Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fonde eller ETF?


87594 melchi0r 14/10 2020 17:29
0
Oversigt

Jeg har pt kun investeret i Sparindex OMX C25, Sparindex Japan Growth, Sparindex Emerging Markets samt Sparindex Globale Akt. Min Risk. Jeg har dog overvejet at kigge lidt imod enten USA eller Tyskland ETF, da jeg har hørt at de har lavere omkostninger. Det eneste der holder mig fra det, er "skat delen". Jeg har i øjeblikket investeret via aktiespare konto igennem saxo bank, og det vil jeg også være de næste par år.
Så hvordan forholder det sig, hvis jeg overvejer at købe ETF i enten Tyskland eller USA? Skal jeg selv indberette noget, eller sker det automatisk? Kan det overhovedet betale sig, når beløbet ikke er højere end 10.000 pga vekselgebyrer osv? Håber der er en garvet investor, der kan hjælpe mig med, at finde hoved og hale i det :)



14/10 2020 22:09 Thorkild01 087599



Jeg TROR ikke, du kan realisere dine planer, hvis du vil benytte din Aktiesparekonto, jf. nedenstående klip:

"Hvad kan jeg investere i?

Igennem kontoen har du mulighed for at investere i danske og udenlandske aktier. Ligeledes har du mulighed for at investere i aktiebaserede investeringsforeninger.

Du kan altså ikke investere i obligationer og de fleste ETF'er. Såfremt en ETF er registeret med beskatning som aktieindkomst, så vil du kunne investere i denne også.

De fleste ETF'er er dog ikke registeret med beskatning som aktieindkomst, hvilket betyder, at du ikke har mulighed for at investere i disse gennem aktiesparekontoen."



14/10 2020 22:40 melchi0r 087600



Tak for svar. Men er der ikke mange ETFer der her i 2020 er begyndt at blive beskattet som aktieindkomst? Synes at skat havde udgivet en liste med en masse ETFer, så det tror jeg godt jeg kan. Hvis jeg altså vælger en af dem. Men hvordan det er med beskatningen, er jeg stadig ikke klar over



15/10 2020 22:03 Insolvens 087639



Lidt i forhold til aktiesparekontoen:

Det er jo ASKL § 5, der regulerer spørgsmålet om, hvad der kan indgå på kontoen - se eventuelt også beskrivelsen fra Skattestyrelsen her: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2284955

Der er foretaget en lovændring med virkning fra indkomståret 2020 med henblik på at sikre, at beskatning vedrørende aktiebaserede investeringsselskaber bliver aktieindkomst og i øvrigt kan indgå på aktiesparekonto.

Fra de almindelige lovbemærkninger:

"...
3.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at afkast fra investeringsselskaber, herunder ETF'er, der overvejende investerer i aktier, for personer skal medregnes ved opgørelse af aktieindkomsten, som det også er tilfældet med afkast fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der overvejende investerer i aktier. Afkast omfatter udbytteudbetalinger og gevinst/tab på aktierne eller investeringsbeviserne i investeringsselskabet som opgjort efter lagerprincippet.

[...]

Det foreslås dog, at definitionen af aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning udbygges med en konsolideringsregel svarende til den, der indgår i forslaget til definition af aktiebaserede investeringsselskaber.
Hvis investeringsselskabet ikke har afgivet en meddelelse om at være aktiebaseret, anses investeringsselskabet for at være obligationsbaseret. Hvis investeringsselskabets anbringelser ikke overholder anbringelsesgrænsen, vil investeringsselskabet skifte status til obligationsbaseret og dermed blive omfattet af den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 19 C. Et statusskift vil i givet fald først skulle have virkning fra det efterfølgende kalenderår. For et dansk investeringsselskab med et indkomstår, der afgiver fra kalenderåret, dog med virkning fra udløbet af selskabets indkomstår. Det foreslås samtidig, at et sådant statusskift ikke i sig selv skal have skattemæssige konsekvenser for investorerne.
Kravet om afgivelse af en meddelelse har til formål at sikre, at det er klart for investor på investeringstidspunktet og for de indberetningspligtige, hvorvidt den givne aktie m.v. er en aktie m.v. i et aktiebaseret eller et obligationsbaseret investeringsselskab. Det er hensigten at etablere en offentlig tilgængelig liste over de investeringsselskaber, der har status som aktiebaserede.
..."


Den liste over aktiebaserede investeringsselskaber, som er omtalt her, afspejler således, hvorvidt selskabet har givet meddelelse om, om det skal anses for aktiebaseret. Og de aktiebaserede investeringsselskaber - herunder ETFer - på den liste må som udgangspunkt kunne indgå på aktiesparekontoen. Listen kan findes her (et excel-ark): https://skat.dk/skat.aspx?oid=2244641

Mvh.

Insolvens



TRÅDOVERSIGT