Så nåede vi 1. december, og Jyske Bank er begyndt at dele Nationalbankens negative indskudsbevis-renter med deres private kontohavere med indeståender over 750.000 kr.
Samtidig er erhverv blevet rente-neutral med Nationalbankens indskudsbevis rente
Jeg mener det er ok, for én skal betale regningen.
Fakta vs. negativ-renter:
Hvis bankerne under ét indførte negative indlånsrenter for husholdninger for alle indskud uanset størrelsen, ville indeståender for ca. 790 mia. kr. blive omfattet af negativ rente.
Der er et indlån, på omkring 240 mia. kr., der aldrig kommer i berøring med negativ rente, da det er kapital, banken har investeret på kundens vegne i puljeordninger, hvor renten afhænger af puljeordningen.
Da de første 750.000 kr. af indeståendet ikke får negativ rente, vil indlån for 147 mia. kr. blive forrentet negativt, hvis grænsen sættes til 750.000 kr. i alle pengeinstitutter.
Den samlede indtjeningseffekt af negative indlånsrenter for husholdninger er betinget af beløbsgrænsen, hvor de negative indlånsrenter træder i kraft. Jo flere indlån, der omfattes af negativ rente, jo større effekt på indtjeningen. Hvis indlån over 200.000 kr. eksempelvis blev omfattet af negativ indlånsrente, vil den positive årlige effekt på indtjeningen udgøre ca. 2,8 mia. kr. Det svarer til 9,2 pct. af pengeinstitutternes samlede indtjening i 2018.
Langt de fleste personer har et beskedent indskud i bankerne. Ca. 70 pct. af de omkring 4,8 mio. personer med en indlånskonto, har indlån under 100.000 kr. Til sammenligning har ca. 178.000 personer indlån i banken på mere end 750.000 kr., svarende til et samlet indestående på ca. 280 mia. kr.
70 pct. af 4,8 mio. personer med indlånskonto udgør 3,4 mio. personer, og jeg vil ud fra det mene, at den endelige grænse for hvor negativ indlånsrenten skal findes, bliver på indlån > 100.000 kr. pr. konto - hvis det bliver situationen, afholder pengeinstitutterne sig fra at påvirke de "almindelige" indlånskunder med negativ renter.
Det er nyopdyrket jord Jyske Bank betræder fra i dag, og det må få positiv indvirkning på Nettorenteindtægten i det kommende år ... Vi trænger da virkelig også snart til, Jyske Bank ledelsen får styr på omkostningerne - specielt indenfor BANK-benet ...
Samtidig er erhverv blevet rente-neutral med Nationalbankens indskudsbevis rente
Jeg mener det er ok, for én skal betale regningen.
Fakta vs. negativ-renter:
Hvis bankerne under ét indførte negative indlånsrenter for husholdninger for alle indskud uanset størrelsen, ville indeståender for ca. 790 mia. kr. blive omfattet af negativ rente.
Der er et indlån, på omkring 240 mia. kr., der aldrig kommer i berøring med negativ rente, da det er kapital, banken har investeret på kundens vegne i puljeordninger, hvor renten afhænger af puljeordningen.
Da de første 750.000 kr. af indeståendet ikke får negativ rente, vil indlån for 147 mia. kr. blive forrentet negativt, hvis grænsen sættes til 750.000 kr. i alle pengeinstitutter.
Den samlede indtjeningseffekt af negative indlånsrenter for husholdninger er betinget af beløbsgrænsen, hvor de negative indlånsrenter træder i kraft. Jo flere indlån, der omfattes af negativ rente, jo større effekt på indtjeningen. Hvis indlån over 200.000 kr. eksempelvis blev omfattet af negativ indlånsrente, vil den positive årlige effekt på indtjeningen udgøre ca. 2,8 mia. kr. Det svarer til 9,2 pct. af pengeinstitutternes samlede indtjening i 2018.
Langt de fleste personer har et beskedent indskud i bankerne. Ca. 70 pct. af de omkring 4,8 mio. personer med en indlånskonto, har indlån under 100.000 kr. Til sammenligning har ca. 178.000 personer indlån i banken på mere end 750.000 kr., svarende til et samlet indestående på ca. 280 mia. kr.
70 pct. af 4,8 mio. personer med indlånskonto udgør 3,4 mio. personer, og jeg vil ud fra det mene, at den endelige grænse for hvor negativ indlånsrenten skal findes, bliver på indlån > 100.000 kr. pr. konto - hvis det bliver situationen, afholder pengeinstitutterne sig fra at påvirke de "almindelige" indlånskunder med negativ renter.
Det er nyopdyrket jord Jyske Bank betræder fra i dag, og det må få positiv indvirkning på Nettorenteindtægten i det kommende år ... Vi trænger da virkelig også snart til, Jyske Bank ledelsen får styr på omkostningerne - specielt indenfor BANK-benet ...
2/12 2019 17:44 Stockrosen 0
79764 Nationalbankdirektøren, Lars Rohde, sagde så sent som september 2019:
Måske er bankreglerne for stramme ...
Bankerne er underlagt så mange og komplicerede regler om kapital, likviditet og drift, at det er på tide at overveje en lempelse. Måske er reguleringen af bankerne blevet for stram og kompliceret.
Mine tanker var, da jeg læste ovenstående, at Lars Rohde måske ville hæve folio-rammen op til 70 mia. kr. eller måske op til 100 mia. kr. som en hjælp til bankerne.
Den hjælp ville ikke gå ud over Nationalbankens mulighed for at sænke indskudsbevis-renten yderligere, men være som sagt en hjælp til bankerne.
Men NIX - Rohde holder fast, og vil ikke kompensere pengeinstitutterne for minusrenter.
Den mand er dobbelttydig, og han er politisk udnævnt, og holder sig til, der er fornuft i at beskatte opsparing.
Jeg troede formålet var at holde en fast kurs på Kroner over for Euro.
Men målet er mere inflation !!!
Måske er bankreglerne for stramme ...
Bankerne er underlagt så mange og komplicerede regler om kapital, likviditet og drift, at det er på tide at overveje en lempelse. Måske er reguleringen af bankerne blevet for stram og kompliceret.
Mine tanker var, da jeg læste ovenstående, at Lars Rohde måske ville hæve folio-rammen op til 70 mia. kr. eller måske op til 100 mia. kr. som en hjælp til bankerne.
Den hjælp ville ikke gå ud over Nationalbankens mulighed for at sænke indskudsbevis-renten yderligere, men være som sagt en hjælp til bankerne.
Men NIX - Rohde holder fast, og vil ikke kompensere pengeinstitutterne for minusrenter.
Den mand er dobbelttydig, og han er politisk udnævnt, og holder sig til, der er fornuft i at beskatte opsparing.
Jeg troede formålet var at holde en fast kurs på Kroner over for Euro.
Men målet er mere inflation !!!
Banker er lagt politisk for had, så der kommer næppe nogen lettelse der. Men måske er Lars Rohdes udtalelser en påmindelse til politikkerne om, at grænsen for ekstra skatter og regulativer for bankerne nok er nået.
Mere inflation er ønskeligt, da Danmark er betænkeligt tæt på deflation. Kronekursen hverken er, eller bør være, den eneste parameter for den monetære politik.
Mere inflation er ønskeligt, da Danmark er betænkeligt tæt på deflation. Kronekursen hverken er, eller bør være, den eneste parameter for den monetære politik.
2/12 2019 21:07 Stockrosen 479776 De danske pengeinstitutter har samlet eller tilsammen en folie-ramme i Nationalbanken på 31,4 mia. kroner, og hver enkelt pengeinstitut har indenfor den ramme en individuel ramme.
Jyske Bank har en folioramme på 2.590 mio. kroner, hvor de kan parkere penge til 0 (nul) pct. i rente. Når foliorammen overstiges, konverteres det overskydende folioindskud automatisk til indskudsbeviser hvor renten er negativ 0,75 pct. Ved udgangen af august 2019 var 184 mia. kroner placeret i indskudsbeviser.
Danske Bank har en folioramme på 7.270 mio. kr.
Nordea Bank Danmark en folioramme på 6.315 mio. kr.
Jyske Bank en folioramme på 2.590 mio. kr.
Nykredit Bank en folioramme på 1.735 mio. kr.
Sydbank en folioramme på 1.660 mio. kr.
Pengeinstitutter har som udgangspunkt en folioramme svarende til 3,0 pct. af deres indlån op til 2 mia. kr. og 1,7 pct. af indlån over 2 mia. kr. Foliorammen oprundes til nærmeste hele 5 mio. kr., dog minimum 10 mio. kr. Opgørelsen af indlån er opgjort som gennemsnittet af indlån i danske kroner i de enkelte måneder i det foregående år baseret på indberetninger til Nationalbankens MFI-statistik.
Realkreditinstitutternes individuelle foliorammer er fastsat til 50 mio. kr., hvilket virker småt, i forhold til de foliorammer pengeinstitutterne er tildelt, men realkreditinstitutterne bliver så heller ikke på samme måde som pengeinstitutterne ramt af den indsnævrede rentemarginal, da deres forretningsmodel gør, at de ikke har problemer i forbindelse med negative renter til obligationsejerne. Realkreditinstitutterne de opkræver fortsat deres bidrag, men sender "regningen" for de negative renter videre til obligationsejerne.
85 pct. af bankernes samlede indlån i Nationalbanken er altså placeret i indskudsbeviser til negativ rente, og 15 pct. i folio-rammen til 0 pct. i rente.
En opgørelse over Nationalbankens indskudsbevis-rente i pct. fra 2012 til 2019:
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
-0,20 -0,10 -0,05 -0,75 -0,65 -0,65 -0,65 -0,75
Hvis 184 mia. kr. i indskudsbeviser skal forrentes med 0,75 % negativrente pa., vil det samlet koste bankerne den nette sum af 1.380 mio. kr. pa. - det er mere end en sjat, vil jeg sige, og Jyske Bank og de andre 64 institutter må nødvendigvis se sig om efter en løsning på det Nationalbank-problem.
Tilbage i 2012 hævede Nationalbanken rammerne for folio-indskud til 69,7 mia. kroner for at lindre de smerter, som negative indskudsbevis-renter uundgåeligt påfører de danske penge og realkreditinstitutter.
Hvorfor foliorammen blev sænket til 31,4 mia. kr., er jeg ikke ajour med, og hvorfor den ikke bliver hævet i den nuværende situation, må stå hen i det uvisse - måske fordi det er Lars Rohde der er Nationalbank direktør i dag - hvor det var Nils Bernstein i 2012. Bernstein blev udpeget af Venstre & Det Konservative Folkeparti, og Lars Rohde blev udpeget af Socialdemokratiet, Radikale Venstre & Socialistisk Folkeparti.
Lars Rohde tiltrådte som Nationalbankdirektør 1. februar 2013, og det må være ham, der har tilbageført folio-rammen fra 69,7 mia. kr. til den nuværende folio-ramme på 31,4 mia. kr.
Lars Rohde har, som sagt, og som jeg forstår det, ingen intentioner om at hjælpe bankerne ved at hæve folio-rammen til 70 mia. kr. / 100 mia. kr. i den nuværende situation med minusrenter, hvilket derfor bevirker, institutter nu videresender deres omkostninger fra indskuds-bevisrenten i nationalbanken til deres kontohavere.
Min personlige mening om Nationalbankdirektøren er, han på de fleste tangenter spiller rent, men at han nu, er kommet ud, hvor han undergraver stabiliteten i sektoren ...
Egentlig er han "problemet" !!!
Jyske Bank har en folioramme på 2.590 mio. kroner, hvor de kan parkere penge til 0 (nul) pct. i rente. Når foliorammen overstiges, konverteres det overskydende folioindskud automatisk til indskudsbeviser hvor renten er negativ 0,75 pct. Ved udgangen af august 2019 var 184 mia. kroner placeret i indskudsbeviser.
Danske Bank har en folioramme på 7.270 mio. kr.
Nordea Bank Danmark en folioramme på 6.315 mio. kr.
Jyske Bank en folioramme på 2.590 mio. kr.
Nykredit Bank en folioramme på 1.735 mio. kr.
Sydbank en folioramme på 1.660 mio. kr.
Pengeinstitutter har som udgangspunkt en folioramme svarende til 3,0 pct. af deres indlån op til 2 mia. kr. og 1,7 pct. af indlån over 2 mia. kr. Foliorammen oprundes til nærmeste hele 5 mio. kr., dog minimum 10 mio. kr. Opgørelsen af indlån er opgjort som gennemsnittet af indlån i danske kroner i de enkelte måneder i det foregående år baseret på indberetninger til Nationalbankens MFI-statistik.
Realkreditinstitutternes individuelle foliorammer er fastsat til 50 mio. kr., hvilket virker småt, i forhold til de foliorammer pengeinstitutterne er tildelt, men realkreditinstitutterne bliver så heller ikke på samme måde som pengeinstitutterne ramt af den indsnævrede rentemarginal, da deres forretningsmodel gør, at de ikke har problemer i forbindelse med negative renter til obligationsejerne. Realkreditinstitutterne de opkræver fortsat deres bidrag, men sender "regningen" for de negative renter videre til obligationsejerne.
85 pct. af bankernes samlede indlån i Nationalbanken er altså placeret i indskudsbeviser til negativ rente, og 15 pct. i folio-rammen til 0 pct. i rente.
En opgørelse over Nationalbankens indskudsbevis-rente i pct. fra 2012 til 2019:
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
-0,20 -0,10 -0,05 -0,75 -0,65 -0,65 -0,65 -0,75
Hvis 184 mia. kr. i indskudsbeviser skal forrentes med 0,75 % negativrente pa., vil det samlet koste bankerne den nette sum af 1.380 mio. kr. pa. - det er mere end en sjat, vil jeg sige, og Jyske Bank og de andre 64 institutter må nødvendigvis se sig om efter en løsning på det Nationalbank-problem.
Tilbage i 2012 hævede Nationalbanken rammerne for folio-indskud til 69,7 mia. kroner for at lindre de smerter, som negative indskudsbevis-renter uundgåeligt påfører de danske penge og realkreditinstitutter.
Hvorfor foliorammen blev sænket til 31,4 mia. kr., er jeg ikke ajour med, og hvorfor den ikke bliver hævet i den nuværende situation, må stå hen i det uvisse - måske fordi det er Lars Rohde der er Nationalbank direktør i dag - hvor det var Nils Bernstein i 2012. Bernstein blev udpeget af Venstre & Det Konservative Folkeparti, og Lars Rohde blev udpeget af Socialdemokratiet, Radikale Venstre & Socialistisk Folkeparti.
Lars Rohde tiltrådte som Nationalbankdirektør 1. februar 2013, og det må være ham, der har tilbageført folio-rammen fra 69,7 mia. kr. til den nuværende folio-ramme på 31,4 mia. kr.
Lars Rohde har, som sagt, og som jeg forstår det, ingen intentioner om at hjælpe bankerne ved at hæve folio-rammen til 70 mia. kr. / 100 mia. kr. i den nuværende situation med minusrenter, hvilket derfor bevirker, institutter nu videresender deres omkostninger fra indskuds-bevisrenten i nationalbanken til deres kontohavere.
Min personlige mening om Nationalbankdirektøren er, han på de fleste tangenter spiller rent, men at han nu, er kommet ud, hvor han undergraver stabiliteten i sektoren ...
Egentlig er han "problemet" !!!
Tak for en rigtig grundig og godt forklaret redegørelse for bankerne og Realkredittens indestående i Nationalbanken.
Formålet med at lade bankerne betale negative renter er at presse dem til at sætte pengene i omløb ved at låne dem ud eller investere dem. Det er egentlig en fin ide.
Problemet er så bare at man med den anden hånd, kræver yderligere henlæggelser og de lidt mere risiko betonede placeringer kræver at bankerne sætter mere kapital af som reserve til risikodækning, samt at man i det hele taget har krævet at bankerne stort set ikke må løbe nogen risiko for egen regning.
Og når renten på udlån til sikre lånere, i forvejen er ekstremt lav (og ofte også negativ), så kan det simpelthen ikke betale sig at låne ud til dem til den rente som de vil betale.
Læg dertil at alle sparer op som gale, og så er der ikke så mange kunder i butikken, uanset at bankerne egentlig helst gerne ville udlåne deres indlåns overskud, i stedet for at sætte dem i Nationalbanken.
Det er således manglende kunder, og manglende accept af risiko fra politisk og Nationalbankens side, som udhuler bankernes indtjening, langt mere end de negative renter.
Man kunne løse det ved at få gang i inflationen, så den f.eks. kom op på 2% igen. Så kunne man fjerne negative renter, således at den laveste sats var 0%.
Det vil (fortsat) give negativ realrente, men det ville fjerne byrden af de negative renter fra bankerne, og ville give mulighed for at udlån til gode lånere rent faktisk gav en indtægt i form af positiv lånerente.
Selv lånerne ville ikke blive ramt, da hvis de betaler 1% i rente, når inflationen er 2%, ikke er dårligere end at betale -0,3% i rente (F5) med en inflation på 0,4% som det er i dag (det er faktisk mere gunstigt at låne med en rente på 1% og en inflation på 2%).
Det ville give højere udlån, da det bedre kan betale sig for både banker og lånere, og dermed reelt sætte gang i økonomien.
Negative renter er i sig selv ikke det største problem. Det er fraværet af inflation.
Formålet med at lade bankerne betale negative renter er at presse dem til at sætte pengene i omløb ved at låne dem ud eller investere dem. Det er egentlig en fin ide.
Problemet er så bare at man med den anden hånd, kræver yderligere henlæggelser og de lidt mere risiko betonede placeringer kræver at bankerne sætter mere kapital af som reserve til risikodækning, samt at man i det hele taget har krævet at bankerne stort set ikke må løbe nogen risiko for egen regning.
Og når renten på udlån til sikre lånere, i forvejen er ekstremt lav (og ofte også negativ), så kan det simpelthen ikke betale sig at låne ud til dem til den rente som de vil betale.
Læg dertil at alle sparer op som gale, og så er der ikke så mange kunder i butikken, uanset at bankerne egentlig helst gerne ville udlåne deres indlåns overskud, i stedet for at sætte dem i Nationalbanken.
Det er således manglende kunder, og manglende accept af risiko fra politisk og Nationalbankens side, som udhuler bankernes indtjening, langt mere end de negative renter.
Man kunne løse det ved at få gang i inflationen, så den f.eks. kom op på 2% igen. Så kunne man fjerne negative renter, således at den laveste sats var 0%.
Det vil (fortsat) give negativ realrente, men det ville fjerne byrden af de negative renter fra bankerne, og ville give mulighed for at udlån til gode lånere rent faktisk gav en indtægt i form af positiv lånerente.
Selv lånerne ville ikke blive ramt, da hvis de betaler 1% i rente, når inflationen er 2%, ikke er dårligere end at betale -0,3% i rente (F5) med en inflation på 0,4% som det er i dag (det er faktisk mere gunstigt at låne med en rente på 1% og en inflation på 2%).
Det ville give højere udlån, da det bedre kan betale sig for både banker og lånere, og dermed reelt sætte gang i økonomien.
Negative renter er i sig selv ikke det største problem. Det er fraværet af inflation.
