Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

HOLD PÅ HAT OG BRILLER....!


71657 Michael_Krasnik 26/2 2015 19:21
3
Oversigt

Hvis du benytter TA i dine overvejelser og du tror på det, så bliv bange. Bliv rigtig bange.

Nasdaq møder nu sit absolutte loft, og sidst dette skete gik det grueligt galt.

Det sidste stykke tid har det været mere end svært at finde momentum i markedet, og det har været meget nervøst, og derfor er jeg af den overbevisning at 5000 ikke bliver nogen nem modstand at bryde.

Vær nu ekstra påpasselig de kommende dage. Vi er ikke her for at skræmme livet af nogen, men som jeg indledningsvis skrev, Hvis du tror på TA, så skal du ikke betvivle denne modstand og hvad der skete sidste gang.

Det betyder dog ikke at vi aldrig skal bryde 5000, eller vi får et aktiekrak, blot at vi skal være påpasselige.

Held og lykke




26/2 2015 19:40 Helge Larsen/PI-redaktør 171658



Var P/E-værdierne ikke enormt meget højere for selskaberne den gang i forhold til nu?



26/2 2015 21:39 Michael_Krasnik 071662



Tag et kig her på P/E værdierne (denne graf tager højde for inflation) så kan man se at vi ligger på det trediehøjeste niveau nogensinde. http://www.multpl.com/shiller-pe/



27/2 2015 07:58 XJK 071675



Forward P/E for S&P500 ligger - som du skriver - ganske højt (17,1) men bliver for nuværende også ekstra skævvredet af energisektoren, der grundet den lave oliepris har en forward P/E på 27,6. I den anden ende af spektret har financials en forward P/E på 13,4.

Energy: 27,6
Consumer Staples: 19,9
Consumer Discretionary: 19,0
Materials: 18,1
Health Care: 17,8
Utilities: 16,9
Industrials: 16,6
Information Technology: 16,2
Telecom Services: 14,0
Financials: 13,4

Tallene er fra FactSet's 20-02-2015 rapport - de kommer med friske tal hver fredag (uden at det i øvrigt skal være en reklame).



27/2 2015 08:35 BiopOrBust 171677



Blev lige mindet om et udmærket indlæg fra Occam om P/E værdier i et 0 rente miljø, konklusionen var følgende:


I stedet for at sige, at PE=10 er fint, og PE over 15 er spekulation, skal vi nok vænne os til at sige, at PE=14 er fint, og at PE=27 nu udgør grænsen til spekulation.

Det betyder, at dagens kursniveau ikke er generelt spekulativt. Vi skal endnu længere op, før vi kan tale om en boble.

http://www.proinvestor.com/boards/70271/PE-vaerdi-i-0-rente-miljoe



27/2 2015 11:10 JAFFASIMON 171686



Det er fair nok at sige, at et lavt rente niveau "retfærdiggøre" et højere P/E niveau til en vis grænse, men man bør også kigge på den anden side af mønten.

Hvis lave renter retfærdiggøre et højere permanent P/E niveau, i så fald i hvilken grad og hvad vil konsekvensen være?

Hvis man tager udgangspunkt i, at den "normale" 3 måneders T-Bill er 3,5 - 4%, hvilket er det historiske gennemsnit på data tilbage til 1934,og man forventer en nulrente de næste 5 år, så kan det retfærdiggøre en værdiansættelse, som er 18-20% højere. Den sidste opdatering fra Crestmont Research viser, at P/E er 81% over det historiske gennemsnit. Der skal altså være en nulrente de næste 20-23 år, for at retfærdiggøre den nuværende værdiansættelse.

Med hensyn til det andet spørgsmål, så er der en sammenhæng mellem P/E niveauet og den fremtidige gevinst man kan forvente; Jo højere P/E niveau, jo lavere fremtidige gevinster. Det giver god mening, da jo mere du betaler for en fremtidig 100 kr. seddel, jo lavere vil den fremtidige pengestrøm være.

Den lave rente har selvfølgelig en effekt på den fremtidige indtjening i virksomhederne, men det er ikke lykkedes mig at finde en kvantitativ rapport på dette. Jeg tror hellere ikke det er muligt at kvantificere det, da der er for mange dynamiske elementer og feedback loops i økonomien.



27/2 2015 10:45 Michael_Krasnik 071684



XJK...dine P/E værdier tager ikke højde for inflation, som Shillers PE 10 gør det. Selvom nogen sektorer ligger højt i forhold til andre, så tager et evt. crash ikke højde for denne forskel. Markedet korrigerer ud fra gennemsnittet, og så kan det være at financials korrigerer mindre tilbage end andre sektorer.



26/2 2015 20:47 Henrik Munthe-Brun 071659



Jeg sidder også lidt og tænker på om "Sell in may and stay away" i dette år ankommer allerede i marts måned :)



26/2 2015 21:37 BiopOrBust 271661



Tre ting:

1. Sidst Nasdaq var i 5000 var samtidig med IT boblen

2. Super Mario står klar med 60 milliarder Euro om måneden indtil september 2016, det er i alt 1,1 trillion Euro!

3. Om noget illustrerer dette indlæg for mig hvor farligt TA kan være hvis man udelukkende bruger det værktøj - men på vanlig TA vis bliver der selvfølgelig også taget forbehold for at det jo godt kan være der sker noget andet ;−)



26/2 2015 21:43 Michael_Krasnik 071663



Mange har glemt at Nasdaq var i 5000 i år 2000, og lever lykkeligt uvidende om hvad der skete den gang. Hvis man benytter TA i sine overvejelser, så kan man ikke ignorere disse facts, og kan så gøre sine overvejelser på et bredere grundlag. Med Shillers P/E værdier i mente, så er markedet faktisk nu det tredie dyreste nogensinde, og en større korrektion bør ikke komme som nogen overraskelse.



26/2 2015 21:54 BiopOrBust 071664



jeg gentager: 1,1 trillion Euro (eller det vil sige jeg retter det til dansk og skriver billion)

1 100 000 000 000 Euro



26/2 2015 23:28 BiopOrBust 071673



But don´t take my word for it

http://finance.yahoo.com/news/the-nasdaq-s-new-record---embrace-it-133258624.html

Et lille citat fra artiklen:

James Altucher said something great when I interviewed him for my book. "There are two ways to survive as a financial pundit" he told me. "You can either make people money, which is very hard or scare them which is relatively easy."

Men bare rolig, crashet skal nok komme på et tidspunkt - det gør de jo altid.



26/2 2015 23:23 mlama 171672



Hvis vi har tre parametre: QE, Shiller P/E og så år 2000 top, så er sidstnævnte en ubetydelig parantes i forhold til de to første i forhold til hvad som har betydning. Markedet er baseret på reel økonomi og ikke streger på et papir.



27/2 2015 09:53 TeamGarlic 171680



Hej Michael
Hatten af for dit indlæg. Jeg er ikke u-enig i, at der vil komme korrektioner og på et tidspunkt, så kommer den store lange korrektion, da mange investorer/spekulanter skal lukke deres spekulative forretninger på grund af margin-krav osv. Der er lavet mange forretninger på grund af den meget lave rente.

Jeg tror ikke på, at Shiller P/E osv. har noget at sige pt. på grund af TINA (There Is No Alternative). Der er så voldsom meget likviditet, som folk ikke forbruger og det ryger i aktier fordi obligationer giver nul-og-ingenting.

Centralbankerne skaber en aktiv-boble og derfor er markedet irrationelt.



27/2 2015 10:40 Michael_Krasnik 171683



Nu giver det sjældent point at komme med dommedagsprofetier, og det skal da heller ikke opfattes som dette. MEN hvis du benytter TA til dine investeringer, så er 5000 et vigtigt punkt når man laver sine streger, og selvfølgelig krydrer det med sin FA. Det er efterhånden mange år siden vi var i 5000 og mange grafer kan ikke gå så langt tilbage, så mit indlæg skal mest af alt benyttes som en ekstra information til de informationer man allerede har til rådighed. Personligt handler jeg 80% af mine aktier i USA, og ville blive ked af hvis ikke 5050 blev en katalysator frem for en modstand, men jeg er bestemt opmærksom på den, og ligger af samme grund ikke i IT aktier i øjeblikket. Jeg vil gerne se om der er grund til bekymring eller ej. Min overskrift er selvfølgelig lidt provokerende, og blot for at skabe lidt opmærksomhed. Hvis man blot lige har det i mente, så forstår man hvis vi korrigerer i dette niveau. Brug det, eller ignorer det, its all up to you :)



27/2 2015 17:52 mlama 271695



Jeg er altid lidt skeptisk til TINA-argumentet, for så går man væk fra valuation og over i spekulation og stoleleg og glemmer, at der er en dag i morgen også, og et tidspunkt hvor økonomien skal stå på egne ben. Hvis virksomheden ikke til den tid har øget sin overskudsgrad markant vil kursen falde til den afspejler normal valuation. It is not different this time either...

Det er klart at lav rente giver noget lavere risk-free rate, hvilket betyder at du bør være villig til at betale lidt mere end normalt, men man bør efter min mening ikke hoppe på virksomhederne med de galoperende P/E-er.



28/2 2015 10:43 cykling 171698



For og blive i artiklens univers og forudsætninger vedr TA.

Så er der vel sket det at løberen ikke længere selv skal bevæge benene.Men bliver kørt i taxi til målstregen.

Hvilket man godt kan påstå gør de gamle måder og regne på lidt ubrugelige for og sige det mildt.

http://www.business.dk/evb-archive/ta-kontra-fa-paa-a.p.-moeller-aktier



28/2 2015 12:44 Occam 171699



Det er et ganske interessant spørgsmål, hvordan vi kommer ud af 0-rente og 0-inflation miljøet.

1. Sker det om 5, 20 eller 50 år?

2. Sker det med et krak eller en boble?

Vi kan forudse en del krak. Den dag renten stiger til bare 5%, vil økonomisk usunde virksomheder, landbrug, boligejere og stater lide rentedøden og gå konkurs.

Men hvad med verdenslederne? I dag kan vi se, hvordan Apple, Novo, Lego sætter deres priser så højt, at de tager imponerende overskud hjem. Vil de ikke kunne hæve priserne yderligere, hvis de slipper for de rente-subventionerede konkurrenter?



2/3 2015 09:04 TeamGarlic 071720



Hej mlama
Helt korrekt: dette er en stole-leg. Vi aktie- og hus-ejere skal føle os rige og investere og forbruge. Men vi spiller helt klart sorteper.



2/3 2015 12:16 JAFFASIMON 171727



TG: Værdiansættelsen har altid noget at sige uanset om renterne er lave eller ej. Jeg har allerede skrevet lidt om det i mit forrige indlæg i denne tråd. Nulrenterne skal forblive i 20-23 år mere, for at retfærdiggøre den nuværende værdiansættelse.

mlama: Jeg er helt enig i din skepstisme overfor TINA. Hvis man tilsidesætter værdiansættelsesmetoder, lige meget hvilke man bruger, så er der tale om ren og skær Carry Trade. Lån til lavere rente, og placere i højere og høst differencen. De "gamle" værdiansættelsesmetoder er ikke ubrugelige i dette miljø, som der bliver hentydet i et andet indlæg her. Men de er dog forvrænget.

Den effekt som en meget lempelig pengepolitik har i dette miljø skyldes, at folk stadig ønsker at påtage sig risiko. Det ses i de faldende renter på high yield, og aktiestigningerne. Når denne holdning blandt investorerne vender, så vil de lave renter ikke kunne understøtte noget. Her vil de spekulative positioner bliver løbet over. Vi har set lidt af den vending allerede, men den har dog siden midten af januar været aftagende igen (se graf).

Mange venter at rentestigningen fra FED vil tage markedet ned, men jeg tror ikke den kommer i år; Inflationen er lav og bliver ved med at falde, og kapacitetsudnyttelsen ser ud til at have peaket dvs. der er ikke pres på kapaciteten.
Realrenten derimod er en anden sag med den faldende inflation (deflation), og dette vil lægge et pres på økonomien - noget som det "gode" fald i olieprisen ikke kan opveje. 38 ud af 44 økonomiske indikatorer i US skuffede i Februar måned.




5/3 2015 21:28 PMPirate 071776



Problemet med en meget lempelig pengepolitik er, at den presser investorerne over i mere risikable investeringer, hvilket giver en tendens til bobler i markederne.

Det er i høj grad fordi de fleste investeringer sker via portefølge managers, som ikke vil performe dårligere end deres konkurrenter på kort sigt.

Efter min mening er grunden til aktiers og obligationers stigning på det sidste ikke så meget at de er blevet mere værd, som at pengene er blevet mindre værd. Altså inflation for finansielle aktiver, mens vi er tæt på deflation for resten af vores økonomi.



TRÅDOVERSIGT