Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Det helt rigtige købssignal på det helt forkerte sted!


71784 Hans-Henrik Nielsen 6/3 2015 11:06
6
Oversigt


Af og til får jeg spørgsmål omkring Candlesticks, som jo egentlig blot er en måde at plotte kursen på i et chart.
Og netop i går fik vi et meget kraftfuldt candle-mønster. Problemet er, at det var placeret det forkerte sted.

Kig engang på billederne her under.
Det første billede viser en korrekt "Morning Doji Star", som den så poetisk kaldes. Vi har en faldende trend, aktien tordner ned ad, laver en såkaldt "doji" hvor start- og slutpris er ens for så at stige flot dagen efter.
Ser jeg sådan en formation her, så er jeg meget opmærksom. Især hvis formationen ligger tæt ved vigtige støttelinjer og glidende gennemsnit.


Nu kommer vi så til grafen fra i går. For her ser vi C20-Cap, der laver en "perfekt" formation. Problemet er, at der mangler en vigtig brik i puslespillet, nemlig den forudgående beartrend.
Vi ser altså en bullish formation i den forkerte ende af trenden. Hvad betyder det nu?

Der er ikke skrevet så meget i litteraturen om dette. Men en af mine gode sparringspartnere i USA har lavet en del backtesting på dette, og hans resultater fra de amerikanske marked er, at vi skal ned i ca. 80% af tilfældene på 1-2 uger plan og 60% af tilfældene, når vi går 4-6 uger ud i fremtiden.

Så som altid arbejder jeg ikke med "100% sikre holy-grail løsninger". Jeg arbejder med odds og sandsynligheder.
Og igen ser vi her en statistik, der antyder et sælgerpres.

Men som I også ved, så sker der så mange ting lige nu på markedet, at det er svært at sige, hvilken retning vi trækker. Men generelt vil der være en psykologisk tendens til at lede efter undskyldninger for at sælge i stedet for det modsatte.

Hvad angår Candlesticks, så bruger jeg dem meget både både på dags- og ugecharts samt i min daytrading. Men de må ikke stå alene. De giver en puslespilsbrik i det store billede. Og hvis I begynder at studere dem så husk for alt i verden, at placeringen af den enkelte formation i den samlede graf er meget vigtig.

Hans-Henrik
https://www.facebook.com/pages/Markettimerdk/165400380191772




TRÅDOVERSIGT