Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Sikkerhed når penge er i bankerne


92517 EIMiller 2/4 2021 14:06
4
Oversigt

Indskud på konti er dækket op til 100.000 eur og fuldt dækket ved pensionsopsparinger.

Der står mange steder også at værdipapirer vil være i særskilte depoter, så i tilfælde af konkurs kan man anmode om at få dem udleveret.

So far so good. Men der står også at garantiformuen dækker op til 20.000 eur hvis værdipapirer i et depot ikke kan udleveres. Så spørgsmålet er: Hvad skal ske for at man ikke kan få udleveret sit depot?

Er der en reel risiko at værdipapirer i et depot ikke vil blive udleveret i tilfælde af konkurs?

Er der nogen der kan forklare det nærmere?









2/4 2021 19:48 PeterDRasmussen 1192522



Jeg fandt den her fra 2010:
https://www.shareholders.dk/pdf/aktionaeren/Aktionaeren-juni-2010-vaerdipapir-depot-sikkerhed.pdf

Sådan som jeg forstår det så relatere det sig til hvordan værdipapirer opbevares, hvilket jeg lige giver nogle ord med på..

Vi er lidt specielle i Danmark (Norden?) hvad angår hvordan vi opbevarer værdipapirer i værdipapircentralen, da de ligger i individuelle depoter. Dette betyder at vi hver især har vores eget depot i værdipapircentralen. (Der er selvfølgelig også samledepoter hvor bankerne har deres egenbeholdning osv. men her holder vi os til privatkunder..).

I andre lande har man samledepoter. Her ligger dine og mine papirer evt. i samme depot hos den pågældende værdipapircentral. Banken er ansvarlig for at holde styr på hvem der ejer hvad i depotet. Det er her der er en risiko, hvis der ikke er styr på tingene eller evt. svindel.

Bankerne har ikke direkte forbindelse til alverdens værdipapircentraler, derfor bruger man custodian banks (depot banker?). For eksempel hvis en Dansk Bank gerne vil tilbyde amerikanske aktier så går de igennem en amerikansk bank som kan rådde over depoter i den Amerikanske værdipapircentral. I USA er det normalen at man har et depot til alle sine kunders værdipapirer (samledepot). Omvendt hvis du bruger en udenlandsk bank til danske aktier kan de godt bruge et samledepot til dine danske værdipapirer gennem en Dansk custodian bank.

Så hvis du har aktier fra mange forskellige lande, så ligger de ikke i "et depot", men er spredt udover en masse værdipapircentraler rundt omkring i verdenen. Nogle i individuelle depoter og andre i samledepoter. De individuelle depoter er sikre da der er en 1:1 mellem dig og depotet i den pågældende værdipapircentral. For samledepoter er det op til banken at holde styr på hvem der ejer hvad.

Det depot du ser til dagligt er et "samlet overblik" over hvad du ejer, selvom papirene evt. ligger spredt på 10 forskellige depoter i 10 forskellige værdipapircentraler. Som det fremgår af artiklen så er der kontroller som skal sikre at tallene passer mellem bankerne og værdipapircentralerne.

Så... hvis du kun har Danske værdipapirer og din bank opbevarer dem i VP Securities i individuelle depoter så er svaret nok nej, da det depot du ser i banken matcher det i VP Securities. Alternativt kan svaret være ja, der er en risiko, men den er nok meget lille og som artiklen beskriver får du del i konkursboet hvis det endelig skulle komme til det.

Som jeg forstår artiklen så skal din egen bank, eller custodian bank krakke + der skal være rod i butikken for at "dit depot" (eller dele deraf) ikke kan udleveres.

Jeg tager forbehold for fejl og mangler, det blev et længere skriv :)



2/4 2021 22:10 EIMiller 592523



Tak for svaret,

jeg overvejer at skifte min pension til Nordnet, da sydbank efter købet af alm.brand bank holder op med at tilbyde saxo trader og skal til at tjene penge på de kunder de har købt. De har varslet væsentlig højere priser.

Jeg handler 90% danske og svenske aktier.





3/4 2021 08:30 PMPirate2 892524



Mine to pensionsdepoter er hos Nordnet. Her er der ikke gebyrer, kun kurtage når man handler. Men forvent et gebyr på 2-3000 kr. fra Alm.Brand/Sydbank, når du flytter et pensionsdepot til Nordnet.

Jeg oprettede et lille depot ved Alm. Brand Bank for at prøve deres handelsplatform. Platformen (Saxo Trader) var god, men der var gebyrer på alt muligt, som i mange tilfælde ikke fremgik af deres prisliste. Så jeg solgte mine aktier der.

Planen var at lukke min konto der, men så kom beskeden om Sydbanks overtagelse, og jeg besluttede at vente og se om det blev bedre. Men nu er det tydeligt, at det i stedet er blevet meget værre.

Så jeg gik ind på deres netbank for at overføre kontanterne. Men hver gang jeg forsøgte fik jeg en intetsigende fejlkode. Så jeg måtte ringe til deres support, der ikke kendte fejlkoden. Det tog supporteren omkring fem minutter at finde ud af problemet efter jeg havde forklaret hvad jeg forsøgte. Svaret var: "Der er ikke åbnet op for at du kan overføre kontanter væk fra kontoen. Det kan jeg godt gøre for dig, men det koster et gebyr på 35 kroner".

Jeg forklarede, at det var jeg ikke interesseret i at betale, at jeg bare ville lukke kontoen, og at jeg så ville sende en besked om det i netbanken. Hertil svarede supporteren "Ja, så skal der lige åbnes op for at du kan sende beskeder i netbanken. Men hvis det bare er fordi du vil lukke kontoen kan jeg gøre det uden det koster dig noget".

Hvilken god service; jeg slap for at betale gebyr for at få lov til at sende en besked til banken via netbanken. Jeg græmmes. Og jeg venter stadig - efter mere end en uge - på enten at få mine penge, eller måske i netbanken få svar om, at det koster endnu et gebyr at lukke kontoen og få resten af mine penge.



3/4 2021 10:15 AJE 692525



Jeg flyttede 2 pensionsdepoter fra Sydbank til Nordnet i Jan. 2020. Det kostede 800,- pr. depot samt depotgebyr på 15,- for hver fondskode.

Jeg havde nogle Norske aktier, men dem valgte jeg at sælge før flytningen, idet Sydbank ville have 800,- pr. fondskode (maks. 1500,-) ekstra for disse.

Nu har jeg så Saxo og Nordnet, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med.

Har ellers været kunde i Sydbank hele livet, men synes generelt at de traditionelle banker sakker gevaldigt bag ud, og deres gebyrpolitik samt handelsplatform (i dette tilfælde Sydbank) er håbløst dyr og forældet. Jeg mener at de eneste der kan have en fordel af de traditionelle banker, er dem der har brug for rådgivning.

Vi har da haft et par "bank krak" i Danmark, men jeg har nu aldrig hørt om nogen der har fået papirer (danske) i et depot i klemme, så tror nu ikke at risikoen er ret stor...



3/4 2021 15:05 stocktiger 492528



Har også både Nordnet og Saxo investor: https://www.saxoinvestor.dk/sim/investor-demo/page/markets

Ejer Sydbank Saxo bank og Saxo investor? Købte alm b ikke saxo privat bank? Har ikke fulgt med i de detaljer.



3/4 2021 22:42 EIMiller 492529



Privat delen af saxo bank med bl.a pensionsdepoter blev solgt til alm.brand. Alm.brand bank fik lov at bruge saxo trader til deres kunder. Nu har alm.brand bank videresolgt de samme kunder til sydbank.

Sydbank vil have kunderne over i deres normale setup uden saxo trader og med højere priser.




5/4 2021 10:29 AJE 492537



Jeg har brugt Sydbanks platform, siden jeg fik internet i 1996. Dengang hed det Sydbank "PC Bank" (såvidt jeg husker), inden det kom til at hedde Netbank. Sydbank har efter min mening slet ikke formået at forny sig, hvad angår handelsplatformen.

I starten af 0erne, oprettede jeg derfor en konto hos E-trade (som senere blev overtaget af Saxo), men beholdt dog mine pensionsdepoter hos Sydbank. Dem valgte jeg så at flytte til Nordnet i starten af 2020, idet Sydbank ikke havde til intention, at forny sig hvad angår platformen.

Jeg er ret overbevist om at Sydbank vil tabe en del af de tilkøbte kunder fra Alm.Brand, hvis de vil tvinge dem til at gå fra SaxoTrader til Sydbanks platform.

Jeg er bange for at købet af Alm.Brand, kan blive dyrt for Sydbank.

I dag bruger jeg så udelukkende Saxo og Nordnet til at handle fra, og er yderst tilfreds.



5/4 2021 10:42 EIMiller 292538



Din rejse ligner min.

jeg er gået fra Danske Bank til Svenske handelsbanken til E-trade. Derefter blev e-trade opkøbt af saxo, der solgte deres kunder til alm.brand. Alm. brand har solgt kunderne til Sydbank.

Der er desværre ingen banker, så vidt jeg ved, der tilbyder valuta konti på pensionsdepoter. Erade og Saxo havde det tidligere, men nu kan jeg ikke finde nogen banker der tilbyder det.

Det er dyrt ikke at have. Jeg betaler 0,3 % i valuta gebyr ved alle handler, der ikke er i dkr.

Hvis nogen kender en bank med valutakonti på pensionsdepoter så skriv endelig her.




5/4 2021 10:57 AJE 292539



Enig, den mulighed savner jeg også. Der må være en grund til at det ikke tilbydes. Må indrømme at jeg ikke personligt har forhørt mig om hvorfor, nok mest fordi jeg primært har Danske aktier i mine pensioner, og de udenlandske jeg har i pensionen, er langsigtede.



5/4 2021 22:26 mon 292547



Har du nogen link med varsling af væsentligt højere priser?

Jeg har pt kun set at de flytter væk fra trader til september, men ikke nogen udmelding mht ændring i vilkår.

Jeg er en del rundt omkring med mange positioner over hele verden, så det kan blive rigtigt spændende :-(



6/4 2021 07:27 EIMiller 292548



Jeg har fået en opfølgende mail efter en telefonsamtale.

Mail indeholder link med den standard prisliste

Jeg skal ikke betale standardpriser, men de skriver at det ikke bliver 0,10% kurtage og med depotpriserne fra standard.



7/4 2021 07:38 Bankens 292564



Uhaja der er god grund til at være sikker
Hvem ved om ens bank er involveret i Archegos eller for den sags skyld Greenhill



7/4 2021 19:35 bgadk 592571



Det er derfor der findes risiko og solvenskrav fra det offentlige, såsom Basel 3. Staterne gør ret meget for at den almindelige borger eller den almindelige investor ikke taber penge på bankernes risiko.

Dem som reelt har penge i klemme, er ejere af bankernes egne obligationer og aktionærerne i bankerne.



7/4 2021 20:36 PMPirate2 292572



Især bankernes investorer og långivere kan komme i klemme. Det kan være ordinære obligationer, ansvarlige lån (højere risiko) eller almindelige indskydere over garantigrænsen. Når du sætter penge i banken låner du dem penge - med (lille) risiko for at banken ikke kan betale lånet tilbage.

De høje krav i basel 3 er efter min mening berettigede, men jeg synes selv de burde være højere.



9/4 2021 11:32 AJE 392601



Men grænsen på de 100.000Euro (750.000Kr.) for kontant indestående, burde efter min mening være højere.

Hvornår er den sidst reguleret...?



9/4 2021 21:24 PMPirate2 392611



Så vidt jeg ved er den endnu ikke blevet reguleret.

Det man efter min mening især skal tænke på her er, at hvis der kommer så alvorlig uro, at det i større grad bliver nødvendigt at bruge garantiformuen, vil vi måske også se, at fastkurs-bindingen mellem EUR og DKK bliver brudt. Så kan vi let se en større devaluering af EUR i forhold til DKK, så der kun dækkes 4-500.000 kroner.

Man må også huske på, at Garantifondens formue kun dækker få procent af de indskud i bankerne, som der potentielt kan komme til udbetaling. Ikke noget problem, hvis det kun er få og mindre banker der krakker ved en krise.

Men sker der et større krak, som vi så i Cybern for nogle år siden, kan alt ændre sig. Her blev der fremsat et lovforslag om, at indskyder garantien helt skulle ophæves, som heldigvis ikke blev vedtaget. Årsagen var især modstand fra andre EU-lande, som frygtede folk ville miste tilliden til deres lokale garantiordninger.



7/7 2023 10:52 noobk1 2113784



Hej PeterDRasmussen

Det er en meget interessant artikel, som jeg godt kunne tænke mig at læse. Desværre virker linket ikke, og jeg kontaktede Dansk Aktionærforening men de kunne ikke finde den i deres database.

Har du mulighed for at at tilgå artiklen og sende til mig?
På forhånd mange tak!

Casper



7/7 2023 14:40 PeterDRasmussen 2113791






31/7 2023 20:37 noobk1 2114309



Hvor er det fantastisk. Og den hjemmeside kendte jeg slet ikke til. Tusind tak!



TRÅDOVERSIGT