Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Veloxis - en mystisk optur


69751 Hans-Henrik Nielsen 12/9 2014 14:50
Oversigt

Jeg fik lige en forespørgsel på Veloxis. Og her kommer mit hurtige bud på den.
Min personlige mening er, at dette er en klassisk hype-case, hvor nogle tjener kassen på aktien og hvor gassen nu er ved at gå af ballonen (du er velkommen til at være uenig).
Når jeg læser på diverse fora kan jeg se, at nogen forventer kurser mellem 12 og 20 i løbet af få år. Om aktien har potentiale til det, har jeg ikke grundlag for at sige. Men jeg kan se, at der i disse fora godt kunne øves lidt mere kildekritik. Der er en udbredt tendens til at finde positive artikler (nogle af dem ret gamle) og så spamme nettet med dem.

Anyway det er bare min holdning. Så lad os kigge lidt på TA.
Aktien har jo været i en eksplosiv trend, hvor trendlinjen nu er brudt. Når vi ser disse trends med hastigt voksende trend-stigninger (parabolic trends) så skal man være meget opmærksom på brud på trendlinjen, da der bliver en indbygget nervøsitet hos de fleste, da alle godt ved at "dette kan jo ikke vare ved". Så når trenden først brydes, går det som regel hurtigt nedad.

Aktien befinder sig lige nu i en slags kile, som hvis den bryder ned gennem 1,65-1,7 giver et meget kraftigt købssignal. Sad jeg med aktien lige nu, så ville jeg afvente og se om den ikke finder støtte omkring de 1,7.
Jeg har lige lagt den "rå" volume ind under pris-graften. Her kan vi se, hvordan prisen i optrenden stiger "lige efter bogen" med stigende volume på opturen og faldende på nedturene.
Vi har her adskillige dage med omsætning på over 12-15 mio aktier af 1,7-1,8 dvs. omsætning for 15-25 mio. kr. per dag.

Efter trendbruddet ser vi nu at volume falder voldsomt. Og nu er tendensen at de største volumedage falder sammen med dage, hvor kursen falder. Dette er ikke positivt. Vi ser nu at flertallet af dage ligger med en omsætning på under 1 mio. akter dvs. en omsætning på 1,5-1,7 mio. kr. eller ca. 10% af den omsætning vi så under opturen.

Dette fortæller mig noget om de seneste måneder. Nogle investorer har samlet aktier op, mens prisen lå meget lavt. Så stiger volume voldsomt efterhånden som aktien "får sit eget liv" på nettet. På et tidspunkt var Veloxis jo nærmest det eneste der blev snakket om på alle aktiefora.
Når der så bliver omsat mange mange millioner aktier lige på toppen så har nogen læsset aktier af og tjent en mindre formue, hvorefter de har trukket sig tilbage fra aktien. Nu sidder der så en masse små investorer, der har købt næsten på toppen og som nu afventer og ser, om vi ikke snart skal videre op.

Om dette sker er jeg meget usikker på. Og i det hele taget er denne type illikvide aktier ikke helt min kop te.

Men som sagt holder aktien sig over 1,7 så ville jeg tage det nogenlunde roligt. Falder den under ville jeg sælge. Og jeg ville under ingen omstændigheder købe op i aktien nu med det volume-mønster vi kan se udvikle sig.

Håber denne lidt lange analyse gav mening. Ellers skriver I bare til mig.


Hans-Henrik Nielsen
https://www.facebook.com/pages/Markettimerdk/165400380191772

VELO.CO




13/9 2014 16:39 sass 069755



Jeg mener folk afventer en godkendelse i USA til oktober, kommer den så skal den videre op.

sent from iPhone



13/9 2014 16:39 sass 169756



Jeg mener folk afventer en godkendelse i USA til oktober, kommer den så skal den videre op.

sent from iPhone



13/9 2014 17:04 Match 469757



Det er ganske enkelt ikke seriøst at lave TA på en Aktie som Veloxis. Jeg fornemmer på dit indlæg, at du overhovedet ingen faktuel viden har om Veloxis, firmaets historie og dets produkter.

Når du så ovenikøbet tillader dig at harcellere over indlæg på Euroinvestor, hvor jeg har skrevet en del indlæg om Veloxis, så er det yderligere med til at svække din analyse, som i givet fald kunne få investorer til at sælge Veloxis på et forkert grundlag.

Der er vel ingen analytikere, der kunne finde på at vejlede investorer /lave TA på f.eks. Novo, en uge før en vigtig afgørelse fra FDA om evt. godkendelse af betydningsfuldt slankemiddel ?

Sådan forholder det sig nemlig med Veloxis og deres produkt EnvarsusXR, som med stor sandsynlighed bliver godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder den 30/10 i år - eller måske før.

Dette produkt kunne blive "golden standard" på transplantationsområdet, og dermed en særdeles værdifuld indtægtskilde mange år frem for Veloxis. Også derfor anser jeg kursen på Veloxis som et godt tilbud lige nu.

Afslutningsvis skal du også vide, at det er en beskeden del af den samlede aktiebeholdning i Veloxis, der ligger til fri handel på Fondsbørsen. Ca. 1,2 mia. aktier ud af ca. 1,6 mia. aktier ligger i fonde i NOVO A/S og Lundbeckfond Invest A/S, og der bliver de formentlig liggende mange år fremover.



13/9 2014 17:34 Helge Larsen/PI-redaktør 069758



Match...Har du et bud på, hvor meget en eventuel godkendelse vil betyde indtjeningsmæssigt for Veloxis i fremtiden? Det kan give et fingerpeg om i hvilket omfang forventningerne er indpriset i det nuværende kursniveau.



13/9 2014 17:51 Match 369759



Et af de mere "eksotiske" bud på en basisværdi af Veloxis er kommet fra en debattør på EI der har lavet et regneark med indregning af et estimeret patientgrundlag på 27.000 nye årlige brugere i EU, 35.000 nye brugere i USA og 8.000 i resten af verden.

Disse tal er lovligt optimistiske, og med en enhedspris på 4,50 kr. pr. EnvarsusXR pille, når regnearket frem til en markedsværdi i 2020 på 11,7 mia. kr. Og en kurs på 7 kr.

Jeg tror, at de bedste bud på en indtægtsprognose kom fra direktør Bill Polvino i MedWatch den 12/5 i år.
På baggrund af hans udtalelser til MW, kan det anslås, at Veloxis vil nå en årlig salgsrate på mellem 250 og 350 mio. dollars alene i USA.

Jeg tror på, at det kan lade sig gøre. Men salget peaker først i 2016.

Det er vel også værd at hæfte sig ved, at Europas 5. største medicinalvirksomhed Chiesi har valgt at betale Milestones på ca. 230 mio. kr. for at få lov til at sælge EnvarsusXR i Europa plus to-cifrede royalties til Veloxis. Det gør de, fordi de ved, at dette produkt bliver en salgssucces !



13/9 2014 17:58 Hans-Henrik Nielsen 269760



Hej Match,
Som du selv skriver er jeg ikke dybt inde i Veloxis, men har dog noget viden om den.
Normalt laver jeg slet ikke TA på disse relativt små aktier, og som jeg skriver, så er jeg i dette tilfælde primært optaget af den volume-udvikling der sker i aktien imens den 4-dobles i værdi på kort tid.

Jeg er ikke tvivl om at der er potentiale i aktien, og at den har seriøse ejere, men i en længere periode kunne der findes rigtigt mange "hype-indlæg" på nettet om netop denne Aktie, og mange af de unge investorer jeg har kontakt med købte ind i noget, de ikke kendte til, udelukkende fordi aktien steg eksplosivt.
Der findes ganske givet kvalitetsindlæg både på EI og andre steder om aktien (formentlig dine), men da jeg søgte på aktien på diverse fora i denne periode, var der en del indlæg i stil med: "køb, det er helt vildt det her".


Så hvis jeg skal være ærlig så kan jeg ikke se, at jeg får folk til at sælge på forkert grundlag. Jeg skriver faktisk i analysen, at så længe den ikke bryder ned gennem støtten, så ville jeg personligt holde fast i den.

Men tak for dit indlæg.



TRÅDOVERSIGT