Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Renten stiger de næste 6-9 måneder


72481 Helge Larsen/PI-redaktør 25/5 2015 11:09
1
Oversigt

Sakset fra Agrocura:


"Schjerning: Renten stiger de næste 6-9 måneder - se dagens udgave af Effektivt Landbrug

Renten vil blive ved med at stige de kommende måneder, men når vi finder ud af, at økonomien slet ikke er så god, som vi håber, vil renten falde igen, forudser økonomen Jens Schjerning.

Renten fortsætter op de næste 6-9 måneder, hvor det kommer til at gå lidt bedre med økonomien blandt andet i Europa, vurderer analytiker i AgroMarkets, Jens Schjerning.

-Vi får en yderligere korrektion op i renten, og vi holder fast i vores forudsigelse om, at en 4 procent realkreditobligation vil blive åbnet igen, inden rentestigningen slutter, siger økonomen, der vurderer, at inflationen samt olie-og råvarepriserne vil stige i de kommende 6-12 måneder.

Hvad vil få rentestigningerne til at stoppe? -Det vil være, at vi har ikke rigtig løst de grundlæggende problemer i den her krise. Vi har trykt nogle penge for at skubbe udfordringerne foran os. Jeg tror, at der sker det samme i Europa som i USA: At når vi når halvdelen eller lidt længere hen i den pengepolitiske stimuli-proces, som Den Europæiske Centralbank har sat i gang, så vil det gå op for os, at økonomien slet ikke bliver så god, som vi i øjeblikket tror og håber på. Og så kommer skuffelsen, hvilket vil udløse lavere renter.

-Teoretisk skal vi hen i slutningen af 2016, 2017 eller 2018, før der kommer en lavkonjunktur i USA, og så vil Europa selvfølgelig komme med, og det vil give et tilbagefald i renterne, siger Jens Schjerning.

Minder om USA-udvikling

Jens Schjerning tror, at der kommer en udvikling i Europa, der vil minde om udviklingen i USA, hvor den amerikanske forbundsbank populært sagt startede seddelpressen tre gange og pumpede penge ud for at stimulere økonomien.

Alle tre gange fik det optimismen til at melde sig, og renten begyndte at stige - lige indtil markedsdeltagerne fandt ud af, at økonomien slet ikke var så god, som de troede og håbede.

Herefter faldt renten igen.

Lige nu står Europa i en lignede situation, hvor det er den europæiske centralbank, der forsøger at stimulere økonomien.

Forskellen til USA er, at den europæiske centralbank kun har råd til ét skud i bøssen, fordi den har valgt at lave en kæmpe pakke første gang, hvor den amerikanske forbundsbank havde tre, vurderer Jens Schjerning.

Gå ikke i panik

Når renten kommer yderligere op, vil Jens Schjerning ikke udelukke, at bank-og realkreditøkonomerne går i panik og begynder at konkludere, at låntagere med variable lån er kommet for sent i forhold til at lægge om til fast rente.

Men det er ikke for sent at lægge om, understreger Jens Schjerning.

-Den mulighed skal låntagerne nok få i den næste lavkonjunktur".

http://agrocura.dk/nyheder/schjerning-renten-stiger-de-naeste-6-9-maaneder-se-dagens-udgave-af-effektivt-landbrug



25/5 2015 11:43 Clydesdale 272483



Der var en artikel på yahoo finance i fredags.

- Det var omkring et vedvarende lavinflations og rentemiljø, som i 50'erne. De regner ikke med det stiger alverden. Kan ikke finde den lige nu, men her er link til langsigtet chart med renter.

Jeg har selv et flexlån og gør ingenting. Betaler næsten intet, og man afdrager ret kraftigt og hurtigt.

Realkreditinstitutterne får mig ikke til at lægge om. jeg sparer lidt op af det jeg sparer i renter, og hvis det skulle vise sig at renten stiger ret meget, så lukker jeg det.

Indtil videre vil jeg hellere tjene så meget som muligt på investeringerne.

http://www.ritholtz.com/blog/2009/05/us-interest-rates-since-1950s/

Det tager nok flere år før renterne stiger nævneværdigt og i mellemtiden er en rente på 0-1% ok.

Trenden er stadigt ned, og det er ikke vendt opad endnu.



TRÅDOVERSIGT