Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarian Nordic - kronisk undervurderet


86286 Match 26/8 2020 22:19
12
Oversigt

Klokken 17.19 meddelte finanshuset Jefferies, at de - på baggrund af Bavarian Nordics H1 regnskab - hæver kursmålet på aktien til 290 kr. Med andre ord et pænt stykke over dagens slutkurs. Danske Bank har et kursmål på 280 kr. for aktien til sammenligning.

Både meddelelsen om fase3 successen med den frysetørrede MVA-BN Smallpox vaccine burde have givet aktien et boost, for den godkendelse får stor betydning for de fremtidige leverancer til det amerikanske forsvar. Men også den meget positiv H1 meddelelse, samt analytikernes positive udmeldinger burde have givet langt større kursstigninger end de aktuelle.

To amerikanske finansaktører har shortet BN aktien, og egentlig burde de være klar ved købsknappen i de kommende dage for at forhindre større tab på en stigende BN-aktie. Den 19/8 havde Arrowstreet CLP shortet 1,01 % af aktierne i Bavarian Nordic - svarende til ca. 600.000 aktier - og World Quant LLC har reduceret deres shortede andel til 281.205 aktier. Kilde: Finanstilsynet.
Så hvis de ønsker at reducere eller indløse deres shortede aktier vil vi se pæne kursstigninger.

Min - amatørgennemgang - af H1 fra Bavarian Nordic vil ikke resultere i kursgæt. Jeg er enig med ovennævnte analytikere og deres kursmål. Men jeg vil fremhæve et par kontante årsager til mit engagement i Bavarian Nordic - og jeg har øget min beholdning af aktier i de seneste dage.

De rå tal for H1 fortæller, at BN fik en omsætning på ca. 1,1 mia. kr. Et EBITDA på 839 mio. kr. og et nettooverskud på ca. 626 mio. kr. I samme periode 2019 fik BN et underskud på ca. 202 mio. kr. BN forventer en omsætning på ca. 1,9 mia. for hele 2020 og et EBITDA på 675 mio. kr. Og her ligger nok en af årsagerne til, at meddelelsen ikke gav større kurshop: De sætter måske penge til i de sidste 2 kvartaler af 2020. Analytikerne mener her, at BN ser lidt for pessimistisk på udviklingen i salget af vacciner i H2.

Jeg tror, at det også er vigtigt at kigge på udviklingen af de enkelte vaccineprodukter fra Bavarian Nordic.
Rabipur/RabAvert solgte for 360 mio. kr. mod 435 mio. kr. i 2019. Vaccinen er en "rejsevaccine", som bruges når mennesker rejser ud i verden. Encepur solgte for 295 mio. kr. mod 386 mio. i 2019. Smallpox solgte for 320 mio. kr. mod 49 mio. kr. i 2019 og endelig modtog BN 90 mio. kr. for kontraktarbejde i H1 2020. Såfremt Covid19 påvirkninger af rejsemønstre aftager i 2021 - 2022 er det relativt enkelt at sammenregne omsætning for de ovennævnte vacciner. Det bliver givtigt!

Så er der leverancerne til USA. Kun få af indtægterne indregnes i 2020. BN har ordrer på de Jynneos frysetørret koppevaccine på ca. 1,943 mia. kr. som indtægtsføres i 2021 og 2022. Her til kommer en amerikansk option til en værdi af ca. 1,3 mia. kr. i - hvis den effektueres - 2021 - 2022.
Jeg synes i al beskedenhed, at det tyder på store indtægter for Bavarian Nordic i de kommende år.

Sluttelig fortæller BN, at en vaccine mod Covid19 er undervejs. Det vil tage sin tid, men den kan gå hen at blive effektiv. BN søger funding/støtte til arbejdet med vaccinen, og det kan give et pænt tilskud fra bl.a. EU. Vaccinen forventes klar i slutningen af 2021, og indregnes ikke på nogen måde med gæt om værdi. Og det er fornuftigt.

Jeg er meget positiv overfor de kommende ugers kursudvikling i Bavarian Nordic, og som sædvanlig bør alle, der påtænker en investering i selskabet nøje studere H1 meddelelsen og så tage bestik af oplysningerne før køb af aktien.



27/8 2020 19:35 Esset 186315



Giver dig ret, vil hellere købe den her end quantafuel????



TRÅDOVERSIGT