Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Corona virus, markedet og FED


82254 Markettimer 2/3 2020 11:47
Oversigt

Hvis du har undret dig over, hvorfor markedet reagerer som det gør her under Corona-virussen, så har jeg her et par bud.
I mit Excel-ark gennemgår jeg tallene, og fortæller hvad der virkeligt bekymrer mig ved udviklingen samt, hvor jeg ser markedet skal hen nu ved de forskellige scenarier.

Jeg berører også debatten omkring om FED skal sænke renten for at styrke markederne.




2/3 2020 13:16 freddykim 282256



Det som forskrækker mig mest er at det er en ny stamme af virus dvs en ny virus fra et ukendt dyr - vi ved at coronavirus let muterer - vi ved bare ikke om det er til en mildere eller værre form - desuden kan det være en virustype vi kommer til at leve med i al fremtid - vi aner ikke hvor lang tid immuniteten holder efter at være smittet og vi ved ikke om vi vil være immune overfor evt muterede virusser - alt i alt mange usikkerheder - så jævnfør din video er aktiemarkedet et dårligt sted at være lige nu



2/3 2020 14:54 Markettimer 082257



Jeg er helt enig. Og for hver dag mængden af smittede stiger med 20% er der en fare for at én af de smittede oplever en mutation og sender den videre.



2/3 2020 15:42 tumult 382258



Den fare er der ved alle influenza typer. Hvorfor er det først nu vi er blevet rigtig bange for det?



2/3 2020 16:11 koden 182259



ja jeg undrer mig også



2/3 2020 16:27 Nordinvest 582260



Tjae nok fordi, vi med det kære internet på mobilen, med breaking news "25" timer i døgnet bombes med corona fra alle afkroge af kloden, med de samme nyheder med 5 forskellige blinkende gule overskrifter igen og igen.



2/3 2020 16:46 tumult 282261



Kina er måske ved at få styr på det.
http://weekly.chinacdc.cn/news/TrackingtheEpidemic.htm

Bemærk at der sidste døgn kun var 141 nye "Suspected cases"
Der er selvfølgelig mange flere, men det er nok sandsynlig at antallet er faldet drastisk.
Kan vi opretholde ligeså god disciplin som Kineseren, kan vi også få styr på det.
Hvis ikke? ja så er det nok ikke meget værre end en normal omgang influenza.



2/3 2020 17:36 cilmar 182262



Det man skal holde sig for øje, er at alle fægter i blinde,det eneste holdepunkt er, hvordan tingene har udviklet sig ved andre lignende hændelser.
Er stadig 80% kontant.



2/3 2020 19:14 koden 082264



Netop...og det har Henry beskrevet herunder.



2/3 2020 18:31 HenryAS 382263



David Bentow, redaktionschef på Børsen skrev en artikkel idag jeg citerer: Sars forsvandt så pludseligt, som den opstod, og er ikke set siden 2004. Ligeledes ebbede de øvrige epidemier relativt hurtigt ud, selv med modforholdsregler som var langt mindre drakoniske end dem , der i dag er indført i en række lande for at bremse covid-19.
Det er naturligt at finansmarkederne reagerer på usikkerhed. Især når det negative scenarie er så dystert som en global pandemi, der er ude af kontrol.
Menvores hidtige erfaringer siger dog , at epidemier godt kan håndteres.
Og selvom epidemier giver udfordringer i en stadig mere global verden, så har det globale samarbejde om at bekæmpe covid-19 næppe før været så effektivt.
Så selvom finansmarkederne gør det, de skal, og reagerer på usikkerhed, så kan de hoppe i vejret, lige så hurtigt som de faldt. Det et er værd at huske på midt i alle de voldsomme nyheder.



3/3 2020 19:52 Zinkler 082298



God ide. Luk markedet i Europa og alle bliver hjemme i 3 uger. Kunne godt bruge lidt ferie. ;−)



2/3 2020 19:18 koden 282265



Yes. Det er faktisk ikke til at holde ud.
Jeg mener godt jeg selv kan skelne mellem skidt og kanel.
Holder mig fra EB, BT og specielt facebook.
Men selv den tidligere seriøse presse er hoppet med på breaking bølgen.
Så også i dette tilfælde vil jeg mene at det er pressen der har kørt det op til hvad det er.

Generelt er det frygteligt så uvidende folk omkring mig er, netop fordi de får deres viden fra specielt useriøse kilder.



3/3 2020 09:41 082279



Hold hold... Smittede stiger ikke med 20% hver dag.
Du kan se lidt mere fakta her:
https://worldometers.info/coronavirus/

Når man gennemgår de stats, så tror jeg de flestes reaktion er, at det her er gået lidt over i hysteri. De aktive cases falder markant dag-for-dag og har gjort det i rigtig lang tid.



2/3 2020 20:46 PMPirate2 182266



Det er en speciel situation, som jeg ikke tror centralbankerne kan redde med rentenedsættelser.

Men man skal ikke gå i panik p.g.a. situationen. Det gælder både personligt, og i forhold til markederne. Handler man i panik, handler man for det meste irrationelt.

Mit bedste råd lige nu er at tænke over det en ekstra gang før man handler.

Selv har jeg ikke handlet en eneste aktie eller obligation siden panikken i aktiemarkederne begyndte. Det skyldes, at jeg allerede inden havde positioneret mig fornuftigt i forhold til et potentielt kommende større fald i aktiemarkederne. Min formue er blevet lidt mindre, men det er hvad jeg havde forventet i denne situation.

Jeg har dog alligevel travlt i disse dage fordi jeg fortsat aktivt handler i nogle råvaremarkeder. Her er priserne faldet langt mindre end i aktiemarkederne, men usikkerheden har bredt sig. Både spreads og volatilitet er øget. Men jeg ser de øgede spreads i disse markeder som en mulighed for profit.

P.g.a. uroen i markederne har jeg i denne uge taget ferie. Det er især fordi jeg har brug for hurtigt at kunne reagere på ændringer i markederne.



2/3 2020 22:31 MrGfjern 082267



Pas nu på, at markedet ikke kører fra dig, og at du lader dig forvirre af støjen. Jeg har tanket fuldt op nu, og fået 15% rabat sammenlignet med for 2 uger siden.
Verden går heller ikke under denne gang, og centralbankerne og FED skal nok støtte markedet. Vi har fået det store flush, som vi gik og ventede på. Nu kan vi komme videre, og markedet er 9mdr forud, og har indregnet de dårligere tal der kommer på baggrund af covid-19.
Man laver de bedste køb, når fear indekset er helt i bund og det er nu!



2/3 2020 22:42 tumult 282269



Foreløbig ser det ud til at være en god ide.

https://www.investing.com/indices/indices-futures



2/3 2020 23:37 PMPirate2 182273



Selvom jeg nødigt vil male fanden på væggen, synes jeg "foreløbigt" er nøgleordet her. Efter faldet begyndte har futuresmarkederne flere gange narret, indtil cashmarkederne åbnede.

Der er især to årsager til, at jeg endnu ikke tør købe aktier: For det første er trenden efter min mening stadig klart nedadgående. Og for det andet er aktierne ud fra historiske fundamentale parametre (f.eks. valuering/GDP) stadig dyre - selv efter de fald vi har haft. Yderligere fald på op til 50% kan efter min mening ikke udelukkes.

Jeg håber jeg tager fejl, for jeg tror ikke en større nedtur ville være godt.



2/3 2020 23:04 SørenMo 482270



Der kommer et par gode dage, og så skal vi mod dybet igen.

Når virussen for alvor rammer i Tyskland, England og USA, så kommer det til at give alvorlige klø. Nyd det så længe det varer. Bølgerne hår højt lige nu, og jeg går først ind når markedet har fundet ro. Der kan gå måneder. Indtil videre er jeg cirka 80% kontant



2/3 2020 23:18 tumult 282272



Beklager toget er kørt, men bare rolig....
Der afgår et nyt i morgen. Billetprisen er bare steget.



2/3 2020 23:51 Thorkild01 082274



Situationen på markedet synes p.t. at være totalt uforudsigelig, og de fleste, der som jeg mener at "den rigtige pris" på en aktie skal findes vha DCF metoden, må undres, når prisen på fx. en Apple aktie kan koste $ 258 fredag eftermiddag og i dag (en handelsdag senere) lukke i $ 298. Det giver simpelhen ikke mening. Disclaimer. Da jeg anser situationen som totalt uforudsigelig, har jeg besluttet at holde fast i min position/portefolio fra slutningen af januar og har p.t. investeret ca. 90% i aktier især US. Idag var det åbenbart en god beslutning. I morgen måske det stik modsatte.



3/3 2020 01:15 HenryAS 282275



Carsten Valgreen partner, AGM Research siger idag i Børsen bl.a : Den spanske syge var en epidemi med en 5-10 gange så høj dødelighed end corona virus og den ramte især mennesker iden erhvervsaktive alder.

Nu er det svært at sammenligne verden for 100 år siden med i dag, men det er slående, at den spanske syge hverken medførte en recession eller et kollaps i aktie markedet - på trods af at den var langt mere alvorlig, og på trods af vores evne til at håndtere den var langt mere begrænset.

Epidemien vil komme til at forsinke det opsving der allerede var på vej igang igen. Og det vil skabe et negativt chock på kort sigt. Men det vil sætte mere igang i verdensøkonomien hen over efteråret og i 2021




3/3 2020 09:48 MrGfjern 082280



Markedet og de fleste folk er total i panik, og det kan man bare udnytte ved at komme billigt ind nu. Se fear/greed index. Kæmpe frygt, og hvornår er det man foretager de bedste aktiekøb? Når indekset er helt i bund, ligesom nu. Centralbanker vil støtte økonomierne med helikopterpenge, og så skal man bare være i markedet, ligesom i går. Sådan en 5% er én af de dage, som man nødigt som investor skal gå glip af. Personligt har jeg øget og øget min aktieandel i takt med, at vi faldt, og ligger nu 95% i aktier efter at have ligget i 30% aktier gennem dec19 og indtil markedet skvattede sammen, da jeg havde forventet en korrektion.
Det meste dårlige er indregnet, vi VED at Q1 2020 bliver dårlige tal, og vel også generelle tal for regnskaberne 2020, og så kan vi sådan set komme videre, og endda med masser af stimulis pakker. Jeg kan ærlig talt ikke se, hvorfor man ikke skulle ligge i aktier? Du får intet på obligationer i rente og du har negative renter på indestående. Prissætningen på aktierne er i den høje ende ja, men vi må forvente at alle disse helikopterpenge må give noget vækst, og derfor skal man være i aktierne. Vi har set bunden for denne gang.



3/3 2020 10:04 282281



Jeg har valgt selskaber som er faldet 15-20% de sidste 10 dage med en P/E fra 4-8 der de seneste år har vist stigende indtægter og hvor udbytte tilgår her i foråret. Det er ydermere selskaber som ikke burde blive særligt påvirket eller som udgangspunkt ikke kan blive påvirket af dette hysteri på lang sigt.
Jeg anser disse selskaber som sikre udbytte-udbetalinger med en sikker kortsigtet rente med et temmelig stort potentiale for en stigende kurs. Jeg er som virksomhedsejer altid rimelig tilfreds med en P/E på omkring 10, så når selskaber begynder at falde under dette niveau, så er de som udgangspunkt altid interessante cases*.

*jeg gennemlæser godt nok mange regnskaber i øjeblikket... :−)



3/3 2020 11:28 SørenMo 082282



Kan du løfte sløret for nogen af dem du går ind i?



3/3 2020 11:59 182284



Hvis jeg skal tage de danske, så har jeg fordoblet min position i North Media og gået ind i 2 banker, Columbus og TCM Group samt Ørsted og SP Group (lidt uden for kategori af det jeg nævnte før).

US-porteføljen holder jeg for mig selv :−)



3/3 2020 12:05 CashFlowGuy 182285



Du holder simpelthen din US-portefølje for dig selv?

Er det fordi det i så fald er nemmere, at komme senere på året og fortælle om alle de gode handler du fik lavet? ;)



3/3 2020 12:12 282287



Nææeh, jeg gider sgu' ik det praleri. Jeg er ikke backtrader :−)
Den er bare meget omfattende, og jeg har siddet og handlet en del de sidste dage, så jeg har sgu' ikke totalt overblik medmindre jeg gør et stykke arbejde for at få klarhed over det :−)



3/3 2020 12:28 CashFlowGuy 282288



Ah okay på den måde. Jeg har også en ret omfattende portefølje, men jeg vil da gerne ud med mine seneste køb.

General Dynamics
Carlisle Companies
Brookfiels Asset Management
Brookfield Renewable Partners




3/3 2020 14:13 nohope 082289



Jeg er skuffet over udviklingen i North Media, havde forventet den havde rettet sig øjeblikkeligt.FANG er godtnok lidt nede, men det er stadig højt og retter sig. Hvis DK-detail får afsætningsproblemer lukker de op for mere reklamer til postkassen. Der er udsigt til udbytte og tilbagekøb.



3/3 2020 14:39 182290



Der er en storaktionær som pt. er på vej ud. Han skal af med lidt over 10% af aktierne, og det ser ud til at han trykker på salgsknappen konstant. Jeg er rigtig fortrøstningsfuld hvad det angår. Der ligger et udbytte på 8% i dagens kurs og venter den 31. marts med et kontantberedskab på ca. 425 mio. kr., selskabet ejer 10% egne aktier og en P/E på ca. 4,75. På den baggrund øgede jeg min andel med 100%. De tal må enhver trader slikke sig om munden med. Tålmodighed er en dyd :−)



3/3 2020 14:57 Helge Larsen/PI-redaktør 282291



NielsC..Du mener vel retteligt en tålmodig investor som ser på nøgletal og udbytter. En trader er i min optik noget helt andet. :−)



3/3 2020 15:40 282293



Jeg er nok både det ene og det andet... Men ja :−)



3/3 2020 11:44 cilmar 082283



Der skal ikke herske tvivl om at centralbankerne, vil have en stor positiv indvirkning på markedet, vi kan sagtens se et rally, når de slipper vilddyret løs, men min formodning er, at det bliver kortvarigt.



3/3 2020 12:09 tumult 382286



Jeg er ikke så sikker på at stigningerne i dag alene skyldes ud meldinger fra centralbankerne.
Jeg tror en hel del af stigningen skyldes at det er ved at gå op for investorene at dette ikke er så slemt. Denne artikel fortæller næsten alt:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/professor-corona-er-allerede-en-pandemi-og-det-er-en-illusion-bremse-den

"Fra alle de data, jeg ser, har jeg et indtryk af, at vi ligger i den mildere ende.

- Da jeg var med ved Sars i 2003, der var jeg virkelig, virkelig bekymret. Der troede jeg, at det ville blive noget, vi aldrig havde set. Den her gang er min mavefornemmelse, at det går nok, siger Lone Simonsen"



3/3 2020 18:16 SørenMo 082295



Sp500 ved ikke rigtigt om den skal op eller ned. Måske flere snart ser deres snit til at komme ud mens de stadig kan redde lidt?



3/3 2020 15:21 doodha 282292



Henry, du har helt ret i, at man ikke kan sammenligne 2020 og 1918, da den spanske syge hærgede.

Der var andet som påvirkede aktiemarkedet mere dengang: F. eks. det at 1. verdenskrig lige var slut, den russiske revolution og andre småting... ;−)



3/3 2020 19:06 doodha 082297



I øvrigt sender DR2 i aften kl. 23.00 et program om den spanske syge.

Her er foromtalen:
"Britisk dokumentar fra 2018. (The Flu That Killed 50 Million) Vi er i 1918, første verdenskrig er netop slut. Millioner er døde, men hele verden glæder sig over en lys fremtid. Men lige dér venter en ny rædsel - en virus, der vil dræbe mere end 50 millioner mennesker. En influenza, der har fået navnet Den spanske Syge. Med breve, dagbøger og øjenvidneberetninger fra læger, soldater, civile og politikere fortæller vi historien om pandemien - og vi undersøger, om erfaringerne fra dengang kan bruges, hvis en ny global influenza-pandemi skulle bryde ud."
https://www.dr.dk/drtv/program/den-spanske-syge-_-en-virus-der-draebte-50-millioner_139147



3/3 2020 20:26 182299



Lad mig komme med et bud på forskellen på 1918 og 2020. Vi ved i dag - time for time - hvor mange der er syge...
Ikke sagt at man ikke altid kan lære noget af tidligere episoder, men Covid-19 er rent hysteri. Men jeg er sikker på, at medierne får nogle reklame-kroner ind på deres mediedækning omend dækningen efterhånden er en smule komisk.

Ingen ville jo ved deres fulde fem standse verdensøkonomien fordi der var 1.000 mennesker der havde fået influenza - som udviklede sig til 5.000 - som udviklede sig til 100.000 - som udviklede sig til 1.000.000. Det sker nemlig hvert år og der dør langt flere ved disse begivenheder.



3/3 2020 21:27 exitnu 182303



Markedet i US her til aften er tilsyneladende helt uenig med dig.

Ser pt. ud til at vi skal 2-4% ned i dk imorgen.



3/3 2020 22:16 Helge Larsen/PI-redaktør 182304



Min kommentar på Twitter lige nu:

Helge Larsen
@HelgeLarsen2

A gift can be viewed with distrust. Especially if the recipient feels that it is given under pressure and panic. Mistress Market knows that too.



4/3 2020 02:55 tommycarstensen 082309



Her link til tweet til de dovne som mig :-D
https://twitter.com/HelgeLarsen2/status/1234933855649435648?s=19



4/3 2020 09:25 182311



Både ja og nej. For det her Corona-show føler jeg som egentlig ikke er udslagsgivende for en investor. Enhver investor kan jo sagtens navigere i selskaber som bliver påvirket og selskaber der påvirkes i meget let grad og så selskaber som bliver direkte påvirket.
Det der er udfordrende det er mediedækningen af "showet". Det virker påfaldende at hele markedet* korrigeres, og fra min stol virker det som om, at markedet bare har ventet på denne tricker - og nu hvor mediedækningen jo er hysterisk og du kan få medierne til at køre gule breaking news skilte over skærmen konstant, bare fordi man finder en der er smittet med en sygdom - som i vestlige lande har en meget lav dødelighed - så ville jeg som udgangspunkt også bruge denne mulighed.

Jeg anskuer dog showet som rationel tænkende og har handlet i de selskaber som ikke (bør) påvirkes af showet. Jeg havde rigelig kontanter at handle for idet markedet var ATH mange steder.

* Der er jo nogle helt oplagte selskaber der taber omsætning på denne mediedækning og så er der ringene i vandet.



4/3 2020 09:27 082312



Det der rediger virker overhovedet ikke hos mig...

"...Enhver investor kan jo sagtens navigere i selskaber som IKKE bliver påvirket og selskaber der påvirkes i meget let grad og så selskaber som bliver direkte påvirket. ..."



4/3 2020 09:42 Helge Larsen/PI-redaktør 082313



Fjern situationstegn, så virker redigeringen. Virker arbejder på sagen, men kan ikke finden fejlen pt.



4/3 2020 09:47 Helge Larsen/PI-redaktør 382314



Det gør den så ikke fandt jeg lige ud af. Vi arbejder på sagen med de nye servere. Udfald kan desværre forekomme. Jeg beklager.



9/3 2020 15:54 SørenMo 082463



Billetprisen er ved at være fin



TRÅDOVERSIGT