Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

S&P500, Teknisk Analyse


71839 AndersEgsvang 10/3 2015 01:06
2
Oversigt

S&P500 er jo et af de index der virkelig har gang i en flot stigende trend. Den bevæger sig pænt indenfor trendlinjerne, og vi kan se, at investorer respekterer disse områder. Da vi nu også befinder os i den øverste del af denne trendkanal, så ville en lille videre tur ned ikke være helt ved siden af. Men samtidig har vi allerede fået en lille tur ned og nærmer os det tætteste support niveau.

Tætteste support niveau ligger på 2063.0 her omkring kan man igen begynde at se efter købsmuligheder, men man skal stadig have i tankerne, at vi befinder os i den øvre halvdel af vores trendkanal, så de bedste setups er ikke her. Men da vi ikke kan vide hvordan markedet vil reagere, så må man sætte alle muligheder op, så vi kan reagere på markedets reaktion.

Det bedste købsområde ligger helt klart nede i bunden af trendkanalen. Her har vi 2 forskellige købsområder. Det første er en demand zone og det næste en udmålt købszone.

Demand zonen ligger på 1986.0-1972.0 ca. her skal man begynde at se efter køberes reaktioner. Efter det kommer der en udmålt købszone som ligger på 1970.0-1934.0, dette er i første omgang sidste mulighed for køberne, inden vi begynder at bryde vores trendkanal.

Ryger vi under alle disse punkter, og begynder at bryde kanalen, så skal vi se efter andre tekniske muligheder.

Midterlinjen man ser i trendkanalen fungerer også som support. Så her kan man også se efter reaktioner fra markedsdeltagere. Tager køberne over her, så kan det være et tegn på at vi skal længere op. Holder sælgerne fortsat fast i den og skubber os under denne linje, så fungerer den nu som modstand. Vi kan se tidligere igennem trenden at den har "bouncet" flere gange i dette område, og vi må derfor også forvente at se lidt deltagelse fra de forskellige parter i dette område. Hvem der tager teten, må tiden vise.

Men som det er med tekniske analyser, så er der ikke nogen gyldne punkter, hvor man siger det er her der skal købes. Det hele handler om psykologi og derfor er der så mange forskellige muligheder. Jeg kan ikke forudsige hvad der skal ske, men hvis jeg har sat forskellige scenarier op på forhånd, så har jeg meget nemmere ved at reagere når det sker.

- Anders
www.egsvang-trading.dk




10/3 2015 14:34 mccarthy 171840



Hej Anders og tak igen, igen for dine indlæg.
Noget tyder på at FED endelig skruer renten op i Q3 og dermed er den evige nervøsitet på det amerikanske marked forløst og dermed mindre aktiekurser i sigte. ECB udløser p.t. kapital som bruges til indfrielse af dårlige kreditter og dette sker resten af året. Mit gæt er at troværdigheden i det amerikanske marked overtrumfer ECB og at aktier globalt vil falde. Har du en kommentar til dette?



11/3 2015 00:29 AndersEgsvang 171849



Om aktierne vil falde pga. FED forventningerne ved jeg ikke. Men det vil da helt sikkert sætte sine spor. Man kan også tale for at når nervøsiteten er væk, så vil de amerikanske aktier stige, ind til renten bliver sat op.
Jeg plejer at holde mig fra at gætte for meget på nyheders påvirkning. Jeg har det meget bedre med at handle hvad jeg ser på grafen. Men du har helt sikkert fat i noget. Markedet vil på den ene eller anden måde blive præget af FED.

- Anders



TRÅDOVERSIGT