Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Msg Life AG


75218 investor1989 24/10 2016 20:08
Oversigt

Vi har over det sidste halve år købt en stor position i det tyske selskab msg.life og ejer i dag tæt på 0,5 % af hele firmaet. I det følgende er en beskrivelse af, hvorfor vi har valgt at foretage vores investering, og kan følge som inspiration til andre investorer der ikke følger det tyske small- og midcap marked.
Selskabet hedder msg.life og handles på xetra børsen under tickeren "MSGL". Hos nogle brokere, eksempelvis Nordnet, handles aktien under navnet COR+FJA AG O.N. som er det tidligere navn, før de foretog en navneændring sidste år.

Vi vil anbefale at læse nedenstående analyse på hjemmesiden, herunder grundigt at læse vores disclaimer omkring risikoen:

http://www.symmetry.dk/2016/10/08/msg-life-kursmaal-45-eur/

Hvad laver msg.life ?

Msg sælger software til livsforsikringsselskaber i primært tysktalende lande (Tyskland, Østrig og Schweiz), men har de seneste år ekspanderet til øvrige europæiske lande og samtidig opbygget en stor og profitabel US forretning. Selskabets US forretning henvender sig, udover til deres kernekunder indenfor livsforsikringsselskaber også til sundhedsforsikringsselskaber, da dette er et vækstmarked i USA.
En af de grundlæggende årsager til at vi godt kan lide msg, udover den voldsomt billige prisfastsættelse, er at deres produkt fungerer som kritisk infrastruktur hos livsforsikringsselskaber. Vores due diligence viser, at livsforsikringsselskaber historisk har anvendt en fragmenteret software fra forskellige leverandører som har suppleret hinanden indenfor Front end, back office, skat, regnskab, salg, rapportering mv. msg har udviklet en bred portefølje af produkter der dækker alle de behov et livsforsikringsselskab har til deres software. De kan derfor levere en stærk og helstøbt løsning med support og servicekontrakter på hele softwaren.

Hvad kan vi lide ved msg?

Vi investerer i selskaber med en stærkt beskyttet forretning, hvor de har konkurrencemæssige fordele overfor deres konkurrenter mv. Msg har en markedsandel på over 50 % i de tysktalende lande. Dette gør at de har en høj indtjening her, som de kan bruge på at udvikle deres produkter og sælge og ekspandere til andre europæiske lande. Selskabet var igennem en turn around fra 2012 til 2013 og har fra 2014 og frem vist nogle meget stærke regnskaber og et godt momentum. Vi mener slet ikke aktiemarkedet har belønnet selskabet herfor. Som selskabets ledelse fortalte os da vi researche dem:

"Vi har ikke mistet en eneste kunde siden 2012 hvor ledelse tiltrådte".

Dette vidner for os om, en ekstrem stabilitet i forretningen og en glad kundebase. Det vidner også om, at selskabets produkt er kritisk infrastruktur hos kunderne og noget som de ikke blot skifter ud løbende, da det har en meget høj replacement cost.
Samtidig vokser msg forholdvis hurtigt ved at hente nye kunder. Denne vækst ser ud til at accelerere pt. med en meget høj vækst ÅTD i H1 2016 med en del nye kunder. Når selskabet ikke mister eksisterende kunder, men løbende får flere kunder er det en perfekt vækstformel.

En anden fordel er, at når msg får en ny kunde starter de oftest med at delimplementere msg software på dele af deres system og så løbende opgraderer resten over årene. Dette gør at når msg får en ny kunde ind har de meget god omsætningsvækst i flere år frem fordi det jf. selskabet selv tager 3-5 år fra de får en ny kunde til at denne kunde har implementeret hele msg software. Og efter denne årrække er der ofte udviklet ny software som de skal have implementeret. Da kunderne både betaler for 1) implementering 2) årlige licenser for softwaren 3) serviceomkostninger har msg en stabilt og voksende recurring revenue så længe de ikke mister kunder og løbende får nye til.

Værdiansættelse

Den klart vigtigste grund til at vi er positive på msg er den voldsomt lave værdiansættelse. Hvis man ser på et selskab som er peer til msg, et andet tysk softwarefirma kaldet adesso handles denne til en P/E på 25. Ser jeg på danske selskaber som Columbus, RTX og Simcorp handles disse også til 20-30 i P/E.

Msg forventer at tjene ca. 8-9 mio. på bundlinjen i 2016 og ca. 11 mio. i 2017. Selskabets markedsværdi pt. er omkring 90 mio. kr. Selskabet handles dermed til en P/E på 10 gange 2016 indtjeningen og 8 gange 2017 indtjeningen. Det mener vi er alt for billigt. Men det stopper ikke her.

Selskabet har en kontantbeholdning på ca. 22,5 mio. Euro og et skatteaktiv på 14 mio. Euro. Regner man således P/E på enterprise value som er 90 - 22,5 - 14,0 = 53,5 mio. kr. er P/E for 2016 på kun 5,9 og for 2017 kun 4,9. Det mener vi simpelthen er for billigt for et kvalitetsselskab som msg.

Disclaimer: Symmetry Holding ApS ejer aktier i msg.life - vi henviser til disclaimeren i analysen af selskabet på vores hjemmeside.



29/10 2016 10:42 TeamGarlic 075229



Hej Investor1989
Den ser utrolig spændende ud. SOm altid er du/I skappe til at finde interessante aktier og jeg er helt enig i, at de interessante i den nuværende fase af konjunkturcyklerne ligger blandt de mindre selskaber, som generelt flyver under radaren hos de fleste investorer og analytikere.



31/10 2016 09:48 KRANEN1 075232



Spændende selskab og flot analyse. Jeg har set i annual report 2015, men kan ikke finde noget om skatteaktivet på 14 mio. Kan du sende et link eller hvor det fremgår det henne?



17/1 2017 10:37 Centine 175366



Hej i89,

Først vil jeg lige understrege at jeg har sat pris på dine indlæg gennem tiden, og jeg har ikke noget i klemme med msg.life. Jeg har en lille portion, er generelt ret rolig om situationen, og det er essentielt for debatten herinde at man kan snakke om tingene uden at blive angrebet af sure mennesker der ikke selv tager ansvar.

Jeg havde ikke selv set denne situation med delisting opstå, og kender ikke de tyske regler og retspraksis. Lige nu ligner det - overfladisk set - at man kan ende i en Mols-agtig situation hvor de kan de-liste som det passer dem, og så evt lige så stille opnå 90?% og derefter købe resten for en slik. Er der andre sandsynlige udgange på situationen?



TRÅDOVERSIGT