Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 14 November kl 14.00 Læs mere her

Information til en nybegynder.


7295 JCBN 8/4 2009 01:29
5
Oversigt

Når man sådan læser og læser, og prøver at lære og lære. Så kan man godt nogle gange sidde og tænke "hm?". Det gør jeg rimeligt tit for tiden, så hvorfor ikke bare bruge af jeres viden, nu hvor jeg har jer her.

For det første ved jeg ik om det er her man skal stille spørgsmål, eller i en blog/chat istedet, men prøver her først.

1: Shorte/Låne aktier. Jeg er med på hvordan det fungerer. Du låner aktier, sælger dem, genkøber til lavere kurs, og afleverer dem tilbage. Men.... !

Jeg ringede til min bank idag (Danske), for at høre hvordan det virkede. Der fik jeg så af vide at det kan man ikke hos dem, undrer mig da lidt, troede jeg man kunne. Så undrer jeg mig jo over, hvor man så kan låne aktier henne. Jeg er klar over man skal kunne stå inde for de aktier man låner rent økonomisk, men når den nu er af vejen, kan en "menig mand" som mig så låne aktier, og lege som de store gør? Og hvis jeg kan, hvad skal dem som man låner aktier så have af betaling, procenter, eller?

Ville gerne have haft de svar her fra min bank, men det lød som om han ik rigtig gad at snakke med mig. Så sagde bare farvel og tak for hjælpen.

2: Realtidskurser. Hvor realtid er de kurser? Er de med sekunders/få minutters ændring? Jeg spørger fordi jeg har købt noget Dansk Invest Online over min netbank, hvor der står jeg har adgang til realtidskurser på OMXC20, men de virker stadig som om de hænger med 15-30 minutter, altså kurserne. Snakkede også med min bank tidligere om det, men han sagde der var fejl, og det ville rette sig op.

(vil lige påpege jeg ik normalt forstyrrer min bank som idag, har været bankkunde i 15 år der, og ringet til dem max 10 gange). :)

3: Kurskøbs information, aftenkurser m.m.
Jeg ser tit folk smide diverse informationer i deres tråde, men hvor finder de dem henne? Når jeg kigger på en aktie inde i Netbank, kan jeg kun se bud/udbud (forsinket endda). Ingenting mht. hvem og hvad der har købt/solgt. Jeg syntes faktisk der er begrænset med information på netbank. Samme gælder aftenkurser, tror ikke jeg kan se dem, med mindre aftenkurser, bare er kursen når børsen er lukket?

4: Aktieskat, Afkast og Depot.
Har læst mig frem til alt om aktieskatten, tror jeg. Men vil da lige høre om der er mere jeg skal gøre. Har besluttet at jeg fra starten kører alle mine handler igennem skat.dk, læste et sted det ville være smart. Er det nok? Skal jeg gøre mere, mht. Skat?

Når man har afkast (eller tab), bliver de penge så "sat ind" sidst på måneden, eller hvordan virker det?

Og skal man selv lægge X antal kroner til side, så man ik står og skal betale en masse penge i Skat sidst på året? Hvis nu jeg får en gevinst på 100 kroner, betaler 28% i skat, klarer den så selv alt skattehalløj, eller skal jeg betale skatten manuelt, dvs lægge 28kr til side?

Det bringer mig hen til Depot, jeg har bare et depot, hvor alt aktiehandel foregår imellem, er det sådan man burde gøre det? Nu regner jeg med, at hvis jeg bliver virkeligt fanget af det her (hvad noget kunne tyde på, med mindre jeg mister alt), at jeg vil begynde at oprette pension, og handle aktier derigennem også.

Hm... en masse spørgsmål stadig, men prøver at læse mig til resten.
På forhånd tak.



8/4 2009 02:01 arbitrader 07296



1)

Du kan shorte enten ved aktielån som du taler om eller ved brug af derivater. Saxo Bank tilbyder muligheden igennem CFD-kontrakter, hvis værdi følger den underliggende aktie, og som du har mulighed for at sælge. Du MODTAGER desuden en rente ved shorting, da du ved salg af aktier modtager kontantbeløb som er rentebærende. Bemærk at der typisk er et større spread på CFD-kontrakter sammenlignet med aktierne, da de er mindre omsat. Det vil sige der er en del omkostninger forbundet med den type handel. Mht. faktiske aktielån så mener jeg at bl.a. Nordnet tilbyder dette, men jeg kender ikke noget til priserne.

2)

Realtidskurs betyder at du ser bud/udbud i realtid, evt. også mulighed for at se seneste handler. Det skulle gerne være realtid hvis der reklameres med dette. Det lyder dog alligevel ikke til at være tilfældet, da C20 aktier handles hele tiden, og derfor skulle der kun gå få sekunder mellem hver handel og kursopdatering.

3)

Visse banker tilbyder aftenhandel med aktier. Dette sker på intern platform og handler foretages med banken og med andre aftenhandlende. Handlerne vil blive registreret på børsen næstfølgende dag. Man kan også handle indirekte i aktierne uden for "normal tid" ved at handle med derivater, eksempelvis futures kontrakter eller lign.

4)

Det skulle være tilstrækkeligt at oplyse skat om gevinst og tab på selvangivelsen. Bemærk at skal skelnes mellem gevinst/tab på aktier og på andre finansielle instrumenter. Har du fx benyttet CFD- eller futures kontrakter til shorting vil evt. gevinst blive beskattet som kapitalindkomst, og skal opgives særskilt fra aktie- gevinst/tab.

Du betaler først skat af aktiegevinst når den er realiseret.

Mht. gevinst på andre finansielle kontrakter så mener jeg det bliver beskattet efter lagerprincippet. Det betyder at urealiserede gevinster opgjort ved årsskift bliver påført det års indtægter og beskattet som sådan. Det gør at man har behov for en del fri likviditet til den type handel, for ikke at være tvunget til at lukke den gevinstgivende position for at kunne betale sin skat.




8/4 2009 02:23 JCBN 07297



Mange tak for det lange svar.
Skal nok lige læse det et par gange før jeg helt er med, det er skrevet rimeligt "prof" :)

Shorte/Låne lyder dog godt nok besværligt, begiver jeg mig nok ik ind i.

Tyder ik på jeg har realtid, mystisk. Må ringe til dem imorgen igen så.

Du skriver at det først er når gevinsten er realiseret at den skal beskattes. Med det mener du vel når aktierne er solgt igen. Solgte aktier tidligere, hvor jeg tjente lidt penge. Det er her jeg er forvirret hvad man skal gøre. Kan ik se pengene/gevinsten endnu, nogensteder, og er i tvivl om, hvad der så sker nu. Når gevinsten kommer ind på kontoen, er den så beskattet?

Kom lige i tanke om et nyt spørgsmål

Med hensyn til Stop Loss. Læst en masse omkring SL, men kan overhovedet ik se nogen i den stil på min netbank, hvordan virker det? Hvordan "aktiverer" jeg det, hvis jeg skulle få brug for det?

Vil da gerne ku tage på ferie uden at skulle bekymre mig om faldende kurser "derhjemme".

Og med hensyn til Stop Loss, når det nu virker, så sætter den vel bare aktierne til salg ved den kurs man har sat? Men hvis ingen køber, så bliver de ik solgt, og man falder med hele vejen ned? Eller autojusterer den indtil de er solgt?

/JCBN



8/4 2009 02:44 arbitrader 07298



Selv tak, du må selvfølgelig spørge ind til de steder hvor du er i tvivl.

Gevinsten skulle gerne fremgå, men ellers udregner du den blot ved at trække købspris samt handelsomkostninger fra salgspris, og denne skal så registreres på årets selvangivelse, hvorefter skat vil udregne skatten for dig.

Mht. stop loss, det er selvfølgelig en god ide at kunne begrænse sit tab. Når du sætter et stop loss på en handel så vil din platform automatisk sælge aktierne hvis de når ned under det angivne kursniveau, og de vil blive solgt til den højst opnåelige pris. I praksis betyder det oftest lidt under dit stoploss.



8/4 2009 09:53 JCBN 07316



Mht. Stop Loss, så er problemet jeg ikke kan se hvor jeg gør det i min Netbank. Tror godt jeg har luret hvordan det virker.

Ellers tror jeg at jeg er klar til endnu en aktiedag, omend rimelig usikker på hvad jeg skal investere i!




8/4 2009 11:09 Stinker 07320



Hej JCBN,

Danske tilbyder ikke Stop-loss funktionen, så det er ikke dig har brækket øjnene.

Hvor er det iøvrigt rart, at du har gjort så grundigt et stykke arbejde forud for dine spørgsmål. Man burde måske overveje at lade dit indlæg (med svar efterhånden som du får tilføjet dem), danne grundlag for et en helt nyt faneblad på PI: FAQ om aktiehandel eller noget i den stil. Jeg tror, at alle på et eller andet tidspunkt har stillet sig selv de spørgsmål, som du her femkommer med.

Fortsat god arbejdslyst samt held og lykke!



8/4 2009 11:16 JCBN 07322



Tak for de fine ord. Har prøvet at læse alt "begynder information" som jeg kunne finde. Kan altid senere gå i dybden.

En skam Danske Bank ik har Stop Loss, kunne en nybegynder måske godt bruge, men mener at ha læst det især er den amerikanske børs hvor SL er ultra vigtigt.

Får nok brug for dit held og lykke, tror måske jeg har lavet min første "dumme" handel! Men nu får vi se!



8/4 2009 11:31 Stinker 07324



Jeg tror du vil se, at vi er mange, der fortsat betaler lærepenge, og det til trods er vi også nogle, der tilsyneladende ikke lærer noget...

Du må glæde dig over, at der i hvert fald har været mere ufornuftige tidspunkter at debutere på aktiemarkedet.



8/4 2009 06:48 collersteen 07303



Vedr. 1:
Jeg må nok indrømme at jeg er lidt uenig i at priserne/spreadet på CFD'erne skulle være decideret dårligere. Mig bekendet baserer de sig direkte på markedspriserne, men da det er sjældent at Saxo afdækker sig direkte i markedet, er det naturligvis svært at sælge på bedre end buddet og købe bedre end udbuddet. Tryg er en af aktierne hvor man ihvert fald har kunnet være heldig at handle sine CFD'ere direkte i markedet.

Det er dyrt og svært at låne aktier pt, så listen med aktier er meget kort. Her er hvad nordnet kan tilbyde af aktier som man kan låne mere end 1 dag:
https://www.nordnet.dk/mux/page/blankninginl.html
Du kan vist nok shorte alle aktier hos Nordnet over dagen - dvs. en short skal lukkes samme dag. Ret risikibalt da det jo begrænser ens manøvremuligheder. Listen ovenover er dog som sagt aktier som du kan låne over flere dage - jeg mener det koster 200 eller 250kr at åbne en short som varer længere end 1dag.... + kurtage.



8/4 2009 15:36 arbitrader 07376



collersteen, du har såmænd nok ret i det med spreadet på CFD-kontrakter når du nu siger det. Jeg handler dem ikke selv, men syntes at have bemærket lidt større spread, men det er nok tilfældigt.

Det lyder desuden, når nu du uddyber det, som en rigtig dårlig konstruktion Nordnet tilbyder mht. shorting.



8/4 2009 23:44 JCBN 07434



Godt, har gennemlæst dit svar et par gange, lige et par opfølgende spørgsmål.

Realtidskurs, er lidt i tvivl om jeg har det. Der står en tid ved kursen, som er 15/20 minutter for gammel, men hvis jeg trykker opdater, "kan" kursen ændre sig, men tiden forbliver den samme.

Det samme inde under et selskab, hver gang jeg trykker opdater, kan jeg se bud/udbud ændre sig.

Ved dog ik om det betyder jeg har realtid. Skal lige siges jeg intet kan se de første 20 minutter af aktieåbning, det er i hvert fald ik realtid i mine øjne. Rimeligt vigtigt at være med der skulle jeg mene.

Aftenhandel, lyder ikke som noget jeg skal rode med lige foreløbigt. Den tid den... glæde/sorg.

Aktieskat og Afkast.
Ja her er jeg stadig ik med. Er godt klar over %, og holder styr på alle mine handler inde på skat.dk. Men...

Jeg har f.eks. 100.000.- stående på min "Aktie Konto", hvor jeg handler fra, men selvom jeg gevinst, har de 100.000.- ik ændret sig. Der bliver hverken trukket kurtage, eller sat afkast ind. Hvornår får man pengene så at sige? Får man hele afkast, fra alle handler, sidst på måneden? Ligesom en normal løn.

Og når man så får afkast/gevinst, ER skatten så trukket fra der? Eller skal jeg personligt ligge skatten til side et sted og betale den sidst på året?

På forhånd tak.



9/4 2009 01:28 Stinker 07445



Hej JaCkie BrowN,

1. Realtidskurs
Du har ikke realtidskurser, men de 15 min forsinkelse som er standard, og som man ikke skal betale for. To af mange mangler ved danskes system er, dels at det ikke selv opdaterer, men at du skal trykke på "opdater", dels at du ikke kan se åbnings- og lukkeauktionen. Fra kl. 9 og de følgende ca. 5 min skal du imidlertid kunne se kurserne startende med de mest handlede.

Når du benytter Danske skal du ud over din depotaftale indgå en selvstændig aftale for at få realtidskurser (100kr/md). Har du faktisk indgået denne aftale med banken, må du klage - og nægt endelig for såvel din egen som mange andres skyld at betale for ydelser du ikke har modtaget. Min oplevelse med Danske er at deres system på mange måder er elendigt, men at de er meget forstående og rundhåndede, når man spørger dem, om de kan hoste op med en god grund til ikke at skifte mægler.

2. Aftenhandel
Aftenhandel skal du ikke lade dig skræmme af. Faktisk er dette sammen med muligheden for strakshandel i løbet af dagen den eneste grund til at jeg stadig har depot hos Danske (Analyserne har jeg også tidligere haft udbytte af - særligt adgangen til Goldman Sachs' analyser, men den er netop blevet erstattet med noget ubrugeligt TA-baseret gætværk.)

Strakshandelen tilbydes hos Danske til kurser der matcher de aktuelle bud og udbud i markedet. Dette kan i løbet af dagen være en meget stor fordel, hvis du handler i mindre likvide aktier, idet du da ikke behøver bekymre dig om hverken dybden eller om du presser kursen ved at lægge en stor post ud på markedet. (De mindst likvide tilbydes der formentlig af samme årsag ikke strakshandel i).

Aftenhandelen fungerer tilsvarende (med udgangspunkt i kurserne ved luk) og er attraktiv, dersom tingene udvikler sig anerledes i USA end du har forudset. Går det helt skævt, må du dog påregne, at de indstiller handelen, hvorfor du ikke skal vente til kl 21.59, hvis USA ændrer sig drastisk i forhold luk i DK.
Så vidt jeg har kunnet erfare er aftenhandel hos Danske væsentlig mere attraktiv end hos andre banker, idet Danske opretholder det spread, der var i markedet ved luk, mens andre banker tiltider tilbyder handel til kurser der ligner åger.

3. Skat
Når du modtager udbytte indeholdes der udbytteskat, mens den skat du skal betale af avancer afregnes bagud efter at du i din selvangivelse har opgjort resultatet af dine anstrengelser.

Håber det hjalp.



9/4 2009 15:09 arbitrader 07476



Hej JCBN,

Det ser ud til at Stinker har givet er ganske udførligt svar på dine spørgsmål, men jeg fornemmer at du stadig er lidt i tvivl angående gevinster mv.

En aktie kan grundlæggende give afkast på to måder, ved udbetaling af udbytte eller ved at stige i pris. Når aktien stiger i pris så opnår du altså et afkast, men bemærk at det er urealiseret afkast indtil du sælger aktien. Du får ikke penge på kontoen før de er solgt. Du skriver også at du har solgt nogle aktier men ikke kan se pengene:

"Solgte aktier tidligere, hvor jeg tjente lidt penge. Det er her jeg er forvirret hvad man skal gøre. Kan ik se pengene/gevinsten endnu, nogensteder, og er i tvivl om, hvad der så sker nu. Når gevinsten kommer ind på kontoen, er den så beskattet?"

Jeg skal ikke kunne sige med sikkerhed hvorfor du endnu ikke har pengene, men jeg kunne forestille mig at der er handlet med forskudt valør. Jeg mener det er meget almindeligt (vist standard for handel i DKK) at transaktionen foregår "t+2". Det betyder at der går 2 handelsdage fra en handel er gennemført til transaktionen foretages.

Det er ikke så interessant for skat hvad din gevinst er i %. De er kun interesserede i gevinst/tab opgjort som et kontant beløb. Det kan være et mindre arbejde at gennemgå sine handler for at kunne opgive et præcist billede til skat. Jeg ved at Saxo Bank's platform automatisk skriver et lille "regnskab" over de foretagne handler, men jeg kender ikke til andre platforme og de muligheder man måtte have her. En god ide kunne måske være at lave et excel-dokument hvor du holder styr på handlerne, og gevinst/tab for hver handel.

Som Stinker skriver så vil skatten automatisk være trukket ved udbyttebetaling, hvorfor du egentlig kan se bort fra denne.

Du kan sove roligt uden at tænke på skat helt frem til nytår. Derefter skal du til at regne ud hvad din samlede gevinst/tab er for 2009 idet du skal opgive dette på selvangivelsen (her kunne det fx være smart med et excelark hvor alle gevinster/tab står opstillet i samme kolonne, hvorefter du blot kan få excel til at udregne summen, som du så opgiver til skat).

Håber det gav lidt mere mening.




9/4 2009 18:02 JCBN 07496



Fantastiske svar fra jer begge!

Med hensyn til realtidskurser, har jeg indgået den aftale der koster mig 100.- om måneden, og jeg kan 100% ik se nogle handler 5 minutter over 9 om morgenen. Går lang tid før jeg kan se kurser, eller bud/udbud eller noget. Så må hellere hive dem i ørene snarest.

Nåh Stinker! (Jackie Brown? Ahem)
Jesper C B N tak ;)

Nu fik du snakket om strakshandel, og så må jeg jo hellere spørge lidt ind, da det gjorde mig lidt nysgerrig.

Jeg handler normalt det der hvor man selv sætter kursen, og jeg sætter den altid et lille stykke under, så jeg "i mine nybegynder øjne" får den billigere, end den bliver handlet til. F.eks. igår da jeg lagde bud ud til Lundbeck i kurs 103,75, blev den (på min skærm) handlet til 104,75+. Så blev helt glad da jeg fik den handel igennem. Havde jeg valgt strakshandel, havde jeg nok købt til kurs 104,5 eller lign. Et tab i mine øjne.

Du skriver at det kan være en stor fordel. Er det ik en større fordel at skaffe billigere kurser hjem selv. Man taber vel i bund og grund ved at vælge strakshandel? (Selv om det skal siges at jeg igår kunne straks-sælge til kurs 106, men valgte at lave min egen igen, til kurs 107, og der blev den ikke solgt. Da jeg så ville strakshandle til kurs 106, var den allerede faldet. Så det burde jeg nok ha strakshandlet.

Men ellers kan jeg ik lige se fordelen i det?


Aftenhandel snakker du også om... troede jeg slet ik jeg kunne over danske netbank, hvordan fungerer det, ligesom når man normalt køber? Jeg kunne vel søge omkring det og læse, men ville være fint med en masse information i denne her tråd, hvis andre har samme spørgsmål.

arbitrader:

Tak for forklaringen, så tror jeg at jeg forstår. Når jeg engang (må jo så blive Tirsdag/Onsdag?) får mit udbytte, vil der så allerede være trukket skat fra. Det er jo super let og dejligt?

Jeg skriver alle handler ind på skat.dk, og der laver den allerede selv et lille regnestykke omkring hvad min samlede gevinst er, så regner med det er mer end nok. :)

Tak for svarene igen i 2.

/JCBN



9/4 2009 18:37 arbitrader 07500



Det skulle gerne være nok hvis skat har lavet sådan en funktion på deres tast-selv side. Jeg ville nok mene det var nemmere blot at oplyse et beløb på selvangivelsen, men denne måde du omtaler er vel mindst lige så god.

Mht. de penge du modtager på tirsdag/onsdag. Hvis der er tale om en gevinst fra køb og salg af aktier, da kaldes det ikke udbytte, og skatten vil ikke være fratrukket. Da er der i stedet netop tale om en gevinst der skal oplyses til skat. Man kalder det vist aktieavancebeskatning, da det er beskatning af aktie-"avance", dvs. prisstigningen på aktien.

Udbytte er en størrelse som virksomheden kan vælge at udbetale til sine ejere, dvs. aktionærerne. Udbyttet bliver besluttet på generalforsamlingen, dvs. størrelsen af udbyttet og om der overhovedet skal udbetales udbytte. På en bestemt dato vil udbyttet blive betalt som et bestemt beløb pr. aktie. Det er imidlertid underordnet hvorvidt en aktie udbetaler udbytte eller ej, da det ikke påvirker aktiens samlede afkast på et efficient kapitalmarked, der under sådanne forhold kun afhænger af virksomhedens reele aktiviteter, men det er jo en hel anden snak :)


Jeg fik lige lyst til at kommentere dine tanker omkring strakshandel vs. handel ved bud/udbud.

Du har principielt set ret i, at man altid tager et lille "tab" ved strakshandel. Det kan være lettest at forstå intuitivt ved at tænke på et handelsscenarie. Man kan forestille sig en aktie der handles omkring 100, der ligger bud på 99 og udbud på 101. Strakskøber man aktien betaler man 101, og hvis man vil sælge straks derefter, så modtager man 99. Altså et tab på 2. Der er desuden nogle der spekulerer i disse spreads, som det hedder, ved at lægge sig både på bud og udbudssiden. Det vil sige hele tiden være villig til at købe til buddet og sælge til udbuddet, for at tjene forskellen (spreadet).

Jeg handler altid selv strakshandel. Det skyldes først og fremmest at jeg som regel ikke handler aktier for at sælge dem kort efter, jeg handler som regel langtsigtet. Det tab jeg derfor tager i forbindelse med strakshandlen er næsten forsvindende lille i forhold til min forventning om afkast ved investeringen, der oftest er langtsigtet.

Desuden er aktierne så volatile i øjeblikket at den lille forskel der er i strakshandels-prisen og budprisen er ubetydelig i mine øjne.

Held og lykke med investeringerne, husk at der ikke er noget der hedder billige aktier, lige meget hvor meget de falder :)



9/4 2009 22:18 JCBN 07514



Tak igen. Jeg kludrer lidt i ordene, skulle ik have skrevet Udbytte der :)

Men ok, så betyder det altså, at det beløb jeg får, er der ikke trukket skat fra. Hvad gør i andre så? Gemmer i disse "skat-penge", på en speciel konto, eller lader i bare være med at bekymre jer om det, fordi i ik bruger pengene alligevel? De skal jo betales til Skat på et tidspunkt, sidst på året vel.

Mht. strakshandel. Det er lige præcist det jeg mener, med et lille tab.
Er også rimelig sikker på at hvis jeg handler lidt mer langsigtet, vil jeg strakshandle. Men har nu indtil videre godt kunne lide det lille "spil" med at få dem til under udbudsprisen.

Du skrev:
"Held og lykke med investeringerne, husk at der ikke er noget der hedder billige aktier, lige meget hvor meget de falder :)"

Tak, og det kan du regne med jeg har skrevet mig bag ørene! :)

P.S. Et sidespørgsmål: Den Kurtage man betaler, altså omkostningerne ved at handle med aktier, kan man trække den fra? Det er vel et "tab" ved aktiehandel?



10/4 2009 02:01 arbitrader 07566



Jeg mener at aktieskatten bliver pålagt forskudsopgørelsen det følgende år, så dit fradrag på skattekortet bliver lidt mindre.

Jeg er sikker på at kurtage er fradragsberretiget, jeg har altid opgjort min gevinst efter handelsomkostninger.



10/4 2009 04:45 JCBN 07568



Du skal ha mange tak for at have taget dig tid til at svare på de her nybegynder spørgsmål, tror ik jeg har fler! :)



TRÅDOVERSIGT