Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Forbyd shortning af aktier


82979 Match 19/3 2020 10:46
Oversigt

Jeg har i dag kontaktet erhvervsminister Simon Kollerup (der forhåbentlig får tid til at læse min henvendelse ) og bedt ham forbyde shortning af aktier på Fondsbørsen i en periode.

Baggrunden er bl.a. dagens meddelelse om, at der er øget short i materialistkæden MATAS, som selvfølgelig under de aktuelle bestemmelse om butikslukninger vil lide meget under omsætnings- og indtjeningsnedgang.

Jeg synes, at det er dybt problematisk og forargeligt, at der kan spekuleres i de brancher, der ufrivilligt må acceptere betydelige indtægtstab på grund af Corona-situationen.



19/3 2020 10:56 hook2209 682980



Shorting burde i det hele taget forbydes. Ideen om, at man kan sælge noget, man ikke ejer, er grundlæggende syg.



19/3 2020 10:58 Weee 282981



Skal vi også tage overskuddet fra nemlig.com ect. eller håndspritproducenter? De lukrerer på krisen ~ er det også forargeligt?



19/3 2020 11:03 082984



Jeg synes ikke rigtig sammenligningen holder - de er da ikke sat i verden for at lukrere på situationen :−)

Shorting pt. svarer til at du går hen og sparker bokseren i hovedet der i forvejen er slået til lirekassemand.



19/3 2020 11:15 Weee 482985



Hvis ikke short fandtes - ville rigtig mange mennesker tabe stort især på hypede aktier. De hypedede aktier ville stige endnu mere og faldet for dem der kom ind for sent ville være endnu mere voldsomt end hvis short ikke fandtes,



19/3 2020 11:18 182986



Jeg er generelt ikke imod shorting. Men at begrænse muligheden i den nuværende situation virker indlysende. Jeg synes anden valgmulighed er at suspendere markedet.



19/3 2020 10:59 382982



Jeg er generelt ikke for begrænsninger af markedet - heller ikke shorting. Som jeg har skrevet i en anden tråd minder det her dog om, at man giver carte blanche til de allermest kyniske i finansverdenen til at spekulere imod selskaber som ligger ned uden forsvarsmekanismer. Markedet kan sagtens reagere/agere normalt ved køb/salg i denne situation.
Jeg tror alle der har fulgt markedet i en del år kan skrive under på, at den nuværende situation er helt speciel. Og på den baggrund synes jeg også man bør kigge på begrænsningen af kyniske spekulanter.

Jeg er selv inde i en aktie med langt sigt som bliver shortet, men jeg føler i dén grad, at jeg har godt fat i løgene :−)

Jeg synes at debatten er interessant begge veje.



19/3 2020 11:01 Weee 382983



Hvis du ved at det går galt for Matas - hvorfor har du så ikke solgt dine aktier i Matas?



19/3 2020 11:46 BurnMe 382988



Noget af det sundeste for et marked er modsatrettede kræfter. Tænk bare, hvis alle kan tjene penge på at et aktiv stiger, så får vi nogle vanvittige bobler ala. bitcoin. Så nej, shorting skal på ingen måde forbydes...



19/3 2020 12:12 hook2209 182990



Når fx landmænd ønsker at sikre sig mod vilde prisudsving og indgår kontrakt om fremtidig pris på korn har begrebet mening. Det brugtes allerede i 1850ernes Chicago, hvor kontrakterne så kunne handles videre rundt. Det er så blevet til vore dages shortselling som udelukkende har spekulativ casino-karakter - og som i hvert fald burde forbydes i krise-situationer.



19/3 2020 12:39 Match 282991



Kære BurnMe
Jeg er ikke uvillig til at give dig ret, men lige nu er markedet så absolut ikke sundt, og der er en række lande i Europa, der har forbudt shorting, så der er altså kompetente organer i andre lande, der har betragtet shorting som problematisk i et usundt aktiemarked.



19/3 2020 13:11 BurnMe 282996



Det er vi enige om. Og jeg kunne også godt se at man udfra samfundsinteresse ville kunne lave et midlertidig halt på shorting ala. sydeuropa idet at vi jo sådan set ikke risikerer bobler for nuværende. (man er vel liberal indtil økonomien går den anden vej).

Spørgsmålet er om det ville hånden under kursfaldene... Jeg mener, folk sælger jo alligevel i panik. Men du ville i hvertfald tvinge folk til at være lange eller ude af markedet, ved at fjerne den korte som mulighed.



20/3 2020 08:18 binvest 183034



Kompetente organer???Nej, det er ren symbolpolitik.

Italien har f.eks. forbudt shorting; men det kan hverken forhindres, kontrolleres eller håndhæves. Tænk f.eks. på 2 kapitalfonde, A og B i Tyskland. A har en italiensk aktie i porteføljen, som B gerne vil sælge, og de laver en aftale om, at B køber den af A til kurs 80. Samtidig laver de en aftale om, at A køber den tilbage inden for 6 mdr. til kurs 80.

B sælger aktien i markedet til kurs 80. Køber den senere tilbage i markedet til kurs 60. Levere aktien retur til A og får sine 80 kr. igen, minus gebyr til A.

Vupti shortvirkning men uden lånte aktier.

Hertil har du også shortvirkning via certifikater, ETFér og CFD´er.



19/3 2020 13:42 stocktiger 182998



FLS. Er kurs 139,5 virkelig berettiget?



19/3 2020 14:00 cilmar 182999



Måske, kig på VIX, jeg kan ikke huske det har ligget deroppe før, ikke engang under finans krisen.
Der er ekstrem frygt derude.



19/3 2020 14:47 binvest 583001



Forbyd salg af aktier. Hvis ingen solgte ville aktierne slet ikke falde. Formålet med at sælge er at spekulere i, at kunne købe dem igen til en lavere kurs. Det burde simpelthen forbydes.

Jeg har i dag kontaktet erhvervsminister Simon Kollerup og bedt ham forbyde salg af aktier på Fondsbørsen i en periode.



19/3 2020 14:54 Match 483002



Humor er altid på sin plads i en tid med frygt, men måske var det hensigtsmæssigt i dette forum at fastholde et seriøst debatniveau.



19/3 2020 15:02 binvest 183004



Mit indlæg er fakta ikke humor.



19/3 2020 15:13 Bullish 383006



Det er selvfølgelig træls at markedet falder, men jeg kan virkelig ikke se, at shorting skulle have nogen særlig betydning lige nu? Skulle man så forbyde kurserne at falde, salgsforbud? Der er børsregler for suspension af handelen, hvis det bliver helt skørt, men at kurserne falder på udbud og efterspørgsel er som det er. Jeg mener "uncovered short" er ulovligt i Norden, og det er jeg enig i: Man kan ikke sælge noget, man ikke har. Men om man vil sælge købte eller lånte aktier er vel frit for.



19/3 2020 15:24 hook2209 083007



Fjernelse af shortselling har intet med salgsforbud at gøre.



19/3 2020 17:40 083015



Mjaaeh, det er jeg ikke helt enig i.

Shortselling er jo en lidt anden spekulativ måde at handle på end køb/salg. I denne situation - og lad os bare tage Matas, for det er et glimrende eksempel - så handler det i høj grad om information. En information som kan komme om aftenen eller weekenden. Det giver en shortseller et stort forspring, for han skal bare ud og låne aktierne (og det er let), og dagen efter er han meget interesseret i at presse markedet. Hvilket gør at den lange position mister endnu mere end ved normalt køb/salg. Fair nok hvis man vil ud i kriser, men at spekulere i at der flyver flere fly ind i store huse, eller at flere tusinde dør af en virus er i min verden ikke særlig etisk og moralsk.



19/3 2020 17:52 tommycarstensen 583017



NielsC Jeg er af en lidt anden holdning. Min holdning er, at shorterne ikke bidrager til faldende kurser. De udnytter blot en situation. Jeg synes, hverken det er ondt eller godt. Det er vores ansvar som investorer at undgaa virksomheder, der har for meget gaeld og kan loebe ind i problemer ved likviditets-kriser. Det er godt, at EU og DK pumper penge ud, saa vi undgaar permanent nedlagte arbejdspladser. Jeg bebrejder virus og i nogle tilfaelde regeringer for de faldende kurser. Jeg bebrejder ikke short-saelgerne. Jeg haaber, at jeg har bidraget til at nuancere debatten lidt, da der er en del lynch-stemning i denne traad.

Pas paa jer selv, jeres familie og jeres penge. Det er turbulente tider.



20/3 2020 10:30 183039



Tommy:
Tak for en fin nuance i debatten. Jeg er lidt usikker på, om jeg har bidraget med lynch-stemning :−) Mit udgangspunkt i forhold til shortselling er, at jeg kun meget sjældent bruger værktøjet, hvor jeg netop - som du skriver - er faldet over en virksomhed der helt åbenlyst har opnået en værdi som ikke kan vedholdes.
Jeg må indrømme, at jeg personligt aldrig kunne finde på at bruge værktøjet under sådan en opstået krise i markedet. Der er jeg langt mere opsat på at finde køb/salg i markedet under udsvinget, og de lange positioner jeg går ind i, finder jeg også et rigtigt GAK til under udsvinget - eller trækker mig fra markedet.
Jeg vil også lige skynde mig at sige, at jeg ikke bebrejder shortselling i denne situation (jeg føler mig kompetent nok til at kunne navigere i markedet inklusiv shorterne) det kræver nok bare en anden type etik end den jeg besidder, til at benytte sig af værktøjet - det er nok forskellen :−)

Bullish:
Nej, vi skal ikke forbyde nogen virksomheder - det er ikke det jeg taler om eller for. Men jeg vil da samtidig understrege, at man efter min mening har en rimelig sløj etik, hvis man pumper penge ind i den sektor, når der er optræk til ballade rundt i verden. Det er ikke sort hvidt det her, og jeg sidder ikke og glorificerer mig selv, men derfor kan man da sagtens have en nuance-debat omkring, hvordan man handler under kriser.



19/3 2020 18:29 Bullish 583022



Skal vi så også forbyde våbenaktier? Hold nu etik og moral udenfor, det her handler om hvad der er lovligt. Og jeg sælger da også en aktie, hvis jeg tror den falder, bare for at genkøbe den igen til en lavere pris. Har fx lige genkøbt Vestas på 495 kr, men da jeg solgte på toppen var jeg jo osse med til at presse kursen ned.



19/3 2020 19:40 Martin7100 283024



Bullish du har fuldstændig ret.
Når nogle begynder, at lyde som hysteriske kællinger (Lykketoft 1993) så skyldes det ofte, at man kun har succes når markedet farer op, og IKKE kan/formår andet og ser IKKE realiteterne i øjnene når det vender og dermed shorting.
Det er amatørerne, der hyler i kor, end at kigge ud og se, hvordan markedet reagerer og deraf agerer deres investering.
Bear dax x15 har givet kassen de sidste par uger, er solgt. Det er det samme som HFT algo trading, hvor man også kan score kassen, det foregår så gennem mægler / London.



19/3 2020 16:29 koden 183011






19/3 2020 16:33 tommycarstensen 383012



Match Hvorledes har du i dit brev til ministeren argumenteret for, at short-salg sammen med udbud og efterspoergsel paavirker kurserne?

Statistik for korte positioner i danske aktier, medio marts 2020
https://www.finanstilsynet.dk/Nyheder-og-Presse/Pressemeddelelser/2020/Korte_positioner_mediomarts_190320

Grafisk visualisering af short-salg i Danmark:
https://www.midgardfinance.com/short/



19/3 2020 19:58 Match 083026



Når en regering via særlovgivning lukker en børsnoteret butikskæde, som ikke har mulighed for at agere i den situation, og at det herpå er muligt at meddele, at nu er der x-antal mæglere m.fl. der har sat short på MATAS aktien, så er det ganske enkelt uetisk. Derfor bør det stoppes.

Og nu har Martin7100 det med at stramme op i sine indlæg, men det har intet med hysteriske kællinger at gøre eller tab/ gevinst. Jeg har ingen MATAS aktier og har aldrig haft det. Men som nævnt ovenfor er situationen fuldstændig atypisk og det derfor bør shortsalg stoppes frem til ophævelse af lukkelovsbestemmelserne.



19/3 2020 22:08 Match 083028



Nu så jeg så lige et interview med direktøren i DFDS, der forklarede om rederiets vanskelige situation med bl.a. nedlukning af København-Oslo ruten.

Så mit eksempel med MATAS er nok i virkeligheden et generelt billede på situationen for alle de børsnoterede selskaber, som kommer i økonomisk klemme i en - forhåbentlig - kortere periode, hvor de ikke kan drive deres børsnoterede virksomhed på normale markedsvilkår.

Og hvor visse investorer meget let kan gennemskue og udnytte, at selskabernes indtjening vil falde, og herefter shorte selskabernes aktier.
Det er ganske enkelt uetisk og uacceptabelt.



19/3 2020 23:03 tommycarstensen 183029



Match Jeg gav Martin7100 en "like", men det var ikke paa grund af det med hysteriske kaellinger. Jeg har heller ikke nogen speciel holdning til Matas.

Jeg tror, at aktie-kursen ville vaere faldet i fravaeret af shortere. Derfor synes jeg ikke, at det er uetisk. Jeg tror, at det er meget svaert at argumentere for, at short-salg i sig selv paavirker kurserne negativt. Jeg holder fast i, at problemerne ikke skyldes shorterne, men derimod 1) virus og regeringens fornuftige handlinger fra et sundhedsfagligt perspektiv samt 2) for meget gaeld og/eller en forretning, der er blevet gradvist forvaerret gennem aarene. Det er ikke kun boers-noterede virksomheder, der er i fare for at lukke og slukke. Jeg kan godt forestille mig, at mange "zombi-virksomheder" er i fare-zonen lige nu.

ZOMBIEVIRKSOMHEDER FYLDER KUN LIDT I DANMARK
http://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Sider/2019/12/Zombievirksomheder-fylder-kun-lidt-i-Danmark.aspx

Andelen af danske zombieselskaber er ottedoblet siden finanskrisen
https://finans.dk/erhverv/ECE10283602/andelen-af-danske-zombieselskaber-er-ottedoblet-siden-finanskrisen/



19/3 2020 23:14 binvest 583031



Du bytter om på årsag og konsekvens.

Shortning er en konsekvens. Årsagen er selskabernes økonomiske vanskeligheder.

I øvrigt berører det ikke selskaberne. Og der bliver hurtigere ligevægt mellem købere og sælgere af aktien.



20/3 2020 13:03 Martin7100 283044



Kære unge mand

I 1993, havde vi en skatte- og afgiftsminister, der hed Lykketoft, der sagde; hysteriske kællinger omkring investorerne og i dag en velment joke i vores finanskredse når aktie investorerne bliver hysteriske og taber penge.

Shorting/bear, er et investerings instrument som ex. bull

Shorting bidrager faktisk til velfungerende finansielle markeder og nedbringer faktisk risici i den finansielle sektor.
Du kan have lidt ret i, at der er risiko for, at short selling på volatile markeder, at det giver lidt ustabilitet og give større finansielle udsving....... men men, at skrive til en skatteminister og blive hysterisk - nej, det er for curling agtig!

Brug dine muligheder og når man måske er mindre erfaren - invester ALDRIG mere end du kan tåle at tabe, så kommer du ALDRIG ud i dette her ekstreme, hvor alle dine værdier går tabt!

Men der kan stadig laves penge - MANGE penge!

Læs op på shorting, det har absolut INTET med faldende kurser, vi "better" bare på, at kursen falder og for mig lyder det mere, som man har ondt i rumpetten af at andre tjener penge på faldende kurser og i bund og grund, er mere dygtige end de sædvanlige der kun kan tjene penge når markedet bare går op og op og op - konstant.

Nu viser man sine rigtige evner når markedet krakelerer lidt.... og tænk min påstand er vi er IKKE i bund i nu :−) så en bearx3 er måske løsningen!?

Og ikke ligesom omvendt split og stik i rend dreng, det er nemlig også både uetisk og uacceptabelt ;−)



20/3 2020 13:42 Martin7100 083048



Sorry - glemte at skrive, når du vil skrive til Skattemninisteren skal du nok have fat i direktør Henrik Balling i Finanstilsynet, men jeg har oplevet det 2 gange i 2011 og 2008 (mener kun det var bank) og det skete da markedet var fladt og begynder at vende, og ellers EU Regulations on Short selling..... held og lykke :−)

Vi har prøvet at få tæsk, da vi solgte short positioner der var udækkede - not good!



20/3 2020 14:17 rex pacis 583052



Shorting er samfundsnyttigt virke.

Shorternes ekspertise er at finde den rådne banan i butikken. Der er mange selskaber med noget råddent i regnskaberne, produkterne, organisationen, ledelsen, kunderne, leverandørerne, prissætningen, eller andre steder.
Shorterne finder disse, og sælger aktien, hvorved de måske kan tjene en skilling ved at købe den tilbage billigere senere. Hvem taber på det? Kun dem som vil sælge aktien for mere end den er værd! Er der noget som er uetisk, så er det da at presse kurserne kunstigt op inden man vil sælge!

Konkret har shorting den betydning, at markedet bliver mere effektivt, og hr. og fru. Jensen derfor vil få et relativt bedre afkast end ellers. De kommer ikke til at købe en aktie alt for dyrt, fordi shorterne har banket kursen ned. Fx Pandora, Fingerprints Cards, og Ambu havde en for høj kurs - og shorterne hjalp os alle sammen med at få den ned. Og jeg tabte personligt på de 2 første, fordi jeg var for langsom og ikke vidste bedre. Uetisk ville det da være, hvis jeg forlanger at ville sælge aktierne til højere kurser til andre investorer.

Matas har problemer, og kursen er pt. for høj, mener shorterne. Derfor shortes aktien - kursen er ikke faldet nok. Hvis kursen nu falder videre, så har shorterne gjort alle de private investorer som vil ind i Matas en kæmpe tjeneste.

Det er samfundsgavnligt at shorte og i det hele taget handle. Når professionelle gør det, så vinder alle!



21/3 2020 14:19 nohope 283104



Det der sker ved shorting, er det der sker ved en emission, men der kommer bare ingen penge til selskabet. Mængden af udbudte aktier "øges" . Når det sker bliver der et pristryk på aktien, der yderligere fremmer shorting, der øger trykket på kursen etc etc. Er der svaghed i markedet kan alle aktier shortes, hvis der ellers kan skaffes aktier til låns. Er markedet "normalt" vil et sådan tryk udlignes over tid, men det kan jo påføre mindre stærke investorer store tab, hvis de f.eks. tvinges til at sælge fordi deres margin bliver for lille, eller de kommer i likviditetsmangel. Shorting er ekstremt skadeligt i et marked der er præget af frygt og mangel på likviditet. I de fleste tilfælde knuser det ikke selskabet, men de svageste af investorerne. Selskabet kan dog også komme i problemer pga shorting.



21/3 2020 14:25 rex pacis 283105



Hvis kursen er for høj, så skal kursen ned.

At de private investorer bliver tvangssolgt på bunden er ikke problemet, værre er det hvis de private må købe for dyrt pga ineffektivt marked.

Hvis man løber for stor risiko og ikke har likviditet til hårde tider, så taber man. Fordi man ikke respekterer risici. Man taber ikke fordi markedet er effektivt.



21/3 2020 17:32 tommycarstensen 183109



nohope De svageste af investorerne? Dem der bruger gearing? Er det ikke selvvalgt? Er de selvsamme investorer ikke de "stærkeste" investorer, når det går opad?



21/3 2020 19:41 nohope 183111



Alle er gearede - næsten alle. Dem der ikke er gearede rækker hånden op ! Jeg kan tælle 1 hånd, det er min egen. Gearing er andet end Xact Bullx10 eller billige lån hos Nordnet. Det er også gearing hvis du har lån i huset, eller bilen eller noget som helst andet. Langt de fleste vil desuden være tvunget til at realisere hvis de bliver fyret. Måske ikke samme dag, eller måned, men over f.eks. 1 års tid. Os pensionister har valget mellem at ligge investeret eller betale negative renter. Mindst 1 gang om året skal der realiseres for at der er penge til pension og skat. Det kan nemt blive dyrt for en pensionist hvis der er sammenfald med shorting og det der reelt er tvangsrealisation ved den årlige udlodning fra kapitalpensionen. At fremstille shorting som den rimelige hævn over folk der købt for lånte penge er for nemt, alt for nemt.
Jeg har også haft en lærer der sagde at shorting var godt, det gav likviditet og effektiv prisfastsættelse. Det tror jeg ikke på mere. Shortere spekulerer i andres ulykke, og det kan de fremkalde ved at låne tilstrækkeligt med aktier og opretholde et salgstryk på aktien. Så kan de tvinge kursen ned og sætte gevinsten ind på kontoen. Investorer leverer kapital til virksomhederne og modtager en belønning herfor, kursstigning/udbytte. Shorterne gør ikke noget godt for virksomhederne - overhovedet.



21/3 2020 19:52 rex pacis 183112



Shorterne kan ikke holde kursen nede. Kursen vil falde når folk (inklusiv shortere) sælger. Men hvis man shorter et sundt, godt og rimeligt prissat selskab, så kan man altså ikke holde kursen nede. Man kan ikke blive ved med at sælge aktier.
Så shortere kan ikke manipulere kursen ned og købe tilbage med profit. De kan kun tjene penge hvis de finder noget råddent ved selskabet. Det andet er en skrøne, som kommer fra private, som køber selskaber i frit fald - rådne selskaber som shortes - og så begræder deres tab.

Hvis den underlæggende værdi ved dine aktier falder, er det så ikke rimeligt at du tager tabet? Hvorfor skal markedet være ineffektivt, så du kan sælge til hr/fru Jensen til højere kurs end underlæggende værdi?



21/3 2020 22:21 nohope 083115



Nej, i det lange løb kan shortere ikke holde kursen nede, men som jeg skriver har folk ikke frit valg mht hvornår de skal sælge. Så shortere lever af at andre taber penge fordi nogen skal sælge. Et generelt meget usympatisk træk. Investorer tjener ikke penge på at andre taber.
Investorer tjener penge når de allokerer kapital til virksomheder der tilfører samfundet værdi - af den ene eller anden art. Shortere lever af at nedbryde værdier.



21/3 2020 20:05 tommycarstensen 183113



@nohope

"opretholde et salgstryk på aktien"
Kan du uddybe, hvordan dette salgstryk bliver udloest af short-salg? Er det ikke udbud og efterspoergsel, der afgoer kurserne paa baade aktier, der er shortet, og dem der ikke er shortet?

"Shorterne gør ikke noget godt for virksomhederne - overhovedet."
Det er jeg umiddelbart ikke uenig i. Jeg mener dog heller ikke, at de goer noget ondt.

"Langt de fleste vil desuden være tvunget til at realisere hvis de bliver fyret."
Langt de fleste er for haardt gearede. Heldigvis er der dagpenge i Danmark. Men det er en anden snak. Vi maa hellere holde os til emnet short-salg.

God loerdag aften :−)



21/3 2020 22:31 nohope 283116



Du har et firma til en værdi af 1.000.000.000 Det er et udtryk for investorernes vurdering. Den værdi er fordelt på 1.000.000 aktier til en kurs 1.000 Nu låner du 100.000 aktier og der er dermed 1.100.000 aktier udbudt - udlåner har stadig de 100.000 - men låner/shorteren sælger 100.000 stk. Det betyder at kursen nu 909,-kr. fordelt på 1.100.000 aktier. Du skal sælge dine 1.000 stk. i porteføljen fordi din kapitalspension skal udloddes, skal som i skal, det kører helt fast når du først har startet udlodning, kan ikke udsættes eller belånes. Eller du er blevet fyret, og meget få investorer kan i længere periode klare sig med dagpenge - hvis de overhovedet er dagpenge berettigede !

Fint vi er enige om at shortere ikke gør noget godt for virksomhederne - så lad os afskaffe dem ! Kapitalmarkedet eksisterer for virksomhedernes skyld, ikke for at smarte fyre kan berige sig på andres bekostning.



21/3 2020 22:55 tommycarstensen 083117



Hvis biblioteket har to kopier af biblen og du har laant den ene og laaner den videre til mig, saa er der vel stadig kun to bibler i omloeb? At du har videre-laant din bibel til mig burde vel ikke paavirke indkoebs-prisen (emissions-kursen) paa bibler eller efterspoergslen (aktie-kursen) paa den tilbagevaerende bibel paa biliotekets hylde? Naked shorts er *ikke* lovlige:
Får millionbot fra Finanstilsynet etter omfattende shorting
https://www.dn.no/marked/alpha-blue-ocean/finanstilsynet/pierre-vannineuse/far-millionbot-fra-finanstilsynet-etter-omfattende-shorting/2-1-614439

Jeg tror ikke, at vi bliver enige, om hvorvidt shorting skal afskaffes eller ej. Jeg har naesten ingen aktier i min portefoelje, der ikke er shortet. Det interesserer mig ikke, om de er shortet eller ej. Jeg interesserer mig lidt firkantet kun for, om virksomhederne i min portefoelje tjener flere penge end forrige aar.

Her notat fra Finanstilsynet fra 2018 om de samfundsoekonomiske fordele og ulemper ved short-salg:
https://www.finanstilsynet.dk/~/media/Lovgivning/Short-selling/Short-selling-i-Danmark-pdf.pdf

Jeg mener, at de ogsaa skrev et notat i 2019, men jeg kan ikke lige finde det.

P.S. Med hensyn til likvidering ved fyring og pensionering, saa boer den enkelte udvise et vist niveau af rettidig omhu og have en buffer i privat-oekonomien og ikke spaende buen for stramt. Det er ikke altid samfundets eller markedets skyld. Den enkelte maa tage ansvar for sin laden og goeren.



21/3 2020 23:06 nohope 183118



Biblioteket er nok ikke den helt rette sammenligning, men vi prøver ;−)
Der er et marked for bibler.Det er på 20 stk. Det er i balance og biblioteket vil gerne udlåne deres 2 stk. Nu tilføres markedet 2 ekstra bibler fordi du som låner SÆLGER biblerne. Så falder priserne - i hvert fald indtil du får en rykker og skal genkøbe biblerne på markedet.

Ja, vi skal allesammen være forudseende og holde store beløb kontant. Det er derfor renterne er blevet negative og politikere og Nationalbanker med negative renter prøver at tvinge pengene ud i omløb. For nationalbanker er det det værst tænkelige scenarie, ingen vil bruge penge. Ingen vil investere i realaktiver, renovere huse, købe biler etc etc
Så falder inflationen og på et tidspunkt bliver der deflation - og så er der slet ingen der vil købe før næste måned - eller næste år -

Godt vi ikke skal være enige - der er lang vej ;−)



22/3 2020 00:00 rex pacis 183119



Nej, priserne falder ikke indtil biblerne skal købes tilbage. Biblerne falder indtil de 2 bibler er solgt, og vil så ganske naturligt finde tilbage til sit tidligere leje.

På samme måde er det med shorting af aktier. Aktierne falder kun ganske ubetydeligt lidt af at shortes, og de stiger hurtigt tilbage uden at shorterne dækker deres position. Når shorterne engang vil dække deres position, så stiger kurserne ubetydeligt lidt, indtil positionen er inddækket, hvorefter kursen igen hurtigt finder tilbage.



22/3 2020 00:26 tommycarstensen 083120



Jeg tror næsten ikke, at jeg kan følge med i bibel-analogien længere :-D Husk der bliver opkrævet gebyr for videre-lån, og der skal også betales udbytte. Det er ikke en gratis omgang at shorte. Jeg mener stadig udbud og efterspørgsel er den langt mest afgørende faktor for aktie-kurser. I hvert fald i et velfungerende marked, som vi vist ikke helt har lige for tiden. Man bliver rundtosset lige for tiden :-D



22/3 2020 09:50 rex pacis 083127



Markedet fungerer da lige for tiden som det normalt gør.



22/3 2020 11:16 tommycarstensen 183129



Nej, spreads er ret store og handlen i flere obligationer er ikke likvid.



22/3 2020 11:12 283128



Jeg synes debatten herinde har to veje og den ene vej er belagt med for/imod shorting generelt. Rigtig mange herinde mener shorting er sundt - og den holdning har jeg faktisk også. Jeg synes der hvor nuancen kommer ind i billedet er, hvornår værktøjet benyttes. Benyttes det, hvor man har set en usund udvikling i et selskab, så er det jo et værktøj der er rigtig kærkommen for enhver investor. Shortere har det med at gå lidt længere for at indhente informationer end mange andre investorer har til rådighed, så det er som regel rigtig klogt at "lytte" når der bliver lavet et shortselling i et selskab.

Der hvor kæden hopper af for mig - og det er vej to efter min mening - er når der bliver sat et shortselling op før der opstår en kriselignende tilstand i et selskab. Det kunne være et hackerangreb som vi har set nogle stykker af de sidste par år. Disse selskaber er sjovt nok blevet shortet lige før det er sket. Og så sidder man lidt og tænker bagefter - hvem kan reelt drage nytte af et hackerangreb?

1. Konkurrerende selskaber (hemmeligheder) - tjek.
2. Selskaber der har indflydelse på et- eller flere landes infrastruktur - tjek.
3. Selskaber der bliver shortet - tjek.

Der er flere tjekpunkter, men nu sætter jeg det lige op, så debatten ikke får flere veje :−)

Det sidste punkt er interessant - helt åbenlyst for debatten. For et hackerangreb kan bestilles, hvis man lider af mangel på moral og etik, og særligt når man kan tjene rigtig rigtig mange penge på det. Samtidig er det jo en ret "uskyldig" kriminalitet for ingen lider andet end penge på den bekostning.

Min konklusion på dette indlæg bliver et spørgsmålstegn.

Kunne en shortseller finde på at deltage som bestiller for et hackerangreb?



22/3 2020 12:31 rex pacis 183131



Rigtig god pointe. Og desværre også reel.

Fx var der for et par år siden, hvor aktien i Borussia Dortmund blev shortet og derefter blev deres spillerbus forsøgt bombet af samme person!!
Altså, man shortede, og forsøgte bagefter at påvirke kursen ned!

Men dette er allerede forbudt, ligesom det er forbudt at handle aktier med det formål at påvirke kursen, frontrunning og hvilke beskidte tricks der eller er.

Så den anden vej skal ikke blandes sammen med den første.

https://en.wikipedia.org/wiki/Borussia_Dortmund_team_bus_bombing



TRÅDOVERSIGT






















83017 ..
19/3 17:52 tommycarstensen 5





83012 ..
19/3 16:33 tommycarstensen 3



83029 ..
19/3 23:03 tommycarstensen 1







83109 ..
21/3 17:32 tommycarstensen 1