Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Cantargia - Faldet i aktiekursen


92703 Stroka 14/4 2021 13:39
Oversigt

Cantargias aktiekurs er den seneste måned faldet noget tilbage efter nyheder fra Novartis, som markedet tog mindre godt imod. Det skyldes, at Novartis' canakinumab i nogen grad bliver set som et pejlemærke for Cantargias CAN04 mod ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). Man skal dog passe på med at drage forhastede konklusioner og forstå konteksten for nyheden, og hvad det reelt betyder for Cantargia.

For det første skal man huske på, at selvom Novartis' canakinumab kan være et pejlemærke på trods af den mere begrænset virkningsmekanisme, udgør det også en konkurrent for Cantargia. Forretningspotentialet for Cantargia bliver altså større, hvis CAN04 lykkes og Novartis viser sig ikke at sidde med et konkurrerende middel.

For det andet skal man forstå, at det kun er en lille del af Novartis' studie der fejlede. Novartis er i gang med et stort studie der hedder CANOPY, hvor de blandt andet tester canakinumab mod NSCLC. Canakinumab bliver testet mod NSCLC i tre fase III-forsøg, og det er ét af disse forsøg som ikke levede op til sit primære endemål. Det studie hedder CANOPY-2, og havde 237 patienter med kræft i sent stadie . Der er altså tale om en patientpublikation, der allerede har være igennem andre behandlinger, som de ikke længere responderer på.

Det bør egentlig ikke komme som den store overraskelse, at CANOPY-2 ikke kom i mål. For Novartis har ikke tidligere rapporteret om resultater i sene stadier af NSCLC eller demonstreret synergi med det cytotoksiske docetaxel der anvendes i CANOPY-2.

Novartis har dog studier der indikerer effekt af canakinumab på patienter med lungekræft i tidligere stadier. Det afspejler analytikernes forventninger til Novartis også. Fx vurderer Redeye , at risikoen for et fejlet studie i CANOPY var allerstørst med netop CANOPY-2.

Novartis fortsætter også de to andre studier med canakinumab som hedder CANOPY-A og CANOPY-1. CANOPY-1 kombinerer Novartis canakinumab med immunterapi og kemoterapi, og her forventer Novartis at komme med data for fase III-forsøget inden udgangen af 2021 . Samtidig har Novartis startet nye studier op med canakinumab. Det ene studie er inden for kræft i bugspytkirtlen, hvor de af FDA har fået status af orphan drug. De har også startet et studie op inden for NSCLC med fokus på forebyggelse. Det viser, at Novartis fortsat satser på canakinumab. Det bliver interessant at følge studierne.
Når Cantargia-aktionærer alligevel ikke skal lægge alt for meget i studierne fra Novartis skyldes det, at Cantargias CAN04 har en bredere virkningsmekanisme end canakinumab. Kort sagt rammer CAN04 kræftceller på tre forskellige måder via IL1B, IL1A og ADCC-mekanismen, som aktiverer immunsystemet til at dræbe kræftceller, mens canakinumab kun rammer via IL1B. Alt andet lige bør CAN04 skabe en stærkere effekt.

Samtidig skal man huske på, at Cantargia i tidligere studier har fundet stærke indikationer på, at CAN04 har effekt på NSCLC. I in vivo-forsøg viser CAN04 synergi i kombinationsbehandling med cytotoksiske lægemidler. Der er høj responsrate i NSCLC og mod kræft i bugspytkirtlen, når CAN04 kombineres med cytotoksiske lægemidler. Det er en unik mekanisme for CAN04, som ikke er set i andre stoffer. Det skaber grundlag for optimisme for CAN04 mod NSCLC, når der som forventet kommer data fra
Cantargia fra det studie i sidste halvdel af 2021.

Selvom en mindre del af virkningsmekanismen overlapper for canakinumabs og Cantargias CAN04, står Cantargias CAN04 helt klart på egne ben. Cantargia fortsætter udviklingen inden for NSCLC og andre kræftformer, og Novartis' mislykkede forsøg skaber en større mulighed for Cantargia inden for NSCLC.

https://www.novartis.com/news/media-releases/novartis-provides-update-phase-iii-study-evaluating-canakinumab-acz885-second-or-third-line-treatment-combination-chemotherapy-non-small-cell-lung-cancer

https://s3-eu-west-1.amazonaws.com/rdey-cms-prod/app/uploads/2021/03/canta-update-210331.pdf

https://www.novartis.com/news/media-releases/novartis-provides-update-phase-iii-study-evaluating-canakinumab-acz885-second-or-third-line-treatment-combination-chemotherapy-non-small-cell-lung-cancer

Disclaimer: Jeg har aktier i Cantargia



TRÅDOVERSIGT