Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Virunga National park


71700 AndersEgsvang 28/2 2015 12:15
3
Oversigt

Nu har der i det sidste lange stykke tid været meget fokus på, at finde gode og solide olieaktier, som kan klare mosten i den kommende tid. Der er blevet bragt mange gode kandidater på banen, men i denne tråd vil jeg nævne en kandidat, som jeg vil opfordre til at man tænker en ekstra gang over, før man vælger at støtte dem.

Etik og de finansielle markeder går sjældent særlig godt hånd i hånd, da man altid hører at man skal handle uden følelser. Men lige nøjagtigt i denne situation synes jeg godt at man må have lidt følelser i sine overvejelser. Det drejer sig om det britiske olieselskab SOCO (SIA).

SOCO er et olieselskab der operere i Afrika og heriblandt Congo. For et par år siden fandt SOCO olie i Virunga nationalpark i Congo. Området skulle angiveligt være rigtig mange penge værd, og det har fået SOCO til at bruge lidt skrappere midler end hvad godt er. Da Virunga er en nationalpark har SOCO ikke ret til at bore efter olie. Der er derfor udbrudt krig mellem parkens beskyttere og oprørsgruppen M23 som er blevet betalt af SOCO.

Virunga nationalpark er et øko-system uden sammenligning og er blandt andet hjemsted for de sidste bjerggorillaer. Kampene mellem SOCO og de såkaldte "Park Rangers" truer for alvor udryddelsen af disse bjerggorillaer.

SOCO hævder selv at de intet har med disse kampe at gøre og at de ikke er ude på at udrydde parkens beboere. Men i April 2014 indgav parkens leder en rapport til de congolesiske myndigheder omkring SOCO's aktiviteter i Virunga. På vej hjem fra dette blev han skudt op til flere gange af SOCO's oprørsgruppe.

Dette skal ikke ses som en lektion i etik, men derimod bare en oplysning omkring SOCO's aktiviteter hvis man har aktier, eller overvejer at erhverve andele i dem. Vil man høre mere om dette kan man se den nyligt udkommende dokumentarfilm "Virunga". Personligt har jeg i hvert fald valgt at jeg ikke vil støtte SOCO's aktiviteter.

- Anders




TRÅDOVERSIGT