"Antal år på arbejdsmarkedet og pensionsopsparing bliver afgørende for 'Arne'-pension
1,5 milliard skal komme fra en ekstra skat på banker. Og et tilsvarende beløb skal komme ved at rulle skatteletelser på høje aktieindkomster tilbage og fjerne muligheden for, at virksomheder kan trække store lønninger fra."
Føj siger jeg bare!
1,5 milliard skal komme fra en ekstra skat på banker. Og et tilsvarende beløb skal komme ved at rulle skatteletelser på høje aktieindkomster tilbage og fjerne muligheden for, at virksomheder kan trække store lønninger fra."
Føj siger jeg bare!
17/8 2020 15:10 exitnu 0
85873 Glemte lige kilde: https://www.dr.dk/nyheder/politik/antal-aar-paa-arbejdsmarkedet-og-pensionsopsparing-bliver-afgoerende-arne-pension
"Ancienniteten på arbejdsmarkedet bliver udregnet på baggrund af oplysninger fra ATP."
Dvs. hvis man har knoklet en vis legemsdel som selvstændig igennem en lang årerække så er der ikke noget at komme efter ....
Dvs. hvis man har knoklet en vis legemsdel som selvstændig igennem en lang årerække så er der ikke noget at komme efter ....
En del af finansieringen af ovennævnte, bør ske ved langt større bøder for bandekriminalitet, narkohandel, voldtægter, vold, overfald, skattesvig, vanvidskørsel, kørsel uden kørekort og andet grov kriminalitet.
Det giver jo ikke noget af betydning. Dem der laver disse ting ejer jo ikke noget "officielt".
Kriminalitet koster samfundet milliarder af kroner - og gør gader og stræder utrygge. En effektiv investering i kriminalitetsforebyggelse, vil kunne spare samfundet for milliarder af kroner. De store omkostninger fængsler, politi og advokater etc. skal ned.
De besparelser kan overføres til "Arne og det stigende antal ældre", som i fremtiden skal gå på pension pga. nedslidning o.lign.
De besparelser kan overføres til "Arne og det stigende antal ældre", som i fremtiden skal gå på pension pga. nedslidning o.lign.
17/8 2020 21:23 Pappano 085907 Rambøll har i en rapport anslået, at vold alene koster samfundet 2.3 milliarder kr. årligt.
Hertil kommer store mia. omkostninger til andre former for kriminalitet. Det er der ikke råd til i fremtiden
Hertil kommer store mia. omkostninger til andre former for kriminalitet. Det er der ikke råd til i fremtiden
hvad er det for en skat?
"rulle skatteletelser på høje aktieindkomster tilbage"
"rulle skatteletelser på høje aktieindkomster tilbage"
"Socialdemokratiet sætte skatten på aktieindkomster over de 54.000 kr. op til 45 pct."
https://www.berlingske.dk/dine-penge/dansk-aktieskat-kan-blive-naesten-dobbelt-saa-hoej-som-oecd-gennemsnit
https://www.berlingske.dk/dine-penge/dansk-aktieskat-kan-blive-naesten-dobbelt-saa-hoej-som-oecd-gennemsnit
Hvorfor forhøjede man ikke i stedet den lave sats på 27%, det ville give et meget større provenue?
17/8 2020 16:38 exitnu 085879 "Gennemsnittet for samtlige OECD lande er på 23,8 pct. Det vil sige, at den nuværende danske aktieskat er 18 procentpoint højere end gennemsnittet for alle landene i OECD."
17/8 2020 16:51 koden 085880 Ikke at jeg skal forsvare det. Men der er jo "kun" den høje aktieskat de vil hæve.
Jeg vil tro det rammer de færreste Danskere.
Jeg vil tro det rammer de færreste Danskere.
17/8 2020 17:00 binvest 085881 Jeg synes ikke, at det er overraskende, at aktieskatten forhøjes for at finansiere Arnes pension.
Til gengæld er dit argument "at det rammer de færreste" da vildt underligt, og svare til at man sagde dem i "Frederikshavn skulle betale" eller "de rødhårede skulle betale" alene fordi, det er de færreste.
Til gengæld er dit argument "at det rammer de færreste" da vildt underligt, og svare til at man sagde dem i "Frederikshavn skulle betale" eller "de rødhårede skulle betale" alene fordi, det er de færreste.
Den rammer jo mig selv. Jeg ved ikke hvor mange der betaler den høje.
Men jeg synes også 42 er for meget.
Men om den er 42 eller 45 betyder ikke så meget.
Hvis det kan få noget andet igennem så fint med mig.
i det hele taget synes jeg diff. % er skørt.. en fast skat og ikke alt det bøvl.
Men jeg synes også 42 er for meget.
Men om den er 42 eller 45 betyder ikke så meget.
Hvis det kan få noget andet igennem så fint med mig.
i det hele taget synes jeg diff. % er skørt.. en fast skat og ikke alt det bøvl.
En forhøjelse af aktieskat rammer mange fler end du tror.
Røde Mor Mette begynder nu at vise sit ansigt. Højere skatter og afgifter, mindre selvstændighed.
Røde Mor Mette begynder nu at vise sit ansigt. Højere skatter og afgifter, mindre selvstændighed.
Hun har aldrig lagt skjul på, at "de rige" bør betale mere i skat, og at fællesskabet skal have øget magt. Man kan vel ikke kritisere, at hun gennemfører den politik, hun er valgt på?
Tid til at rejse ud af landet....
Århh nej. Jeg ER jo allerede rejst ud....
Århh nej. Jeg ER jo allerede rejst ud....
17/8 2020 19:51 Cloverfield 685895 Ja, det er præcis det. De rige er allerede flyttet til Schweiz - eller på vej - spørg bare Pernille Vermunds mand. De skal nok sørge for, at få tilpasset deres skattebetalinger.
Det kan så stadig undre mig at store gevinster gjort på dele af ejendomsmarkedet overhovedet ikke bliver diskuteret.
Det kan så stadig undre mig at store gevinster gjort på dele af ejendomsmarkedet overhovedet ikke bliver diskuteret.
Til bgadk.
I lyset af de mange indlæg i denne tråd, som jo
handler om en mer beskatning som er latterlig lav i forhold til hvad vi må vente i en nær fremtid, så er jeg også særdeles smilende som bosiddende i udlandet. Hvis præmisserne er i orden, så kan jeg kun anbefale Danexit (desværre).
I lyset af de mange indlæg i denne tråd, som jo
handler om en mer beskatning som er latterlig lav i forhold til hvad vi må vente i en nær fremtid, så er jeg også særdeles smilende som bosiddende i udlandet. Hvis præmisserne er i orden, så kan jeg kun anbefale Danexit (desværre).
Det værste ved det her er det politiske, og her tænker jeg ikke partipolitik, men at politikerne ikke kan indse hvor de tidligere har fejlet, og derfor ikke vil rette op på tidligere fejl.
Vi har allerede en pension til personer som Arne, som er blevet slidt ned på arbejdsmarkedet inden at have nået pensionsalderen: Førtidspensionen.
Men i realiteten fungerer førtidspensionen ikke, og det skyldes de økonomiske incitamenter kommunerne har, og simpel kassetænkning.
Problemet er, at det er langt billigere for en kommune at have en borger på bistandshjælp end på førtidspension. Det skyldes især at statens tilskud til kommunerne for modtagere af bistandshjælp er større end for modtagere af førtidspension.
Men det er kommunen der skal beslutte om en borger kan få førtidspension. Da førtidspension er så meget dyrere for kommunen end bistandshjælp vil kommunen naturligvis gøre alt for at undgå, at en nedslidt borger på bistandshjælp får førtidspension.
Det er årsagen til, at vi hører historier om borgere der ikke længere kan arbejde, men i stedet køres igennem det ene håbløse ressourceforløb efter det andet.
Problemet med Arne og andre i hans situation kunne løses langt mere elegant uden at øge skatterne: Hvis statens refusion til kommunerne for borgere på bistandshjælp blev sænket så kommunernes udgifter til borgere på bistandshjælp var de samme som for borgere på førtidspension, ville Arne og andre i hans situation kunne gå på pension. Og samtidig kunne vi undgå de store offentlige omkostninger med åbenlyst håbløse ressourceforløb.
Men politikerne i begge sider af salen vil ikke indrømme de har lavet en fejl her. Så de ignorerer denne problematik, og forsøger i stedet at vise "handlekraft" ved at indføre nye skatter.
Vi har allerede en pension til personer som Arne, som er blevet slidt ned på arbejdsmarkedet inden at have nået pensionsalderen: Førtidspensionen.
Men i realiteten fungerer førtidspensionen ikke, og det skyldes de økonomiske incitamenter kommunerne har, og simpel kassetænkning.
Problemet er, at det er langt billigere for en kommune at have en borger på bistandshjælp end på førtidspension. Det skyldes især at statens tilskud til kommunerne for modtagere af bistandshjælp er større end for modtagere af førtidspension.
Men det er kommunen der skal beslutte om en borger kan få førtidspension. Da førtidspension er så meget dyrere for kommunen end bistandshjælp vil kommunen naturligvis gøre alt for at undgå, at en nedslidt borger på bistandshjælp får førtidspension.
Det er årsagen til, at vi hører historier om borgere der ikke længere kan arbejde, men i stedet køres igennem det ene håbløse ressourceforløb efter det andet.
Problemet med Arne og andre i hans situation kunne løses langt mere elegant uden at øge skatterne: Hvis statens refusion til kommunerne for borgere på bistandshjælp blev sænket så kommunernes udgifter til borgere på bistandshjælp var de samme som for borgere på førtidspension, ville Arne og andre i hans situation kunne gå på pension. Og samtidig kunne vi undgå de store offentlige omkostninger med åbenlyst håbløse ressourceforløb.
Men politikerne i begge sider af salen vil ikke indrømme de har lavet en fejl her. Så de ignorerer denne problematik, og forsøger i stedet at vise "handlekraft" ved at indføre nye skatter.
Jeg ved snart ikke...
Kender nu en del der har fået førtidspension meget nemt.
Selvom de kun er 18 og godt kunne have en eller anden funktion i arb. markedet.
Kender nu en del der har fået førtidspension meget nemt.
Selvom de kun er 18 og godt kunne have en eller anden funktion i arb. markedet.
Ja, det er der desværre en del eksempler på. Og de er nok en årsag til at mange politikere ikke vil gøre det lettere at få førtidspension.
Men det ændrer ikke ved at det er billigere for kommunerne at fastholde borgere i bistandshjælp, selvom de er så nedslidte, at det ville være rimeligt at give dem førtidspension.
Og her kommer kassetænkningen ind. Kommunerne kan bruge en masse penge på at holde borgere på kontanthjælp frem for at give dem førtidspension, selvom de burde have det. Så længe kommunens udgifter til åbenlyst håbløse ressource- og udredningsforløb er mindre end merudgiften til førtidspension har kommunen et incitament til at bruge de penge, selvom de brugte penge hverken hjælper borgeren eller samfundet.
Her tror jeg der kunne spares mange penge ved at sænke statens refusion til kommunerne for borgere på bistandshjælp.
Det ville hjælpe nedslidte borgere der reelt fortjener førtidspension. Og det ville også give kommunerne et incitament til at give deres borgere på kontanthjælp en reel hjælp til at komme væk fra kontanthjælpen.
Pengene bliver ikke sparet ved at staten betaler mindre til kommunerne, men ved at kommunernes økonomiske incitament ændres til gavn for den samlede samfundsøkonomi.
Specielt ved at håbløse ressource- og udredningsforløb ikke længere kan betale sig for kommunerne, men også ved at kommunerne får et større økonomisk incitament til at få deres borgere væk fra kontanthjælpen.
Men det ændrer ikke ved at det er billigere for kommunerne at fastholde borgere i bistandshjælp, selvom de er så nedslidte, at det ville være rimeligt at give dem førtidspension.
Og her kommer kassetænkningen ind. Kommunerne kan bruge en masse penge på at holde borgere på kontanthjælp frem for at give dem førtidspension, selvom de burde have det. Så længe kommunens udgifter til åbenlyst håbløse ressource- og udredningsforløb er mindre end merudgiften til førtidspension har kommunen et incitament til at bruge de penge, selvom de brugte penge hverken hjælper borgeren eller samfundet.
Her tror jeg der kunne spares mange penge ved at sænke statens refusion til kommunerne for borgere på bistandshjælp.
Det ville hjælpe nedslidte borgere der reelt fortjener førtidspension. Og det ville også give kommunerne et incitament til at give deres borgere på kontanthjælp en reel hjælp til at komme væk fra kontanthjælpen.
Pengene bliver ikke sparet ved at staten betaler mindre til kommunerne, men ved at kommunernes økonomiske incitament ændres til gavn for den samlede samfundsøkonomi.
Specielt ved at håbløse ressource- og udredningsforløb ikke længere kan betale sig for kommunerne, men også ved at kommunerne får et større økonomisk incitament til at få deres borgere væk fra kontanthjælpen.
Det er ikke fordi politikkerne er dumme eller ikke vil indrømme fejl. Det er fordi den tidligere ordning, hvor kommunerne fik betalt førtidspensionen af Staten, fik dem til at sende en hel masse bistandsmodtagere på førtidspension. Ikke smart, at pensionere alle de folk som ikke gider arbejde og gør sig helt umulige.
Filosofien var (og er) at gøre det til en dårlig forretning for kommunerne at sende folk på førtidspension og så det i stedet var en bedre forretning for kommunerne (som er tættere på borgeren) at resocialisere og rehabilitere borgeren, så de kan komme tilbage i arbejde.
Resultatet er selvfølgelig at ingen får førtidspension (heller ikke dem som er uhelbredeligt syge eller helt nedslidte) og at alle uanset reelle fremtidsudsigter sendes igennem en masse forløb.
Jeg tror ikke der er nogen nem løsning på det problem. Måske kunne man sige at KUN en række meget hårde handicaps kunne give førtidspension. Alle andre skulle igennem nogle få forløb, men så ellers parkeres på en ny pensionsordning. Denne ordning skulle INGEN tillæg have, og grundlæggende være så lav, at det er svært at leve af den. Folk som enten ødelægger sig selv (stofmisbrugere) eller folk som ikke GIDER arbejde og som derfor opfinder en række fysiske og psykiske diagnoser, eller folk som simpelthen er meget svagelige og lider af alt muligt, kan få denne ydelse. Lav, men uden at blive besværet.
Med en lavere ydelse, så vil den ikke være særligt attraktiv, men man ville ikke dø af sult.
Filosofien var (og er) at gøre det til en dårlig forretning for kommunerne at sende folk på førtidspension og så det i stedet var en bedre forretning for kommunerne (som er tættere på borgeren) at resocialisere og rehabilitere borgeren, så de kan komme tilbage i arbejde.
Resultatet er selvfølgelig at ingen får førtidspension (heller ikke dem som er uhelbredeligt syge eller helt nedslidte) og at alle uanset reelle fremtidsudsigter sendes igennem en masse forløb.
Jeg tror ikke der er nogen nem løsning på det problem. Måske kunne man sige at KUN en række meget hårde handicaps kunne give førtidspension. Alle andre skulle igennem nogle få forløb, men så ellers parkeres på en ny pensionsordning. Denne ordning skulle INGEN tillæg have, og grundlæggende være så lav, at det er svært at leve af den. Folk som enten ødelægger sig selv (stofmisbrugere) eller folk som ikke GIDER arbejde og som derfor opfinder en række fysiske og psykiske diagnoser, eller folk som simpelthen er meget svagelige og lider af alt muligt, kan få denne ydelse. Lav, men uden at blive besværet.
Med en lavere ydelse, så vil den ikke være særligt attraktiv, men man ville ikke dø af sult.
Du har en god pointe omkring det tidligere problem med at kommunerne bare sendte alle og enhver på førtidspension fordi det var billigere for kommunerne.
Den situation skal vi naturligvis ikke tilbage til. Derfor synes jeg det stadig bør være marginalt dyrere for kommunerne at have en borger på førtidspension end kontanthjælp.
Nøgleordet her er "marginalt". Når det er marginalt dyrere for kommunerne har de et incitament til at undersøge ordentligt om borgeren virkelig fortjener førtidspension. Men det kan så ikke længere betale sig for kommunen at køre en oplagt nedslidt borger gennem det ene åbenlyst håbløse ressourceforløb efter det andet.
Problemet er efter min mening at man efter at alt for mange blev sendt på førtidspension overreagerede. I dag er det så meget billigere for kommunerne at fastholde en nedslidt borger på kontanthjælp, at rigtigt mange penge spildes på håbløse ressourceforløb og den tilhørende sagsbehandling. Det er spildte penge, men det kan betale sig for kommunerne.
Selv foretrækker jeg simple økonomiske incitamenter fremfor komplekse regelsæt. Når reglerne er komplekse er det ofte muligt at finde huller i dem, så de kan udnyttes på måder man ikke havde tænkt på.
Jeg har sympati med Regeringens ide om, at borgere der gennem et langt arbejdsliv har bidraget positivt til samfundet kan gå på pension selvom de ikke har nået den formelle pensionsalder. Der er forskel på mureren der begyndte som lærling i en alder af 16 og har arbejdet lige siden, og så akademikeren der først begyndte at arbejde som 26-årig.
Andre lande vi sammenligner os med har en regel om, at man kan gå på pension når man har været på arbejdsmarkedet i f.eks. 45 år. En simpel lovgivning ville være at give folk ret til folkepension når de har været i arbejdsmarkedet i 45 år, uanset deres alder.
Men sådan tænker Regeringen ikke. Der skal være detail-regulering, millimeter-retfærdighed, og komplekse regler der kræver en masse offentlige ressourcer at administrere.
Den situation skal vi naturligvis ikke tilbage til. Derfor synes jeg det stadig bør være marginalt dyrere for kommunerne at have en borger på førtidspension end kontanthjælp.
Nøgleordet her er "marginalt". Når det er marginalt dyrere for kommunerne har de et incitament til at undersøge ordentligt om borgeren virkelig fortjener førtidspension. Men det kan så ikke længere betale sig for kommunen at køre en oplagt nedslidt borger gennem det ene åbenlyst håbløse ressourceforløb efter det andet.
Problemet er efter min mening at man efter at alt for mange blev sendt på førtidspension overreagerede. I dag er det så meget billigere for kommunerne at fastholde en nedslidt borger på kontanthjælp, at rigtigt mange penge spildes på håbløse ressourceforløb og den tilhørende sagsbehandling. Det er spildte penge, men det kan betale sig for kommunerne.
Selv foretrækker jeg simple økonomiske incitamenter fremfor komplekse regelsæt. Når reglerne er komplekse er det ofte muligt at finde huller i dem, så de kan udnyttes på måder man ikke havde tænkt på.
Jeg har sympati med Regeringens ide om, at borgere der gennem et langt arbejdsliv har bidraget positivt til samfundet kan gå på pension selvom de ikke har nået den formelle pensionsalder. Der er forskel på mureren der begyndte som lærling i en alder af 16 og har arbejdet lige siden, og så akademikeren der først begyndte at arbejde som 26-årig.
Andre lande vi sammenligner os med har en regel om, at man kan gå på pension når man har været på arbejdsmarkedet i f.eks. 45 år. En simpel lovgivning ville være at give folk ret til folkepension når de har været i arbejdsmarkedet i 45 år, uanset deres alder.
Men sådan tænker Regeringen ikke. Der skal være detail-regulering, millimeter-retfærdighed, og komplekse regler der kræver en masse offentlige ressourcer at administrere.
Jeg er enig i at i den ideelle verden, så laves systemerne sådan at alle har incitament (økonomisk og på anden måde) til at handle samfundsgavnligt, fremfor at begynde at detailregulere.
Meeen, det er godt nok en svær balance at finde, at kunne skrue et økonomisk system sammen, som rammer at det godt kan betale sig for kommunerne at aktivere dem som kan aktiveres, og give førtidspension til dem som ikke kan (eller ikke vil) i arbejde...
Hvis man læser noget af den social antropologiske forsknings litteratur om emnet, så er bistandsmodtagerne (potentielle førtidspensionister), ofte også meget aktive og smarte aktører, som prøver at sno sig igennem systemet og maksimere deres udbytte.
Jeg ville nok gå mere "Bare-bones" på vores sikkerhedsnet, og give en større rolle til at man kan eksistere med selv lave indkomster fremfor at man skal reguleres og støttes efter et større regelsæt, som prøver at sikre at alle får det de skal have til et behageligt liv, uden at det bliver ekstravagant eller giver anledning til misundelse fra dem som betaler...
Men det er en længere diskussion.
Meeen, det er godt nok en svær balance at finde, at kunne skrue et økonomisk system sammen, som rammer at det godt kan betale sig for kommunerne at aktivere dem som kan aktiveres, og give førtidspension til dem som ikke kan (eller ikke vil) i arbejde...
Hvis man læser noget af den social antropologiske forsknings litteratur om emnet, så er bistandsmodtagerne (potentielle førtidspensionister), ofte også meget aktive og smarte aktører, som prøver at sno sig igennem systemet og maksimere deres udbytte.
Jeg ville nok gå mere "Bare-bones" på vores sikkerhedsnet, og give en større rolle til at man kan eksistere med selv lave indkomster fremfor at man skal reguleres og støttes efter et større regelsæt, som prøver at sikre at alle får det de skal have til et behageligt liv, uden at det bliver ekstravagant eller giver anledning til misundelse fra dem som betaler...
Men det er en længere diskussion.
"Månedlig indtægt for en enlig mor med 2 børn på kontanthjælp."
Eksemplet er nok omkring 1 år gammelt, men illustrere godt hvorfor en enlig mor med 2 børn på kontanthjælp ikke har incitament til at flytte sig.
--
Månedlig indtægt for en enlig mor med 2 børn på kontanthjælp.
En enlig mor modtager 14575,- brutto, netto ca. 10539,-.
Børnepenge fra kommunen: 2599,-.
Børnepenge fra faderen: 2614,-
Husleje: eks. 7500,- for 110 m2 giver 3515,- i boligydelse
Man kan søge børnetilskud som reelt enlig forsørger: 1339, -pr. barn pr. kvartal, samt ekstra børnetilskud på 1365,- pr. kvartal pr. familie. Dvs. 1348,- pr. måned.
10539 + 2398 + 2614+ 3515 + 1348 = kr. 20.414,- pr. måned netto efter skat.
Det giver 244.968,- netto om året med en boligleje på 91.900,-
Det giver til forbrug og udgifter 153.068,- pr. år / 12.756,- pr. Måned.
Du må selv vurdere, hvad du mener gratis vuggestue, børnehave, SFO koster samfundet.
Andre familier betaler selv disse ting, men egenbetalingen vil med et slag på tasken vil være 6000,- for alle 3 børn netto vel at mærke. Familier får heller ikke boligydelse.
--
Enlig med 2 børn med lavtlønnet arbejde:
Bruttoløn: 19.700,- (122,80,- i timen)
Pensionsbidrag egen andel: 4 % af bruttoløn 19.700: = 788,-
Pensionsbidrag arbejdsgiver andel: 8 % af bruttoløn 19.700: = 1576,-
ATP: 95,-
Bruttoløn efter (pension og ATP) 19.700,- - (0,04 x 19.235,- + 95,-) = 18.817,-
AMB 8% af 18817,- = 1505,-
Skattepligtig indkomst: 18.817,- - 1.505,-= 17.312,-
Beskæftigelsesfradrag 8,3% af bruttoløn (- pension og ATP) dvs. 18.817,- = 1562,-
Enlige kan få et beskæftigelsesfradrag på yderligere (2016: 5,6%)
Man skal vist selv søge om det, hvor mange ved det?
Beskæftigelsesfradrag 5,6% = 18.817 x 0,056 = 1054,-
A-kasse HK : 472,-
Personfradrag: 3667,-
Fradrag ialt: 1562,- + 1054,- + 3667,- + 472,- = 6755,-
37% Skat af (18817- 6755) = 12062= 4463,-
Nettoløn: 18817- 4310 =14.354,-
Transport 600,- + A-kasse = 1072,-
Netto efter A-kasse og transport: (14051,- - 1072,-) = 13.282,-
Husleje: eks. 7500,- for 110 m2 giver 3515,- i boligydelse
Børnepenge fra kommune: 2.399,-
Børnepenge fra fædre: 2.614,-
Man kan søge børnetilskud som reelt enlig forsørger: 1339, -pr. barn pr. kvartal, samt ekstra børnetilskud på 1365,- pr. kvartal pr. familie. Dvs. 1348,- pr. måned.
Kriterierne for at søge om ekstra børnetilskud, kender jeg ikke. (1348,- pr. måned)
13.282,- + 3.515,- + 2.399,- + 2.614,- = 21.810,- (+ evt. 1348,-) (23.158,-)
Den enlige her med arbejde har måske en egenbetaling til vuggestue, børnehave, SFO, jeg tvivler dog.
Eksemplet er nok omkring 1 år gammelt, men illustrere godt hvorfor en enlig mor med 2 børn på kontanthjælp ikke har incitament til at flytte sig.
--
Månedlig indtægt for en enlig mor med 2 børn på kontanthjælp.
En enlig mor modtager 14575,- brutto, netto ca. 10539,-.
Børnepenge fra kommunen: 2599,-.
Børnepenge fra faderen: 2614,-
Husleje: eks. 7500,- for 110 m2 giver 3515,- i boligydelse
Man kan søge børnetilskud som reelt enlig forsørger: 1339, -pr. barn pr. kvartal, samt ekstra børnetilskud på 1365,- pr. kvartal pr. familie. Dvs. 1348,- pr. måned.
10539 + 2398 + 2614+ 3515 + 1348 = kr. 20.414,- pr. måned netto efter skat.
Det giver 244.968,- netto om året med en boligleje på 91.900,-
Det giver til forbrug og udgifter 153.068,- pr. år / 12.756,- pr. Måned.
Du må selv vurdere, hvad du mener gratis vuggestue, børnehave, SFO koster samfundet.
Andre familier betaler selv disse ting, men egenbetalingen vil med et slag på tasken vil være 6000,- for alle 3 børn netto vel at mærke. Familier får heller ikke boligydelse.
--
Enlig med 2 børn med lavtlønnet arbejde:
Bruttoløn: 19.700,- (122,80,- i timen)
Pensionsbidrag egen andel: 4 % af bruttoløn 19.700: = 788,-
Pensionsbidrag arbejdsgiver andel: 8 % af bruttoløn 19.700: = 1576,-
ATP: 95,-
Bruttoløn efter (pension og ATP) 19.700,- - (0,04 x 19.235,- + 95,-) = 18.817,-
AMB 8% af 18817,- = 1505,-
Skattepligtig indkomst: 18.817,- - 1.505,-= 17.312,-
Beskæftigelsesfradrag 8,3% af bruttoløn (- pension og ATP) dvs. 18.817,- = 1562,-
Enlige kan få et beskæftigelsesfradrag på yderligere (2016: 5,6%)
Man skal vist selv søge om det, hvor mange ved det?
Beskæftigelsesfradrag 5,6% = 18.817 x 0,056 = 1054,-
A-kasse HK : 472,-
Personfradrag: 3667,-
Fradrag ialt: 1562,- + 1054,- + 3667,- + 472,- = 6755,-
37% Skat af (18817- 6755) = 12062= 4463,-
Nettoløn: 18817- 4310 =14.354,-
Transport 600,- + A-kasse = 1072,-
Netto efter A-kasse og transport: (14051,- - 1072,-) = 13.282,-
Husleje: eks. 7500,- for 110 m2 giver 3515,- i boligydelse
Børnepenge fra kommune: 2.399,-
Børnepenge fra fædre: 2.614,-
Man kan søge børnetilskud som reelt enlig forsørger: 1339, -pr. barn pr. kvartal, samt ekstra børnetilskud på 1365,- pr. kvartal pr. familie. Dvs. 1348,- pr. måned.
Kriterierne for at søge om ekstra børnetilskud, kender jeg ikke. (1348,- pr. måned)
13.282,- + 3.515,- + 2.399,- + 2.614,- = 21.810,- (+ evt. 1348,-) (23.158,-)
Den enlige her med arbejde har måske en egenbetaling til vuggestue, børnehave, SFO, jeg tvivler dog.
Dit meget fine indlæg illustrerer to ting:
a) Støtte systemet både for lavtlønnede og bistandsmodtagere er kompliceret med en lang række tillæg eller fradrag som skal søges. Mest kompliceret er bistandsreglerne.
b) Der er ikke den store forskel økonomisk på at arbejde eller blive derhjemme.
a) Støtte systemet både for lavtlønnede og bistandsmodtagere er kompliceret med en lang række tillæg eller fradrag som skal søges. Mest kompliceret er bistandsreglerne.
b) Der er ikke den store forskel økonomisk på at arbejde eller blive derhjemme.
Problemet er i høj grad de komplicerede regler med en lang række fradrag eller tillæg der skal søges. På den ene side kræver det en stor offentlig administration at administrere det, og det er dyrt for os alle sammen. På den anden side er mange af de svageste borgere slet ikke klar over hvilke fradrag eller tillæg de kan søge.
Vores "velfærds"-samfund, som vi har det i dag, fungerer efter min mening ikke specielt godt. Og vi har store udgifter til administration af de komplicerede regler.
Jeg får nok tæsk for at nævne det her i forummet. Men jeg har en simpel løsning: Borgerløn.
Hvis enhver borger - rig eller fattig, og uden at der stilles spørgsmål eller krav - får udbetalt nok til at man netop kan overleve på et minimum kunne det offentlige spare en masse penge ved at stoppe en del andre ordninger:
Der ville ikke længere være brug for bistandshjælp, og alle direkte og indirekte udgifter til administration af den ville forsvinde.
Folkepensionen og andre offentlige pensioner kunne forsvinde. Hvis man vil have en ekstra god pension må man selv spare op til det.
Ingen grund til at staten skal betale til arbejdsløse. Folk kan stadig købe en privat forsikring. Og så undgår vi de store offentlige omkostninger til det system.
Jeg kunne blive ved, for der er så mange offentlige tilskudsordninger, at jeg ikke har styr på dem alle. Og skulle jeg nævne alle jeg kender til ville mit indlæg her blive alt for langt.
Vores "velfærds"-samfund, som vi har det i dag, fungerer efter min mening ikke specielt godt. Og vi har store udgifter til administration af de komplicerede regler.
Jeg får nok tæsk for at nævne det her i forummet. Men jeg har en simpel løsning: Borgerløn.
Hvis enhver borger - rig eller fattig, og uden at der stilles spørgsmål eller krav - får udbetalt nok til at man netop kan overleve på et minimum kunne det offentlige spare en masse penge ved at stoppe en del andre ordninger:
Der ville ikke længere være brug for bistandshjælp, og alle direkte og indirekte udgifter til administration af den ville forsvinde.
Folkepensionen og andre offentlige pensioner kunne forsvinde. Hvis man vil have en ekstra god pension må man selv spare op til det.
Ingen grund til at staten skal betale til arbejdsløse. Folk kan stadig købe en privat forsikring. Og så undgår vi de store offentlige omkostninger til det system.
Jeg kunne blive ved, for der er så mange offentlige tilskudsordninger, at jeg ikke har styr på dem alle. Og skulle jeg nævne alle jeg kender til ville mit indlæg her blive alt for langt.
Capital Gains Tax on Shares in the EU Anno 2020
https://www.pkf.com/media/10045727/capital-gain-tax-on-shares-in-the-eu-1.pdf
(pdf-dok.)
https://www.pkf.com/media/10045727/capital-gain-tax-on-shares-in-the-eu-1.pdf
(pdf-dok.)
18/8 2020 13:49 Stockwatch1 185927 Sparekassechef om ny særskat: "Så kan vi opkræve pengene hos Arne."
Fra Finanswatch.
LOL
Fra Finanswatch.
LOL
Sådan en platugle, hvordan kan han være sparekassechef? Der trænger tydeligvis til at blive skiftet lidt ud i den branche.
Udsigt til højere skat på aktiegevinster: Regeringen vil skrue skattesats op - kan ramme 90.000 aktieejere
https://borsen.dk/nyheder/investor/udsigt-til-hojere-skat-paa-aktiegevinster-regeringen-vil-skrue-skattesats-op-kan-ramme-90000-aktieejere
https://borsen.dk/nyheder/investor/udsigt-til-hojere-skat-paa-aktiegevinster-regeringen-vil-skrue-skattesats-op-kan-ramme-90000-aktieejere
18/8 2020 18:47 Helge Larsen/PI-redaktør 385944 Koster danske aktionærer 21 mia.
https://ugebrev.dk/featured/regeringens-pensionsplan-koster-danske-aktionaerer-21-mia/
https://ugebrev.dk/featured/regeringens-pensionsplan-koster-danske-aktionaerer-21-mia/
Tåbelig artikel.
Når det handler om aktier koster det kun når du køber og evt. når du sælger. Useriøst og postulerende, uanset om man er enig eller uenig i det politiske forslag.
Når det handler om aktier koster det kun når du køber og evt. når du sælger. Useriøst og postulerende, uanset om man er enig eller uenig i det politiske forslag.
23/8 2020 08:51 Pappano 086140 Regeringen bør tvinges til at have mere fokus på inddrivelse af de 130 milliarder kr., som befolkningen som skylder det offentlige.
De fleste er sikkert enige med professor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet, når han kalder det »sindssygt vigtigt« for samfundet, at gælden til det offentlige, som sidste år rundede 130 milliarder kroner, bliver inddrevet.
Det løser problemet med finansieringen af pensionen til Arne og de øvrige "nedslidte", der får behov for en tidligere pension i fremtiden.
De fleste er sikkert enige med professor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet, når han kalder det »sindssygt vigtigt« for samfundet, at gælden til det offentlige, som sidste år rundede 130 milliarder kroner, bliver inddrevet.
Det løser problemet med finansieringen af pensionen til Arne og de øvrige "nedslidte", der får behov for en tidligere pension i fremtiden.
23/8 2020 09:41 Occam 086141 De 130 mia er da et flot tal; men "kursværdien" er opgjort til 26 mia. ( https://www.skm.dk/media/7083/danskernes-gaeld-moenstre-i-gaelden-til-det-offentlige.pdf s.15) Hvilket afspejler, at skylderen ganske enkelt ikke har nogen penge.
Endvidere er det ikke "befolkningen", der skylder alle pengene. En stor del af tilvæksten i gælden er moms, A-skat og selskabsskat ( s. 9 ), altså penge som firmaer ikke har betalt
Endvidere er det ikke "befolkningen", der skylder alle pengene. En stor del af tilvæksten i gælden er moms, A-skat og selskabsskat ( s. 9 ), altså penge som firmaer ikke har betalt
23/8 2020 10:21 Pappano 086144 Ja, der skulle selvfølgelig stå "danskere og virksomheder" - og ikke "befolkningen".
Min irritation skyldes, at inddrivelsen i de seneste år er druknet i massevis af undskyldninger, tomme ord og bortforklaringer o.lign. frem for konkrete diskussioner om handlingsmuligheder på trods af IT-problemerne hos SKAT.
Det er "sindssygt vigtigt", at gælden til det offentlige bliver inddrevet, som professor Sten Bønsing understreger. Det sidste var mit eneste budskab i den sammenhæng.
Min irritation skyldes, at inddrivelsen i de seneste år er druknet i massevis af undskyldninger, tomme ord og bortforklaringer o.lign. frem for konkrete diskussioner om handlingsmuligheder på trods af IT-problemerne hos SKAT.
Det er "sindssygt vigtigt", at gælden til det offentlige bliver inddrevet, som professor Sten Bønsing understreger. Det sidste var mit eneste budskab i den sammenhæng.
23/8 2020 11:09 binvest 086149 Det er da vigtigt for tilliden til det offentlige at skat mv. inddrages.
Det har bare ikke noget med emnet i tråden at gøre.
Det har bare ikke noget med emnet i tråden at gøre.
23/8 2020 12:46 Pappano 086154 @biinvest
Det har i høj grad noget med emnet at gøre. Regeringen vil hente pengene på aktiebeskatning og via en ekstra skat til bankerne.
De tør ikke røre nedenstående med en ildtang, fordi antallet af vælgere hos regeringspartierne vil blive reduceret, da ca. 1 million borgere efterhånden skylder penge til det offentlige.
"Milliardgælden eksploderer: Nu skylder en million borgere penge til det offentlige".
https://www.berlingske.dk/politik/milliardgaelden-eksploderer-nu-skylder-en-million-borgere-penge-til-det
Det har i høj grad noget med emnet at gøre. Regeringen vil hente pengene på aktiebeskatning og via en ekstra skat til bankerne.
De tør ikke røre nedenstående med en ildtang, fordi antallet af vælgere hos regeringspartierne vil blive reduceret, da ca. 1 million borgere efterhånden skylder penge til det offentlige.
"Milliardgælden eksploderer: Nu skylder en million borgere penge til det offentlige".
https://www.berlingske.dk/politik/milliardgaelden-eksploderer-nu-skylder-en-million-borgere-penge-til-det
23/8 2020 18:22 binvest 086162 Det er da i høj grad et problem, at der skyldes så meget til det offentlige. Problemet ligger i, at en stor del af gælden får man aldrig ind, fordi systemerne er ineffektiv og skyldnerne er insolvente. Den anden side af problemet er, at vi stadig er mange som troligt betaler vores gæld, men vi mister tilliden til det offentlige, hvis det er op til den enkelte om man vil bidrage til velfærdssamfundet.
De penge der kan indkræves, bør selvfølgelig indkræves, heri er vi helt enige.
Det har dog ikke noget at gøre med finansieringen af Arnes pension. At han f.eks. ikke kan få udbetalt sin pension, fordi Jens Hansen ikke har betalt sin bøde for at køre i Metro uden billet, er helt uden sammenhæng.
De penge der kan indkræves, bør selvfølgelig indkræves, heri er vi helt enige.
Det har dog ikke noget at gøre med finansieringen af Arnes pension. At han f.eks. ikke kan få udbetalt sin pension, fordi Jens Hansen ikke har betalt sin bøde for at køre i Metro uden billet, er helt uden sammenhæng.
23/8 2020 19:27 Pappano 086167 Opfindsomheden og ansvarligheden har været under al kritik hos de skiftende skatteministre.
At ca. 1 million danskere skylder penge til det offentlige, bør få alarmklokkerne til at ringe hos de ansvarlige politikere og embedsmænd. De mangeårige IT-problemer, kan ikke accepteret længere.
Jeg vil på 14 dage kunne finde 50 nøglepersoner, der kan igangsætte opkrævningen af gælden på en hurtig og effektiv måde. Outsourcing er formentlig den eneste mulige løsning, hvis man ikke skal vente 4-5 år eller mere på, at SKAT får helt styr på deres IT-systemer.
At ca. 1 million danskere skylder penge til det offentlige, bør få alarmklokkerne til at ringe hos de ansvarlige politikere og embedsmænd. De mangeårige IT-problemer, kan ikke accepteret længere.
Jeg vil på 14 dage kunne finde 50 nøglepersoner, der kan igangsætte opkrævningen af gælden på en hurtig og effektiv måde. Outsourcing er formentlig den eneste mulige løsning, hvis man ikke skal vente 4-5 år eller mere på, at SKAT får helt styr på deres IT-systemer.
