Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Anbefaling af bog - Gud bevare afdragsfriheden


76863 TeamGarlic 16/5 2019 08:12
Oversigt

Jeg er i gang med at læse "Gud bevare afdragsfriheden" af Magnus Barsøe, som er debat-redaktør på Finans, som hører under Jyllands-posten. Der er virkelig meget indsigt og holdning og i den grad bakket op af data. Som gammel bankmand sidder jeg lidt uroligt på stolen over finans-verdenen, men der er mange sande ord i bogen.
Eksempelvis har finans-verdenen forsøgt at få sat bidragssatserne op med henvisning til kapitalkrav m.v. På realkreditlån har man gennem 30-40 år oplevet en tabsprocent på 0.1%, mens bankerne ligger omkring 1%. Der er ikke belæg for at hæve bidragssatsen op - det skyldes ønsket om profit.
For 20 år siden skulle en gennemsnitlig LO-familie spare op i 2½ år og kunne så betale 1 hus kontant (uden at bruge penge på leve-omkostninger). I dag er det tal meget højere. Flere politikere som Villy Søvndal, Henrik Sass Larsen og andre har talt for at slække på lånereglerne særligt i København og Aarhus, da nye købere ellers ikke kan komme ind på bolig-markedet. Det er helt forkert - det skyldes, at priserne er kommet for højt op og folk ikke kan nå at spare nok op.
Anbefales meget varmt.



20/5 2019 11:34 Occam 176867



Afdragsfriheden er et problem, fordi den øger risikoen ved prisfald - både for huskøberne og for banker og kreditforeninger.

Hvis huskøbere ikke har råd til afdrag, så har de heller ikke råd til prisfald.

Hvordan det fungerer i praksis, kan man se i "I hus til halsen" på DRTV.



24/5 2019 15:35 Darvin 076870



Nu er jeg lidt uklar på hvad præcist Occam mener, men TeamGarlic og Magnus har aldelesret mht afdragsfrihed, og i den grad med den helt forkerte, og nærmest kriminelle, styring opad mht bidragssatser. Afdragsfrihed er kun et problem, hvis det står i misforhold til betalingsevnen. Om muligheden skal styres via en max pct andel af boligværdien, eller i forhold til formuen, kan man diskutere. Og kun det.
Men at afdragsfrihed skal være et let og billigt tilgængeligt instrument, kan der aldrig herske tvivl om. Alle har interesse i det og spar os for tåbelige politikere og tilsvarende nationalbankdirektører. Uanset om det er værdiskabelsen i samfundet, eller det f.eks er pensionistens mulighed for at bruge sin opsparing, er det en selvfølge.



24/5 2019 23:46 Occam 176871



Problemet ved afdragsfrihed er knyttet til pantets værdi.

Så længe boligpriserne stiger, er låntagerens betalingsevne underordnet. Man kan altid sælge huset og betale gælden ud.

Så længe lånet afdrages i rimeligt tempo, gør det heller ikke så meget, at priserne falder. Man kan stadig sælge huset og betale gælden ud.

Men afdragsfrihed betyder, at prisfald vil medføre, at huset bliver belånt op over skorstenen. Og så kan husejere, banker og hele samfundet få meget alvorlige problemer. Det var det, der skete i 2008.



28/5 2019 10:39 TeamGarlic 076874



Jeg er så ganske enig. Det kan være et fornuftigt instrument i forhold til f.eks. et ældre menneske, som ønsker at blive boende i sit hus uden at nedbringe gælden yderligere ved at betale afdrag.
Men der er ingen tvivl om, at det har fået huspriserne til at stige.
Det øger selvsagt den økonomiske u-stabilitet i samfundet, når huspriserne skal sydover, når recessionen rammer os igen.
Imod at afskaffe afdragsfrihed vil være dem, som ikke mener, at staten skal blande sig i den slags. Det er ikke økonomi, men politik.



TRÅDOVERSIGT