Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Med fare for ....


9114 Tyregod 28/4 2009 13:07
6
Oversigt

..at blive ragende uvenner med et vist antal skribenter, og særlig een,tillader jeg mig at komme med et råd til de der ønsker at overdrage deres stemmeret til "stengård".

Hvad tænker I på? Overlader I jeres stemmeret til et alias, der dækker over en person I ikke ved hvem er? For mig at se er det utroligt hvad "stengård" kan diske op med af detaljer om finansieringsfarcen, hvor har han de oplysninger fra? Den magtkamp der nu udspiller sig i GES er "stengård" en del af, jeg gætter på at han er ole abildgaard.

Hvem siger at "stengård" ikke også har motiver af mere personlig karakter her? Fuld respekt for at "stengård" vil forsvare sin betydelige aktiepost i GES, men at give ham stemmeretten for jeres aktier, uden at han kan oplyse andet end at han ønsker indsat to UNAVNGIVNE personer i bestyrelsen?

Ja I må meget undskylde, men det virker lige en kende for naivt for mig. I kan da ikke overlade jeres stemmeret til en ukendt person, som I ikke ved hvordan vil agere?? Hvis "Stengård" vil have rådighed over småaktionærers stemmer, så må han give sig til kende med navns nævnelse, det er min opfattelse. Og jeg forstår ikke at aka deltager aktivt i dette. Det gør jeg altså ikke.





28/4 2009 13:16 Hegu 09117



Tyregod....du rejser en relevant problematik.

Jeg kan kun sige, at jeg personligt kender Stengård og hans yndige hustru. Han er på alle måder et godt og redeligt menneske og han er ikke Ole Abildgård.
Prøv at læs nogle af hans mange indlæg om Greentech. Det er en "nørd" og ikke en kold pengemand, som skriver sådanne.

Med hensyn til hans motiver i relation til Greentech, så er det helt klart at få selskabet i god gænge rent ledelses- og driftsmæssigt.

Med venlig hilsen

Hegu



28/4 2009 14:08 Tyregod 09141



hej hegu, jamen tak for forsikringen, men....er det dine blå øjne eller din altid elskværdige stil der skal borge for sandheden i dit udsagn...??

Hvis man vil have stemmeret så må man give sig til kende, og gøre rede for, hvordan man vil forvalte den overdragne ret.

Sådan må det være.

venligst
Tyregod




28/4 2009 13:19 09119



Hej Tyregod, du rager ikke uklar med mig for at rejse dette spørgsmål. Overhovedet ikke.

Lad mig først pointere at jeg alene fører en liste over hvem der kunne ønske at stå sammen, SÅFREMT de er enige i strategien.

Jeg har skrevet at PI gerne vil være motor for at de små aktionærer ikke bliver kørt over af de store.

Dernæst bliver der iøjeblikket IKKE skrevet fuldmagter til nogen, heller ikke stengård. Min liste består både af folk der gerne vil skrive fuldmagt til stengård, folk der selv vil møde op, og folk der vil tegne fuldmagt HVIS de er enige i den fremlagte strategi.

Tilsidst vil jeg også på Stengårds vegne have lov til at sige at han selv har sagt at det bedste er SELV at møde frem på GF.

Situationen i GES er meget speget hvor en masse småaktionærer risikerer at miste store dele af deres ejerandele, hvis en eller anden fraktion får mulighed for en fordelagtig konvertibel mellemfinansiering og kan bytte dette til en attraktiv ejerandel med efterfølgende udvanding af de eksisterende aktionærer.

Så jeg opfatter det vi på PI gør:

Vi stiller vores ressourcer til rådighed for en dialog og mulig alliancedannelsen blandt spredte aktionærer.





28/4 2009 13:23 09120



Iøvrigt skal jeg lige tilføje at jeg kender identiteten bag stengård, og det er IKKE Ole Abildgaard.

Dertil kommer at man IKKE kan overdrage sin fuldmagt til en unavngiven person, så når det formelle kommer på plads vil den del også komme på plads.

For god ordens skyld venter vi alle på en fuldmagtsblanket som kommer til at gælde den nye generalforsamlingen.



28/4 2009 13:56 Tyregod 09132



hej aka, jeg synes i udgangspunktet at ideen med at samle småaktionærer er fremragende. Men det bør i så fald ske til en navngiven person. Som du selv nævner, så er det næppe muligt at overdrage sin stemmeret uden at vide hvem man overdrager den til. Pdas. kan man vel godt forestille sig at ihændehaveren af en fuldmagt, uanset at dennes navn ikke er påført, har retten.
Men det kommer nok på plads. Dernæst bør den der får overdraget stemmeretterne også holdes fast - i hvert fald på et overordnet niveau - på, i hvilken retning man ønsker at selskabet skal udvikle sig.

Det er jo fint nok at du kan oplyse at "stengård" ikke er den eller den. Men har du dybest set dokumentation for dette? Du ved jo heller ikke om jeg er den jeg siger jeg er.

Nå men det var bare lige et par kommentarer.



28/4 2009 14:05 09137



Hej Tyregod. Jeg har mødt Stengård in real life, så ja, jeg kan med 100% sikkerhed sige at han IKKE er Ole Abildgaard. Det har du mit ord på.



28/4 2009 14:06 stengård 09139



vi ved da godt at du er KrystalKuglen... uanset hvilket alias du har valgt herinde - men det har vi da ingen problemer med ? så jo - vi ved godt om du er dig - eller hvordan du formulerer det :) ; men PI faktisk så rummeligt at vi kan let bygones be bygones...



28/4 2009 13:24 stengård 09121



jeg vil gerne citere mig selv:

SV: Farce af en GES Generalforsamling, 26-4 kl. 10:03:03 af stengård
dybest set er jeg helst fri for at skulle have fuldmagter - men det er trods alt bedre end at lade stemmerne gå til spilde.. Mød op - skulle egentlig være mit credo...

Det tager altså lidt tid at få samlet alle trådene - men jeg har da lagt et mindre sammenskriv ud i en nu tråd (for overskuelighedens skyld) jeg er i gang med et familie-projekt de nærmeste timer - så jeg følger op på eventuelle kommentarer senere



28/4 2009 13:42 MammaMia 09124



Tyregod. Tak fordi du gør opmærksom på eventuelle risici eller problemstillinger.
Hvilke alternativer vil du foreslå?
Skal stemmerne for de aktieejere, der ikke har mulighed for at møde på generalforsamlingen gå til spilde og dermed i virkeligheden støtte de "store aktieejere" fordi de så ingen modvægt får.
Eller vil du eventuelt selv stille dig til rådighed, som den vi kan give fuldmagter til og så møde op på fuldmagtsgivernes vegne på generalforsamlingen?

Nu har vi jo så blandt andet fra flere forskellige sider fået slået fast at Stengaard ikke = Ole Abildgaard. Så er det punkt da blevet afklaret.




28/4 2009 13:49 whenif 09127



Måske er det naivt. For mit vedkommende - der kun når jer andre til sokkeholderne grundet mit mangel på erfaring - har jeg købt adgangsbillet på 1000 stk., for at kunne "støtte" initiativet.
Min drøm er at PI - udover at være en investor side - også kunne blive en side, hvor man kan stå sammen, når det gælder.
PI kunne blive en magtfaktor, der bliver taget til efterretning, hvis denne sag kan gøre sig gældende, og vi kan vise, at vi har og vil bruge kompetencerne.
Ja - naivt.



28/4 2009 15:05 09157



Hej Whenif,

Her i livet findes ingen naive drømme, der findes kun varierende grader af vilje, talent og hårdt arbejde.

Jeg vil meget gerne være med have PI med i den udvikling du der beskriver...



28/4 2009 15:25 cyber 09165



Jeg synes det er fede initiativer, der udgår her fra PI, og for mig er tillid en selvfølge til andet er bevist...



28/4 2009 13:51 stengård 09130



iøvrigt kan du risikere et sagsanlæg fra Ole Abildgård ved at antyde at det er mig :)

Personligt mener jeg at jeg ser en anelse bedre ud - men det er selvfølgelig en smagssag.



28/4 2009 13:56 Hegu 09133



Ole Abildgaard er noget tyndere.



28/4 2009 14:06 Tyregod 09138



hej stengård, jeg synes sådan set det er en uskik at gisne om hvem aliasser er, men i det her tilfælde kommer man uvilkårligt til at stille sig selv spørgsmålet, henset til de ting du skriver, og det at du opfordrer til overdragelse af stemmeretter til din person.

Jeg må sige stengård, jeg er helt paf over hvad du kan diske op med af detaljer om forløbet i finansieringsfarcen, det er de detaljer alle gerne ville have haft at vide i de forløbne uger. Jeg spørger uvilkårligt mig selv om, hvor du har de oplysninger fra, og hvor længe du har haft dem? Det er jo rimelig vigtige oplysninger, når man vil vurdere sin situation som GESaktionær. Og nu må du ikke svare at dem har du da fået ved at ringe til Kaj.... -:)

Endelig: Der er intet personligt i mit vagtigeværindlæg, blot er jeg målløs over din indsigt i GESforhold.....



28/4 2009 14:09 stengård 09142



jeg gjorde mig den umage at deltage i GF'en og tale med alle de mennesker der ville tale med mig - det står øverst i mit indlæg derfra...

Det står enhver frit for at spørge - ligesom det iøvrigt står enhver frit for at ringe til selskabet som aktionær

stengård



28/4 2009 14:15 Tyregod 09145



hej stengård, det tænkte jeg jo nok du ville skrive.... -:)

forrygende at der i så fald er så mange der kender til disse detaljer....så at det er et samtaleemne ved GFen...

men seriøst, det er jo ømtålelige insideroplysninger det der, vil du ikke give mig ret i det?



28/4 2009 14:23 stengård 09146



nej - jeg videregiver ikke insideroplysninger - jeg fortæller hvad jeg fik oplyst på GF'en - fuldstændigt som det står enhver frit for.

Det her spil omkring mine bevæggrunde har du prøvet en gang før KrystalKugle... og jeg synes helt ærligt ikke du skal bevæge dig videre ned af den sti.






28/4 2009 14:32 Tyregod 09147



Kære stengård, pas nu selv på dit ordvalg. Du skriver at du vil have småinvestorers stemmeret. ja du opfordrer til at man selv møder op, men kan man ikke det, synes du at de skal overdrage deres stemmeret til dig, ikke? Du oplyser at du er en vægtig aktionær med 2 % af stemmerne. Du har så - kan man jo regne ud - været god for en aktiepost måske i 100 mio. kr. klassen i GES. Du huserer på niveau med de mange navne der er nævnt i sagen.

Derfor synes jeg det vil være rigtigst om du i hvert fald over for de mennesker der overdrager stemmeret til dig, giver dig til kende som anført ovenfor, og redegør for hvordan du vil agere med stemmerne. Længere er den ikke, og det var det jeg ville sige her på dette glimrende debatfora.

Der er vitterligt intet personligt i mit indlæg, det troede jeg du havde set.
Tyregod




28/4 2009 14:40 CHjort 09148







28/4 2009 15:41 le 09167



ja den er morsom og jeg havde den allerede i min samling på den eksterne harddisk

jeg kan oplyse at jeg er vædder og er meget utilfreds med at jer er den sidste i forestillingen

men jeg er faktisk en typisk vædder



28/4 2009 15:42 collersteen 09168



Kendere af mig vil også vide at jeg er en typisk vædder....... hahaha
Jeg giver sgu ikke meget for det astronomi-lort.



28/4 2009 15:46 CHjort 09169



Ja, jeg er så'mæn en bly- Jomfrue



28/4 2009 15:49 collersteen 09170



hov, astrologi selvfølgelig.
Inden jeg får nogle nørder på nakken.



28/4 2009 15:51 JørgenVarnæs 09171



Nå for pokker - det giver jo også mening. Jeg troede et kort øjeblik, at du var ved at bekende, at du var en sengevæder...



28/4 2009 14:45 Hegu 09150



Tyregod....da generalforsamlingen var aflyst, var vi flere aktionærer som cirkulerede rundt og diskuterede over kaffen og de gode chokoladekager. Jeg fik således her også kendskab til en del af de samme ting, som Stengård har referet her på siden.

Du bør huske, at Stengård har været i vinddeveloperbranchen i efterhånden rigtig mange år. Han købte aktier i Greentech længe før rigmandsklubben og Erik Damgaard kendte selskabets eksistens. Ved generalforsamlinger er han ofte den person, som rigtige mange af de andre garvede fra branchen vil snakke med. Her får han således hele og halve oplysninger, som han så stykker sammen til brugbar information for os andre.

Med venlig hilsen

Hegu



28/4 2009 14:57 Tyregod 09156



kære hegu

de oplysninger er kurspåvirkende, særligt hvis de har floreret i forgående uger, hvor selskabet udsendte indholdsløse fondsbørsmeddelelser om, at der var finansieringsproblemer, der - blev det stærkt antydet i medelelsen - kunne lede til selskabets betalingsstandsning. Det er forrygende, at de florerer blandt selskabets typisk større aktionærer, mens selskabet selv ikke vil sige en dyt over Fondsbørsen.

For så vidt angår spørgsmålet om "Stengård", det har jeg ingen kommentarer til, da man hurtigt af denne bliver skudt i skoene, at man er ude i et personligt ærinde. Det er jeg ikke.
Tyregod



28/4 2009 15:07 collersteen 09158



Alle aktionærer kan vel ikke gå rundt og offentliggøre til fondsbørsen hvad de har af løse planer med selskabet.
Selskabet har oplyst at man forhandler om en finansieringsløsning og at man har flere tilbud. Personligt ville jeg da gerne vide hvad vilkårene i disse tilbud konkret er, men det ved jeg ikke. Og jeg er ret sikker på at stengård heller ikke ved det. Det er vel kun selskabet og så modparterne i forhandlingerne. At selskabet søger bemyndigelse til at udstede et konvertibelt obligationslån på GF kan man jo så tolke som at det måske er et led i forhandlingerne.

Jeg kan ærlig talt ikke se at der er noget insiderviden i det som stengård har skrevet.



28/4 2009 21:15 Tyregod 09231



i øvrigt: kurspåvirkende eller ej, så kunne jeg aldrig drømme om at kritisere hverken du, stengård eller andre der er kommet i besiddelse af disse oplysninger for at diskutere og eventuelt handle på baggrund af dem. Det er derimod ledelsen der har et kæmpe problem, men jeg har jo nævnt før, at ikke finder GESledelsen kompetent.

Men jeg håber alt i alt blot at aka's fine initiativ bærer frugt. Hvis initiativet kan være med til at sætte småaktionærer igennem med indflydelse i deres interesse i en sag, hvor de store slås om magten til deres egen fordel, vil det vil være historie der skrives, simpelt hen. Men det kræver efter min opfattelse, at der kommer mere på bordet om hvad denne person bag aliasset "stengård" stræber efter at udnytte småaktionærers stemmeretter til.
Tyregod



28/4 2009 22:07 nohope 09245



Der er ingen grund til at beklikke Stengårds hæderlighed uagtet, at du ikke har cpr nummer og privatadresse på ham. Han har været på EI og PI ligeså længe jeg kan jeg huske og der er ingen slinger i valsen. Der er jo altså heller ikke tale om, at vi overdrager ham vores aktier, men blot stemmeretten til GF, en stemmeret, som manglende udnyttelse af, faktisk er en stemme til fordel for dem, der absolut kun vil varetage deres egne interesser. Hvis du selv vil møde op og stemme er det fint, men ellers øger det dramatisk sandsynligheden for at de mindre aktionærer ikke jordes totalt, hvis Stengård får en ubetinget fuldmagt til at stemme på GF. Selv nogle hundretusinde stemmer er intet værd alene, de skal tælles i millioner, inden der bliver lyttet.

nohope



28/4 2009 14:50 09151



Kære Begge, inden man får talt sig varm i skyttegraven, så tillad mig lige at henvise til mit indlæg ovenfor.

Listen består af 3 forskellige tilkendegivelser, måske i virkeligheden 4.

1. Jeg kommer selv på GF, vil godt være del af en fællesfront, hvis jeg er enig i strategien

2. Jeg kommer ikke på GF, vil godt være del af en fællesfront og giver fuldmagt hvis jeg er enig i strategien

3. Jeg kommer selv på GF, og giver fuldmagt til Stengård, hvis jeg er enig i strategien

4. Jeg kommer ikke på GF, og giver fuldmagt til Stengård, hvis jeg er enig i strategien

Disse tilkendegivelser er iøvrigt ikke andet en optælling indtil videre.

At Stengård er i spil, er vel naturligt nok, med hans mangeårige kendskab til selskabet. Det er vel meget få der ved mere om selskabet.

NÅR der så indkaldes til ny GF og den nye Fuldmagtsskrivelse ligger klar vil der så være mulighed for at sætte handling bag ordene.

Kan vi ikke lade den del af diskussionen ligge her?






28/4 2009 15:10 Tyregod 09160



hej aka, som sagt synes jeg det er et godt initiativ, blot skal man nok passe på ikke at være for blåøjet, det var blot mit budskab.



28/4 2009 14:44 Windstyrke 09149



Enhver der overdrager sin stemmertet til en anden sætter sig vel ind i hvem og hvad stemmen oplyses brugt til. Men når det kommer til stykket så handler det jo om tillid. Den der har fuldmagt kan stemme efter behov. Jeg ville f.eks. ikke overlade en fuldmagt til KAJ selv om han sikkert gør hvad han kan for at firmaet ikke skal gå ned. Det handler om at møde op på generalforsamlingen, som du skriver Stengaard. Det giver optimal indflydelse.
På den anden side så er spørgsmålet Tyregod indledende rejser relevant. Ved overdragerne hvad de overdrager stemmen til!!!



28/4 2009 14:52 09153



Hej windstyrke, det må bygge på en misforståelse at der bliver overdraget noget som helst lige nu. Det gør der ikke!



28/4 2009 15:13 Windstyrke 09161



Jeg ved ikke hvor du får den ide fra. Det er ikke noget jeg skriver.



28/4 2009 15:15 09162



Ok, det beklager jeg at jeg læste på den måde. Og lad mig tilføje.

Jeg er 100% enig i at man skal sætte sig ind i hvem og hvad man giver fuldmagt til.



28/4 2009 14:51 butterboy 09152



Jeg synes der er for meget "jantelov" over det her indlæg - nu er der endelig nogen, der gider prøve at gøre en indsats, og så skal deres hæderlighed beklikkes.

Mon ikke dem der giver fuldmagt er klar over, hvad de gør. Helt idioter er vi jo nok ikke. og som Aka skriver, så er vi jo ikke endnu nået til fuldmagtsafgivelsen.

jeg tror PI kan blive en ny form for Dansk Aktionærforening - hvor er de ivørigt henne? - og er ihvertfald et billigt alternativ.




28/4 2009 15:54 niho 09172



Jeg er helt enig med butterboy her, væk med janteloven. Vi skal som mindre aktionære være glade for den indsigt og tolkninger fra især Stengaard på hvad der foregår i GES. Det er mit indtryk at Stengaard og flere fra PI arbejder helt og holdent i de mindre aktionæres interesse. Jeg giver den "fælles front" mine stemmer.



28/4 2009 22:17 malurt 09250



Dine indvendinger er fair nok, Tyregod, selvom jeg nok synes, at du er noget tidligt ude. På den anden side : Vær forsigtig derude, kan ikke siges for tit.

Når det er sagt har jeg personligt ikke nogen som helst skrupler m.h.t. at overlade stemmeretten på mine få aktier til Stengård; men jeg kender også hans borgerlige navn, telefonnummer,adresse: Ikke mindst kender jeg mange af hans synspunkter, gennem de mange år du, Stengård og jeg har huseret på aktiedebatter. Det sidste er iøvrigt er helt og undtagelsesvist tilstrækkeligt for mig.

Det sker ikke helt sjældent, at jeg sender blanko fuldmagter til et selskabs bestyrelse, selvom jeg intet kender til dem. I det her tilfælde vil jeg nu meget hellere sende min blanco-fuldmagt til Silkeborg.

Når du er tidligt ude skyldes det, at generalforsamlingen ikke er indkaldt. Fuldmagterne er derfor heller ikke endnu blevet indkaldt og på fuldmagtserklæringen bliver man formentlig nødt til at skrive et navn på den, der skal udøve rettighederne. Stengård eller ihændehaveren dur sikkert ikke.

Men det er små praktiske problemer, der skal og kan løses hen ad vejen, så alle kan være anonyme uden at være anonyme.

De enkelte forslag der skal behandles på generalforsamlingen kan vi nå at diskutere, når vi kender dem - hvis vi gider.



28/4 2009 22:31 nohope 09255



Malurt, hvordan skulle Stengård kunne misbruge en fuldmagt til stemme på GF ? Rent bortset fra at Stengård ikke ville misbruge denne, så synes jeg det er svært at skabe et nogenlunde sandsynligt scenarie, der ville kunne betegnes som misbrug.

Jeg var meget skeptisk da Stengård foreslog at samle stemmer, men når Stengård selv har så mange + kender et par fat-cats yderligere, så er det da interessant at prøve at tippe balancen med den smule, vi kan skrabe sammen.

nohope



28/4 2009 22:49 malurt 09265



Min fantasi er ikke tilstrækkelig til konspirations scenarier, så jeg sen der dit spørgsmål videre til Tyregod.

Jeg synes personligt, at det vil være fremragende, hvis småaktionærerne periodisk samler sig og taler med en stemme, når der sker noget særligt i de selskaber vi er aktionærer i.



28/4 2009 22:43 martin 09263



Jeg har også meldt ud, at jeg intet har i mod at overdrage mine stemmer til Stengård.

Jeg kender Stengård, og hans rigtige identitet, og er overhovedet ikke i tvivl om hans oprigtighed omkring GES. Her er vi i trygge hænder.

Og som andre også skriver, så er han bestemt ikke Ole Abildgaard :−)

Jeg kan dog godt forstå, hvis folk ikke ønsker at overdrage sine stemmer til et alias, men mon ikke dette problem kan løses.

Uanset er det da fint at PI stiller sig til rådighed for en optælling af, hvad vi vil kan mønstre ved fælles indsats på GF.

Det bedste er dog selv at deltage på GF og give sin mening til kende, hvilket jeg da selv påtænker, såfremt min kalender tillader det.



28/4 2009 23:04 Tyregod 09268



Kære Malurt, jeg tror vi har en forskellig indgangsvinkel. Jeg kender ikke personen bag aliasset "stengård", det gør du og flere andre herinde åbenbart, og det gør jo en stor forskel for JER.

Det jeg ser er en vægtig aktionær - på størrelse med de mange navne der nævnes - samle stemmer ind her på foraet til næste GF, hvor der skal slås det store slag.

Og han vil altså ikke rigtig ud med sproget med hvad det er han vil bruge de her stemmer til. Så er det bare at jeg råbte vagt i gevær. Der er ikke tale om at jeg vil beklikke nogens hæderlighed, hvis man kan beklikke en anonyms hæderlighed. Blot vil jeg påpege at den gode ide med at samle sig mod nogle store investorer, der ønsker at tilrane sig magten med egen vinding for øje, må følges op af information om, hvad den anonyme fuldmagtshaver og storaktionær vil foretage sig med de stemmer som bliver ham overdraget.

I hvert fald skal der lyde et stort lykke til herfra med projektet.
Tyregod



29/4 2009 00:33 jobono 09297



Kunne Tyregod og Stengård ikke bare udveksle e-mail adresser og lære hinanden lidt at kende "bilateralt" til gavn og glæde for begge - og sikkert også for forum.



29/4 2009 00:37 Tyregod 09299



*SS*, ja det kunne være....Jobono.
Tyregod



TRÅDOVERSIGT

9114 Med fare for ....
28/4 13:07 Tyregod 6





















9148 ..
28/4 14:40 CHjort 0