Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Greentech - på sporet af fair værdi


72206 doodha 25/4 2015 16:07
Oversigt

For et år siden lavede jeg en hurtig sammenligning mellem Greentech Energy Systems og italienske Alerion. Alerion minder meget om GES' hovedfokusområde: Produktion af elektricitet via sol og vind med Italien som vigtigste land. Hertil kommer GES' miljø-del med vandrensning.

Konklusionen var sidste år, at GES synes at være undervurderet betydeligt i forhold til det tilsvarende italienske selskab - og det er (surprise...) også konklusionen her et år efter.

Begge selskaber er faldet sidste efterår - ligesom resten af branchen. Men Alerion er slet ikke faldet så voldsomt som GES. Desuden er Alerion godt i gang med at vende opad igen. Her er det mere uklart, hvor GES er på vej hen...

På de to selskabers hjemmesider kan man se, at begge har deres største aktiviteter i Italien.
http://www.alerion.it/
http://greentech.dk/

Man kan desuden se, at de har ca. den samme kapacitet - og producerer også nogenlunde lige meget:
- GES har en kapacitet på 258 MW og Alerion har 255 MW
- I 2014 producerede GES 388 GWh og Alerion 378 GWh

Jeg har desuden benyttet et link fra Financial Times til at sammenligne de to:
http://markets.ft.com/research/Markets/Tearsheets/Summary?s=GES:CPH
http://markets.ft.com/research/Markets/Tearsheets/Summary?s=ARN:MIL

I FT-linket er opgjort:
- At GES har en indre værdi pr. aktie på 1,87 € og Alerion har 2,63 €
- At kurs / indre værdi er 0,54 for GES og 1,17 for Alerion
- At markedsværdien for GES er 108 mio. € og 135 mio. € for Alerion
- Og GES har en gæld/kapital på 0,51 og Alerion har 0,66

Man kan fornøje sig lidt med at regne på de tal:

- Hvis GES havde samme K/I som Alerion skulle kursen på GES være: 1,17 * 1,87€ = 2,19€ = 16,3. Det er 116% op herfra...!

- GES' sol-og vind-del svarer til Alerion. Markedsværdien for Alerion er 135 mio. €. Hvis GES' sol- og vind-del var prissat ligeså, ville disse alene svare til en kurs på: 135/108 * 7,55 = 9,44. Og hertil kommer så GES' miljø-del, som også har en værdi.

Der er bilagt et skema, hvor tallene fremgår.

I dette skema er også økonomiske tal: Revenue, Net income og Ebitda. Jeg er lidt mere i tvivl om disse, for de er forskellige afhængigt af, hvilke kilder man bruger. For så vidt muligt at kunne sammenligne alligevel, har jeg brugt samme kilde, når jeg har sammenlignet.

Selv om tallene nok skal tages med et gran salt (muligvis uens opgørelsesmetode), synes det alligevel at vise, at de to selskaber også økonomiske er sammenlignelige i meget store træk - GES gør det faktisk lidt bedre end Alerion.

Så hvis man skulle vurdere fair værdi - potentiale - for GES ud fra en sammenligning med et tilsvarende italiensk selskab, kunne et passende bud ligge på omkring den angivne indre værdi pr. aktie på 1,87 €. Altså omkring 14 kr. - eller måske endda mere...


HVORFOR SÅ DENNE FORSKEL?
Men hvad er det da som giver denne kurs-forskel, når de to selskaber i store træk ligner hinanden?

To mulige forklaringer:

- I Danmark (og i særdeleshed blandt genierne på EI) skrives meget om faldende afregningspriser for vedvarende energi i Sydeuropa. Dette påvirker imidlertid begge selskaber.

- I Danmark (og i særdeleshed blandt genierne på EI) skrives meget om mafia-vældet i Italien. Dette burde også påvirke begge selskaber - Alerion har endda en god del af aktiviteterne på Sicilien, hvor det danske folkevid jo siger, at det vrimler med mafia.

Nej, for at droppe min sarkasme - så tror jeg italienerne bedre har styr på, hvad der foregår i Italien, end fordomsfulde danskere.

Men en del af forklaringen på den forskellige prissætning kan alligevel sagtens have rod i disse fordomme og uvidenhed generelt - og det er formentlig det, shorterne spiller på: Får kursen til at rasle ned - som de gjorde i efteråret - med den hensigt at de almindelige småinvestorer skal løbe skrigende væk fra denne aktie, for den falder jo givetvis p.gr.a. faldende afregningspriser og mafia... (igen hvis man læser på EI, kan man læse, at dette er holdningen blandt den almindelige pøbel)....*)

STRATEGI
Nå, en anden ting er GES' mangel på strategi. Aktieugebrevet skrev om det for en måned siden, at de arbejder på at udforme en ny strategi efter den gamle så tydeligt er kuldsejlet.

Hertil kommer kommunikation til markedet. Jeg er ikke så god til italiensk, men såvidt jeg kan bedømme det, informerer Alerion jævnligt til markedet.

Ifølge Aktieugebrevet regner GES med at komme med en ny strategi i løbet af 2. kvartal i år - dvs. indeværende kvartal. Man må formode, at de også vil begynde at informere mere, når de har deres nye strategi på plads.

Jeg tror såmænd, det er nogle ret enkle ting som skal til for at GES kan forløse sit potentiale - og begynder at blive prissat mere i overensstemmelse med fair værdi, som formentlig ligger på 14-15 kr. som før nævnt:
- Ny strategi
- Mere kommunikation
- Et Q1 som bliver OK p.gr.a. relativt store omkostningsbesparelser og en OK produktion
- Shortluk


*)
Fra mit seneste GES-indlæg:
SHOTRS
Der er en anden ting, som er værd at hæfte sig ved med GES: Nemlig at den efter alt at dømme er blevet shortet massivt i efteråret; og at dette er den væsentligste grund til, at den faldt så meget.
(Se Chjorts indlæg fra 3/11-14: http://www.proinvestor.com/boards/70104/Chart-og-TAnk..

Ud fra mine opgørelser over mægler-statistikker kan der være tale om helt op til 1,7 mio. shorts. Og det er rigtig mange, den normale handels-volumen taget i betragtning.
(Jeg har talt sammen hvor mange, der er solgt via INT, MLI, SAB, MSI og JPM som alle har haft en handels-adfærd som kunne tyde på, at formålet med deres handel primært har været at presse kursen ned.)

(På Euroinvestor er der ganske vist et sludrechatol som påstår, at GES ikke kan shortes - men sådan var det også tilbage i efteråret 2008, hvor den faldt fra kurs 70 til 20 på en måned under et massivt short-angreb. Og efterfølgende steg den fra 20 til 35 på en uge under shortluk. Dengang blev det også påstået, at GES ikke kan shortes...)

Men altså: Jeg vil antage, at der er en betydelig mængde shorts i GES - og GAK for disse er ca. 7,9.

pdfGES_Alerion.pdf



25/4 2015 17:50 doodha 272207



Jeg skal måske lige tilføje, at jeg ikke har indtryk af, at short-angrebet i efteråret i særlig stor udstrækning fik danske små-investorer til at flygte ud af aktien. Men derfor kan det sagtens have været shorternes hensigt.

Forklaringen på at det muligvis ikke lykkedes helt efter hensigten kan være: At der ikke er så mange "weak hands" i aktien - hvilket igen kan skyldes, at de blev "skyllet ud" sidst, da samme shorter-pak gjorde det samme. Det har de nemlig gjort med jævne mellemrum.

Når disse shortere så alligevel tror, at der er "weak hands" som de kan ryste ud, kan det bl. a. være en fejltolkning af skriverierne på EI: At disse skulle være repræsentative for danske små-investorer med GES-aktier - men det er de ikke, slet ikke.

For det må man regne med: Den slags stor-spekulanter læser også med på debat-fora - særligt når der pønses på skumle planer om at shorte weak-hands ud.


Og så skylder jeg vel i øvrigt at forklare, hvorfor jeg er sådan efter dem på EI: Det er fordi, jeg altid får smidt sand i øjnene og kaldt dum, når jeg er derovre...



25/4 2015 18:44 Mackeith 172208



Hej Doodha.

Tillad mig et par enkelte kommentarer.

Jeg læser og deltager i EI-debatten om GES, og det er altså forbigået min opmærksomhed at nogen skulle have kaldt dig dum. De fleste andre er i hvert fald blevet kaldt det der er langt værre i GES-trådene på EI af den lokale "over-hyper". At dine øjne føles som om der bliver smidt sand i dem forstår jeg til gengæld godt, sådan får jeg det også når jeg læser for meget sludder; og det er IKKE dine indlæg jeg refererer til. Jeg tør dog ikke stå inde for hvordan andre EI'ere fremover vil reagere på at du her omtaler dem som bl.a. "pøbel" og sarkastisk "genier", og oven i købet på EI gør opmærksom på dit skriv her.

Der er blevet skrevet flere gange på EI at man ikke kan låne GES-aktier til short via Saxo eller Nordnet, dette er i nogen tilfælde blevet "forkortet" til at man ikke kan shorte GES. Jeg føler mig sikker på at du godt ved hvad der menes, jeg gør i hvert fald. Ingen, ikke en gang blandt "genierne" på EI, burde være i tvivl om at GES både kan shortes og er shortet, det kræver blot den rette bankforbindelse; og jeg har vist aldrig lagt skjul på at være enig med dig i din formodning om den voldsomme stigning i GES-kursen op mod 1/7-2012 var et resultat af et pludseligt opstået behov for lukning af shorts.

Jeg forstår dog ikke hvorfor du mener at GES bør have en K/I højere end 1, og forstår heller ikke hvorfor Alerion har det. Som bl.a. Donlupo så udemærket har redegjort for flere gange på EI er der tale om selskaber hvor stort set alt er kendt, fra nu af og ind i al fremtid, og ingen uventet øget indtjening pludselig kan opstå.

Og så er jeg i øvrigt også ganske enig med dig i, at den håbløse og fejlbehæftede hype af GES som vi ofte ser på EI nok har den modsatte effekt af hvad der ( formentlig ) ønskes.

;−)



25/4 2015 19:23 doodha 172209



Vi er vist mere enige end uenige.

Jeg har ikke direkte skrevet, at jeg mener, at GES bør have en K/I på over 1 - men det har Alerion jo. Hvorfor? - det ved jeg heller ikke. Men jeg synes i alt fald, det er underligt, at to sammenlignelige selskaber er prissat så forskelligt.

Pointen i mit indlæg er, at det måske kan have noget med strategi og kommunikation at gøre - og at det måske er det der skal til, for at GES kan blive prissat bedre. Der er jo en ny strategi på trapperne - som GES har fortalt AU.


Og så er der også muligheden for opkøb af en større aktør. Det kunne f.eks. være Enel Green Power eller Macquarie European Infrastructure Fund - eller andre.

Denne mulighed burde i alt fald kunne holde hånden under kursen - og det er måske også medvirkende begrundelse for, at Alerion har en K/I på over 1.



27/4 2015 09:41 kryler 072213



Doodha hvis du bliver kaldt dum på EI ( det har jeg aldrig set ) men så må du åbenbart have et nic mere
( Consultsol som er den eneste der bliver kaldt dum )



25/4 2015 20:26 IFTA.dk 472210



GES har målt over 500 handelsdage en gennemsnitlig handelsvolumen på ca. 38.000 stk.
Her er en graf der viser mæglerstats fra 1. august 2014.
Salgskampagnen fra INT startede den 15. august 2014 hvor lukkekursen var 12,20. Måden der blev handlet på, viser tydelige tegn på shorthandel eller en kraftig mark-down.
Aktien har, målt i forhold til daglig handelsomsætning en temmelig stor shortratio.

Gode hilsner
http://ifta.dk/

Mæglerstats, Statestik, GES.CO




25/4 2015 21:48 doodha 172211



Jeg vedlægger lige artiklen fra Aktieugebrevet - det kan jeg vist godt tillade mig en måned efter udgivelsen.
pdfAU_artikel.pdf



27/4 2015 08:14 Repsac 372212



Blot et tænkt eksempel. Hvad nu hvis prissætningen af Greentech er korrekt, og Alerion handles for højt? Jeg mener man skal kigge meget nøjagtigt på de aftaler de enkelte sol- og vindparker har indgået. Hvordan er service og vedligehold håndteret? Laves der nok hensættelser til reparationer og udskiftninger. Hvilken teknik er parkerne opført med? I det heletaget; er projekterne designet til at performe mest i den første periode, eller kan man regne med et konstant output over 20-25 år.

sent from iPhone



27/4 2015 18:02 doodha 272214



Ja måske... Der er flere mulige del-forklaringer på hvorfor to tilsyneladende sammenlignelige selskaber er prissat så forskelligt.

De to del-forklaringer jeg har behandlet her er:
1. Manglende tillid - og en ny strategi og kommunikation kan være svaret herpå.
2. Short-angreb

En tredje - eller fjerde - del-forklaring kan være, at Alerion har en "storebror" - en større spiller i branchen som til dels bliver toneangivende for prissætningen: Italienske Enel Green Power.

http://markets.ft.com/research/Markets/Tearsheets/Business-profile?s=EGPW:MIL
https://www.enelgreenpower.com/en-GB/

Det fremgår af FT-linket, at Enel Green Power har en K/I på 1,14 - og jeg tror godt, man kan regne med, at Enel i en vis udstrækning er toneangivende for Alerion - hvorfor dette kan være medvirkende årsag til, at Alerion er prissat højere end GES.

...

Jeg skal for resten lige huske en disclaimer: Jeg har GES-aktier.



29/4 2015 16:06 doodha 172227



Sidste indlæg leder tanken hen på, om det måske kunne være en idé for Greentech at blive børs-noteret i Italien i stedet for i DK...

Hvis man ser på, hvor GES' aktiviteter, ansatte og aktionærer er hjemmehørende, er det meget overvejende i Italien:
- For aktiviteternes vedkommende er 65% af vind-aktiviteterne, 82% af sol-aktiviteterne og 100% af miljø-delen placeret i Italien. (Og miljø-delen satser på at få opgaver i Østeuropa.)
- Ved årsskiftet var der 78 ansatte (hvoraf 10 var blevet opsagt i forbindelse med sparerunden.) Af disse 78 ansatte er 64 italienere, 6 polakker, 6 danskere og 2 spaniere. Men altså 82% italienere.
- Storaktionæren er italienske GWM som ejer 71% af aktierne.

Så altså som det er ud p.t., kan det forenkles til:
- GES er et italiensk selskab, noteret på den danske børs.

Giver det mening...? Jeg kan ikke få øje på den.

Men selvfølgelig hænger det sammen med historikken: Hvis GES var blevet flyttet til en notering i Italien i forbindelse med GWM's opkøb og fusion tilbage i 2010-2011, ville det nok være blevet opfattet som en fjendtlig handling af danske aktionærer. Desuden har tanken været, at "Det ny Greentech" skulle være en halv-stor spiller med 1000 MW fordelt over hele Europa - og så kunne det lige så godt være børsnoteret i Danmark som i Italien. Men denne ekspansive strategi er vist droppet - det er i alt fald ikke noget, som kommer til at ske i den nærmeste fremtid.

Så længe status er, som den er p.t., er spørgsmålet, om man ikke lige så godt kan flytte børs-noteringen til Italien, når selskabet nu alligevel er mest italiensk...?

Der arbejdes som nævnt på en ny strategi i Greentech for tiden. Måske indgår overvejelser om flytning af børs-notering også ... Det er en nærliggende tanke, skulle jeg mene.

En flytning af børs-notering vil sikkert give en del kurs-mæssig turbulens på kort sigt - på længere sigt tror jeg, det vil have en gavnlig effekt på kursen. Hvilket ovenstående indlæg antyder: Det vil kunne medvirke til, at GES kan blive prissat mere som tilsvarende italienske selskab, Alerion.


Jeg skal lige sige, at jeg har ingen anelse om, hvordan det rent praktisk kan lade sig gøre for et selskab at flytte børs - og hvor meget bøvl der kan være med det. Nogen som ved det...? - og om det overhovedet er realistisk...?



11/5 2015 18:51 doodha 172328



Der er for resten en ting mere: Kontant-beholdningen.

Greentech har en betydelig kontant-beholdning, relativt set - svarende til ca. 2 kr. pr. aktie. (Også set i relation til den nuværende kurs på knap 8 kr. er det relativt meget.)

I forbindelse med fusionen mellem det gamle Greentech og GWM-renewable i 2011 indskød GWM 45 mio. €.
I årsregnskabet for 2014 var den likvide beholdning godt 27 mio. € - og hertil kommer forskellige andre likvide aktiver.

Det har været hensigten, at pengene skulle bruges til at udgøre egen-finansieringen, når der skulle låne-finansieres: Der kan lånes 75-80% - de sidste 20-25% skal GES selv stille med.

Den store kontant-beholdning har således været en økonomisk forudsætning for den ekspansive strategi "1GW - very soon".

Det skyldes ikke mangel på penge, at denne strategi ikke er blevet til noget - vist bare at det ikke har været opportunt.

Men i forbindelse med at der snart skal fremlægges en ny strategi, bliver denne tidligere ekspansive strategi vel også begravet: Det bliver i alt fald ikke "very soon". Og så står man med en stor bunke penge, som faktisk var et middel til at kunne realisere den gamle strategi.

Hvad skal de penge bruges til nu...?

Det er nærliggende at tænke på køb af egne aktier. De kan sagtens gøre det. GES har nu lige under 5% af samtlige aktier. Og lige som andre selskaber er de bemyndigede af generalforsamlingen til at købe op til 10%.

Det skulle ikke undre mig, om netop dette kommer til at ske, når den nye strategi kommer - og så bliver det sjovt at se, hvordan shorterne vil reagere på det...

På onsdag kommer kvartalsregnskabet for Q1. Måske præsenteres den nye strategi i samme forbindelse. I alt fald tror jeg, det bliver et OK kvartalsregnskab: Der har været en pæn produktion i 1. kvartal - og de gennemførte besparelser vil nok også begynde at slå igennem (hvorimod omkostningerne for besparelserne blev skrevet på 2014-regnskabet - ny direktør, forstås...)



12/5 2015 17:56 doodha 072354



Ifølge reglerne i selskabsloven skal et selskab have frie reserver for at kunne købe egne aktier.

Selvom egenkapital-posten "overført resultat" i regnskabets balance-opgørelse er på hele -226,6 mio. € - modsvares den af posten "overkurs ved emission" på +355,8 mio. €. Desuden skal fratrækkes 11,3 mio. € i øvrige reserver.

Så Greentech har faktisk en meget stor fri reserve i regnskabsmæssig forstand på 117,9 mio. € - og kan sagtens købe egne aktier uden at komme i konflikt med selskabsloven.

Der er ca. 107 mio. aktier i selskabet. Og GES har nu ca. 5,3 mio. stk. = lige knap 5%. Og de må købe det samme for at komme op på de 10%, som de må i.h.t. GF-bemyndigelsen.

Lad os forestille os, at de kan gøre det på en snit-kurs på 10 - så er udgiften 53 mio. kr. = 7,1 mio. €. (Og det er endda højt sat - snit-kursen bliver nok lavere.)

Så GES kan sagtens købe op til 5,3 mio. egne aktier - og det uanset hvordan man gør det op - og hvilke mulige lovgivningsmæssige begrænsninger, man kunne forestille sig.

De kan sagtens gøre det - no problem.

Men dermed ikke sagt at de gør det - de har muligheden, det er bare det jeg vil sige...


(Det var en "diskussion" mellem to af debattørerne på EI, som fik mig til at undersøge, hvad der egentlig er op og ned i det her spørgsmål - og som jeg ser det, er det ganske klart, som det fremgår.)



14/5 2015 21:30 Mackeith 072376



Hej Doodha.

Måske til din forbavselse; men jeg er næsten enig. Jeg har bare på EI prøvet at få min "mod-debattør" til at hive "retained earnings" frem, så vi kunne få en lille debat omkring det forhold at Greentech har formået at tabe over halvdelen af aktionærernes indskudte midler, incl. de emissioner der har været til overkurs.

Vedr. den relativt store kontantbeholdning i selskabet skal du nok lige kigge i årsregnskabet på side 73; som jeg tolker det skal der i år tilbagebetales lån der overstiger kontantbeholdningen.

;)



15/5 2015 13:00 doodha 072382



Jeg havde det godt på fornemmelsen, Mackeith - du er jo både mere indsigtsfuld og intelligent, end hvad der kommer til udtryk.

M.h.t. posten "overført overskud/underskud" er den især blevet så stor p.gr.a. flere meget store nedskrivninger - bl.a. store nedskrivninger på udviklingsprojekterne fra før finanskrisen. Man så jo helt anderledes på fremtidsmulighederne dengang - og indre værdi var bogført meget højere. Ud fra datidens forudsætninger og forventninger var det muligvis rimeligt nok - men der kom altså en finanskrise i vejen. Der er således historiske grunde til, at posten er blevet så stor.

Ifølge Q1-rapporten har de stadig den store kontantbeholdning - så det er ikke disse penge, de har brugt til at betale af på gælden.



13/5 2015 13:55 doodha 072367



Overraskelsen i kvartalsregnskabet er for mig at se dette:

"In Q1 2015 Greentech has changed the useful life of the wind farms from 20 to 25 years (see note 1), following to a technical study performed by an independent technical advisor. This useful life applies to tangible and intangible assets and the estimated impact of this change on the profit/loss before taxes was approximately EUR 1,2M in the Q1 2015 and of EUR 4,7M on a yearly basis, considering the current installed capacity."

Det vigtigste aktiv - vindmøllerne - er således vurderet til at have en 5 år længere levetid end hidtil antaget. Dermed kan Greentech også afskrive i et langsommere tempo.

Det er da positivt.



14/5 2015 19:31 doodha 072375



I forbindelse med Q1 er der også præsentationen for pressen, analytikere og investorer m.v.

Man kan finde slides på Greentechs hjemmeside:
http://greentech.dk/wp-content/uploads/2015/05/Q1-2015-Results-Presentation.pdf

På side 6 er der en slide som ligner konturerne af en ny strategi. Også vedlagt her.
Det kommer vi nok til at høre mere om...

Det interessante er egentlig mest, at den adskiller sig tydeligt fra tidligere tilsvarende slides - altså at det vidner om et strategi-skifte.

Så sent som ved præsentationen af årsregnskabet d. 18. marts taltes om, at de ville være en ”leading mid cap player”. Men de 1GW skal vi tilbage til september 2014 for at se. Og så sent som august '14 blev der talt om, at det skulle ske i 2014: Very soon... - den manglende tillid hænger nok sammen med, at det ikke virkede troværdigt... Forhåbentlig bliver den nye strategi mere realistisk og troværdig.


Måske har Aktieugebrevet noget på lørdag om Q1 og præsentationen - de er vel faktisk de eneste som dækker GES.

pdfStrategi.pdf



19/5 2015 18:43 doodha 072440



Som andre i branchen lånefinancierer Greentech sine projekter. Eftersom det er nogle meget dyre projekter, er gælden også stor.

Men relativt set er den dog mindre for GES end andre sammenlignelige selskaber. Ovenfor er nævnt, hvordan det ser ud for Alerion, hvor GES har en gæld/kapital på 0,51 og Alerion har 0,66.

Anyway, jeg har set på gælds-udviklingen hos GES.

Jeg har set på udviklingen i gæld til Credit institutions + Current portion of long-term bank debt i 1000 €. Jeg har valgt disse to kategorier, fordi de bedst kan vise den egentlige gæld vedr. projekter - og det er også de to største poster.

Se vedlagte - hvor der er et skema klistret nedenunder oversigten over passiver fra det seneste kvartalsregnskab.

Som det fremgår betales der pænt tilbage på gælden - omend i et noget ujævnt tempo.

(Hvorfor den er faldet så voldsomt fra 4. kvartal 2013 til 1. kvartal 2014, ved jeg ikke - men der var vist noget med nye regnskabsprincipper. Nu da det er 1½ år siden, vil jeg tillade mig at undlade at undersøge det.)


En heldig ting vedr. gæld er, at renten falder ret tydeligt - også i Italien. Den toppede i 2011-2012, og er siden faldet støt.

Alene det sidste år er renten faldet med 2 %-point - det er en besparelse som kan mærkes, når gælden er op imod 200 mio. €. Og med FED's pengeudpumpning må man regne med, at renten forbliver lav.
pdfGES_gaeld.pdf



20/5 2015 10:21 doodha 072444



Jeg fik en idé til, hvordan man kommer omkring det med, at der er ændret opgørelses-metode fra 2013-2014: Hver kvartalsrapport viser, hvordan det ser ud i samme kvartal året før - og i 2014 vises altså kvartalerne for 2013 opgjort efter de nye principper. Derved kan vi få sammenlignelige tal for de sidste 8 kvartaler - dette er vist i vedlagte skema:

Udvikling i gæld - og løbende nedbringelse af gælden de sidste 8 kvartaler.
pdfGES_gaeldsudvikling.pdf



20/5 2015 11:41 BiopOrBust 172445



jeg har også en idé: Kom ud af den aktie så hurtigt du overhovedet kan!

Du kan evt. vælge at investere restbeløbet i skrabelodder eller eurolotto, der er større chance for gevinst i begge dele ;−)



20/5 2015 15:12 Occam 072446



For mig er det største problem med GES: Hvorfor giver de ikke overskud?

Men lad os først se på aktiverne. De har 220 MW møller. Til nypris ville disse koste 220 mio euro. Det svarer til markedskapitalen plus gælden. Så får man nogle solceller og udviklingsprojekter oveni.

Det ser jo pænt nok ud. Bortset fra, at møllerne står på 13 forskellige lokationer i 5 forskellige lande og er af 5 forskellige fabrikater: Nordex, Gamesa, Enercon, NEG Micon og Vestas. - Det ligner en frimærkesamling, hvor det gælder om at have mange forskellige fra mange lande. Og det forklarer, hvorfor lønninger spiser 7 mio af omsætningens 56 mio euro.

Det andet store problem med GES er, at der sidder en hovedaktionær med 71,5% af aktierne nede i Italien: Hvorfor vil de italienere være børsnoterede i Danmark?

Det virker ikke som en effektiv forretning. Jeg kan ikke forstå, hvordan de vil bære sig ad med at tjene penge. Men det gør de så heller ikke.






10/7 2015 14:21 Hovgesen 072722



Er det bare mig, eller er der meget robothandel i GES? Bare alene handlen i dag har J.P. Morgan Securities plc. handlet næsten samme antal aktier hver 6-7 min. Kan vi forvente en stigning i GES snart, for den har stået i stampe i lang tid.



9/8 2015 19:41 doodha 272877



Der flages: http://greentech.dk/wp-content/uploads/2015/08/1510_Meddelelse-om-betydelige-ejerandele_06_08_15_DK.pdf

Her er lidt om den nye storinvestor: http://hedgez.com/fundviewer/gwm-sif-thybris-absolute

Det er altså IKKE den nuværende største storinvestor, GWM i Italien, der er tale om - men en helt ny storinvestor.


For 1½ måned siden var der 4 mio. stk. GES-aktier til salg i åbnings- og lukkeauktionen et par dage i træk - som en måde at annoncere at disse er til salg; interesserede bedes henvende sig til mægler...

Jeg gætter på, at det er disse 4 mio. stk. som hermed har fundet sin ejermand.

Og jeg har desuden en mistanke om, at disse 4 mio. aktier kan have været målet for den store shorting-kampagne, som GES blev udsat for i efteråret.... Hele manøvren kan jo sagtens have taget længere tid og blevet mere omfattende end forventet - for det virker da godt nok noget overgjort med den voldsomme shorting-kampagne, hvis det virkelig "bare" drejede sig om disse 4 mio. aktier.

Jeg tror i alt fald, man skal se denne storaktionær-meddelelse som et positivt tegn for kursudviklingen i den nærmeste fremtid. I fredags steg GES jo også med 3% i et ellers blodrødt marked.



10/8 2015 13:47 Hovgesen 272881



Super at hører fra dig igen doodha :−)
Det er dejligt at få en update omkring GES fra en der er inde i tingene. Lad os håbe den fortsætter opad.



10/8 2015 16:45 doodha 172882



Tak for det, Hovgesen.

Jeg tror også snart, vi kommer til at høre om projektudvidelser i Polen.

De fremtidige polske ordninger for vind-energi er nu endelig på plads efter 4-5 år...!

Det har været et stort problem for GES, at situationen har været uafklaret så længe i Polen - fordi det er her, deres korte udviklings-portefølje ligger.

I fire år har de haft to projekter på i alt 42 MW klar - og i september 2011 udsendte de endda en fondsbørsmeddelelse om, at nu går de i gang... Men det valgte de så alligevel ikke at gøre.

Fra en artikel i Windpower Monthly om Polen fra 1. april 2015 står der:
"Developers are working quickly to commission as many projects as possible by the end of this year, before a new competitive bidding system is introduced in 2016 for wind producers seeking a fixed-price tariff."

http://www.windpowermonthly.com/article/1340359/market-status-poland-developers-race-beat-system-change

Dette må også betyde, at GES har travlt - skulle man mene...

I Q2-meddelelsen fra i onsdags meddelte GES, at de ville droppe udviklings-projekterne i Italien - og fremover koncentrere sig om den polske pipeline.

Som nævnt har de Ustka på 30 MW og Parnowo på 12 MW klar. Herudover meddelte GES i præsentationen ved årsregnskabet d. 18. marts, at de er godt i gang med at få Smolecin på 67 MW godkendt af polske kommunale myndigheder.

Så hvem ved... måske der snart kommer meddelelser om projektstart for polske vind-parker. I alt fald de første 42 MW - og muligvis mere...



28/8 2015 15:13 doodha 273028



Lad mig slå en sløjfe på denne teori - fra mit indlæg for 3 uger siden i forbindelse med at en ny stor-investor havde flaget, at de nu har 5% af aktierne:

"For 1½ måned siden var der 4 mio. stk. GES-aktier til salg i åbnings- og lukkeauktionen et par dage i træk - som en måde at annoncere at disse er til salg; interesserede bedes henvende sig til mægler...

Jeg gætter på, at det er disse 4 mio. stk. som hermed har fundet sin ejermand.

Og jeg har desuden en mistanke om, at disse 4 mio. aktier kan have været målet for den store shorting-kampagne, som GES blev udsat for i efteråret.... Hele manøvren kan jo sagtens have taget længere tid og blevet mere omfattende end forventet - for det virker da godt nok noget overgjort med den voldsomme shorting-kampagne, hvis det virkelig "bare" drejede sig om disse 4 mio. aktier."

TRE FORMODNINGER:
1. Jeg tror, denne teori holder. De pågældende som står bag shorting-angrebet har satset på enten at de 4 mio. aktier før eller siden vil blive dumpet i markedet eller at de vil kunne købe dem billigt på anden vis.

2. Jeg tror, at dette er gået galt: Det blev i stedet den nye storinvestor som købte de 4 mio. aktier. Og denne storinvestor har intet at gøre med short-kampagnen.

3. Jeg tror, at de som short-solgte via især INT og MLI stadigvæk har en meget stor short-position. Nærmere bestemt 1½ mio. stk. jævnfør nedenstående.

BEGRUNDELSE:
Vedr. 1)
Den. 31. juli 2014 solgte Fidim Srl. virksomheden Rottapharm'Madaus (en italiensk pharma-/biotekvirksomhed) til svenske Meda AB. (Fidim Srl. er sammen med GWM-group hovedaktionæren i GES).

Ifølge en af skribenterne på EI skulle Rottapharm'Madaus eje en stor portion GES-aktier - og disse skulle være indgået som en del af handlen med det svenske firma. Det er faktisk muligt, at dette er sandt - også selv om den pågældende ikke senere kunne finde det link, hvoraf det fremgik, at Rottapharm'Madaus ejede GES-aktier.

Gennem hele juli måned 2014 virkede det som om handler via flere mæglere bevidst søgte at holde kursen på GES oppe og stabil. Det virkede meget tydeligt som om gennemsnitskursen for måneden skulle bruges til noget... Dette var med til at gøre historien om ovennævnte virksomhedshandel - og især den del at der også skulle indgå en større portion GES-aktier - plausibel.

Der var også den tidsmæssige sammenhæng mellem virksomhedshandlen som skete d. 31. juli 2014 og den efterfølgende langvarige short-kampagne som startede medio august 2014 - altså kort efter.

Sidste efterår troede jeg på denne teori. Men efterhånden som tiden gik og der skete så meget andet - der blev skiftet CEO og GES gennemgik en ret kraftig spareplan mm - gled denne teori i baggrunden.

Men så for to måneder siden var der pludselig de her 4 mio. GES-aktier - knap 4% af aktiekapitalen - til salg. Da kom jeg igen til at tænke på ovennævnte om en virksomhedshandel, hvori indgik GES-aktier som en del: For hvor kom disse mange aktier pludselig fra...?

Forklaringen kunne være, at det faktisk er de aktier som indgik i handlen mellem Rottapharm'Madaus og Meda AB - og at historien dermed er sand.

Langt ude...? Tjah... men det giver mening.

Vedr. 2) + 3)
De sidste to ugers nye short-angreb via MLI og INT var et forsøg på at forsvare deres store short-position ved at banke kursen ned i ly af et generelt blodrødt marked. Men derved viser de også, at de formentlig stadig har den store shortposition.

Havde shorterne fået del i de 4 mio. aktier, ville de vel samtidig have lukket deres shorts; og manøvren ville have været succesfuldt overstået for deres vedkommende. Men det tyder det ikke på.

IKKE FLERE SHORTS TIL RÅDIGHED - TROR JEG
Der er netto-short-solgt godt 1 mio. stk. via INT og knap en ½ mio. stk. via MLI siden d. 15. august 2014, hvor det begyndte. Jeg gætter på, at det er, hvad den pågældende aktør har lånt af aktier: 1.500.000 stk. Pænt rundt tal.

Jeg gætter på, at shorterne nu har fyret det skyts af, som de har - short-angrebet ebbede ud, da INT+ MLI havde solgt 1.500.000 stk. Det blev nået midt på denne uge.

KAPACITETSUDVIDELSE I POLEN
Som nævnt i et andet indlæg i denne tråd, kan der meget vel være gode nyheder på vej vedr. opstart af projekter i Polen. Meddelelsen herom kan passende komme efter sommerferien; altså til september (italienerne holder jo sommerferie i august.)

(Jeg ved ikke, om man skal lægge noget i det; men jeg sad og googlede på de polske projekter sidste weekend. Og det viser sig, at der er truffet en eller anden afgørelse for det store Smolecin-projekt af en polsk myndighed d. 23. juli 2015. Det fremgår ikke, hvad det er; men det er utvivlsomt et led i godkendelses-processen.)

Når/såfremt der kommer meddelelser om disse kapacitetsudvidelser i Polen, er shorterne for alvor på røven...!




29/8 2015 09:10 IFTA.dk 173031



doodha, du får da lige mæglerbevægelser i grafisk form fra 1/8-14 til og med 28/8-15.
Når både INT og MLI har solgt, har det været med en algo der konstant solgte poster til bud siden straks efter et køb på udbud. De har til tider haft en algo kørende, der solgte på tidsintervaller og for det meste har de været aktive på minus dage.
Mandag den 24. august var de særdeles aggressive og vedholdende.

Gode hilsner
CHjort

Mæglerstats, Statestik, GES.CO




4/9 2015 19:02 doodha 173111



Jeg har stærkt på fornemmelsen, at der er noget stort på vej i Polen snart:

Ved simple google-søgninger på GES's polske datterselskab - Wiatropol - og GES' polske projekter kommer der jævnligt nye hits op.

Nu er der således et tilsvarende hit vedr. Puck-projektet, som det jeg nævnte med Smolecin-projektet: Altså at det fremgår, at der er truffet en eller anden afgørelse af en polsk myndighed - denne gang d. 25. august 2015 - som formentlig er led i godkendelses-processen. (Men om det er den endelige godkendelse, er ikke til at vide...)

De fire projekter som muligvis kan komme i spil er:

- Ustka-projektet på 30 MW - her vil EDF-EN formentlig gerne købe 30%

- Parnowo-projektet på 12,5 MW - og her vil EDF-EN formentlig gerne købe 100%

- Smolecin-projektet på 67 MW

- Puck-projektet på 34 MW

Hvis det virkelig er dette, vi taler om, er det en kapacitetsforøgelse vedr. vind-parker på 122 MW (netto) - det er næsten lige så meget, som GES har i Italien (143 MW).

Men lad os nu se, om det bliver så meget på kort sigt - mindre kan gøre det...

Jeg er dog ikke i tvivl om, at der snart kommer en vis kapacitets-forøgelse i Polen.



18/8 2015 18:21 doodha 172960



Hej @BiopOrBust

Ikke for at være fræk, men jeg håber da, at du selv brugte den fidus med at sælge ud og satse på skrabelodder i stedet.

Jeg skal godt nok love for, at LinnCo får tæsk for tiden: -75% fra du gav mig den idé med skrabelodder...

...tjah, og havde du satset på GES i den periode, ville det have givet +11,25%...



29/8 2015 17:24 BiopOrBust 173036



Selvfølgelig er det for at være fræk - og det er da også helt i orden ;−)

Det ændrer nu ikke på at jeg stadig mener at enhver stigning i GES skal benyttes til at komme så langt og hurtigt ud som muligt...

Og så har du jo helt misforstået LinnCo, faktisk er det en kæmpe fordel at olien er faldet - for nu kan de jo købe gæld tilbage med kæmpe rabat (faktisk så jeg gerne olien i $20).

Du behøver naturligvis ikke nøjes med mit ord for at lav oliepris er godt for LinnCo, du kan også læse den meget skarpe analyse i nedenstående link:

http://seekingalpha.com/article/3472346-linn-energys-3minus-2minus-1-plan-pay-down-3-billion-in-debt-in-2-years-by-taking-things-easy-for-1?auth_param=gbsti:1au1fku:fa933dd938c6c57f7f852a8198c26c8f&uprof=45

Når gælden så er reduceret godt og grundigt så stiger olien jo nok igen, og så er det win/win hele vejen rundt - jeg er til gengæld knap så sikker på at afregningspriserne for sol og vind nogensinde stiger til et niveau hvor GES kan blive andet end en middelmådig forretning (og det er best case scenario).

Så kom du nu bare ud af det grønne halløj og ind i den rare sorte olie - den stak LinnCo jeg købte i onsdags er da fx allerede steget 50% ;−)



29/8 2015 18:36 doodha 173037



Det glæder mig, at du ikke er gået bort i nedtrykt sinds-stemning - jeg har haft det så skidt med at være fræk overfor dig i den nuværende situation. Og det er faktisk helt oprigtigt.



4/9 2015 22:18 bikube 073113



doodha - du har vel bemærket, hvor langt ned elprisen er kommet. Selv gamle (>over 10 år) møller til havs er nærmest urentable. Det er for mig at se ret logiskt. Når det rigtig blæser, laves der masser af el, og prisen går i ca. 0.



5/9 2015 10:59 doodha 173114



Ja - det er især tilfældet i de nordiske lande.



5/9 2015 13:43 doodha 273116



For at svare lidt mere uddybende, så handler mine seneste indlæg om vindkraft-udbygning i Polen.

Her er der langt om længe kommet en støtteordning på plads. Den har været flere år undervejs.

Det har været et stort problem for GES, at den har været så længe undervejs, fordi deres korte udviklings-portefølje er i Polen. De har dårligt kunnet udvide kapaciteten af denne vej.

Men nu er støtteordningen for vindenergi i Polen på plads. Nu er det ikke længere et problem, at GES har deres udviklingsportefølje her. Nu er det godt.

Det jeg så funderer over er:
- Kunne man tænke sig, at GES vi satse på at speede nogle af de projekter som ligger i den lange portefølje op...? - således at den kortsigtede udvikling bliver større end de to projekter som faktisk har været klar i 4 år.

Fra en artikel i Windpower Monthly om Polen fra 1. april 2015 står der:
"Developers are working quickly to commission as many projects as possible by the end of this year, before a new competitive bidding system is introduced in 2016 for wind producers seeking a fixed-price tariff."

http://www.windpowermonthly.com/article/1340359/market-status-poland-developers-race-beat-system-change

Det kunne meget vel tænkes, at GES er i gang med, at få så mange af sine 5 polske udviklingsprojekter pre-kvalificerede til det nye støtte-system. Det er muligvis det, jeg ser, når jeg ved google-søgninger støder på Smolecin- og Puck-projekterne.

(I øvrigt er Puck-projektet vist nok på 12 MW og ikke 34 MW, som jeg skrev.)



9/9 2015 21:40 doodha 373167



Her er lidt om de nye polske støtteordninger. Artiklen er fra maj i år:
http://www.chadbourne.com/New-Economics-for-Renewable-Energy-in-Poland_projectfinance/

Lad mig i det følgende sætte spotlight på uddrag af artiklen - og relatere det til GES:

"The new support rules will not take effect until January 1, 2016, but renewable energy companies developing projects in Poland must soon take certain steps to prepare for this date."

Startskuddet:
"The reference prices for the 2016 auction will be announced by May 31, 2015"

Her kunne potentielle vindkraft-udviklere forholde sig til, hvorvidt de vil satse på at byde ind.

Dette har GES tilsyneladende valgt at gøre - for kun to måneder senere i juli/august 2015 behandles 4 GES-projekter af den polske myndighed "SĄD REJONOWY GDAŃSK-PÓŁNOC W GDAŃSKU, VII WYDZIAŁ GOSPODARCZY KRAJOWEGO REJESTRU SĄDOWEGO" - "District Court Gdańsk-North in Gdańsk, VII Commercial Division of the National Court Register" (Google-oversættelse)

Jeg tror roligt, man kan regne med, at der er en sammenhæng mellem den nye støtteordning og så det, at disse 4 GES-projekter bliver behandlet af den polske myndighed. Og hvis man kan lægge noget i, at det sker midt i sommerferien er det, at det haster. Og det er vel at mærke alle de fire mest fremskredne udviklingsprojekter som behandles på fire forskellige tidspunkter i denne periode.

"The new law allows for participation only of ready-to-build power plants that have valid and binding construction permits and that have secured interconnection rights. "

"Projects that deliver power to the grid by the end of 2015 are grandfathered under the existing support scheme, but only for a period of up to 15 years from the first power delivery date. This should lead to a rush to build projects this year in order to stay in the green certificates system and have the option to stay in this system or try to win in a future auction and receive a shortfall price guarantee."

Man kunne vel godt forestille sig, at GES ønsker at have muligheden for således at "vælge" støtte-system - hvis de kan nå det. Måske kan de nå det for enkelte af projekterne. Og måske er det tilstrækkeligt, hvis de når at få en del af projektet op at køre - blot de leverer til grid. Who knows...

I alt fald synes jeg, det tyder på, at GES er ret langt med de fire nævnte projekter.

GES' PROJEKTER
Greentech er en af de tidligste vind-udviklere i Polen. Man kan derfor roligt gå ud fra, at de har sikret sig nogle af de bedste placeringer. De 5 udviklingsprojekter ligger alle i den nordvestlige del af landet tæt på Østersøen, hvor vind-forholdene er gode.

De fire projekter som jeg tror kommer i spil indenfor den nærmeste tid er:

- Ustka-projektet på 30 MW - her vil EDF-EN formentlig købe 30%

- Parnowo-projektet på 12,5 MW - og her vil EDF-EN formentlig købe 100%

- Smolecin-projektet på 67 MW

- Puck-projektet på 12 MW

I alt en kapacitetsforøgelse på 100 MW (netto) indenfor et år. - Udråbstegn! - Det er det største som sker for Greentech i årevis....!!!

Men dette er der ikke nogen som ved - hvad kursudviklingen tydeligt viser...! Der er nemlig ingen professionelle analytikere som beskæftiger sig med GES. Der er heller ingen seriøse debattører på aktiefora til at fortælle, at der sandsynligvis er noget på vej... Og Greentech selv synes at have den info-politik, at der skal informeres så lidt og så sent som muligt.

Når markedsdeltagerne på denne måde holdes uvidende om, at der er BIG NEWS på vej - ja, så kan der sagtens være store ting under udvikling, samtidig med at kursen endnu engang nærmer sig all time low...

PS. Min disclaimer gælder stadig: Jeg har GES-aktier.



21/9 2015 17:46 doodha 273240



For 10 dage siden fik GES' polske datterselskab, Wiatropol, lavet nogle ændringer i deres vedtægter hos en notar. Blandt andet skifter de navn til "Greentech Energy Systems Polska".

Og nu indgår GES' CEO Alessandro Reitelli samt to af GES' italienske økonomer som "Członek organu nadzoru" ("Member of the supervisory authority" - google-oversættelse.). Det betyder vel i praksis, at den øverste direktør nu også er direkte involveret i arbejdet i Polen - og at andre dele af GES træder assisterende til.

En sjov ting: Hvad sker der, når arbejdspladsen skifter navn? - jo så benytter medarbejderne anledningen til at opdatere deres Linkedin-profiler. Nogle skriver detaljeret - og ofte proaktivt: Hvad de skal lave fremover. Men selv fratrukket overdrivelser og at de måske skriver lidt på forkant, får jeg det indtryk, at GES er gået i gang med vind-parkernes anlægs- og elektriske arbejder.

Jeg har desuden bemærket, at der gennem de seneste par måneder jævnligt er kommet nye hits op, når man Google-søger på "Wiatropol": Firmaer har bl.a. Wiatropol på deres reference-liste. Og det er ikke typiske leverancer til et planlægnings-kontor - men snarere noget som tyder på, at de fysiske arbejder er gået i gang i forbindelse med vind-parkerne.

Alt i alt er det mit indtryk - ud fra simple søgninger på internettet... - at GES er godt i gang med at realisere de polske vind-parker.

Så måske de satser på at kunne levere til grid inden års-skiftet - som beskrevet i ovenstående indlæg. De er i alt fald klar over, at det vil give dem en valg-mulighed, hvis de når det. For dette skrev de i præsentationen i forbindelse med Q1 2014, for næsten 1½ år siden. (Altså da det kun var et lov-udkast.)

Men der kommer jo nok en fondsbørs-meddelelse, når de opnår projekt-finansiering og/eller når de bestiller møllerne hos Nordex, Vestas eller hvem der nu skal levere møllerne...



22/9 2015 19:21 doodha 073250



Måske er det vigtigste i de nævnte ændringer af vedtægter, at det præciseres, hvem der er bemyndiget til at repræsentere og underskrive for GES Polska. Det kan nu enten chefen for GES Polska alene - eller to af de tre nævnte tilsammen: GES' CEO Alessandro Reitelli samt to af GES' italienske økonomer.

Hermed kan italienerne aflaste polakkerne ved at tage sig af at forhandle med banker og vindmølle-laverandører.

Igen kan det være et tegn på, at man har travlt (skal gerne nå at levere til grid inden årsskiftet) - for så vil man netop lave sådan en arbejdsdeling.

http://krs-pobierz.pl/greentech-energy-systems-polska-i150044

http://krs-pobierz.pl/greentech-energy-systems-polska-i150044/krs



23/9 2015 17:36 doodha 073258



Lad mig følge op på noget som jeg tidligere har skrevet om i denne tråd: Gældsudviklingen og -afviklingen. For det har selvsagt betydning, når der skal forhandles nye projektfinansieringer.

Det vedlagte viser udviklingen i gæld til Credit institutions + Current portion of long-term bank debt. Jeg har valgt disse to kategorier, fordi de bedst kan vise den egentlige gæld vedr. projekter - og det er også de to største poster.

Det fremgår, at gælden nedbringes i et pænt tempo - solidt over aktivernes værdiforringelse / afskrivning på 4-5% årligt.

De seneste år med stilstand rent kapacitetsmæssigt er gælden blevet nedbragt betydeligt. Og det er jo godt, når der skal forhandles nye projektfinansieringer.

Sammenlignet med andre i branchen - Alerion, Theolia og Fersa - ligger GES ' gæld i forhold til kapital da også et godt stykke under de andre: GES ligger lige under 0,5 - mens de andre i snit ligger på 0,67.

(Kilde:
http://markets.ft.com/research/Markets/Tearsheets/Summary?s=GES:CPH
http://markets.ft.com/research/Markets/Tearsheets/Summary?s=ARN:MIL
http://markets.ft.com/research/Markets/Tearsheets/Summary?s=TEO:PAR
http://markets.ft.com/research/Markets/Tearsheets/Summary?s=FRS:MCE)

Jeg har regnet på det, og kommer frem til det overraskende: GES kan øge gælden - og øge kapaciteten tilsvarende - med 200 mio. € for at komme op på samme niveau for gæld i forhold til kapital som gennemsnittet for disse tre peers.

(Grunden til at tallet bliver så højt, er fordi både tæller og nævner i brøken øges.)

Det vil sige: Selv hvis vi forestiller os, at GES øger med samtlige de 100 MW i Polen, som jeg har nævnt ovenfor som en mulighed, vil det kunne gøres uden at den relative gældsbyrde bliver større, end den allerede er for andre i branchen.

Det er da interessant. Det er muliggjort, fordi GES har brugt de seneste år - hvor der ikke er sket en skid - til at nedbringe gælden.

Tilføjet efterfølgende: I skyndingen glemte jeg at tage højde for, at de kun kan låne 75-80% - resten skal egenfinansieres. Det vil imidlertid ikke ændre afgørende på konklusionen:
- GES ligger lunt i svinget sammenlignet med peers vedr. gæld i forhold til kapital.
- GES burde let kunne få projektfinansiering - også selv om de skulle foretage en stor kapacitetsudvidelse i Polen.
pdfGES__gaeldsafvikling.pdf



15/10 2015 17:41 doodha 073405



Lad mig give en update: Greentech's CFO, Vittori Francesco, er officielt blevet bestyrelsesmedlem i to af de polske projekter. Det skete ved førnævnte retsindstands. Sammen med chefen for GES Polska står han nu i spidsen for disse to projekter - og er bemyndiget til at repræsentere projekterne.

Det skete for Puck-projektet d. 18. september og for Parnowo-projektet d. 5. oktober. Det er de to mindste af de polske projekter på hver 12 MW - og formentlig dem, som hurtigst kan blive færdige.

Jeg tror roligt, man kan tolke det, at GES' CFO går ind på projekt-niveau, som et udtryk for, at nu skal der ske noget: Projektfinansiering og forhandling med mølle-leverandører.

Men jeg studsede over, at det også gælder for Parnowo-projektet - for det har hidtil været meningen, at EDF EN skulle købe det som udviklings-projekt, sådan som det er nu. Og ikke at GES skulle opføre det. (Sådan har jeg i alt fald tolket GES' hidtidige udmeldinger.)

Hvis jeg tolker det rigtigt, at GES vil i gang med at opføre de to projekter - ja, så må der altså være aftalt noget andet med EDF EN, end det der oprindeligt var meningen vedr. Parnowo-projektet.
...Og så er det, man kan fundere over, om der mon også er aftalt andet mellem GES og EDF.

Under alle omstændigheder vil det være rart med en update fra GES vedr. de polske projekter - jeg har på fornemmelsen, at der sker rigeligt til, at det kan begrunde en fondsbørsmeddelelse.



29/9 2015 19:40 doodha 173328



Hej Bikube
Mon ikke VW-skandalen kan være med til at skubbe på mega-trenden hen imod el-biler... - og dermed også understøtte en mega-trend henimod stigende el-priser... :−)



15/10 2015 18:53 bikube 173406



Jeg tror ikke ikke på det. Vi må da håbe, at de kan tjene penge på møller i Polen; i Norge, Dk, Tyskland og Holland tror jag ikke på, at der er penge i flere møller. Se bare det store (1000 MW) i Norge. Jeg er ikke med mere.



15/10 2015 19:37 doodha 073407



I Polen kan der tjenes penge. Referenceprisen for den første auktion er 385 ZL/MWh = 678 dkr. Og det blæser nogenlunde ved den polske Østersøkyst som i DK.

På GES' hjemmeside bliver Polen nu kaldt for et "currently attractive markets". Italien bliver kaldt modent.
Så sent som ved Q1 d. 13. maj i præsentationen blev Italien kaldt attraktivt og Polen kaldt "high-growth potential markets" - og ved Q2 i starten af august blev Italien kaldt modent marked og Polen stadig "high-growth potential markets".
Men nu kaldes Polen altså "currently attractive markets". Det ligger der vel også et signal i...

Som jeg ser det, er de polske projekter et overset aktiv for GES.

Men jeg er ellers enig i, at der næppe kan tjenes penge på møller i de lande, du nævner.



23/10 2015 19:09 doodha 173483



Meget afhænger af det polske parlamentsvalg på søndag. Ifølge meningsmålingerne vinder et i enhver henseende reaktionært parti - også klimapolitisk reaktionært. Det kan sagtens forklare GES' fald de seneste to måneder - og hvorfor udmeldinger fra GES lader vente på sig.

http://politiken.dk/udland/hjertetafeuropa/ECE2889911/den-sidste-tvillings-haevn-polens-valg-kan-ryste-eu/

Vi må ikke håbe, at meningsmålingerne holder... Vi kan håbe på, at de har gjort som op til valget i UK: Kun spørge folk med fastnet-telefon eller lignende...

Men omvendt: Skulle det gå anderledes end meningmålingerne spår - ja, så tror jeg også, at det kan give et lettelsens rally til GES.

Rent teknisk vil et sådant rally kunne understøttes af, at chartet gennem de sidste to måneder har dannet en faldende kile, som vi nu ligger i spidsen af.

Men lad os nu se...

PS Men helt galt går det nu næppe – uanset udfaldet af valget. Den nye polske politik for VE støttes økonomisk af EU's strukturfonde. Så mon ikke den bibeholdes uanset valgresultatet...



13/12 2015 13:31 doodha 173848



Så fik verden en klima-aftale. Den har ambitiøse mål, men mangler konkrete midler. Alligevel er forventningen, at den vil være et afgørende vendepunkt - fordi den er et kraftigt signal til beslutningstagere og investorer om, at:
- Kul og olie er fortid som man ikke skal satse på i fremtiden; fremtiden er vedvarende energi.

GES har haft problemer, fordi det højre-nationalistiske parti - som støtter kul-kraft - vandt parlamentsvalget i Polen, hvor GES har deres udviklingsportefølje.

Forventningen har derfor været, at auktions-systemet for vedvarende energi for årene efter 2016 nu vil blive mindre ambitiøst; og at Polen fortsat vil satse på kulkraft, og herunder opføre 3-4 nye kulkraftværker.

Med klimaaftalen trækkes den modsatte vej - og selvom den polske regering måske fortsat kæmper for at opbygge kulkrafts-værker, vil det blive sværere at få dem finansieret: Investorer (pensionskasser m.v.) ved, at kulkraft ikke er fremtiden. Hertil skal lægges, at udbygning af vedvarende energi i Polen støttes finansielt af EU's strukturfonde

Dermed kan den globale klima-aftale formentlig få den betydning, at den så at sige "annullerer" den energi-politiske betydning af, at det højrenationalistiske parti vandt parlamentsvalget.

Forventningen i Polen er, at den ny polske regering ikke vil mindske ambitionsniveauet for den første auktion i 2016 (processen er allerede for fremskredet). Nu vil fremtidige auktioner formentlig heller ikke blive mindre ambitiøse, end det var hensigten tidligere.

GES-kursen er faldet gennem hele efteråret, hvor der begyndte at tegne sig et billede af, at det højrenationalistiske parti ville vinde parlamentsvalget. Hvilket som nævnt er skadeligt for deres udviklings-portefølje. Jeg kan ikke se andre forklaringer, end at kursfaldet skyldes dette - hvilket også giver god mening.

Lige så god mening vil det give, hvis GES-kursen nu ret hurtigt kommer tilbage til niveauet i sommer.



9/1 2016 11:49 doodha 174046



Jeg blev ret overrasket over denne meddelelse:
http://www.proinvestor.com/aktienyt/862038/

For hvad er nu det...? - Var det ikke netop det, som de var i gang med at udvikle...? ...og som jeg har underholdt med at fortælle om på PI...?

Forklaringen er nok den enkle, at Greentech reelt har været i gang med at gøre de fire udviklingsprojekter klar til at kunne deltage i det nye auktionssystem. Det tyder alt på.

- men at de har fået et tilbud fra EDF EN, som var for godt til sige nej til.

I forvejen var det meningen, at der skulle forhandles mellem GES og EDF om Parnowo- og Ustka projekterne; og det var aftalt, at dette skulle afklares senest i slutningen af 2015.

EDF havde en option på at kunne købe 50% af disse to projekter; det fik de i forbindelse med købet af 50% af det italienske Monte Grighine projekt i 2009 (alle projekter som var byggeklare inden 2012, skulle de have en option på at købe halvdelen; og Parnowo- og Ustka projekterne var byggeklare i 2012.)

Jeg gætter på, at det er i forbindelse med disse forhandlinger, at man er kommet frem til at sælge alle fire udviklingsprojekter - og ikke kun 50% af disse to, svarende til 21 MW.

Dette er Greentech ikke forpligtet til - derfor må de have fået et godt tilbud for at gå med til at sælge meget mere, end de er forpligtede til. Altså en god pris.

Det handler om, at GES' polske udviklingsprojekter er et overset aktiv: 120 MW stort set byggeklare vindmølle-projekter, godt placeret ved den polske østersøkyst med gode vindforhold.

Det at der er arbejdet hårdt på at udvikle projekterne gennem det seneste ½ år kan have vist sig at være meget profitabelt på en anden måde, end det var meningen - for selvom sigtet hermed var at gøre projekterne klare til det nye auktions-system, blev projekterne også mere værd som salgs-objekter.




10/1 2016 21:38 doodha 174059



I et mere langsigtet perspektiv havde det nok været bedre, om GES selv havde gjort projekterne færdige - frem for at sælge dem nu.

Man kan dog godt forstå, hvis en ny CEO og CFO bliver fristet til at sælge, hvis de bliver tilbudt pænt over hvad udviklingsprojekterne er bogført til. Det vil jo hermed hurtigt kunne bidrage til at opfylde deres succeskriterie nr. 1: Grønne tal for deres første eller andet regnskabsår.

EDF EN er sikkert godt tilfredse...



19/1 2016 14:08 doodha 074113



Man kan let overse noget, når oplysningerne gemmer sig i enkelte sætninger.

Jeg har ikke tidligere set hensigten om at blive udbytte-betalende formuleret så tydeligt og konkret, som det faktisk er i præsentationen til sidste års GF, d. 15 april 2015:

"The management is implementing a RESTRUCTURING PROCESS in order to reach a dividend distribution from 2015 onward"

Side 7 i http://greentech.dk/wp-content/uploads/2015/04/Annual-General-Meeting_2015.pdf

Det bliver ikke meget, de kan udbetale i udbytte; men årsregnskabet for 2015 skal nok levne rum for et mindre udbytte.

For resten blev det tidligere i denne tråd diskuteret, hvorfor Alerion er prissat højere end GES, selvom de i store træk ligner hinanden. En del af forklaringen kan også være, at Alerion er udbytte-betalende; omend ikke meget: 2,5% i snit for de sidste 5 år. Det bliver nok også omkring det niveau, GES kan betale - i alt fald det første år.



TRÅDOVERSIGT