Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Stimulus i USA - Kraften der flytter markedet


87535 Markettimer 12/10 2020 17:26
1
Oversigt

Som jeg tit skriver, så kan de finansielle markeder kun have ét fokus af gangen. Det er ikke altid, at dette fokus er lige logisk, men det er i princippet lige meget.

Pt. er fokus "stimulus i USA" og selv den mindste nyhed eller det svageste rygte kan sende markedet op og ned i en fart.
Her er en video, hvor jeg hurtigt gennemgår problematikkerne i stimulus-debatten i USA lige nu, samt hvorfor det påvirker markedet så meget.




12/10 2020 18:32 bgadk 387540



Først skal jeg igen beklage at jeg ikke ser videoer.... Men jeg vil da gerne tilføje et par kommentarer til stimuli debatten, og hvorfor offentlige økonomiske stimulanser er så vigtige i den nuværende situation.

USA og resten af verden er stadig meget hårdt ramt at de økonomiske konsekvenser af Corona krisen. Ja, noget er kommet tilbage efter forårets nedlukninger, men der stadig meget lang vej op. Mange virksomheder er holdt kørende af statsstøtte, og privat forbruget er holdt oppe af ekstraordinær arbejdsløshedsunderstøttelse.

Mange af disse ordninger er egentlig ophørt i august, men folk og virksomheder har stadig lidt på kistebunden.

Samtidig med denne situation så er skatteindbetalingerne styrtdykket (der skal ikke betales skat af Statsstøtte og med Corona krisen er mange selskabers overskud forsvundet - og dermed skattebetalingerne). Det rammer ikke så meget den føderale regering som kan låne (/trykke penge) så meget den måtte ønske - men lokalregeringerne (Delstater og kommuner) er hårdt ramt. Allerede nu er 900.000 offentlige ansatte fyret, og det bliver kun værre hvis ikke den føderale regering sender store summer til lokalregeringerne - noget Republikanerne ikke ønsker af ideologiske årsager.

Hver dag som går betyder nye fyrringer i de ramte sektorer, og flere konkurser i små og mellemstore virksomheder.
Så stimulans er tvingende nødvendigt hvis ikke USA (og resten af verdens) økonomi ikke skal falde i dyb depression.
Og den skal nok komme - spørgsmålet er bare om den kommer før eller efter valget og om Demokraterne også får flertal i Senatet så de kan tvinge pakken igennem.

Men spekulationerne fortsætter om pakken ikke skulle kunne komme igennem her inden valget.



14/10 2020 20:33 bgadk 187598



Det ser ud som om at vedtagelsen af en ny stimulus pakke, er udskudt til efter valget. Det ser grundlæggende ud til at problemet i sidste ende var Republikanerne i Senatet, som ikke ønsker at følge Trump længere.
Trump ville gerne have haft en ny runde checks med hans navn på, men "prisen" var en pakke som Demokraterne ville designe. Det ville Trump ikke til at starte med, men nu hvor det ser ud til at han vil skrive under på hvad som helst, er det Republikanerne i Senatet som er stopklodsen. De ønsker at kunne blokere en Demokratisk pakke efter valget, og det vil se dumt ud at de støtter Stimulus under Trump, men ikke under Biden...
Så der det bedre at se konsekvent ud mod stimulus, end at lave en aftale nu.
Endnu et tegn på at selv Republikanerne er igang med at gøre klar til 4 år med Biden.

Jeg tror markederne de næste par uger, i højere grad end præsidentvalget, vil have øjnene stift rettet mod Senats valgene i USA.



TRÅDOVERSIGT