Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Placering / investering af arv på cirka 850.000 kr


84055 Christian_IA 1/5 2020 12:11
0
Oversigt

Hej alle.
Vores datter har været så heldig at arve omkring 850.000 kr fra sin mormor og da hun nu er blevet 18 år er arven frigivet og står nu "bare" på en konto i Danske Bank.
Inden vi tager til møde i banken kunne det være godt at have fået lidt mere viden om mulighederne.
Planen er at de skal placeres så sikkert som muligt og selvfølgelig gerne med lidt afkast.
Hendes plan er, på sigt, at disse penge blandt andet skal bruges som tilskud til at købe en lejlighed i Aarhus i forbindelse med studie men det er om mindst 2 år det bliver aktuelt.
Den aller sikreste placering er vel i banken, godt nok kun sikret op til 750.000 kr, men mon Danske bank går konkurs ?
Danske Bank har ikke negativ rente på indestående op til 1,5 million hvis man har nemkonto hos dem og det har hun så det er kun inflationen som vil gøre den lidt mindre værd.
Fordelen ved dette er at pengene er tilgængeligt øjeblikkeligt hvis hun vil købe bil eller andet større.
Andre muligheder vi har set på er opsparingskonti i enten Bank Norwegian eller Santander. Der er samme risiko mht de 750.000 kr, men er det noget som man skal være reelt bekymret for ?
Er der andre muligheder med så lav risiko som muligt og kortere binding og ikke negativ forrentning ?



1/5 2020 17:47 nohope 284064



Sæt 725K ind på en konto hos Ikano 2 år 0,9 %. Sæt resten f.eks. hos Norwegian på anfordring til 0,3 %. Danske bank vil foreslå deres investeringsprodukt "June". Det kan give gevinst, men med en horisont på 2 år og åbenbart ret konkrete planer om køb af bolig ville jeg ikke købe "June".



2/5 2020 14:35 koden 084066



Lyder rigtig fornuftigt. Lyt til den.



2/5 2020 16:07 Munchi 084067



ja bortset fra at Ikano har lukket for alt indlån... på alle konto typer



3/5 2020 19:32 084081



Er det stensikkert, at din datter skal studere i Aarhus?

Uden at kende boligmarkedet alt for godt i Aarhus (jeg vil skyde på ca. 25.000 kr. pr. kvm i C for en fin lejlighed), så kunne der også være en idé i at købe den rigtige lejlighed nu - udleje den i 2-4 år (ikke den samme lejer i over 2 år!!!), og så selv flytte ind i den når tid er.

Det burde give et overskud fra dag 1, da belåningen og ejerudgifter på papiret er mindre end lejeindtægten. Jeg går ikke ud fra, at der er tomgang i Aarhus C :−)

Det vigtige er, at hun finder den lejlighed der er mest optimal for hende - og hvis den ikke er i markedet nu, så skal hun ikke købe 2. prioriteten, men afvente - og så er der flere gode råd her i tråden. Stiger markedet de kommende 2-3 år, så er det godt for hende - falder det, kan hun dybest set være ligeglad.



4/5 2020 07:09 Christian_IA 084086



Hej Niels.
Det med at købe lejligheden nu kan jeg bestemt godt se formålet med da man jo så får en eventuel stigning med i de 2-3 år mens man ellers skulle betale den stigning når man vil købe om 2-3 år.
Om vi tør lade os ind på udlejningsmarkedet ved jeg ikke helt....
Forslaget skal gennemtænkes godt.



4/5 2020 14:44 184091



Hej Christian
Hvad er i usikre på i forhold til udlejningsmarkedet? Mig bekendt i Aarhus, er det jer der skal tage en beslutning om, hvem der skal have lov til at være den heldige.

Jeg er selv udlejer af 2V og 3V's - godt nok i Gentofte. Der inviterer jeg altid de 10 bedste ansøgninger - det er typisk unge par - til at besigtige lejemålet, og ud fra dette kan man godt danne sig et fint overblik over, hvem der skal have lov til at få tilsendt en lejekontrakt på 1-2 år. Jeg har aldrig oplevet problemer der ikke kunne løses.

Spørg mig gerne om løst og fast i forhold til udlejning. :−)



4/5 2020 03:00 PMPirate2 284084



Pas på med at følge bankrådgiverens råd. Bankrådgiverens opgave er at sørge for, at banken tjener så mange penge som muligt - og det er sjældent til din datters fordel. Typisk vil banken anbefale dyre aktive investeringsforeninger. Hvad banken ikke fortæller er, at de er så dyre, fordi investeringsforeningerne typisk hvert år skal betale 0,5-1 procent af den samlede investering i returkommission til banken for een gang at have anbefalet investeringen. Det er penge der hele tiden vil blive suget ud af din datters formue, og det er der ingen grund til.

Overvej i stedet at placere de fleste af pengene i en eller flere brede aktie-baserede EFT der tracker verdensmarkedet for aktier og beskattes som aktieindkomst. Men det skal i ikke have travlt med, da jeg tror markedet vil falde yderligere. Så vent til vi har haft de næste store fald, og priserne igen begynder at stige.

Overvej eventuelt også at placere en del af arven (men ikke mere end 10 procent) i fysisk guld, f.eks via BullionVault.

Pas på, at der stadig er kontanter nok til uforudsete omkostninger. Jeg vil anbefale kontanter svarende til mindst 3-4 måneders forbrug for din datter.

Og så er omkostningerne for depoter og handel ved Danske Bank forholdsvis høje. Derfor kunne det være en ide at blive kunde ved f.eks. Nordnet. Selvom man eventuelt vælger ikke at handle ved Nordnet, får man gratis en konto man kan sende en del af kontanterne til, så man er bedre sikret mod tab ved en banks konkurs.

Og endeligt - men vigtigt - skal din datter passe på med at øge sit forbrug af penge. Alt for mange der får en stor stak penge øger deres forbrug voldsomt. I nogle tilfælde ender det med at de vænner sig til et stort forbrug, bruger hele formuen, og ender med en stor gæld når formuen er brugt op. Pas på med det. Hvis din datter passer godt på pengene nu tror jeg hun kan være en rigtig rig person om 10-20 år.



4/5 2020 07:28 Christian_IA 084087



Hej PMPirate
Mange tak for råd mht. omkostninger, det skal vi nok være opmærksomme på.
Det samme med hvilken handelsplatform man vælger.
Er der nogle gode sider hvor kan man læse mere om EFT ?
Hun har fritidsjob og SU som rigeligt giver hende nok til daglige udgifter + opsparing og er meget fornuftig med hendes penge så vi er ikke spor bekymrede over at hendes forbrug skulle stige, men mange tak for advarslen.
Hun vil helt sikkert også gemme en del som rene kontanter som en buffer / sikkerhed.



7/5 2020 02:41 PMPirate2 084115






TRÅDOVERSIGT