Jeg har studeret det kinesiske marked intenst de sidste mange uger. Jeg er meget positivt overrasket over den rå og ubarmhjertige kapitalisme der dyrkes i Kina. Indenfor alle brancher handler det om at vinde eller dø.
Kapitalen flyder for 2/3 dels vedkommende udenom alt hvad der er styret af regering og finansielle institutioner i såkaldte shadow økonomier. Vi ser faktisk noget lignende opstå i Danmark i disse år, hvor der springer nye finansielle institutioner frem, som tilbyder borger og borger imellem at veksle finansielle ydelser udenom bankerne. Nogen af disse er så blevet til store private selskaber som eksempelvis Alipay.
Når man kigger på de virksomheder som faktisk har fået succes på verdens største marked, så er det næsten kun kinesiske firmaer, der er opstået af ingenting indenfor de sidste 15 - 25 år. Ja, der har endda været verdens ledende kinesiske firmaer indenfor solenergi, som triumferede på børserne og nu er gået i glemslen (de døde i kapitalismens gode navn). Google Suntech.
Der er mange skræmmende eksempler på - ja, her ville jeg lytte såfremt jeg var en dansk producerende virksomhed med Kina som marked - at vestlige virksomheder ikke se, hvor den rigtige profit er i Kina. Alle er så fokuseret på Tier 1 byerne, at de lader resten af Kina servicere af ny opstående konkurrenter, som hjertens gerne servicere Tier 2-3-4 byerne og hele landdistrikterne. Det er her de kinesiske konkurrenter opstår og her de opbygger den enorme kapital, der gør at de kan købe udenlandske konkurrenter. At de så samtidig geninvestere over 20 % af deres omsætning på R&D imod de omkring 10 % som er gældende i vestlige organisationer, gør dem til frygtindgydende modstandere. Google eventuelt Mindray.
Der er mange - også i mit newsfeed - der frygter at et kinesisk kollaps kunne være forestående. De anvender eksempler med millionbyer der er bygget uden nogen er flyttet ind (det er faktuelt korrekt), men de glemmer i den forbindelse, at urbaniseringen af Kina først er gået i gang. Indenfor de næste 15 år vil 300 millioner kinesere flytte fra land til byerne. Altså en fordobling af den urbaniserede del af befolkningen. Så at bygge en million by det forkerte sted er faktisk en meget lille omkostning i den henseende. Læs eventuelt historien om entreprenør/ udlejningsvirksomheden Vanke. De har pt. mere end 13 millioner kvadratmeter boligmasse at udleje og kan bygge et 200 etagers kompleks på 90 dage klar til indflytning. Virksomheden er under 30 år gammel.
Hvad mange også glemmer er, at den kinesiske vækst på over 10 % årligt i mange år primært har været drevet af eksport. Ingen - som i absolut ingen - har haft fokus på det indenlandske kinesiske forbrug og produktion.
Kina's forbrugere
Den kinesiske forbruger er først ved at vågne og de er vågnet til en virkelighed, som vi i vesten har brugt 20-25 år på at lærer at kende. De har fået den fra dag 1. Kina var det første land, der måtte erkende at internet afhængighed var en reel trussel for enkeltes sundhed. Den kinesiske borger er mere på internettet end nogen anden borger i verdenen og de er vågnet op til en verden, hvor online handel var den form for handel de havde mulighed for. Det er der flere grunde til, men den primære er, at Kina arbejder med jordskatter (som er meget flydende) og retail forretning er derfor ikke lønsomt i Kina, derudover har retail tidligere primært bestået af SOE (state owned entreprises) og vi ved hvor stort fokus de har på servicering af borgerne. På den største handelsdag i 2015 (11/11) blev der omsat på en dag for mere end 1 milliard dollars online på en enkelt handelsplatform.
Den kinesiske forbruger er væsentlig bedre beskyttet af markedet end vi ser i vesten. Den kinesiske online brugere modtager sin varer og siger god for betalingen før den effektueres. Google historier om JD.com, TaoBao, ol.
Den kinesiske forbruger er så magtfuld og så serviceorienteret, at et fejltrin fra en leverandør kan betyde vedkommendes død. Du er tvunget til at leverer hver gang. Fødevare skandalen for nogle år siden kostede i tusindvis af virksomheder livet. Ikke grundet statslig regulering, men fordi forbrugerne vendte firmaerne ryggen.
Kineserne er online 24/7/365 og de anvender chat-programmer i langt større omfang end i vesten og nyheder kan nå delinger på flere millioner gange i løbet af timer. De mest kendte kinesiske chat-programmer Sina Weibo (sammenlignelig med twitter) og WeChat (sammenlignelig med WhatsApp) har over 300 millioner brugere. De største Key Online Influencer har over 50 millioner følgere. Kineserne deler deres oplevelser online herunder også oplevelser relateret til brands, services og dårlige oplevelser. Det er i øvrigt også via disse chatprogrammer at virksomheder kommunikere og forhandler med deres kunder (også ved køb i webshop).
At den kinesiske forbruger er online - det her er en nyhed som vil skære i ørerne på postdanmark og de danske forbrugere - så er der et så stort krav på leveringstid, at der mange steder i Kina leveres indenfor timer (i samme by). Indenfor en af de 22 cluster forventes dag til dag levering og udenfor disse under 4 dage. Det kan slet ikke komme på tale at en leverance tager mere end 4 dage. Google 'The Tonghu Gang' og Cainiao. Du vil få en historie om spedition du ikke har hørt mage.
Det kinesiske forbrug er primært drevet af tjente eller privat opsparede midler (som oftest madraspenge). At købe på kredit som privatperson er mere eller mindre utænkelig.
Kina er dybt fascinerende at beskæftige sig med. Godt nok er der en politisk virkelighed der er uoverskuelig og dog alligevel forudsigelig. Men der er også en kapitalisme som virkelig er forudsigelig, selvregulerende og til gavn for borgerne.
Jeg tror næste punkt må være at lærer Mandarin.
Kapitalen flyder for 2/3 dels vedkommende udenom alt hvad der er styret af regering og finansielle institutioner i såkaldte shadow økonomier. Vi ser faktisk noget lignende opstå i Danmark i disse år, hvor der springer nye finansielle institutioner frem, som tilbyder borger og borger imellem at veksle finansielle ydelser udenom bankerne. Nogen af disse er så blevet til store private selskaber som eksempelvis Alipay.
Når man kigger på de virksomheder som faktisk har fået succes på verdens største marked, så er det næsten kun kinesiske firmaer, der er opstået af ingenting indenfor de sidste 15 - 25 år. Ja, der har endda været verdens ledende kinesiske firmaer indenfor solenergi, som triumferede på børserne og nu er gået i glemslen (de døde i kapitalismens gode navn). Google Suntech.
Der er mange skræmmende eksempler på - ja, her ville jeg lytte såfremt jeg var en dansk producerende virksomhed med Kina som marked - at vestlige virksomheder ikke se, hvor den rigtige profit er i Kina. Alle er så fokuseret på Tier 1 byerne, at de lader resten af Kina servicere af ny opstående konkurrenter, som hjertens gerne servicere Tier 2-3-4 byerne og hele landdistrikterne. Det er her de kinesiske konkurrenter opstår og her de opbygger den enorme kapital, der gør at de kan købe udenlandske konkurrenter. At de så samtidig geninvestere over 20 % af deres omsætning på R&D imod de omkring 10 % som er gældende i vestlige organisationer, gør dem til frygtindgydende modstandere. Google eventuelt Mindray.
Der er mange - også i mit newsfeed - der frygter at et kinesisk kollaps kunne være forestående. De anvender eksempler med millionbyer der er bygget uden nogen er flyttet ind (det er faktuelt korrekt), men de glemmer i den forbindelse, at urbaniseringen af Kina først er gået i gang. Indenfor de næste 15 år vil 300 millioner kinesere flytte fra land til byerne. Altså en fordobling af den urbaniserede del af befolkningen. Så at bygge en million by det forkerte sted er faktisk en meget lille omkostning i den henseende. Læs eventuelt historien om entreprenør/ udlejningsvirksomheden Vanke. De har pt. mere end 13 millioner kvadratmeter boligmasse at udleje og kan bygge et 200 etagers kompleks på 90 dage klar til indflytning. Virksomheden er under 30 år gammel.
Hvad mange også glemmer er, at den kinesiske vækst på over 10 % årligt i mange år primært har været drevet af eksport. Ingen - som i absolut ingen - har haft fokus på det indenlandske kinesiske forbrug og produktion.
Kina's forbrugere
Den kinesiske forbruger er først ved at vågne og de er vågnet til en virkelighed, som vi i vesten har brugt 20-25 år på at lærer at kende. De har fået den fra dag 1. Kina var det første land, der måtte erkende at internet afhængighed var en reel trussel for enkeltes sundhed. Den kinesiske borger er mere på internettet end nogen anden borger i verdenen og de er vågnet op til en verden, hvor online handel var den form for handel de havde mulighed for. Det er der flere grunde til, men den primære er, at Kina arbejder med jordskatter (som er meget flydende) og retail forretning er derfor ikke lønsomt i Kina, derudover har retail tidligere primært bestået af SOE (state owned entreprises) og vi ved hvor stort fokus de har på servicering af borgerne. På den største handelsdag i 2015 (11/11) blev der omsat på en dag for mere end 1 milliard dollars online på en enkelt handelsplatform.
Den kinesiske forbruger er væsentlig bedre beskyttet af markedet end vi ser i vesten. Den kinesiske online brugere modtager sin varer og siger god for betalingen før den effektueres. Google historier om JD.com, TaoBao, ol.
Den kinesiske forbruger er så magtfuld og så serviceorienteret, at et fejltrin fra en leverandør kan betyde vedkommendes død. Du er tvunget til at leverer hver gang. Fødevare skandalen for nogle år siden kostede i tusindvis af virksomheder livet. Ikke grundet statslig regulering, men fordi forbrugerne vendte firmaerne ryggen.
Kineserne er online 24/7/365 og de anvender chat-programmer i langt større omfang end i vesten og nyheder kan nå delinger på flere millioner gange i løbet af timer. De mest kendte kinesiske chat-programmer Sina Weibo (sammenlignelig med twitter) og WeChat (sammenlignelig med WhatsApp) har over 300 millioner brugere. De største Key Online Influencer har over 50 millioner følgere. Kineserne deler deres oplevelser online herunder også oplevelser relateret til brands, services og dårlige oplevelser. Det er i øvrigt også via disse chatprogrammer at virksomheder kommunikere og forhandler med deres kunder (også ved køb i webshop).
At den kinesiske forbruger er online - det her er en nyhed som vil skære i ørerne på postdanmark og de danske forbrugere - så er der et så stort krav på leveringstid, at der mange steder i Kina leveres indenfor timer (i samme by). Indenfor en af de 22 cluster forventes dag til dag levering og udenfor disse under 4 dage. Det kan slet ikke komme på tale at en leverance tager mere end 4 dage. Google 'The Tonghu Gang' og Cainiao. Du vil få en historie om spedition du ikke har hørt mage.
Det kinesiske forbrug er primært drevet af tjente eller privat opsparede midler (som oftest madraspenge). At købe på kredit som privatperson er mere eller mindre utænkelig.
Kina er dybt fascinerende at beskæftige sig med. Godt nok er der en politisk virkelighed der er uoverskuelig og dog alligevel forudsigelig. Men der er også en kapitalisme som virkelig er forudsigelig, selvregulerende og til gavn for borgerne.
Jeg tror næste punkt må være at lærer Mandarin.
