Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kunne vi forudsige Veloxis-faldet med TA?


70088 Hans-Henrik Nielsen 1/11 2014 11:50
Oversigt

Jeg har fået et par spørgsmål angående Veloxis, som jo tog sig en enorm tur ned i går pga. en udskudt godkendelse (tror jeg det var).
Aktien var på et tidspunkt i går nede med 50% og endte med et minus omkring de 30%.
Nu spørger flere af jer så: Kunne jeg have set det med Teknisk Analyse? Og hvad siger TA at man skal gøre nu?

Svar på spørgsmål 1: Nej
Svar på spørgsmål 2: ?

En af grundende til at jeg ikke køber en Aktie op til FDA-godkendelser, regnskaber osv. er netop for at undgå disse udsving.
Der er intet i TA der før faldet antyder et stort fald.
Af og til kan man i aktiekursen se, at "nogen må have vidst noget", men ikke i dette tilfælde.

Når disse store ryk sker, så er TA ikke specielt brugbart. Heller ikke til at forudsige fremtidige kurser. I de kommende dage og uger skal investorerne nu til at finde ud af med dem selv, hvad de dårlige nyheder betyder, og hvad en ny "fair pris" vil være.
Når dette er ved at have fundet et fornuftigt leje, kan man så evt. benytte TA igen. Men man skal sikre sig en vis volume for at få valide signaler.

Men dette bringer til en helt anden snak i forbindelse med risikostyring. For mig er den største del af TA faktisk hele den del, der har at gøre med risikostyring. Dvs. hvor stor en del af min formue må placeres i én Aktie, beregnet ud fra, hvor jeg sætter mit stop-loss m.m.
Dette vil i Veloxis tilfælde betyde, at jeg ikke ville have investeret mere end 5-10% af min formue i en volatil Aktie som Veloxis.
Med 10% i denne Aktie og et fald på 30% ville dette kun have forårsaget et samlet porteføljefald på (10 x 0,3) = -3%.
Dette er selvfølgelig træls, men ikke katastrofalt.

Så når jeg arbejder med TA er en stor del af det, at jeg inden jeg går ind i en Aktie, ved jeg altid præcist hvad jeg risikerer, hvor mit stop-loss er osv. Dette kan selvfølgelig forrykkes med massive fald som i Veloxis i går. Men det gør, at jeg aldrig risikerer 20, 30 eller 50% fald i min samlede portefølje.

Men dette er blot lidt risikotanker på en kold efterårsdag.

mvh

Hans-Henrik
https://www.facebook.com/pages/Markettimerdk/165400380191772

VELO.CO




3/11 2014 14:02 Hjulmand 270100



Jeg tillader mig at supplere dit indlæg, som jeg i øvrigt er helt enig i, men når vi bliver stillet sådanne spørgsmål, så er der noget der tyder på at spørgerne har et uklart billede af, hvad TA kan, og brugerne af TA bør så bruge tid på at præcisere hvad TA er for en størrelse, og en lejlighed som denne er en oplagt mulighed.

Til spøgsmålet, kunne man have set fredagens fald i Veloxis med TA, har jeg følgende svar:

Kursen på en Aktie dannes ud fra faktiske handler på dagen. Kursen for dagen og de øvrige forgangne dage, danner basis for et talmateriale der kan vises med en eller flere grafer. Altså kan Grafisk Analyse vise historiske begivenheder og kan ikke bruges til at forudse fremtiden. Grafisk Analyse er ikke en krystalkugle, men et talmateriale der kan øge sandsynligheden for at et gæt bliver til et kvalificeret bud på fremtidens udvikling. Men der må ikke herske tvivl om at det er begivenhederne der skaber den Grafiske Analyse og ikke Grafisk Analyse der skaber begivenhederne.

Hvis man har det for øje, så er spørgsmålet i virkeligheden overflødigt, idet svaret er givet på forhånd, for naturligvis kan man ikke forudse en fremtidig isoleret begivenhed ved hjælp af historiske data.

Hvis vi antager at spørgsmålet havde været, om man kunne forudse at Veloxis ville falde tilbage, så ville mit svar være et helt andet:

Jeg mener at TA klart viser at aktien er bearmarked og at salgssignalet er en realitet. Vi har alle vores egen modeller som viser, hvorvidt en Aktie er et købs- eller salgsemne, og den model jeg oftest bruger viser, at jeg skulle sælge aktien medio oktober ved salgssignalet, hvilket er upåvirket af fredagens begivenheder.

Aktien har haft 8 kvartaler bulltrend, normen er et snit på 8-9 kvartaler som efterfølges af 4-5 kvartaler med beartrend.
Aktien er kraftigt overkøbt.
Både momentum og kursgrafen er brudt ned gennem 6 mdr. glidende gennemsnit, på månedsniveau.
Der er marginalt lavere toppe på dagsniveau, men dog lavere. Volumen er faldet og sælgerne har overtaget.
Som jeg ser det, er der intet i den Tekniske Analyse der viser at man skal være inde i denne Aktie. Den ser ud til at være i nærheden at en kvartalsbund og jeg ville sælge på toppen af den kommende kvartalsbølge, hvis jeg ikke havde fået solgt i tide. Så hvis man følger TA slavisk er svarende:

Svar på spørgsmål 1: Ja.
Svar på spørgsmål 2: Sælg.

Det var så TA, men giver det overhovedet menig med TA på aktier der er så følsomme over for få afgørende begivenheder, typisk medicinalaktier? Den igangværende konjunkturbølge i Veloxis er nærmest eksemplarisk, men forinden er det grafiske billede ret mudderet har ikke givet klare signaler. Og hvad sker der når/hvis den udskudte godkendelse kommer i morgen, efterfulgt af en fed samarbejdsaftale? Hopper den så op på kurs 2,0 - 2,5? I så fald er det fuldstædig modsat det grafiske billede jeg ser i aktien, lige nu.

Det betyder ikke at min er analyse forkert, men viser blot at det er begivenhederne der styre den tekniske analyse, og at resten er gætværk eller i bedste fald et kvalificeret bud.

Hypotese:
Hvis jeg havde aktien i depot, ville jeg så rent faktisk have solgt aktien medio oktober, som den grafiske analyse siger jeg skulle? Set i lyset af at aktien er steget ret pænt i sidste 8 kvartaler og at der var/er en godkendelse på vej? Helt sikkert ikke!
Ville jeg så sælge nu? Jeg ville reducere til et niveau hvor aktien igen får den status i depotet som den er berettiget til, nemlig en lottokupon, men jeg ville ikke sælge helt.

Hjulmand

VELO.CO




3/11 2014 14:28 Hans-Henrik Nielsen 170101



Hej Hjulmand,
Tak for det. Og jeg kunne faktisk ikke være mere enig, når vi tager de lidt længere briller på. Jeg har også været ude og sige, at Velo ikke var interessant længere m.m.
Så når jeg skriver at TA ikke kunne forudsige faldet, så var det (som du jo også skriver) selve det store fald på baggrund af de dårlige nyheder.

Men jeg mener også helt klart, at vi kan se de store linjer og trends længe før.

HH



TRÅDOVERSIGT