Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Regnskab fra NorthMedia torsdag


84100 Match 5/5 2020 19:23
Oversigt

Jeg har "on and off" haft investeret i North Media, og det har sandt at sige ikke været en guldrandet investering. Et kig på det seneste års kursudvikling viser, at der kun 1 gang har været pæne kursgevinster at hente i aktien. Fra en kurs på 35,5 kr. den 10/5 2019, til 42,3 kr. den 22/11 2019, til 62,4 kr. den 17/2 ovenpå et af selskabets bedste resultater nogensinde, og så til 33,8 kr. den 18/3 efter den efterhånden obligatoriske corona-udmelding om usikkerhed om resultaterne i 2020.

Vi kender en række facts om 2020. Den 20/4 meddelte NM, at de solgte/afleverede deres avisafdeling til Jysk-Fynske medier, og at det ville betyde en forbedring af NM's EBIT i 2020 på ca. 15 mio. kr. Der forsvinder omsætning, men der forsvinder også et underskud på mellem 8 og 12 mio. kr. nok det sidste i forhold til udviklingen på avismarkedet.

Vi ved, at NM's store værdipapirbeholdning pr. 17/3 havde mistet ca. 72 mio. kr. i kursværdi. Til sammenligning gav beholdningen et overskud på 122 mio. kr. og så sent som 31/1 2020 havde beholdningen en værdi på ca. 413,7 mio. kr. og en gevinst alene i januar 2020 på ca. 13,7 mio. kr.
De største aktieposter er Amazon, SimCorp, Genmab, DSV og MasterCard. Med kursudviklingen i de seneste uger bliver det helt interessant at høre, om dele af tabet på 72 mio. kr. er indhentet.

Vi ved, at NM forrenter sin egenkapital i 2019 med 34% - en helt utrolig præstation i en tid med minus renter. Vi ved også, at ved den seneste udmelding fra NM skønnede selskabet, at der i 2020 ville kunne nås en omsætning på ca. 1,1 mia. kr. og en nettoindtægt på mellem 160 og 190 mio. kr. Men også at NM har meldt ud, at både omsætning og nettoindtægt nok bliver lavere end forventet.

Efter frasalget af North Media Aviser ser koncernen således ud:

North Media koncernens strategi er uændret

North Media koncernens aktiviteter vil efter salget bestå af 3 forretningsområder:

FK Distribution formidler tilbud til forbrugernes postkasser og mailbokse. FK Distribution er Danmarks førende distributør af husstandsomdelt information fra detailhandlen.

North Media Online formidler lejeboliger, stillinger og lån via platformene BoligPortal, Ofir og 50%-ejede LeadSupply. BoligPortal.dk er markedsleder inden for lejeboliger i Danmark.

BEKEY giver distributionsselskaber, hjemmeplejer og andre adgang til bl.a. opgange. BEKEY er Danmarks førende udbyder af cloud-baserede nøgleløsninger og systemer til adgangskontrol.

Kun sidstnævnte forretningsområde vil give underskud i 2020, men forventeligt et positivt resultat i 2021, fordi der i 2020 investeres mange penge i såkaldte SmartRelays i Københavnsområdet. Med udviklingen i udbringning af både tryksager og især madvarer fremover vil let adgang til boligopgange blive et must, og jeg tror, at Bekey fremover vil blive et godt aktiv i koncernen.

North Media har ikke fraskrevet sig retten til på et senere tidspunkt i 2020 at udbetale det udskudte udbytte på 4 kr. pr. aktie.

Summa summarum har vi at gøre med en aktie, der absolut ikke nyder stor bevågenhed eller interesse på Fondsbørsen, og det er en af de allerstørste svagheder ved denne aktie.
ABG Sundal Collier har udarbejdet en meget omhyggelig og detaljeret analyse af North Media, og NM har i øvrigt selv betalt for analysen. Konklusionen vedrørende kursen - inden coronapåvirkningen - kunne være en børskurs mellem 46 og 68 kr.

Jeg tænker, at der igen kommer et pænt Q1 regnskab fra North Media torsdag den 7/5, og forhåbentlig en god og retfærdig positiv kursudvikling for dette kernesolide selskab, med en forventet p/e på 7,0 i 2020. Samt en nogenlunde stabil indtjening resten af 2020. Der er vist ingen af de ovennævnte forretningsområder, der umiddelbart skulle kunne miste noget på grund af coronakrisen.



6/5 2020 09:19 284104



Jeg må skynde mig at sige, at jeg har en fin position i NM.

Det er sjældent at man falder over den her type aktier på fondsbørsen, hvor der er så store aktiver som ikke bliver honoreret i kursen.

Din analyse er der ikke en finger at sætte på.
Det eneste jeg vil påpege er, at hvis North Media IKKE har reageret på markedet, så er deres investeringsportefølje i dag i niveau med 31/1-2020. Faktisk ret præcist efter mine beregninger.

Jeg forestiller mig, at NM kommer ud med et Q1, som ser helt normalt ud - forstået på den måde, at der ikke umiddelbart er nogen af deres forretningsområder der er ramt af Covid-19.
Jeg forventer, at man forklarer lidt nærmere om, hvad salget af aviserne kommer til at betyde. Jeg går også ud fra, at der skal afhændes en ejendom i Helsingør inden så længe, som har en bogført værdi på 17,6 mio. uden belåning. Måske indgår den i overdragelsen af Helsingør Dagblad, men det melder historien om salget af aviserne ikke noget om.

Uanset hvordan man vender og drejer NM, så er det usædvanligt med et selskab på børsen der har et kapitalberedskab omkring 500 mio. kr., leverer et stabilt overskud på over 100 mio. kr. som værdisættes af aktionærerne til ca. 800 mio. kr. når man fraregner egne aktier.

Eneste frygt jeg har er, at de har panikket i marts, men det ville have krævet en fondsbørsmeddelelse, så det tænker jeg ikke.



6/5 2020 10:41 TheMightyStockFather 284105



Enig i din sidde pointe - vil også mene, at NM ville have lavet meddelelse vedr. et så stort tab på aktier. Forhåbentlig er den tidligere udmelding om et urealisteret aktietab på 72 mio kr. fortsat UREALISERET -og derved som du er inde på også genvundet.

De mange konsolideringer af lokale ugeaviser fremskyndet af og grundet coronakrisen kan dog godt betyde, at NM's FK Distribution må nedjustere resultatet tilsvarende på den front.

Endelig er COOPs m.fl.a. mere end blot fremme og i færd med at ville ændre markedsføringen fra reklameaviser til mere online, dette vil ramme FK Distribution også.

Men FK Distribution har et stærkt fundament, så mon ikke, der også i årene frem vil være en sund forretning i FK Distribution og derved NM.

TMSF



6/5 2020 12:10 284107



Jeg er helt enig i din pointe om, at COOP og Salling Group har været ude at rasle lidt med sablen. Sidste år var der også lidt tale om, at man skulle lovgive sig ud af "alle de reklamer", fordi man troede det var en lav frugt at plukke på miljøkontoen, men det viste sig faktisk, at reklamerne ikke var en miljøbelastning fordi 90% af dem blev genanvendt.

Når man ser på hvem der tilmelder sig Nej Tak ordningerne så er den blevet total flad de sidste 4 år. Derfor er jeg også kommet til den konstatering, at der går længe, før digitaliseringen får medvind. Men selvfølgelig skal NM være omstillingsparate - Det kan der ikke være to meninger om!
Hvad det kommer til at betyde for FK Distribution bliver spændende at følge de kommende år. Min forventning er, at de i stigende grad vil opkøbe online-baserede selskaber. Der er flere oplagte kandidater.

Må jeg i øvrigt lige indskyde, at Bekey må have fået mange flere ordrer end hvad man forventede. Det virker indlysende, at alle dem som bringer mad ud har adgang til opgangene i byerne.
Bekey leverer helt sikkert ikke overskud, men jeg tror bestemt, at de har øget væksten langt mere end de først havde planlagt. Eller, det håber jeg (fordi det virker indlysende).



6/5 2020 14:05 TheMightyStockFather 284108



COOP har jo mere end blot raslet med sablen, da de allerede har skåret ned på sider i flere af deres tryksager og har lagt flere udgivelser sammen (dagligbrugsen, lokalbrugsen m.fl). Så selv om det - set med mine briller - lidt for smarte grønne argument i hvert fald for en stund blev sparket til hjørne, så peger alt dog på færre tryksager fra de store detailkæder m.fl.a. i fremtiden.

Men der bør også være lidt at give af. FK Distribution må også de kommende år være 'guldkalven', der bringer indtægter til NM og derved os aktionærer.

Jokere:
- Lead Supply
- Muligt opsplitning/frasalg af hele NM
- LIX Technologies
- Aktiebeholdningen på antaget 390 mio kr. tunes yderligere
- Aktieudbytte tunes yderligere
- Salg af ejendomme, lav belåning og værdisætning

Store værdier og lille gæld i selskabet. Lille koncern med et spændende potentiale og spændende at følge.

TMSF



7/5 2020 07:46 484121



Det bliver en god dag :−)

Jeg har tabt kæben over hvor mange penge den virksomhed bare skovler ind!



7/5 2020 09:36 nohope 184124



Flabet at de ikke hoster op med det udbytte - nu !



7/5 2020 09:50 384125



Nogle virksomheder har sagt, at de godt vil have 2. kvartal med før de begynder at udbetale udbytte. Det må jeg sige er et fornuftigt - dog lidt konservativt - udgangspunkt.
North Media har så længe jeg har været aktionær været meget konservative med deres udmeldinger og holdt opjusteringer hen til sidste øjeblik, så jeg er ikke overrasket. Jeg er faktisk overrasket over, at de nu har forventninger til 2020, hvilket i min verden tilskrives, at det må gå pokkers godt.

Jeg har indregnet udbytte i 2020 for North Media efter dagens udmelding.

Jeg noterer mig samtidigt, at min opgørelse for værdipapirer er ret præcis. Ikke fordi jeg skal sidde og klappe mig på skulderen - for jeg deler jo gerne ud af oplysningen her på forum :−)



7/5 2020 12:45 TheMightyStockFather 484129



Vildt flot! Et 2020 som 2019, der var North Medias bedste år nogensinde, kan vi vist ikke tillade os sat være skuffede over.

Skuffende er kun dagens lille stigning på 4-5 %, der er fortsat langt op til kurs 63 som var kursenlige inden coronakrisen.

Et udbytte skal nok komme i år, det kan jeg ikke forestille mig andet. Om det så bliver på de annoncerede 4 kr. per aktie, tja?! Tænker det måske meldes ud i forbindelse med halvårsregnskabet i august, eller når North Media bedre ved, hvordan nye kundeaftaler for 2021 i FK Distribution falder ud. Her tænker jeg på de større detailkæder.

Overraskende flotte udmeldinger også i online-divisionen. Det er godt.
Og det er aktiebeholdningen også - tabet i 1. kvartal er vundet tilbage, og lidt til i april!

Kuriøst, at NM's beholdning af f.eks. Genmab-aktier udgør 4-5 % af North Medias markedsværdi og for Amazons vedkommende er det næsten 8 %.

North Media skal videre nordpå ...

TMSF



7/5 2020 14:36 284135



Man skal ikke begynde at regne på hvad værdien burde være ud fra hvad de har i deres kapitalberedskab - for det tager kursen overhovedet ikke højde for. Slet ikke på nuværende tidspunkt. Jeg har i et tidligere indlæg skrevet, at regner man kapitalberedskabet ud af regnskabet, så har de pt. en P/E omkring 2-3 stykker. Det er jo helt helt galt med en virksomhed der genererer et fornuftigt kontinuerligt overskud uden nævneværdig konkurrence i de forretningsgrene de bevæger sig i og som under normale omstændigheder udbetaler et rimeligt udbytte.

Når det kommer til NM, så er jeg blevet vant til, at det gælder om at sælge lidt på toppen, og så ellers læne sig tilbage når den har dykket og købe op.

I øvrigt er det igen JYB der er på banen med samme modus som da Olav W. Hansen sidst solgte ud. Det holder nok også kursen lidt nede med sådan en post der ryger i markedet. Jeg vil antage han har omkring 2-3% tilbage. Det er naturligvis lidt et gæt.






2/8 2023 09:55 Labredoor 0114330



Er tmsf stadig med?



9/5 2020 10:58 084163



Efter fredagens luk i US er værdien på aktiebeholdningen i NM ca. 413 mio. kr.

I forhold til beholdningen ligner det unægteligt, at NM har solgt positionen i Vestas, men jeg forventer, at de har købt en anden position, så mit regnestykke er ikke længere præcist. Er der ikke købt en anden position, så er værdien under likvide midler, så det har ikke den store betydning i forhold til kapitalberedskabet.

Skal jeg kritisere NM for noget, så er det at man ikke kommer med børsmeddelelser når man køber/sælger positioner, og det kommer jeg til at stille et spørgsmål til bestyrelsen vedrørende på en kommende generalforsamling. Et salg af Vestas-positionen går rimelig langt tilbage, og der er realiseret en ret stor gevinst, og på den baggrund BØR man som noteret selskab komme med en fondsbørsmeddelelse. Det er vel egentlig også i selskabets interesse, at man kan meddele markedet, at man har en realiseret gevinst på 10-12 mio. kr.




11/5 2020 12:11 TheMightyStockFather 184182



Kan se, at North Media også har solgt ud af PayPal - den er ellers steget godt her i maj.

Men NM har gjort det godt og flot med deres aktieportefølje!

Enig i, at en større åbenhed/aktualitet vedr. deres værdipapirer ville gavne. Især fordi vi taler så stor summer.

TMSF



23/5 2020 19:31 184353



Efter fredagens luk i US, så er NM's værdipapirbeholdning nu oppe på en værdi der siger ca. 431 mio. kr.
Det er 4 mio. kr. fra da den omkring 15. februar 2020 var i ATH på ca. 435 mio. kr.
På det tidspunkt lå kursen omkring 60 med en storaktionær der solgte ud og holdt kursen på 60.

Deres kerneforretning er klart forbedret efter de har solgt aviserne fra som var lidt af en klods om benet, og Bekey ser ud til at være langt foran deres prognoser og giver formodentlig allerede overskud i 2020.
FK Distribution bliver ved med at reducere omkostninger, så afkastet bliver højere.

Nu hvor de mørke skyer ligesom er trukket fra, og man kan konstatere, at Covid-19 ikke rigtig har haft den store betydning for North Media, så bør markedet værdiansætte selskabet til en fair value.

Jeg vil gerne starte ud med den fair kurs jeg havde før Covid-19. Kurs 80 med den nuværende værdi af deres værdipapirbeholdning.



24/5 2020 14:36 TheMightyStockFather 284357



Ja, super flot comeback i aktieporteføljen hos North Media. Genmab og Amazons stigninger hjælper ekstra på det samlede regnestykket. 431 mio. kr. i puljen er mange mange penge.

Spændende om/hvornår NM er nødt til at finde et par nye - billigere - aktier, hvor der kan forventes stigninger i?

Den overvejende del af aktiernes sammensætning har længe været som nu, så det er jo ulogisk at forvente samme stigningstakter i al fremtid. Så måske NM allerede er på udgik efter nogle 'billige' papirer?
NM har de seneste 2 år, har været rigtig gode til at rykke på aktier, der har kastet lidt ekstra af sig.

Er personligt meget spændt på udviklingen - og indtjeningen - i Lead Supply (50 % ejerskab). Måske udrulningen i flere europæiske lande koster, men mon ikke, der ruller lidt baglæns også.

Som tidligere nævnt er NM spændende at følge, da her sker en stor transformation af selskabet. Dog må NM godt gøre omtaler af de nye aktiviteter mere informative og gerne ned øget frekvens - det i sig selv vil gøre NM endnu mere interessant for os nuværende aktionærer, men måske vil den del også være med til at udbrede kendskabet til en af fondsbørsens oversete aktier.

TMSF



26/5 2020 04:41 TheMightyStockFather 184382



Stifteren af North Media, Richard Bunck, er i Finans i dag. Hans eget selskab, der også er hovedaktionær i North Media med over 50 %, er nu god for 650 mio. kr. Flot gået.

Læs artiklen her:
https://finans.dk/erhverv/ECE12163764/80aarig-erhvervsmand-er-nu-god-for-650-millioner/?ctxref=forside

TMSF



26/5 2020 12:43 084392



Tak for linket.

NM's værdipapirbeholdning er dags dato i ATH, og den bliver yderligere forbedret når US åbner.

Jeg tvivler på den holder ret længe i den nuværende kurs og jeg tror også det bliver en kort periode den bliver handlet i 50'erne.




TRÅDOVERSIGT