Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Risk/Reward


71859 AndersEgsvang 12/3 2015 10:24
3
Oversigt

Lige et lille indspark omkring risk/reward til nye i branchen.

Risikoen ift. Fortjenesten er noget af det vigtigste at tage højde for, når man handler med aktier, valuta, råvarer eller noget helt andet. Man skal altid se på om det er værd at risikere sine penge, for den mulige fortjeneste. Det kan være svært i starten, at se hvad en god fordeling af risk/reward er og hvad en dårlig fordeling er. Det er jo nemt at sige sig selv, at risikoen helst skal være mindre end fortjenesten for at det er risikoen værd. Jeg vil give et lille overblik over hvordan min risk/reward er bygget op.

Når jeg handler, så ved jeg altid inden jeg tager en handel hvor mit "stop loss" skal være henne. Det er vigtigere for mig at finde ud af hvad jeg risikerer, end hvad jeg kan tjene. Dette hænger lidt sammen med min første regel, som er posted længere nede. "Protect Capital". Det handler for mig om først og fremmest ikke at tabe unødige penge. Et unødigt tab føles så dårligt, når man ved at man ikke har fulgt sine regler. Havde man bare holdt sig til reglerne, så have man stadig haft de penge på kontoen.

Risk/reward skal derfor udregnes nøje når man foretager sig en position. Som hovedregel skal min risk/reward altid ligge på mindst 1/2. En Risk/reward på 1/1 er ikke godt nok, da jeg dermed skal foretage vindende positioner flere gange end jeg tager tabende positioner, for bare at tjene penge. Ved en risk/reward på 1/1 er man altså lidt bagud fra start. Starter man med at tage en position, som senere hen viser sig at være et tab, så skal man ud og finde to vindende handler i træk bare for at tjene penge. Har man derimod en risk/reward på 1/2 så kan man tage 50% tab og 50% vindere og stadig væk tjene penge.

En risk/reward på 1/2 er ved min strategi minimum, men ikke det optimale. Det er her næste regel kommer i spil. "Cut your losses quickly and let your profits run". Med noget erfaring i markedet, kombineret med en konkret strategi, så er det rimelig nemt at se når man har en position, om det bliver en vinder eller en taber. Man skal selvfølgelig ikke blive for bange og skære en position fra for tidligt, inden den har nået at bevise sit værd. Men man skal heller ikke tro for meget på en position og lade et tab hobe sig op. Når man kan se at man har en vindende handel på sig, så kan man altså begynde at traile sin position i stedet for at tage hurtigt profit.

Ind til videre i år har min strategi ramt rigtigt over 70% af gangene og med en gennemsnitlig risk/reward på 1/5.5, så er chancen for at tjene penge hver måned rigtig høj. Jeg ved nøjagtigt hvornår en position ikke arter sig som forventet, og derfor skærer jeg den fra hurtigt. Et gennemsnitligt tab på min swing-trade strategi ligger på -2%, hvor en gennemsnitlig vinder ligger på 11%.


Læs flere indlæg på siden her: http://www.egsvang-trading.dk/blog

- Anders
https://www.facebook.com/egsvang.trading




12/3 2015 11:15 mlama 271862



Det er ret imponerende at du ved at din risk/reward har ligget på 1/5,5. Det kender jeg ikke til nogen der ved i forvejen.

Med den viden havde jeg lånt alt jeg kunne få fat i og blevet milliardær i løbet af no time.



12/3 2015 11:28 AndersEgsvang 271863



Ja desværre kan man jo ikke på forhånd vide hvad ens risk/reward vil ende ud med at være, ved min strategi. Den starter altid på mindst 1/2, og når så den når det punkt, så kan man begynde at se efter andre punkter til at traile sin position. Man kan rimelig hurtigt se, hvis ikke aktien gør som du have forventet, derfor er mine tab meget små. Men ja kan det holdes i længere perioder så er et en god risk/reward, men en statistik på et par måneder er ikke helt nok.


- Anders



12/3 2015 11:40 AndersEgsvang 271865



Desuden skal man også huske at regne med, at en risk/reward på 1/5.5 er meget svær at holde i længere perioder. Det ser jo rigtig godt på en måned eller to. Men det er slet ikke det der er målet. Der vil opstå korrektioner i markedet, som man ikke kan forudsige og som vil skabe flere tab på kontoen. Ind til videre i år har markedet jo kun gået en vej og det er op. Man skal jo ikke have været den store ekspert i markedet, for at kunne tjene penge her i 2015.

- Anders



12/3 2015 21:59 mlama 171870



"Den starter altid med mindst 1/2" - du siger med andre ord at du altid har 66% edge på alle dine handler som du udfører flere af dagligt? Hvis det er tilfældet, hvad afholder dig så fra at trække på alle de krediter du kan komme i nærheden af?

Jeg er lettere skeptisk for at udtrykke det mildt...



12/3 2015 23:24 AndersEgsvang 171871



Det var også dårligt formuleret, så det kan jeg godt forstå at du er skeptisk overfor. Jeg har selvfølgelig ikke end edge på 66%, hvis jeg havde det, så sad jeg ikke her.
Når jeg tager en handel, så skal altid se potentiale for at få 1/2 på en risk/reward ud af min handel. Det er langt fra altid at det rent faktisk sker. Men rent teknisk skal der være potentiale for det i en handel, inden vi møder modstand. Men følger jeg min strategi på den lange bane, så vil jeg rent statistisk tjene penge. Jeg vil selvfølgelig ikke tjene på 70% af handlerne og med en risk/reward på 1/5.5 10 år i træk. Som der står så har markedet jo kun gået op i år, og så er det jo nemt at tjene penge. Jeg tror min win ratio sidste år lå på lige lidt under 50% på WTI. Statistik virker kun hvis man bruger mange eksempler. Ind til videre i år er markedet gået op, men når det falder så vil jeg også støde på tab som vil få min win ratio og risk/reward gennemsnit til at falde. Men bruger jeg min strategi og tager 1000 handler, så vil jeg til sidst have tjent penge. Det virker for mig, men strategier er individuelle, og hvad der virker for mig behøver ikke at virke for andre.

- Anders



12/3 2015 23:35 mlama 371872



Mht. til markedets retning, skal man også huske på, at det har langt flere år hvor det er oppe, mens down-år er hastige og brutale. En klassisk fejl er at lade fareinstinktet blive lullet i søvn over det forhold at der er så langt mellem down-årene.



12/3 2015 14:30 doodha 371867



Hvor er det dejligt, at du som erfaren trader øser ud af din viden til nye i branchen...
Det er så smukt, når gamle garvede i faget lærer de nye...



12/3 2015 21:58 bikube 171869



doodha - din humor er sgu god - måske ikke for nybegyndere, men mon ikke den fes ind !!!



TRÅDOVERSIGT