode fundamentaler, kunne jeg forestille mig, at jeg ender med en lidt lavere Volatilitet end mit refernence-indeks.
Men det får tiden vise. Om et par måneder vil jeg lave samme beregning for min portefølge igen. Og så får vi at se om jeg stadig har en højere Volatilitet end indekset, eller om den er blevet en smule mindre som jeg foretrækker.
beta ignorerer jo den systematiske risiko fordi den måler risiko i forhold til et index der kan gå op og ned. Jeg tror ikke beta er mere upræcis, men man må huske på, hvad den måler.
Da jeg lavede beregningerne ovenfor blev jeg først lidt overrasket over, at standardafvigelsen var så stor. Men så kom jeg til at tænke på, at det var i en periode, hvor jeg opbyggede min portefølge. I starten af perioden havde jeg kun een Aktie, og i slutningen havde jeg seks. Så måske er den større Volatilitet ikke så overraskende som den først var for mig. I meget af perioden havde jeg jo ikke nået at få en rimelig risikospredning.
Jeg forventer at ende på omkring 10 aktier i min portefølge i denne omgang. Og fordi jeg især vælger lidt kedelige aktier ud fra gode fundamentaler, kunne jeg forestille mig, at jeg ender med en lidt lavere Volatilitet end mit refernence-indeks.
Men det får tiden vise. Om et par måneder vil jeg lave samme beregning for min portefølge igen. Og så får vi at se om jeg stadig har en højere Volatilitet end indekset, eller om den er blevet en smule mindre som jeg foretrækker.
Her er et eksempel (fra bogen "A Random Walk Down Wall Street") på en undersøgelse der har vist at beta er relativt upræcist:
"In a study published in 1992, Eugene Fama and Kenneth French divided all traded stocks into deciles according to their beta measures over the 1963-90 period. Decile 1 containedthe 10 percent of all stocks that had the lowest betas; decile 10 contained the 10 percent that had the highest betas. The remarkable result, shown in the chart below, is that there was essentially no relationship between the return of these decile portfolios and their beta measures. I found a similar result for the relationship between return and beta for mutual funds. There was no relationship between returns for stocks or portfolios and their beta risk measures."
"In a study published in 1992, Eugene Fama and Kenneth French divided all traded stocks into deciles according to their beta measures over the 1963-90 period. Decile 1 containedthe 10 percent of all stocks that had the lowest betas; decile 10 contained the 10 percent that had the highest betas. The remarkable result, shown in the chart below, is that there was essentially no relationship between the return of these decile portfolios and their beta measures. I found a similar result for the relationship between return and beta for mutual funds. There was no relationship between returns for stocks or portfolios and their beta risk measures."
7/7 2014 01:50 PMPirate 069451
Hvad du citerer er også mit indtryk. beta giver kun et udtryk for den relative risiko i forhold til et indeks, og giver ikke udtryk for den reelle risiko.
Volatiliteten er måske lidt bedre til at give udtryk for risikoen. Men denne metrik er heller ikke perfekt.
Black-Sholes har en fin model, men den holder ikke i virkeligheden. Deres model går ud fra en konstant volatititet, hvor prisændringerne er normalfordelte. Det giver en matematik, som er let at regne med. Men reelt holder denne model ikke: I forhold til modellens normalfordeling har aktierne mere tendens til at falde (trapperne op, og elevatoren ned), ligesom der ses større prisudsving (mere fede haler) i virkeligheden i forhold til modellen.
Efter Black-Sholes er der kommet mange bedre modeller. Men ingen af dem matcher markedet perfekt, hvad man især kan se på obligationsmarkedet.
Så for mig, som en ikke særligt avanceret investor, er volatiliten den vigtigste metrik for min risiko.
Volatiliteten er måske lidt bedre til at give udtryk for risikoen. Men denne metrik er heller ikke perfekt.
Black-Sholes har en fin model, men den holder ikke i virkeligheden. Deres model går ud fra en konstant volatititet, hvor prisændringerne er normalfordelte. Det giver en matematik, som er let at regne med. Men reelt holder denne model ikke: I forhold til modellens normalfordeling har aktierne mere tendens til at falde (trapperne op, og elevatoren ned), ligesom der ses større prisudsving (mere fede haler) i virkeligheden i forhold til modellen.
Efter Black-Sholes er der kommet mange bedre modeller. Men ingen af dem matcher markedet perfekt, hvad man især kan se på obligationsmarkedet.
Så for mig, som en ikke særligt avanceret investor, er volatiliten den vigtigste metrik for min risiko.
8/7 2014 00:25 ElkHorn 069462
Det jeg citerer, som jeg læser det, viser netop at beta ikke engang siger noget om afkastet i forhold til markedet. Det er simpelthen for unuanceret til at sige noget med bare en rimelig præcision.
10/7 2014 15:44 PMPirate 069477
På den helt lange bane (mere end 20 år) giver hverken beta eller Volatilitet meget mening for mig som metrikker for risikoen. I hvert fald ikke, hvis det beregnes på baggrund af daglige lukkekurser - så er ugentlige eller månedlige lukkekurser nok mere velegnede at beregne ud fra. Man må heller ikke glemme, at både beta og Volatilitet ofte ændrer sig over tid.
På kortere sigt (højst 3-5 år) ser jeg dog lidt anderledes på det: Her kan volatiliteten give en ide om, hvor meget man kan forvente af udsving i prisen, og beta kan give en ide om prisudviklingen i forhold til det indeks man måler beta mod.
På kortere sigt (højst 3-5 år) ser jeg dog lidt anderledes på det: Her kan volatiliteten give en ide om, hvor meget man kan forvente af udsving i prisen, og beta kan give en ide om prisudviklingen i forhold til det indeks man måler beta mod.