ECB forsøger at skabe et godt miljø for en høj produktivitet i EU. Sammen med de forskellige landes regeringer kan det forhåbentligt føre til færre recessioner og højere GDP (BNP).
Men, kan man overhovedet det når landene er så forskellige som de er?
I Grækenland og Spanien er arbejdsløsheden på 17% og 13,8% (Kilde: https://www.statista.com/statistics/268830/unemployment-rate-in-eu-countries/). I Tyskland og Tjekkiet kun 3,1% og 2%.
Så umiddelbart skal der vil stimuleres mere hvis man ser på Grækenland og Spanien, - men bestemt ikke hvis man ser på Tyskland og Tjekkiet.
Har nogen sat sig i en dårlig position? Er EU en tåbelig idé når landene er så forskellige?
Og inden vi skynder os at svare hvad med Danmark. Arbejdsløsheden på Falster eller i Vestjylland er næppe den samme som i Gentofte eller Nordsjælland.
Måske er spørgsmålet også hvorfor. Om ikke andet hvis man vil prøve at gøre noget. Noget af det, i hvert fald i Danmark, er vel at det er fordelagtigt at flytte til Gentofte hvis man har en rigtig god indtægt. Godt nok er prisen på et hus høj, men skatten er lav. Og måske er der også noget med at bo sammen med folk der minder om en selv. Så det fastholder eller måske endda øger forskellen.
I Danmark har vi en kommuneudligning. Som måske gør for lidt eller for meget, det er en anden diskussion. Men måske gør den heller ikke det rigtige. At sende penge fra Gentofte til Falster kan virke til at udligne nogle problemer og måske endda være rigtig fair. Men er det egentligt en løsning? Skulle man ikke hellere sikrer at miljøet på Falster er godt for at skabe vækst og måske endda neddrosle vækstmiljøet i Gentofte?
Infrastruktur, uddannelse, forskning etc. er typisk noget af det der peges på kan være en god investering, ikke mindst når produktiviteten ikke er alt for høj og arbejdsløsheden er det. Så er det dét der skal til? investeringer i infrastruktur, uddannelse og forskning på Falster og i Grækenland? Og måske færre investeringer i den slags i Gentofte og Tyskland?
Er det måske endda det USA gjorde med Marshall hjælpen til Europa efter 2. verdenskrig? Og som Tyskland og andre velfungerende lande (herunder også Danmark) bør gøre med hensyn til Sydeuropa, - eller Gentofte måske skulle gøre med hensyn til Vestjylland og Falster?
Oplæg til debat. Har jeg ret? Tager jeg fejl? Hvad tænker I?
Men, kan man overhovedet det når landene er så forskellige som de er?
I Grækenland og Spanien er arbejdsløsheden på 17% og 13,8% (Kilde: https://www.statista.com/statistics/268830/unemployment-rate-in-eu-countries/). I Tyskland og Tjekkiet kun 3,1% og 2%.
Så umiddelbart skal der vil stimuleres mere hvis man ser på Grækenland og Spanien, - men bestemt ikke hvis man ser på Tyskland og Tjekkiet.
Har nogen sat sig i en dårlig position? Er EU en tåbelig idé når landene er så forskellige?
Og inden vi skynder os at svare hvad med Danmark. Arbejdsløsheden på Falster eller i Vestjylland er næppe den samme som i Gentofte eller Nordsjælland.
Måske er spørgsmålet også hvorfor. Om ikke andet hvis man vil prøve at gøre noget. Noget af det, i hvert fald i Danmark, er vel at det er fordelagtigt at flytte til Gentofte hvis man har en rigtig god indtægt. Godt nok er prisen på et hus høj, men skatten er lav. Og måske er der også noget med at bo sammen med folk der minder om en selv. Så det fastholder eller måske endda øger forskellen.
I Danmark har vi en kommuneudligning. Som måske gør for lidt eller for meget, det er en anden diskussion. Men måske gør den heller ikke det rigtige. At sende penge fra Gentofte til Falster kan virke til at udligne nogle problemer og måske endda være rigtig fair. Men er det egentligt en løsning? Skulle man ikke hellere sikrer at miljøet på Falster er godt for at skabe vækst og måske endda neddrosle vækstmiljøet i Gentofte?
Infrastruktur, uddannelse, forskning etc. er typisk noget af det der peges på kan være en god investering, ikke mindst når produktiviteten ikke er alt for høj og arbejdsløsheden er det. Så er det dét der skal til? investeringer i infrastruktur, uddannelse og forskning på Falster og i Grækenland? Og måske færre investeringer i den slags i Gentofte og Tyskland?
Er det måske endda det USA gjorde med Marshall hjælpen til Europa efter 2. verdenskrig? Og som Tyskland og andre velfungerende lande (herunder også Danmark) bør gøre med hensyn til Sydeuropa, - eller Gentofte måske skulle gøre med hensyn til Vestjylland og Falster?
Oplæg til debat. Har jeg ret? Tager jeg fejl? Hvad tænker I?
Hurtigt svar (det er bøvlet at skrive på en i-pad):
Det er i høj grad det, eu' strukturfonde satser på. Man kunne så mene, at der skulle mere til. Det mener jeg - men det er jo et politisk spørgsmål....
Det er i høj grad det, eu' strukturfonde satser på. Man kunne så mene, at der skulle mere til. Det mener jeg - men det er jo et politisk spørgsmål....
Der er ingen tvivl om at EU er en fejl op en række områder:
En frihandelszone er som sådan godt for alle landene som helhed, men det udkonkurrerer industrien i nogle lande hvor der så vil opstå stor arbejdsløshed.
Hvilket fører (delvis som modydelse) til næste "søjle" i EU:
Arbejdskraftens frie bevægelighed. Det betyder at den arbejdsløse polske værftsarbejder kan flytte til Tyskland og arbejde i bilindustrien.
Hvilket igen fører til et problem, som vi nu ser i store dele af østeuropa: Affolkning af hele regioner og lande.
Istedet for at f.eks. Rumænien udvikler sig, så bliver det istedet afviklet fordi de unge flytter til vesteuropa...
Problemerne med frihandelszonen er dog småting mod de problemer man fik skabt med: Eurozonen!
En fælles valuta fratager mindre konkurrencedygtige landes mulighed for at devaluere sig ud af forskelle i udviklingen i produktivitet og konkurrencedygtighed.
Læg dertil, at uafhængig finanspolitik heller ikke længere er mulig (fordi man låner i fremmed valuta) og dermed bliver man afhængig af enten:
a) Intern deflation af lønninger og priser, hvilket er smertefuldt med stor arbejdsløshed og konkurser til følge.
b) At udlandet giver et skub til økonomien, ved at de laver finanspolitisk støtte, og derved køber flere af andre landes produkter.
Den traditionelle løsning på disse problemer er en finanspolitisk union, som det som Danmark har internt, men nu spredt ud til hele Eurozonen. Men så stor er solidariteten ikke på tværs af Europas lande og kulturer.
Nordeuropa vil ikke permanent give penge til sydeuropa, sådan som København og trekant området i Jylland, gør til Sønderjylland og Lolland-Falster, og sådan som Californien og østkysten i USA gør til sydstaterne i USA.
Så EU sidder fast i affolkning af hele lande og a) - intern deflation som løsning på de naturlige forskelle der er mellem landenes produktivitet, kultur og udvikling.
Det holder så længe det holder, men godt er det ikke.
En frihandelszone er som sådan godt for alle landene som helhed, men det udkonkurrerer industrien i nogle lande hvor der så vil opstå stor arbejdsløshed.
Hvilket fører (delvis som modydelse) til næste "søjle" i EU:
Arbejdskraftens frie bevægelighed. Det betyder at den arbejdsløse polske værftsarbejder kan flytte til Tyskland og arbejde i bilindustrien.
Hvilket igen fører til et problem, som vi nu ser i store dele af østeuropa: Affolkning af hele regioner og lande.
Istedet for at f.eks. Rumænien udvikler sig, så bliver det istedet afviklet fordi de unge flytter til vesteuropa...
Problemerne med frihandelszonen er dog småting mod de problemer man fik skabt med: Eurozonen!
En fælles valuta fratager mindre konkurrencedygtige landes mulighed for at devaluere sig ud af forskelle i udviklingen i produktivitet og konkurrencedygtighed.
Læg dertil, at uafhængig finanspolitik heller ikke længere er mulig (fordi man låner i fremmed valuta) og dermed bliver man afhængig af enten:
a) Intern deflation af lønninger og priser, hvilket er smertefuldt med stor arbejdsløshed og konkurser til følge.
b) At udlandet giver et skub til økonomien, ved at de laver finanspolitisk støtte, og derved køber flere af andre landes produkter.
Den traditionelle løsning på disse problemer er en finanspolitisk union, som det som Danmark har internt, men nu spredt ud til hele Eurozonen. Men så stor er solidariteten ikke på tværs af Europas lande og kulturer.
Nordeuropa vil ikke permanent give penge til sydeuropa, sådan som København og trekant området i Jylland, gør til Sønderjylland og Lolland-Falster, og sådan som Californien og østkysten i USA gør til sydstaterne i USA.
Så EU sidder fast i affolkning af hele lande og a) - intern deflation som løsning på de naturlige forskelle der er mellem landenes produktivitet, kultur og udvikling.
Det holder så længe det holder, men godt er det ikke.
Jeg forstår godt at Tyskland ikke ønsker, helt permanent, at sende penge til Grækenland eller Polen.
Men er det ikke en helt forkert måde at se tingene på? Er det ikke primært Tyskland der profitere af et fælles marked? Tyskland er produktive og er i stand til at lave nogle produkter som er gode og billige. Og med et indre marked så køber resten af EU disse i stor stil. De havde nok købt nogle af dem alligevel, men alt andet lige så øger det vel salget betragteligt. Og et sådant indre marked er vel kun bæredygtigt hvis alle dele af markedet 'virker' om jeg så må sige. Og det gør det øjensynligt ikke i øjeblikket.
Da jeg stadig ikke helt forstår samhandel og især ikke hvilke konsekvenser en ulige handelsbalance har, har jeg svært ved at forstå konsekvenserne for såvel Grækenland som Tyskland. Men det synes oplagt at tyskerne har lav arbejdsløshed og høj købekraft. Men uden EU havde Tyskland vel også klaret sig godt. Eller hvad?
Og tilsvarende, - hvad med Grækenland? Det går ikke alt for godt, men er det EUs skyld det hele?
Er det korrekt at tænke i hvordan pengepolitikken havde været anderledes i området uden EU? Umiddelbart tænker jeg at Tyskland nok havde oplevet overophedning og dermed højere skatter eller anden restriktiv økonomisk politik. Det vil vel give mindre produktivitet, men ikke meget. For så skulle bremsen vel slippes igen. Måske lidt højere renter, men det vil vel ikke være en dårlig ting. Nej, jeg tror jeg har lidt svært ved rigtigt at forstå det.
Grækenland ville have devalueret, de ville haft blevet mere konkurrencedygtige, og de ville have haft lavere arbejdsløshed. Samtidig ville de dog have tabt købekraft i forhold til udlandet. Dvs. øget inflation. Især for pensionister med penge på bankbogen eller i pensionsopsparingen, men uden arbejdsevne ville det vel ramme hårdt. Men for de unge ville det nok gavne. De vil i højere grad have job og være produktive. Eller hvad?
Men er det ikke en helt forkert måde at se tingene på? Er det ikke primært Tyskland der profitere af et fælles marked? Tyskland er produktive og er i stand til at lave nogle produkter som er gode og billige. Og med et indre marked så køber resten af EU disse i stor stil. De havde nok købt nogle af dem alligevel, men alt andet lige så øger det vel salget betragteligt. Og et sådant indre marked er vel kun bæredygtigt hvis alle dele af markedet 'virker' om jeg så må sige. Og det gør det øjensynligt ikke i øjeblikket.
Da jeg stadig ikke helt forstår samhandel og især ikke hvilke konsekvenser en ulige handelsbalance har, har jeg svært ved at forstå konsekvenserne for såvel Grækenland som Tyskland. Men det synes oplagt at tyskerne har lav arbejdsløshed og høj købekraft. Men uden EU havde Tyskland vel også klaret sig godt. Eller hvad?
Og tilsvarende, - hvad med Grækenland? Det går ikke alt for godt, men er det EUs skyld det hele?
Er det korrekt at tænke i hvordan pengepolitikken havde været anderledes i området uden EU? Umiddelbart tænker jeg at Tyskland nok havde oplevet overophedning og dermed højere skatter eller anden restriktiv økonomisk politik. Det vil vel give mindre produktivitet, men ikke meget. For så skulle bremsen vel slippes igen. Måske lidt højere renter, men det vil vel ikke være en dårlig ting. Nej, jeg tror jeg har lidt svært ved rigtigt at forstå det.
Grækenland ville have devalueret, de ville haft blevet mere konkurrencedygtige, og de ville have haft lavere arbejdsløshed. Samtidig ville de dog have tabt købekraft i forhold til udlandet. Dvs. øget inflation. Især for pensionister med penge på bankbogen eller i pensionsopsparingen, men uden arbejdsevne ville det vel ramme hårdt. Men for de unge ville det nok gavne. De vil i højere grad have job og være produktive. Eller hvad?
Der er ingen tvivl om at Tyskland har profitteret på det indre marked:
a) Deres valuta er blevet holdt nede, til gavn for det tyske eksport.
b) Tyskland har fået adgang til en række markeder i syd og øst europa.
c) Tyskland har fået adgang til en billig arbejdskraft reserve i østeuropa, både ved at placere fabrikker i østeuropa hvor lønniveauet er lavere, og ved at tiltrække faglært arbejdskraft. Det har gjort Tyskland mere konkurrence dygtig globalt.
Tyskland ville også have klaret sig uden EU, men væsentligt dårligere.
Grækenland fik f.eks. i første omgang adgang til en masse billig kapital, som uden tvivl har hævet leve niveauet i Grækenland. Det har bare gjort Grækenland mere og mere ukonkurrence dygtig, fordi pengene ikke blev investeret i produktionsapparatet, men i stedet til privat og offentligt forbrug. Og kapitalimporten har hævet prisniveauet i Grækenland til langt over hvad der er konkurrence dygtigt i forhold til græsk eksport.
Det pludselige stop for kapitalimport, og omvendingen af pengestrømmene nu hvor pengene skal betales tilbage, har det ført til en dyb krise i Grækenland, og et væsentligt fald i levestandarden.
Kunne det være undgået? Kun delvis som medlem af Euroen. Uden for Euroen så kunne politikkerne have devalueret Drachma, og undgået det store handelsunderskud, hvilket var konsekvensen af den billige udenlandske kapital.
a) Deres valuta er blevet holdt nede, til gavn for det tyske eksport.
b) Tyskland har fået adgang til en række markeder i syd og øst europa.
c) Tyskland har fået adgang til en billig arbejdskraft reserve i østeuropa, både ved at placere fabrikker i østeuropa hvor lønniveauet er lavere, og ved at tiltrække faglært arbejdskraft. Det har gjort Tyskland mere konkurrence dygtig globalt.
Tyskland ville også have klaret sig uden EU, men væsentligt dårligere.
Grækenland fik f.eks. i første omgang adgang til en masse billig kapital, som uden tvivl har hævet leve niveauet i Grækenland. Det har bare gjort Grækenland mere og mere ukonkurrence dygtig, fordi pengene ikke blev investeret i produktionsapparatet, men i stedet til privat og offentligt forbrug. Og kapitalimporten har hævet prisniveauet i Grækenland til langt over hvad der er konkurrence dygtigt i forhold til græsk eksport.
Det pludselige stop for kapitalimport, og omvendingen af pengestrømmene nu hvor pengene skal betales tilbage, har det ført til en dyb krise i Grækenland, og et væsentligt fald i levestandarden.
Kunne det være undgået? Kun delvis som medlem af Euroen. Uden for Euroen så kunne politikkerne have devalueret Drachma, og undgået det store handelsunderskud, hvilket var konsekvensen af den billige udenlandske kapital.
