Efter finanskrisen har realkreditten sat bidragssatserne
op med mere end ti milliarder kroner om året, og låntagerne
i den sidste gammeldags realkreditforening,
Nykredit, opfordres nu til at gøre oprør. Det skal ske
gennem en ny forening for Nykredit-medlemmer, som
skal arbejde for at få reduceret bidragssatserne på realkreditlån,
og i det hele taget sikre, at Nykredits ledelse
i højere grad arbejder for låntagernes interesser, lyder
budskabet. Bag den nye forening står direktør Rasmus
Visby, der både er låntager, såvel privat som erhverv
samt obligationsejer og bankkunde i Nykredit/ Totalkredit.
Begge dele giver stemmeret i Foreningen Nykredit.
"Med de seneste års meget store stigninger i låntagernes
bidragssatser, er det på tide, at medlemmerne af
Foreningen Nykredit igen tager magten. I dag er 98 af
de 100 medlemmer i repræsentantskabet indstillet af bestyrelsen, og der er
altså kun to eksternt valgte medlemmer, som selv har stillet
op. Den nye forening skal arbejde for, at der indvælges
medlemmer til repræsentantskabet, som målrettet vil
varetager låntagernes interesser. Det synes jeg ikke er
sket i tilstrækkeligt omfang de seneste mange år. Meget
tyder på, at de siddende ledelser i Nykredit i højere grad
har været imperiebygger, som med en masse satsninger
har sat milliardværdier over styr, og det bøder låntagerne
for i dag," siger Rasmus Visby til Økonomisk Ugebrev.
Han synes, at vi herhjemme tidligere havde et unikt
realkreditsystem, baseret på foreningseje og medlemsdemokrati,
hvor der ikke var aktionærer, der skulle tjene
penge på realkreditudlånet. Men efter han i nogle måneder
har forsøgt at blive indstillet til repræsentantskabet
i Nykredit, har han taget skridtet videre og valgt at tage
initiativ til en forening, som netop har etableret en hjemmeside
consum.dk, hvor interesserede kan melde sig til
for at få yderligere oplysninger om stiftelse af foreningen.
år der ikke har været særlig mange eksterne, som
har opstillet til valg i foreningen Nykredit, skyldes det
blandt andet, at ledelsen har gjort det vanskeligt at blive
valgt," siger Rasmus Visby, der har undersøgt valg- og
stemmeregler i Nykredit, som han kalder besværlige og
udemokratiske. Han peger på følgende barrierer for at
blive valgt til repræsentantskabet, som for to årlige mø-
der giver et årligt honorar på 22.000 kr. For det første
skal man som låntager møde fysisk op for at stemme,
så der kan altså ikke ske pr. brev eller elektronisk (Obligationsejere
kan dog godt stemme pr. brev). For det
andet må låntagerne kun stemme med seks fuldmagter,
altså for seks forskellige låntagere, der er én stemme pr.
hoved (og ikke lånets størrelse). For det tredje er der
netop vedtaget en ændring i stemmereglerne, hvorefter
erhvervslånere har samme antal pladser som privatlå-
nene, selvom de private udgør et meget stor flertal af
medlemmer.
"Konsekvensen af disse forhindringer betyder, at
næsten hele repræsentantskabet i realiteten er indstillet
af bestyrelsen, og derfor venligtsindede over for det
aktuelle system med en selvsupplerende bestyrelse og
en magtfuld daglig ledelse. Jeg synes, at der er mange
eksempler på, at ledelsen ikke har varetaget låntagernes
interesser, og det er nok den afgørende forklaring på, at
bidragssatserne er steget så meget de seneste år," siger
Rasmus Visby.
Han mener, at netop Foreningen Nykredit skulle gå
foran med at sikre låntagerne lave bidragssatser, fordi foreningen
ikke som de andre realkreditinstitutter er ejet af
Nu gør låntagerne i realkreditten oprør
private kommercielle selskaber, hvis eneste formål det er
at maksimere overskuddene til aktionærerne: "Desværre
har der efter finanskrisen ikke været reel konkurrence i
realkreditten, dels fordi det har været vanskeligt for låntagerne
at flytte realkreditinstitut, og dels fordi bidragssatserne
stort set har været ens. Her kunne Nykredit på
grund af sit foreningsejerskab og sin store markedsandel
og tilhørende stordriftsfordele, have været med til at
holde bidragssatserne nede," siger Rasmus Visby.
Han peger på en stribe forhold, som de seneste ti år
har været med til at svække Nykredit, som i dag er det
realkreditinstitut som har det største "hul" i kapitalbasen,
i forhold til de fremtidige kapitalkrav. Han siger til
Økonomisk Ugebrev, at den nye forening vil søge at
opstille flest mulige kandidater til de kommende valg
i Foreningen Nykredit, første gang allerede til foråret.
Men foreningen skal først efter dannelsen fastlægge et
endeligt valgprogram.
Rasmus Visby siger dog, at han ser en stribe mulige
indsatsområder i foreningens valgprogram, som blandt
andet kunne indeholde følgende punkter:
For det første skal der arbejdes på at fremme et reelt
medlemsdemokrati, blandt andet ved at øge antal mulige
fuldmagtsstemmer og give mulighed for elektronisk
stemmeafgivning (som eksempelvis i Tryghedsgruppen).
For det andet skal foreningen brede debatten om dens
fremtid for en bredere kreds, blandt andet ved at offentliggøre
referater fra repræsentantskabsmøderne, så medlemmerne
kan følge med i debatterne. For det tredje skal
foreningen arbejde for, at bidragssatserne igen nedsættes,
når de fremtidige kapitalkrav er inden for rækkevidde.
For det fjerde skal der arbejdes for, at kapitalkravene
opfyldes ved at hente ekstra kapital på andre måder
end bidragsforhøjelser, blandt andet ved enten salg af
ikke strategiske kerneaktiviteter eller ved at børsnotere
delaktiviteter, eksempelvis kapitalforvaltningsforretningen
og/eller banken. For det femte skal formandsposten
i foreningen og moderselskabet skilles af, så samme
person ikke sidder begge steder. Baggrunden er, at foreningen
bestyrelse skal kunne afsætte formand og bestyrelsesmedlemmer
i realkreditselskabet, hvis de ikke
gør det godt nok. "De fleste steder er det almindelig god
selskabsledelse at skille tingene ad," siger Rasmus Visby.
For det sjette skal der til Nykredit Realkredits bestyrelse
ske en skærpelse af de faglige kompetencer, blandt
andet inden for risikostyring og inden for strategi og
drift af store finansielle virksomheder, samt internetmarkedsføring.
For det syvende skal der ske en omdeling af bestyrelserne i Foreningen og i holdingselskabet, så der højst er overlap på nogle få pladser. For det ottende skal der i foreningen ske en debat om den fremtidige strategi i foreningen, og om man skal helt tilbage til kerne forretningen. Spørgsmålet er, om den aktuelle stordrift på grund af Nykredits markedsandel på omkring 40 procent, kan skabe en ekstra stærk konkurrencekraft med meget lavere bidragssatser. For det niende skal det overvejes, hvordan foreningsdemokratiet effektiviseres endnu mere på længere sigt.
Initiativtager sår tvivl om Nykredits medlemshensyn
Ifølge Rasmus Visby har Nykredits ledelse taget en stribe uheldige beslutninger det seneste tiår, som ikke umiddelbart har været i låntagernes og medlemmernes interesse. Han peger på følgende: 1) Etableringen af Nykredit Bank, som har bundet Egenkapital på 12 mia. kr. og som har givet milliardunderskud efter finanskrisen. 2) Købet af Forstædernes Bank lige da finanskrisen kulminerede, med efterfølgende tab på mindst 4-5 mia. kr. 3) Engagement i pantebreve, som har kostet store nedskrivninger efter finanskrisen. 4) Salg af rente swaps, som fortsat koster store tab, hvor der ligeså godt kunne være solgt 30 årige fast forrentde lån. 5) Byggeri af nyt hovedsæde, som har kostet nedskrivninger på mange hundrede millioner.
Iværksætteren Rasmus Visby har prøvet det før
Rasmus Visby har før haft succes med "sager" på sociale medier, blandt andet fremme af en indsamling for Røde Kors via Twitter. Han siger, at han har en stor passion for sociale medier og er facineret af de muligheder, sociale medier giver for kollektivt at sætte en bred samfundsdagsorden. Rasmus Visby er også serieiværksætter og har side 1996 arbejdet som selvstændig især inden for IT branchen. I 2010 solgte han sit firma Bullguard Nordic A/S for et to cifret millonbeløb. Han har siden beskæftiget sig med investering blandt andet i ejendomme og har senest kastet sin iværksættetrang på vinbranchen med online vinforretningen flaskeposten.dk
op med mere end ti milliarder kroner om året, og låntagerne
i den sidste gammeldags realkreditforening,
Nykredit, opfordres nu til at gøre oprør. Det skal ske
gennem en ny forening for Nykredit-medlemmer, som
skal arbejde for at få reduceret bidragssatserne på realkreditlån,
og i det hele taget sikre, at Nykredits ledelse
i højere grad arbejder for låntagernes interesser, lyder
budskabet. Bag den nye forening står direktør Rasmus
Visby, der både er låntager, såvel privat som erhverv
samt obligationsejer og bankkunde i Nykredit/ Totalkredit.
Begge dele giver stemmeret i Foreningen Nykredit.
"Med de seneste års meget store stigninger i låntagernes
bidragssatser, er det på tide, at medlemmerne af
Foreningen Nykredit igen tager magten. I dag er 98 af
de 100 medlemmer i repræsentantskabet indstillet af bestyrelsen, og der er
altså kun to eksternt valgte medlemmer, som selv har stillet
op. Den nye forening skal arbejde for, at der indvælges
medlemmer til repræsentantskabet, som målrettet vil
varetager låntagernes interesser. Det synes jeg ikke er
sket i tilstrækkeligt omfang de seneste mange år. Meget
tyder på, at de siddende ledelser i Nykredit i højere grad
har været imperiebygger, som med en masse satsninger
har sat milliardværdier over styr, og det bøder låntagerne
for i dag," siger Rasmus Visby til Økonomisk Ugebrev.
Han synes, at vi herhjemme tidligere havde et unikt
realkreditsystem, baseret på foreningseje og medlemsdemokrati,
hvor der ikke var aktionærer, der skulle tjene
penge på realkreditudlånet. Men efter han i nogle måneder
har forsøgt at blive indstillet til repræsentantskabet
i Nykredit, har han taget skridtet videre og valgt at tage
initiativ til en forening, som netop har etableret en hjemmeside
consum.dk, hvor interesserede kan melde sig til
for at få yderligere oplysninger om stiftelse af foreningen.
år der ikke har været særlig mange eksterne, som
har opstillet til valg i foreningen Nykredit, skyldes det
blandt andet, at ledelsen har gjort det vanskeligt at blive
valgt," siger Rasmus Visby, der har undersøgt valg- og
stemmeregler i Nykredit, som han kalder besværlige og
udemokratiske. Han peger på følgende barrierer for at
blive valgt til repræsentantskabet, som for to årlige mø-
der giver et årligt honorar på 22.000 kr. For det første
skal man som låntager møde fysisk op for at stemme,
så der kan altså ikke ske pr. brev eller elektronisk (Obligationsejere
kan dog godt stemme pr. brev). For det
andet må låntagerne kun stemme med seks fuldmagter,
altså for seks forskellige låntagere, der er én stemme pr.
hoved (og ikke lånets størrelse). For det tredje er der
netop vedtaget en ændring i stemmereglerne, hvorefter
erhvervslånere har samme antal pladser som privatlå-
nene, selvom de private udgør et meget stor flertal af
medlemmer.
"Konsekvensen af disse forhindringer betyder, at
næsten hele repræsentantskabet i realiteten er indstillet
af bestyrelsen, og derfor venligtsindede over for det
aktuelle system med en selvsupplerende bestyrelse og
en magtfuld daglig ledelse. Jeg synes, at der er mange
eksempler på, at ledelsen ikke har varetaget låntagernes
interesser, og det er nok den afgørende forklaring på, at
bidragssatserne er steget så meget de seneste år," siger
Rasmus Visby.
Han mener, at netop Foreningen Nykredit skulle gå
foran med at sikre låntagerne lave bidragssatser, fordi foreningen
ikke som de andre realkreditinstitutter er ejet af
Nu gør låntagerne i realkreditten oprør
private kommercielle selskaber, hvis eneste formål det er
at maksimere overskuddene til aktionærerne: "Desværre
har der efter finanskrisen ikke været reel konkurrence i
realkreditten, dels fordi det har været vanskeligt for låntagerne
at flytte realkreditinstitut, og dels fordi bidragssatserne
stort set har været ens. Her kunne Nykredit på
grund af sit foreningsejerskab og sin store markedsandel
og tilhørende stordriftsfordele, have været med til at
holde bidragssatserne nede," siger Rasmus Visby.
Han peger på en stribe forhold, som de seneste ti år
har været med til at svække Nykredit, som i dag er det
realkreditinstitut som har det største "hul" i kapitalbasen,
i forhold til de fremtidige kapitalkrav. Han siger til
Økonomisk Ugebrev, at den nye forening vil søge at
opstille flest mulige kandidater til de kommende valg
i Foreningen Nykredit, første gang allerede til foråret.
Men foreningen skal først efter dannelsen fastlægge et
endeligt valgprogram.
Rasmus Visby siger dog, at han ser en stribe mulige
indsatsområder i foreningens valgprogram, som blandt
andet kunne indeholde følgende punkter:
For det første skal der arbejdes på at fremme et reelt
medlemsdemokrati, blandt andet ved at øge antal mulige
fuldmagtsstemmer og give mulighed for elektronisk
stemmeafgivning (som eksempelvis i Tryghedsgruppen).
For det andet skal foreningen brede debatten om dens
fremtid for en bredere kreds, blandt andet ved at offentliggøre
referater fra repræsentantskabsmøderne, så medlemmerne
kan følge med i debatterne. For det tredje skal
foreningen arbejde for, at bidragssatserne igen nedsættes,
når de fremtidige kapitalkrav er inden for rækkevidde.
For det fjerde skal der arbejdes for, at kapitalkravene
opfyldes ved at hente ekstra kapital på andre måder
end bidragsforhøjelser, blandt andet ved enten salg af
ikke strategiske kerneaktiviteter eller ved at børsnotere
delaktiviteter, eksempelvis kapitalforvaltningsforretningen
og/eller banken. For det femte skal formandsposten
i foreningen og moderselskabet skilles af, så samme
person ikke sidder begge steder. Baggrunden er, at foreningen
bestyrelse skal kunne afsætte formand og bestyrelsesmedlemmer
i realkreditselskabet, hvis de ikke
gør det godt nok. "De fleste steder er det almindelig god
selskabsledelse at skille tingene ad," siger Rasmus Visby.
For det sjette skal der til Nykredit Realkredits bestyrelse
ske en skærpelse af de faglige kompetencer, blandt
andet inden for risikostyring og inden for strategi og
drift af store finansielle virksomheder, samt internetmarkedsføring.
For det syvende skal der ske en omdeling af bestyrelserne i Foreningen og i holdingselskabet, så der højst er overlap på nogle få pladser. For det ottende skal der i foreningen ske en debat om den fremtidige strategi i foreningen, og om man skal helt tilbage til kerne forretningen. Spørgsmålet er, om den aktuelle stordrift på grund af Nykredits markedsandel på omkring 40 procent, kan skabe en ekstra stærk konkurrencekraft med meget lavere bidragssatser. For det niende skal det overvejes, hvordan foreningsdemokratiet effektiviseres endnu mere på længere sigt.
Initiativtager sår tvivl om Nykredits medlemshensyn
Ifølge Rasmus Visby har Nykredits ledelse taget en stribe uheldige beslutninger det seneste tiår, som ikke umiddelbart har været i låntagernes og medlemmernes interesse. Han peger på følgende: 1) Etableringen af Nykredit Bank, som har bundet Egenkapital på 12 mia. kr. og som har givet milliardunderskud efter finanskrisen. 2) Købet af Forstædernes Bank lige da finanskrisen kulminerede, med efterfølgende tab på mindst 4-5 mia. kr. 3) Engagement i pantebreve, som har kostet store nedskrivninger efter finanskrisen. 4) Salg af rente swaps, som fortsat koster store tab, hvor der ligeså godt kunne være solgt 30 årige fast forrentde lån. 5) Byggeri af nyt hovedsæde, som har kostet nedskrivninger på mange hundrede millioner.
Iværksætteren Rasmus Visby har prøvet det før
Rasmus Visby har før haft succes med "sager" på sociale medier, blandt andet fremme af en indsamling for Røde Kors via Twitter. Han siger, at han har en stor passion for sociale medier og er facineret af de muligheder, sociale medier giver for kollektivt at sætte en bred samfundsdagsorden. Rasmus Visby er også serieiværksætter og har side 1996 arbejdet som selvstændig især inden for IT branchen. I 2010 solgte han sit firma Bullguard Nordic A/S for et to cifret millonbeløb. Han har siden beskæftiget sig med investering blandt andet i ejendomme og har senest kastet sin iværksættetrang på vinbranchen med online vinforretningen flaskeposten.dk
1/12 2014 09:25 Helge Larsen/PI-redaktør 270345
Godt initiativ Rasmus. Du glemte så lige din facebookside. " title="" style="width: 22px; height: 22px;"/>
https://www.facebook.com/consumdk?fref=ts
https://www.facebook.com/consumdk?fref=ts