Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Photocure - PHO:OL


72378 ARM 15/5 2015 11:25
Oversigt

Hørte på "millionærklubben radio24syv at Helge har opgivet at følge med i udviklingen af Photocure. Det er forståeligt efter år med ørkenvandring men tiden er nu inde til at rette fuld fokus på PHO.

Photocure markedsfører Hexvix (i USA sælges samme produkt under varemærket Cysview). Det er et kontraststof som giver meget væsentlig forbedring af muligheden for at konstatere udbredelsen af blærekræft og dermed mulighed for kirugisk at fjerne alt malignt væv. Det er klinisk dokumenteret at anvendelse af Hexvix øger patienternes overlevelse uden tilbagefald markant i forhold til andre kendte metoder. Indtægten fra salg af Hexvix/Cysviev vokser stærkt især i USA og da bruttoavancen er 90%++ er det forventet at det stigende salg vil medføre at Photocure leverer det første overskud i selskabets historie nu i 2015.

Photocure har to kandidater som er klare for igangsætning af fase 3. Ligesom Hexvix er der tale om produkter hvor det aktive stof aktiveres med belysning:

Cwvira er juvelen i porteføljen. Et aggregat anbringes i skeden således at det virksomme stof omslutter livmopdermunden. Efter nogen timer aktiveres automatisk en indbygget lyskilde og det aktive stof fjerner effektivt forstadier til livmolderkræft forårsaget af den meget omtalte HPV virus.

Ansøgning om SPA (Special Protocol Agreement) for fase 3 forsøgene er indleveret til FDA og godkendelse kan forventes i nær fremtid. Herefter igangsættes fase 3 og selskabet vil annoncere valget af partner so m skal forestå forsøgene og markedsføringen af produktet når tilladelse hertil foreligger - forventet af selskabet i 2017.

Photocure har officielt meddelt at de vurderer at Cevira har blockbuster potentiale d.v.s. at omsætningen kan overstige 1 milliard dollars og at produktet vil kunne sælges til "premium prices".

Den sidste produkt kandidat kaldet Visonac er et middel til behandlig af moderat til svær acne (bumser):
Patientens ansigt smøres med en creme med det aktive stof.Efter ca. en time belyses det behandlede område med et særligt lys som "dræber" den infektion som er årsagen til acne. Alternativer tilæ Visonac er i dag antibiotica med de problemer denne behandling frembyder i form af voksende resistens eller andre produkter med ganske alvorlige bivirkninger.

Markedet er enormt og Photocure vurderes salgs potentialet som kæmpe stort og de mener at også Visonac kan sælges til "premium prices.

Det forventes at Photocure i nær fremtid vil annoncere valg af partner world-wide som skal stå for fase 3 samt for global markedsføring.

Fælles for alle de tre produkter er at det aktive stof har været anvendt i en længere årrække og at det har minimale bivirkninger.

HVIS kontrakterne med de forventede partnere lever op til de forventninger Photocure har annonceret vil annonceringerne udløse betragtelige kursstigninger.

Interesserede kan finde kvartalsrapporter, præsentationer på norsk og meget andet godt på www.photocure.no. Og på investor forummet Hegnar.no findes en god del relevante indlæg - især er indlæg skrevet af forfatteren som kander sig "snøffelen" værd at studere.



17/5 2015 20:18 Helge Larsen/PI-redaktør 072400



Tak for opdateringen ARM. Jeg tager den ind på lystavlen igen. :−)



21/5 2015 13:13 mollegade 072451



Jeg har netop oprettet mig på hegnar.no, for at tjekke 'snøffelen' og photocure ud, og jeg er meget imponeret over indlæggenes informationsværdi.
Jeg har af samme årsag netop købt aktier i Photocure.
En spændende case med en enorm upside.
Tak for tippet!



TRÅDOVERSIGT