Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

      

Opgørelse af kursgevinst på en valutakonto


82868 binvest 17/3 2020 15:20
0
Oversigt

Er her nogle, som har indsigt i opgørelse og beskatning af valutakursgevinst og -tab på en valutakonto?

Jeg er med på, at valutakursgevinst først skal beskattes, når der hæves på kontoen. Det betyder, at udbytter, aktiekursgevinster/-tab er indskud/hævninger på kontoen.

Med de bevægelser det giver, hvordan holder man så styr på valutakursen (primo) og dermed valutagevinst/-tab??



17/3 2020 17:10 PMPirate2 082878



Bemærk, at der er en bagatelgrænse, så kursgevinster under kr. 2000 i et skatteår ikke skal indberettes.

Ellers skal det opgøres efter realisationsprincippet, med first-in/first-out.

Et eksempel: 1/1 køber du 10.000 af valuta X til kurs 10. 2/1 køber du 10.000 af valuta X til kurs 9. 1/2 sælger du så 5.000 af valuta X til kurs 20, og 2/2 sælger du de sidste 15.000 af valuta X til kurs 19.

Så opgøres kursgevinsten sådan her:

1/2 får du kr. 100.000 i kassen. Herfra kan fratrækkes det beløb du betalte for denne portion valuta 1/1, kr. 50.000. Så din kursgevinst denne dag er altså kr. 50.000.

Salget af valuta 2/2 er lidt mere kompliceret at opgøre: Du får kr. 285.000 i kassen ved salget. Her skal så først fratrækkes din købspris for de sidste 5000 valuta X du købte 1/1, kr. 50.000. Herefter skal du fratrække købsprisen for det valuta du købte 2/1, kr. 90.000. Så din kursgevinst denne dag er altså kr. 285.000-50.000-90.000, eller kr. 145.000.

Hvis man har mange valutatransaktioner kan det hurtigt blive en kompliceret udregning. Selv har jeg skrevet et lille program der laver beregningen ud fra mine bogførte transaktioner. Som valutakurs bruger jeg Nationalbankens seneste valutakurs på transaktionsdagen.

Bemærk i øvrigt, at kursgevinsten ikke kun skal beregnes ved egentlige køb/salg af valuta, men også hvis man får/afhænder valuta ved salg/køb af værdipapirer eller varer. Det har betydning for dem der har en valutakonto hos deres mægler.



17/3 2020 19:07 binvest 082893



Jeg har en valutakonto hos Nordnet til handel i NOK. Der er ca. 50 køb og 50 salg i NOK i løbet af 2019, men ingen vekslinger til DKK.

Først skal jeg gøre aktieindkomsten op for 50 handler og beregne gevinsten i DKK efter gennemsnitsmetoden Der næst skal jeg efter FIFO-metoden holde styr på ca. 50 forskellige valutakurser frem til den dag jeg veksler til DKK.

Det giver ingen mening!!!!!!



17/3 2020 20:05 PMPirate2 082895



Ja, det er - mildt sagt - besværligt.

Du kan være glad for, at du ikke har så mange valutatransaktioner som jeg: Min opgørelse af kursgevinster for valuta for 2019 fylder 61 sider, selvom mine samlede kursgevinster for året kun er lidt over fem tusinde kroner.

Husk, at du kan downloade de historiske kurser for NOK som et regneark fra Nationalbanken.



17/3 2020 21:22 binvest 082898



I stedet for en skattemæssig opgørelse af valutakursdifferencer efter et realisationspricippet er det så muligt at anvende et beholdningsprincip, sådan at saldoen på valutakontoen og aktiebeholdningen gøres op til NOK kursen ultimo?

Gør jeg op til ultimokursen, vil indkomsten blive, som hvis jeg vekslede til DKK ved hver transaktion.



22/3 2020 15:21 rex pacis 083135



Nordnet indberetter automatisk handler på et reguleret marked til SKAT og hvilket tidspunkt. SKAT bruger deres egen vekselkurs til at beregne fortjeneste/tab i DKK.
Du skal derfor ikke bekymre dig om dine almindelige positioner i NOK.

Jeg mener kun man skal betale skat af fortjeneste på valuta, hvis man spekulerer i det. I og med at vi normalt taber på valuta, ville jeg ikke spekulere mere over det. Og så er der tilmed en grænse for fortjeneste/tab på 2000 DKK.

Hvis du køber NOK og har dem liggende kontant (eller på kontoen) fordi du tror den kommer tilbage, så skal du betale skat af den fortjeneste, hvis den overstiger 2000 DKK. Men ellers ville jeg ikke tænke mere over det.



TRÅDOVERSIGT