Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

William Demant var min købskandidat forleden


70206 Hans-Henrik Nielsen 13/11 2014 09:54
Oversigt

Forleden skrev jeg om "OW Bunker i bagklogskabens lys". Og flere var lidt harme over, at jeg kun skrev om ting, der allerede er sket. Og jeg vil medgive jer, at det kan virke lidt tyndt.

Men forleden skrev jeg en række mulige købskandidater på min FB-side, og her var William Demant imellem. Denne gang var jeg dog på forkant og skrev, hvorfor jeg ikke var interesseret i WD endnu. Her er, hvad jeg skrev på min FB i dag:


Jeg skrev forleden en liste med aktier, som jeg syntes virkede teknisk spændende.
Her nævnte jeg bl.a. William Demant, som jo var ved at lave en fin skulder-hoved-skulder formation.
Der var primært to grunde til mit valg om ikke at købe op i aktien. Den ene var problemet med det 200 dages EMA lige over prisen, og det andet var (som jeg skrev), at der var et nært forestående regnskab. Og som I efterhånden ved, så køber jeg aldrig op lige inden regnskabet. Det er spekulativt og kan give nogle gevaldige øretæver. Det er så også hvad der sker i dag. Aktien falder massivt pga. nedjusteringer.

Dette er en fin reminder til mig om disciplin. For engang i mellem sidder jeg og bliver fristet af lige at tage en lille spekulativ position op til et regnskab. Men jeg er glad for, at jeg ikke blev fristet forleden.

Jeg fik også et godt spørgsmål netop om denne regnskabs-strategi. Spørgsmålet lød på, om man ikke kunne købe op i dagene op til regnskabet og så sætte sit stop-loss nogle få procenter under købsprisen. Og jo, det kan man godt.
Men i tilfældet med WD her ser vi, hvad der kan gå galt. For det er ligegyldigt hvor tæt vi sætter stop-loss, hvis der ingen købere er på det niveau at sælge til.
Hvis aktien gapper massivt ned, så kommer vi ført ud, når gappet finder en bund med købere.

Hvis jeg en sjælden gang spekulerer i regnskaber, så gør jeg det på det amerikanske markedet, hvor der er et meget velfungerende optionsmarked. Her kan jeg så købe en putoption (retten til at sælge aktien til en bestemt pris på en bestemt dato).
Hvis prisen så falder vildt, så er jeg sikret en salgspris. Men denne forsikring skal jeg betale for, og prisen på disse putoptioner stiger ofte meget lige op til regnskab (idet folk jo vil have sig godt betalt for at overtage min risiko). Så det er hele tiden en afvejning.
En anden måde at lave disse earnings-plays med optioner er at bruge en strategi, hvor man køber et optionsmiks, der taber penge, hvis aktien bliver stående stille og tjener penge, hvis den rykker sig mere end f.eks. 3-4% (uanset retning). Så der er meget fleksibilitet i at bruge optioner, men det er ikke helt så simpelt som alm. køb/salg af aktier. Så det er ikke for alle.

Jeg ved godt, at mange af jer har stillet spørgsmål til min anti-regnskabs-strategi, men jeg håber at tilfældet med William Demant demonstrerer nogenlunde, hvorfor min strategi er som den er.

Hans-Henrik Nielsen
https://www.facebook.com/pages/Markettimerdk/165400380191772?ref=bookmarks

WDH.CO




TRÅDOVERSIGT