Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lagerbeskatning


76911 Spekulant.dk 25/7 2019 12:37
Oversigt

At svare SKAT af urealiserede "gevinster" burde ikke kunne finde sted i nogen som helst velfungerende retsstat. Trist eksempel på lagerbeskatningens lyksaligheder, krydret med skrankepaveri og bedrevidenhed af værste skuffe...

"Deres opfattelse var, at hvis vi havde solgt for 100 millioner euro i aktier, så skulle der svares dansk skat af 100 millioner euro. Vi forklarede, at aktierne jo allerede nu var faldet til det halve. Så er vi jo faktisk ude i, at vi skal have penge op af lommen, det vil sige, at vi skal betale alt, hvad vi nogensinde har fået og mere til. Jeg prøvede at tage en snak med en af skattemedarbejderne og sagde: »Kan du ikke selv se, at det er vanvittigt, at jeg skal betale skat af penge, jeg aldrig nogensinde har haft?«. Men svaret kom tilbage: »Det skal jo ikke ligge Skat og det danske samfund til last, at du har gjort en dårlig forretning. Du kunne bare have fået pengene i kontanter i stedet for at være grådig og få dem i aktier.«

---

Det var det usleste, mest ondskabsfulde skrankepaveri, jeg nogensinde har oplevet. Jeg kunne ikke få pengene i kontanter. Der var en næsten sadistisk bedrevidende tilgang til mig. Det var ikke bare bureaukrati, men et decideret forsøg på at smadre mig, fordi jeg ikke skulle tro, jeg var noget, bare fordi jeg tjente flere penge end dem. Jeg kunne ikke tro det. Jeg var målløs. Jeg vidste ikke, om alle de år, hvor jeg havde knoklet min røv i laser og skabt over 100 nye arbejdspladser i Danmark, resulterede i, at jeg basalt set skulle være fallit resten af mit liv."

Kilde: https://www.berlingske.dk/samfund/martin-thorborg-blev-mere-og-mere-presset.-han-havde-solgt-jubii-for-100

Sagen havde for Martin Thorborg heldigvis et positivt udfald; men ikke uden kamp. Lad os dog nu få et enkelt, retfærdigt og let gennemskueligt skattesystem uden et hav af paragraffer og fodnoter; seneste skud på stammen, aktiesparekontoen, er og forbliver en politisk ligegyldighed på grænsen til makværk.



26/7 2019 11:00 Occam 176913



Snup en tudekiks. Skattemedarbejderen passer bare sit arbejde og implementerer reglerne, sådan som Folketingets flertal nu engang har vedtaget dem. Det er Thorborg selv, som inddrager følelsesargumenter. Skattemedarbejderen gør ham bare opmærksom på, at der også kan argumenteres for rimeligheden af den gældende lovgivning. Det er ikke "ondskabsfuldt skrankepaveri", det er en embedsmand, der er loyal over for loven.

Lagerbeskatning indebærer en risiko. Det må alle vi andre - og også en dygtig mand som Thorborg - disponere efter. Kald det rettidig omhu.

Men vi kan sagtens blive enige om, at det ville ønskeligt med mere enkle skatteregler. Spørgsmålet er bare, hvem der vil levere dem.



31/7 2019 09:57 rex pacis 076921



Jeg er ikke så sikker på at medarbejderen bare passede sit arbejde. Min erfaring er, at der bl.a. i SKAT - måske særligt i SKAT - arbejder folk, som ikke forstår det de laver. De kender ikke reglerne.

Uanset det, medarbejderen kaldte angiveligt Martin for "grådig". Det er særdeles uhørt at en medarbejder taler så nedsættende til en kunde! Hvis du behandler kunder så dårligt i min virksomhed, så er det ud!



31/7 2019 09:54 rex pacis 076920



Solgte han sit selskab, mod at få aktier i selskabet som opkøbte? I så fald er det vel bare almindelig realisationsbeskatning.



TRÅDOVERSIGT