Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Investeringsstrategi til pensionsporteføljen


73393 AndersEgsvang 13/10 2015 09:44
Oversigt

Investeringsstrategi:

I dette indlæg vil jeg åbne sløret for en strategi man kan bruge når man skal sammensætte en pensionsportefølje med en horisont på +20 år. Strategien indbærer en lille smule viden om support/modstandsområder, og en metode til at finde de bedste langsigtede aktier. Så læs med her, hvis det lyder interessant.

Når du skal have sammensat en portefølje til din pensionsopsparing, så er det med at finde solide aktier, som du kan holde i mange år frem. Det gør ikke noget at motionere den en gang i mellem. Men jeg har ikke tid til at motionere min pensionsportefølje så tit, derfor skal den helst kunne passe sig selv næsten 100%. Måden jeg gør det på, er derfor at finde aktier, som har klaret sig godt og stabilt i de sidste 20-25 år, og samtidig har en god fremtidsplan. For nemt at finde det, leder jeg efter såkaldte udbytte aristokrater. Udbytte aristokrater er selskaber der har kunne hæve udbyttet til deres aktionærer i over 25 år i træk. Derudover kan du også finde andre selskaber, som har givet et højt udbytte mange år i træk. Men størstedelen skal gerne være med udbytte i 25 år+.

For at finde de bedste selskaber bruger jeg to forskellige hjemmesider. Først går jeg ind på finviz.com og åbner deres "Maps" program. Indstiller programmet til at vise "Dividend Yield" og finder de bedste selskaber i mange forskellige sektorer.

Når jeg ser efter udbytte aktier, så vil jeg helst have at alle aktierne i porteføljen har et udbytte der i gennemsnit giver over 5%. Dermed er jeg sikret en rente på +5% hvert år, hvilket kan give rigtig fornuftigt over 25 år......

Læs mere her:
http://www.egsvang-trading.dk/blog/october-12th-2015

Med venlig hilsen
Anders Egsvang Rasmussen
Egsvang Trading



14/10 2015 16:00 Claus Christensen 173399



Historisk set har udbytte-aktier været gode. Det gælder også udbyttearistokrater. Udbyttebetalingen disciplinerer ledelsen, så den ikke finder på for mange unoder.

Men udbytteaktier er ofte aktier med en stagnerende vækst og manglende innovation. De kan være "dovne hankatte", der udkonkurreres af kvikkere konkurrenter. Cola og McDonalds har klaret sig godt i mange år, men har ikke formået at tilpasse sig til nye tider.

Til pensionsdepotet vil det efter min mening være en god idé at se efter wide-moat selskaber - altså selskaber, der har en varig konkurrencefordel. Nogle af disse kan være at finde blandt udbyttearistokraterne.

Venlig hilsen

Claus Christensen
Totalanalyse.dk



14/10 2015 18:50 Claus Christensen 173400



Wal-Mart er vel også et aktuelt eksempel på et selskab, der har en tilsyneladende sikker forretningsmodel og en stabil udvikling, men udviklingen - f.eks. ændrede forbrugsvaner med e-handel - får virksomheden bare ikke tilpasset sig hurtigt nok til.



15/10 2015 19:44 langoklaster 073408



interessant. Når man går ind på finfiz.com og søger... hvordan kan man så indstille den til dividend yield 25 år tilbage i tiden? Umiddelbart er det vel kun sidste udbytte der vises - eller hvad?



16/10 2015 15:30 AndersEgsvang 073411



Jep det er kun sidste udbytte der vises. Derfor tager man de bedste der fra og går videre ind på dividata.com og scanner videre. ;)



TRÅDOVERSIGT