Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

LAKSESEKTOREN - Festen forsætter


76274 Helge Larsen/PI-redaktør 1/10 2018 12:11
Oversigt

Uddrag fra min kommende bog "Den tålmodige investor". People´s Press ultimo oktober 2018:

"Forbrugerne over hele verden bliver rigere og mere oplyste og ønsker et liv med gode, sunde og gerne luksuriøse føde- varer. Maden skal smage godt, være bæredygtigt produceret og gerne økologisk. Fødevaresikkerheden skal samtidig være høj. For en stor del af verdens befolkning gælder det dog stadig blot om at få noget og nok at spise.

Der er ingen vej udenom. For at producere mad nok til at brødføde verdens befolkning, som ifølge FN lander på 10 milliarder mennesker i 2100, må vi satse på andre måder at producere proteinrige fødevarer som kød og fisk på. Manglen på landbrugsjord betyder, at vi ikke har plads til at producere alle fødevarer på land. Derfor er der i disse år enorm fokus at få udvidet og optimeret produktion af fisk i akvakulturer på havet. Helt i front på opdrætssiden af fede fisk som laks og ørred er opdrætterne i Norge og på Færøerne, hvoraf mange af de største er noteret på børsen i Oslo.

Især lakseselskaberne noteret på den norske børs har de senere år vist store stigninger i aktiekurserne og gode udbytter til aktionærerne. Alt tegner til, at succesen fortsætter i de kommende år. Sammenhængen er nem at få øje på: Efterspørgslen på laks globalt stiger og stiger, mens udbuddet er begrænset. Der er decideret mangel på det efterspurgte produkt, og det giver meget stabilt høje priser på markedet.

Tidligere var der et stort udbud af laks, som vi forbrugere nød godt af til lave priser. Vi må nok vente til efter 2021, før en lignende situation måske opstår igen. Før er lidet sandsynligt. Dels er de norske opdrætteres muligheder for at udvide produktionen begrænset. Den norske regering tøver med at give nye koncessioner til flere og større havbrug. Man savner stadig tilfredsstillende løsninger af de stigende biologiske udfordringer med sygdomme som lak- selus, ILA (blodvirus) med mere. Samtidig kan de ukonventionelle opdrætsformer på land og ude på det åbne hav kun bidrage beskedent i volumenmæssigt omfang".



Helt aktuelt om udbudssituationen:


https://ilaks.no/biomasse-fokus-sender-lakseaksjer-til-nye-kursrekorder/











1/10 2018 13:25 Hans-Henrik Nielsen 376275



Skal laksesektoren stige i efteråret, som den plejer?


I samråd med Helge Larsen har jeg lavet en lille video, hvor jeg kigger på laksesektoren med TA-øjne. Historien fortæller, at sektoren som regel stiger fra august til nytår. Men holder dette stik i år?




1/10 2018 14:30 Mortenski 076276



Hej Hans-Henrik

Hvilket program/hjemmeside, anvender du til at lave de tekniske analyser?

Mvh
Morten



2/10 2018 14:02 EliotSpitzer 176280



Jeg har fået følgende link fra DNB Markets

Bærekraft i aksjeanalyser - Lakseoppdrett

Er bærekraft en viktig del av vurderingen for deg når du investerer i aksjer? I så fall er du ikke alene. Stadig flere ønsker å investere i selskaper som tar bærekraft på alvor. Derfor jobber aksjeanalytikerne i DNB Markets aktivt med hvordan ESG-faktorene (miljø, sosial og selskapsstyring) best kan inkluderes i verdsettelsen av aksjer.

Sjømatanalytikerne Alexander Aukner og Tone Bjørnstad Hanstad har kommet langt i dette arbeidet. I denne videoen gir de eksempler på hvordan bærekraft kan påvirke selskapsverdien, rammeverket de bruker for å vurdere selskapene basert på ESG-faktorer og hvorfor de tror bærekraft vil få enda mer oppmerksomhet av investorene fremover.


https://video.qbrick.com/play2/embed/player?accountId=558131&mediaId=8aca6f22-00090085-f41b35f1&configId=default&pageStyling=Styled&autoplay=true&repeat=false&sharing=false



7/10 2018 22:19 Tovery 076328



Jeg er lige begyndt at læse lidt om lakseinvesteringer, og umiddelbart er jeg nok mest interesseret i Bakkafrost. Jeg har hidtil kun investeret i danske aktier og er højt vægtet i Genmab p.g.a. stor gevinst. Men.... er nok begyndt at få lidt kolde fødder, for jeg har ikke så mange år at løbe på, da jeg er 74 år, men dog stadig interesseret i at handle. Har siddet på hænderne længe :−) Normalt plejer jeg at smide ca. 25.000 i hver aktie, men er da villig til det dobbelte, såfremt det virker fornuftigt. Jeg føler dog ikke, jeg har 'råd' til at tabe meget i min alder. Jeg har i forvejen Chr. Hansen, DSV, Vestas og Bava, som nok er på tide at smide sammen med lidt Novo. Novozymes er også på listen. 80% af min opsparing står i aktier. Jeg har egen bolig.
pft for hælpen



8/10 2018 22:08 nohope 076335



Du skal være klar over at Færøerne tilbageholder 35 % i udbytteskat af Bakkafrost. Det er virkelig besværligt at få dem retur og du får kun kredit for 15 % hos SKAT. Spørg derfor din mægler om det er noget han gør for dig og hvad det koster.



8/10 2018 22:42 Tovery 076336



Tak. Jeg havde faktisk læst om de 35%, men vedkommende troede, det var en fejl. Jeg handler selv gn Nordea,så hvis ikke det hurtigt ændres, må jeg nok se mig om efter en anden lakse aktie. Den var bare ret oplagt for mig. Også med et pænt udbytte. Kan jeg selv undersøge det et sted, hvorfor det sker, eller om det er en fejl, de retter.



8/10 2018 22:44 Tovery 076337



Ups. Du skriver Færøerne... hvis jeg handler gn Nordea, står den under køb i Norge. Mon så også jeg risikerer det??



9/10 2018 13:15 nohope 176342



Bakka er hjemmehørende på Færøerne, hvor du handler er ligegyldigt, men nogen mæglere er mere hjælpsomme end andre. Skriv til din mægler og spørg.



9/10 2018 15:06 Tovery 076344



Jeg handler selv gn Nordea, og plejer selv at klare alle handler. Dvs., Jeg har ikke en investeringsrådgiver som så, og betaler heller ikke herfor. Men klikker Jeg på købsknappen ud for Bakkafrost, står der aut. Norge. Er der forskel på, hvor jeg handler, og mon ikke udbytteskatten er 15% i Norge?? For. Tovery



3/10 2018 09:41 ntm 176286



Hej Helge, det er en spændende sektor med fortsat gode udsigter og tak for dine indsigtsfulde indlæg. Samtidig virker det, som der er mange selskaber involveret, specielt i Norge/på den Norsk børs. Hvordan ser du mulighederne for at en konsolideringproces påbegyndes i den kommende 1-3 årige periode?



5/10 2018 11:53 Helge Larsen/PI-redaktør 076308



Jeg har ment i mange år, at en konsolidering i sektoren burde komme blandt de børsnoterede selskaber. Foreløbig er der ikke sket så meget på den front. Om det kommer ved jeg ikke.



5/10 2018 12:12 Helge Larsen/PI-redaktør 076309






8/10 2018 14:42 ntm 076334



Det er jo også svært at vide med sikkerhed, men en diversificeret industri med så mange konkurrenter går ofte mod en konsolideringsfase i takt med at modenheden indfinder sig. Er du vidende om, at der evt er strukturelle ejerskabsforhold eller andet, som vanskeliggør konsolideringer imellem selskaberne?



9/10 2018 08:02 Helge Larsen/PI-redaktør 076339



Der sker hele tiden konsolideringer i opdrætsindustrien i de selskaber som ligger uden for børsen. Ligesom de børsnoterede selskaber foretager opkøb i unoterede selskaber. Jeg har ikke kendskab til om hvorvidt der er strukturelle ejerskabsforhold som vanskeligør konsolideringer mellem selskaberne på børsen. Dog er der selskaber som ejer aktieposter i hinanden.



9/10 2018 08:03 Helge Larsen/PI-redaktør 076340



Hvor er norsk opdrætsvirksomhed på vej hen?

https://ilaks.no/hvor-gar-norsk-oppdrettsnaering/



TRÅDOVERSIGT