Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Så er det officielt. Ennogie går på børsen


94169 troldmanden 11/6 2021 11:56
Oversigt

Tillykke til dem der investerede i Ennogie for 18 mdr siden. Ennogie går nu på børsen via Small cap DK.

Det bliver rigtig spændende at følge udviklingen. Trenden går helt sikkert meget kraftigt mod mere grønne tage.

Disclaimer: Jeg har været med i Ennogie siden starten


Børsmeddelelse nr. 11.2021 Intentionsaftale om køb af cleantech selskab

SmallCap Danmark A/S har d.d. indgået en intentionsaftale om erhvervelse af anparts­kapi­talen i Ennogie ApS mod udstedelse af nye aktier i SmallCap Danmark A/S.

Ennogie ApS er en udvikler og udbyder af solenergitage med mere end 200 installerede tage. Ennogie driver salg fra kontorer i Magdeburg, Tyskland og Herning (HQ), Danmark, hvor også R&D og produktion er placeret.

Bestyrelsesformand i SmallCap Danmark A/S Peter Ott udtaler: "Ledelsen i SmallCap Danmark har i samarbejde med dets hovedaktionær Strategic Investments igennem en længere periode arbejdet på at sikre selskabet og dets aktionærer en ny og værdiskabende fremtid.

Når den påtænkte transaktion er gennemført vil aktionærene i SmallCap Danmark blive indirekte ejere af Ennogie og aktionærene i SmallCap Danmark får derved mulighed for at deltage i den videre udvikling og værdiskabelse i en spændende cleantech virksomhed. Idet der inden transaktionen forventes gennemført en kapitalforhøjelse i Ennogie vil SmallCap Danmarks aktionærer ikke blive bedt om at tilføre yderligere kapital i forbindelse med den påtænkte transaktion.

Transaktionen viderefører SmallCap Danmarks fokus indenfor small cap.

Intentionsaftalen er baseret på en værdiansættelse af SmallCap Danmark på DKK 8,0 pr. aktie, eller 135% og DKK 4,6 over den aktuelle indre værdi på DKK 3,4 pr. aktie. Værdi­ansættelsen afspejler det aktuelle niveau for børskursen på selskabets aktier.

Med denne aftale mener vi i bestyrelsen at der er udsigt til en attraktiv fremtid for selskabet og dets aktionærer."

Kort om Ennogie ApS
Ennogie udvikler og leverer tage med indbyggede solpaneler til nybyggeri og renovering. Ennogies tage er en systemløsning, hvor overskydende solenergi kan lagres til senere brug i et Ennogie batteri, og hvor Ennogie Smart meter overvåger hustandens elproduktion og ‑forbrug og sikrer vedvarende energiforsyning fra tag, batteri eller elnet.

Ennogies solcelletag er udviklet med fokus på at forenkle montagearbejdet. Med solcellesystemer fra Ennogies konkurrenter er det ofte et krav, at en autoriseret elektriker skal foretage montage og tilslutning af panelerne. Ennogies solcelletag er designet således, at enhver håndværker - eller en anden person med håndværksmæssig erfaring - kan montere taget.

Læs mere om Ennogie på www.ennogie.com

Kort om den påtænkte transaktion
I intentionsaftalen indgår et forventet bytteforhold på 75 stk. nye aktier i SmallCap Danmark A/S pr. nominelt DKK 1,00 anpartskapital i Ennogie ApS.

Det forventede bytteforhold er baseret på en værdiansættelse af Ennogie ApS på DKK 180m. Værdiansættelsen er baseret på vilkårene ved en kapitalforhøjelse som Ennogie ApS er ved at afslutte, hvorved Ennogie ApS forventes tilført i alt DKK 15m ved kontant indskud fra nye investorer på arms-længde basis.

I Intentionsaftalen værdiansættes SmallCap Danmark A/S til DKK 8,0 pr. aktie, svarende til en samlet værdi af selskabet på DKK 30m.

Gennemføres transaktionen i det forventede bytteforhold forventes anparts­havere i Ennogie ApS at besidde ca. 86% af aktiekapitalen i SmallCap Danmark A/S efter transaktionen og de nuværende aktionærer i SmallCap Danmark A/S forventes at besidde ca. 14% af aktiekapitalen i SmallCap Danmark A/S efter transaktionen.

Transaktionen er betinget af godkendelse fra anpartshaverne i Ennogie ApS og at disse accepterer at afstå deres anparter i Ennogie ApS til SmallCap Danmark A/S mod betaling i nyudstedte aktier i SmallCap Danmark A/S. Transaktionen skal herefter godkendes på en ekstraordinær generalforsamling i SmallCap Danmark A/S, hvor bestyrelsen i SmallCap Danmark A/S samtidig vil søge om bemyndigelse til gennemførelse af transaktionen og udstedelse af nye aktier. I forbindelse med kapitalforhøjelsen i SmallCap Danmark A/S vil der skulle udarbejdes en vurderingsberetning, der udtaler sig om værdien af apportindskuddet og bytteforholdet på tidspunktet for udstedelse af aktier i SmallCap Danmark A/S.

Tre anpartshavere i Ennogie ApS, der tilsammen ejer ca. 82% af anpartskapitalen i Ennogie ApS, har tilkendegivet at de har til hensigt at deltage i transaktionen, herunder Nordic Sports Management ApS, der ejes af Kim Haugstrup Mikkelsen, som også ejer ca. 60% af Strategic Investments A/S. Transaktionen er betinget af accept fra anpartshavere, der tilsammen repræsenterer mere end 90% af anpartskapitalen i Ennogie ApS.

Strategic Investments A/S, der ejer ca. 60% af aktiekapitalen og stemme­rettig­hed­erne i SmallCap Danmark A/S, har tilkendegivet overfor SmallCap Danmark A/S at have til hensigt at stemme for den påtænkte transaktion og hermed forbundne bemyndigelser på den kommende ekstraordinære generalforsamling i SmallCap Danmark A/S.

Forudsat at de nødvendige godkendelser opnås forventes der offentligjort et prospekt der nærmere beskriver det nye SmallCap Danmark A/S.

Transaktionen er betinget af sædvanlige myndighedsgodkendelser m.m., herunder god­kendelse fra Nasdaq Copenhagen A/S om optagelse til handel af de nye aktier i SmallCap Danmark A/S og godkendelse af et prospekt.

Transaktionen forventes endeligt gennemført i løbet af 2. halvår 2021.

Baggrund for den påtænkte transaktion
Efter afviklingen af SmallCap Danmark A/S' tidligere aktivitet har selskabets ledelse arbejdet på at sikre selskabet og dets aktionærer en ny og værdiskabende fremtid.

Siden Strategic Investments A/S i sommeren 2019 erhvervede en større aktiepost i SmallCap Danmark A/S og fremsatte et købstilbud til selskabets øvrige aktionærer på DKK 10,00 pr. aktie har selskabet, ad flere gange, udloddet i alt DKK 6,70 pr. aktie i udbytte til dets aktionærer.

Med den påtænkte transaktion vurderer selskabets bestyrelse at der er fundet en attraktiv løsning på selskabets fremtid som giver aktionærene et attraktivt afkast af de tilbage­værende værdier.

Med venlig hilsen
SmallCap Danmark A/S

Bestyrelsen



11/6 2021 13:49 Stockwatch1 294176



Lad mig lige forstå det ret. Kim Mikkelsen, der ejer Strategic Investments, køber hovedparten af Small Cap DK og Ennogie, og derefter lader han Small Cap DK købte Ennogie for at få Ennogie på børsen. Kronen på værket må være, at han casher ind, når Ennogie kommer på børsen.



11/6 2021 13:59 troldmanden 494177



Kim Mikkelsen er i forvejen hovedaktionær i begge selskaber.

Normal praksis er at hovedaktionærene får en lock-up efter en børs intro. Tænker det er et meget godt bud det også vil ske her. Kan i hvert fald ikke komme i tanke om nogen case hvor det ikke er sket.

Så størstedelen af "free fload" vil være via de eksisterende small cap dk aktier



14/6 2021 03:00 StockBull 194241



Hvad sker der lige med small cap DK 15 April kursen går fra 10.45 til ca. 7.30 på 10 dage hvorefter den stabilisere omkring 8kr. April 2018 er kurs 70kr og nu ca. 8kr. Ser ikke ud til at have været den bedste investering at være small cap aktionær eller er der noget jeg overser ? Vil der være nogen fordel i at købe small cap nu til 8.15kr som kursen er p.t. Ejer small cap DK ander firmaer eller ?



14/6 2021 07:06 troldmanden 394243



Hej SB

SCD var et selskab der investerede i andre small cap selskaber. Det gik blot ikke så godt idet de tabte en masse penge. Så de besluttede at ophøre driften, sælge div selskaber fra og løbende fortage ekstraordinære store udbyter.

Den sidste store aktiepost blev solgt fra i April. Derfor du ser det fald du der beskriver, idet der efterfølgende kom en stor udbytte betaling. Tilbage i selskabet er ca 12,5 mio kr som Ennogie vil overtage, sammen med de 15 mio de lige har rejst internt.

Nu udestår en række formalia i begge selskaber. Ennogie skal først godkende det på deres kommende GF. Derefter kommer der en EGF hos SCD der skal godkende transaktionen. Meget muligt der skal en ekstra EGF til.

Derefter skal Ennogie udfærdige prospekt. Så det bliver først efter sommerferien.

Indtil da kan man handel SCD aktien. Hvorledes den aktie vil agere frem mod den officielle Ennogie notering er svært at vide. Vil antage Ennogie skal sende pressemeddelelse/børsmeddelelse ud, hvis de inden noteringen kommer med større nyheder.



14/6 2021 07:40 StockBull 194244



Tak svar T,
Bliver SCD aktier så vekslet til Ennogie aktier her til August når Ennogie bliver børsnoteret eller hvad sker der hvis man har en stak SCD aktier som man kar købt til eksempelvis 8kr-stk



14/6 2021 07:47 troldmanden 194245



Ja. Så SCD aktionærerne kommer til at få ca 14% af Ennogie efter sammenlægningen. 1 aktie i SCD giver 1 aktie i Ennogie



11/6 2021 19:03 Pensionisten 994192



Det er ikke korrekt, at Ennogie går på børsen. Ennogie sælges til Small Cap Denmark, der er børsnoteret.

Indledningsvist kopi af medd. omkring Smallcap Denmark A/S tildeling af observationsstatus fra Nasdaq :

SmallCap Danmark A/S - Tildeling af observationsstatus

Nasdaq København har i dag tildelt nedenstående observationsstatus:



ISIN Navn

DK0010305077 SMALL CAP DANMARK



Selskabet tildeles observationsstatus, fordi SmallCap Danmark A/S d.d. har
indgået en intentionsaftale om erhvervelse af anpartskapitalen i Ennogie ApS
mod udstedelse af nye aktier i SmallCap Danmark A/S.

Ifølge punkt 4.1 i Nordic Main Market Rulebook for Issuers of Shares kan børsen
beslutte at tildele et selskabs instrumenter observationsstatus.

Vi henviser til selskabets meddelelse fra 11. juni 2021.


Slut på meddelsen. Herefter mine personlige kommentarer:

Værdiansættelsen af Ennogie i hele handelsforløbet er ansat til 180 mio. kr. En yderst voldsom værdiansættelse i.f.t. den regnskabsmæssige udvikling. Det virker vildt opskruet i.f.t . foreliggende materiale på udviklingen i Ennogie.

Denne konstruktion ligner, i mine øjne, at der er flere parter, der søger nye aktionærer, for at redde eget skind.

Jeg overvejer end ikke, at investere så meget som en bøjet 5 øre i dette projekt.

Jeg opfordrer de, der måtte være interesserede, i at gennemgå historikken for de enkelte selskaber.

Selvfølgelig kan jeg tage fejl - men jeg er absolut ikke lun på ideen.







11/6 2021 19:33 troldmanden 594193



Tak for kommentaren Pensionisten

Det er hvis semantik. Det sker jævnligt at der er private selskaber der lader sig børsnotere på denne måde.

Naturligvis skal man læse op på en case inden man evt fortager en investering. Dem der kender mig ved jeg er hardcore FAer med en ret sund appetit på mange undersøgende spørgsmål til selskab/ledelsen :−)

Som der står i dagens meddelelse, så er der nu noget formalia i begge selskaber, inkl en vurderingsberetning/prospekt. Når det rammer gaden kommer der mange flere ting frem end der kan læses af de regnskaber der er tilgængelige.

Om selskabet er dyrt eller billigt er op til en selv at vurdere. Herunder også om man er til selskaber der allerede giver store overskud/udbytte, eller man er den type der investere mere i fremtidens forventninger.

Der var for et par uger siden en analyse i Børsen af de 33 seneste ipos på First North. Ingen af dem giver overskud og handles til PS fra knap 1 og op til 68. Ennogie ligger sig under 10 og dermed i den "billigste" ende af den analyse.

Om det ender med at blive et godt eller skidt køb på den lange bane kan kun tiden vise. Men de tapper i hvert fald ind i en kommende mega trend med aktive tage og områder/lande der begynder at lave direkte lovgivning der går i Ennogie retning

Vh
T



11/6 2021 19:44 Pensionisten 694194



Tak for dit fyldestgørende svar, troldmanden . Du skal vide, at det der irriterer min blindtarm, er, at Smallcap Danmark, og dennes såkaldte hovedaktionær, skal omkring casen.
Hvis Ennogie har det rigtige produkt, fremtidsudsigter m.m., vil jeg have set en kapitaludvidelse via private placement, som den mest rigtige løsning.
I hvert tilfælde i en overgangsperiode.
Det er, efter min opfattelse, en fejl af dimensioner, at gå via Smallcap Danmark.



11/6 2021 19:58 troldmanden 594195



Ennogie gennemføre faktisk en kap udv på 15 mio lige inden noteringen. Netop så det ikke er SCD investorerne der skal til lommerne.

Jeg ser bestemt fordele for Ennogie ved at være på børsen frem for at fortsætte som privat selskab. Der kommer til at ligge mange flere PR muligheder deri over de kommende år.

Det er kendt at der er en række tomme børsskalle på børsen med 3 typer af aktiver. En notering, evt cash og evt skatteaktiv. Er NTG ikke det seneste selskab der blev børsnoteret på lignede måde ved at overtage Neurosearch



11/6 2021 20:30 Pensionisten 494197



Jeg tror, at du har ret f.s.v. angår NTG. Men NTG var, på daværende tidspunkt, 2019 så vidt jeg husker, af en absolut anden størrelse og soliditet, end det Aps, der nu søger en smutvej til børsen.
Iøvrigt, er det min opfattelse, at Ennogie p.t. ikke er på et niveau, der kan godtgøre en børsnotering.
Derfor er det stadig min opfattelse, at selskabet, og dermed også anpartshaverne, må have lidt mere tålmodighed - og kapitalvillighed. Og søge virksomheden løftet et niveau eller to, via private placement.

Jeg har selv aktier i Schouw & Co, der består af flere mindre selskaber. Det var en paraply af den type, som jeg i min fredagsfantasi, kunne se Ennogie i, istedet for mål om selvstændig børsnotering.



11/6 2021 21:02 troldmanden 394200



Nej NTG og Ennogie kan bestemt ikke sammenlignes på nogen måde. Ennogie er Greentech med vækst rater på 50-100% om året, og forventer også det de kommende år. De er stadig i opbygnings fasen og vil bruge noteringen til at accelerere yderligere på en række parameter.

Det er svært at finde nogen direkte sammenligning på børsen. Men se bl.a. en række mcaps på selskaber som Green Hydrogen System, Aquaproin, Quantaafuel mm. Selskaber der handles/kommer til sat handles på PS værdier i 3-cifrede.

Kunne selskaber have ventet et år mere med at blive noteret og dermed have valideret casen endnu mere? Helst sikkert. Så ville mcap også have været tilsvarende højere. Nu får folk mulighed for at læse oppe casen og vurdere om de vil med fra dette stadie, eller vente på grønne tal på bundlinjen

Vh
T




11/6 2021 20:46 TommyBull 694198



Jeg er rigtig glad for, at være med i Ennogie siden 2019 og også med i den nylige afsluttede kapital udvidelse.

Ser et selskab som er på vippen til noget stort i forhold til, hvordan de ser de næste 3 års udvikling for selskabet.

Personligt har jeg altid kun været inde i biotek sektoren, men da jeg fik muligheden for at investere i dette selskab, så jeg muligheden for at lave en rigtig god investering, hvis man samtidigt har tålmodigheden.

Der har været undersøgelser som viser, at Ennogie`s produkt overmatcher bl.a. Tesla`s tilsvarende soltag med længder.

Og med den seneste artikel (5. Juni Flensborg avis) hvor Ennogie satser stort, her overvejer regeringen at alle tage i nybyg obligatorisk, skal være med solenergi.

Vil ikke direkte anbefale aktien, men syntes i skal undersøge markedspotentialet for firmaet og kigge på den markedsværdi som selskabet har pt. Så er der absolut muligheder for en mange dobling af kursen med noget tålmodighed.

TB





11/6 2021 20:50 TommyBull 094199






11/6 2021 21:04 Pensionisten 494201



Jeg kan ikke være uenig - men en knægt på 5 år må vokse noget, og vise sin styrke, inden han bliver proff. fodboldspiller. Jeg mener, kort og godt, at virksomhedens nuværende niveau, er ikke til en selvstændig børsnotering.
Lidt i tråd med de seneste, og desværre, mange, fejlnoteringer på First North, som aktionærerne har tabt bulevis af penge på.
Du må kunne kravle, før du kan gå. Og det kræver enorm meget træning og udvikling, for at komme i eliten.



11/6 2021 21:12 troldmanden 294203



Det er heldigvis op til den enkelte investor hvilke risikoprofil man har :−)

Hørte et længere indlæg i radioen den anden dag om First north selskaberne. Der er en hel del unge investorer der går den vej. Der var en gut igennem på 17 år der havde en FB gruppe med 8000 medlemmer som udelukkende handler om de selskaber.

Hr T har heller ikke den samme risiko apati som for 10-15 år siden hvor jeg bl.a. var første investor i ProInvestor, Ennogie mm hvor det stort set kun var PowerPoints jeg investerede i. Nu vil jeg se mere bevis for den case jeg investere i




14/6 2021 13:47 StockBull 494258



En gang imellem støder man på en usleben diamant og så må man granske casen og gøre op med sig selv om man vil deltage medens kursen er lav og risikoen høj eller om man vil vente til nøgletal passer bedre til ens risikoprofil. Jeg købte selv i Genmab første gang da kursenn var under 50kr og der kan man vist godt sige det var med høj risiko. Det gik jo meget godt og det håber jeg også Ennogie casen gør. Når jeg sammenligner med Genmab dengang og Ennogie nu ligner det en case der fremadrettet kan både 10 og 20 doble kommende 10 år. Med en profit p.t på +50% på 1.5 år ser jeg downside som begrænset som det hele ser ud p.t. Det bliver spændende at følge Ennogie i Greentech miljøet fremadrettet.



14/6 2021 15:03 troldmanden 294263



Ja Genmab har i sandheden været en af de vilde rides. Og en af de mere sjældne man ikke falder så ofte over.

Back in the dayes hvor Genmab blev handlet til 30-50kr var der ingen der havde turde drømme om hvor selskabet og kursen reelt er nu. At se så langt ud i fremtiden er svært omend ikke nærmest umuligt.

Hvorledes Ennogie kan tage noget af den samme rejse kan kun tiden vise. Men selskabet tapper i hvert fald ind i en branche og kommende megatrend hvor mulighederne er uanede. Så er det op til ledelsen. at vise hvor meget af den signifikante markedsvækst og markedsandel de kan få fat på over de kommende år.

Spændende bliver det i hvert fald.

Jeg havde egentligt troet SCD ville falde ned til kurs 8 ovenpå nyheden. Det er den ikke. Tværtimod, omend dog stadig under lille oms.

Jeg vil bare gerne fast forward 2-3 mdr til de lancere deres prospekt og noteringen bliver gennemført



11/6 2021 21:06 troldmanden 394202



Tillykke med investeringen TB.

Ja det er særdeles interessant hvad der sker i Tyskland. At der pt arbejdes på lovgivning der direkte diktere solceller på alt nybyg samt tagrenovationer.

Og så er det adresserbare tyske tagmarked på ca 70 mia kr om året......altså det marked som Ennogie kan tappe ind i. Så det kan bestemt blive en spændende rejse



11/6 2021 21:17 B35 294204



Tak Troldmanden for udførlig beskrivelse i 2019 og her i dag :−)
Er glad for at havde lagt investering i Enogie, som bliver spændende at følge!



11/6 2021 21:20 troldmanden 394205



Velbekomme B35.

Tillykke med investeringen :−) Det bliver spændende at følge den videre færd for selskabet og den grønne agenda



11/6 2021 21:29 Pensionisten 594206



Stop nu det fis med at rose og lykønske hinanden. Hold Jer nu til fakta omkring virksomhedens situation og niveau, contra en selvstændig børsnotering.
Jeg kan absolut godt se potentiale - men virksomheden er altså på lilleput niveau endnu.



11/6 2021 21:37 troldmanden 594207



Naturligvis både kan og må man ønske andre tillykke med en gevinst de har fået ved at investere i et unoteret selskab. Vi har brug for maaaaaaaaange flere der har modet og interessen i at investere en mindre andel af deres PF i unoterede selskaber. På det punkt er danskerne meget mere tilbageholdende end vores brødre på den anden side af broen.

Er der nogen der har indikeret andet end Ennogie stadig er et mindre selskab? Det har jeg ikke læst.

Jeg tror primært bare du kigger efter en anden type investering hvor der er overskud/udbytte frem for selskaber der stadig brænder penge/går efter meget høje vækstrater.

Den ene strategi kan være lige så god som den anden. Og heldigvis er der mange forskellige typer af investorer som dermed også matcher på de mange forskellige typer virksomheder



12/6 2021 08:03 Darvin 694216



Bestemt en interessant case og virksomhed, som vil blive overvejet, men overvejet meget nøje. Måske med et fravalg. Valgte fra sidst vi fik muligheden, men det var primært fordi jeg netop da investerede i en anden unoteret startup.

Men man skal virkelig spise brød til her. Ennogie har, som jeg ser det, absolut mulighed for en bid af markedet, men har ikke noget som store spillere ikke kan. Produktet kan være rigtig godt (lyder rigtig godt), men de kan sagtens blive efterladt et sted hvor der kræves store investeringer uden tilsvarende sikkerhed for at salget kan følge med. Marginalerne vil helt sikkert komme under pres. Deres tal skal virkelig kigges efter.

Enig med Pensionisten i at det ligner en, i det mindste uigennemskuelig måde at komme på Børsen. Ikke tryg ved personer og fremgangsmåde. Ærgerligt at man vælger en sådan sti, og ikke en fuldt gennemsigtig og transparent model. Virker helt klart (eller det er den tanke man får) til at fokus er på egen Vinding og mindre på entusiasme omkring det man har skabt. Syntes også værdiansættelsen er alvorligt anstrengt. De er i deres egen business og marked og det er helt forkert at sammenligne ukritisk med andre nicher. Lige præcis deres business tilsiger ikke en høj PS. Det kan man tillade visse andre steder

Men absolut en interessant mulighed. Syntes blot det er helt fint at tage de kritiske briller på.



12/6 2021 08:14 Darvin 694217



Faktisk tror jeg at alene fremgangsmåden vækker min mistillid nok til at vælge fra. Måske jeg gårglip af noget stort, men jeg skal jo vælge mine heste at spille på:−)
Skal altså høre meget mere først, og ville gerne se en uvildig og troværdig clearing af vejen.



12/6 2021 09:01 B35 894220



Har fulgt Trolmanden (uden d på Euroinvestors næsten nedlagte, men dengang meget besøgte debatforum, med til tider vilde ordslag ) igennem mange år, med hans mange analyser på et vindmøllemarked i opstart på storskala niveau og med dengang yderst kritiske olie debattører på nakken !
Hans dengang evige saglige og rolige tilgang til debatterne med
analyser og evne til at læse politiske vinde, der holdt vand ned til selv mindste detalje er en vigtig andel og årsag , til at jeg har lagt penge i Enogie!



12/6 2021 10:03 troldmanden 894225



Tak for ordene B35. Ja der var mange spændende dialoger derinde :−)

Jeg savner big time Euroinvestor. Det var en skandale uden rang de lukkede det forum ned over night uden nogen form for advarsel. Jeg havde 20 års analyser liggende derinde



12/6 2021 09:53 troldmanden 294224



Ja jeg forstår da bestemt godt du skal se mer end der pt er ude. Jeg havde heller ikke truffet en beslutning om at investere ud fra den smule information der pt er kommet ud :−) Derfor der kommer et prospekt hvor der kommer til at fremgå mane flere info.

Og mon ikke også man efter en noteringer kommer til at se ledelsen fortage div præsentationer rundt omkring. Så der skal nok blive rig mulighed for at få mange flere informationer om selskabet



12/6 2021 09:50 troldmanden 794223



Darvin jeg ser nærmree en mulighed/risiko for en ny nokia case i relation til "de store spillere". Altså de store alm tagproducenter. For de sover alvorligt i timen. Det er yderst begrænset hvad de har af aktiviteter indenfor BIPV. Og det de har er typisk helt ned på tagstens niveau. Og det segment har trukket mange konkurser efter sig fordi det er afsindig dyrt med priser på både 2 og 3.000kr per m2.

Der er masse af konkurrenter derude. Det er primært andre tech selskaber og ikke tagproducenterne. Men blandt den store skare af mindre selskaber er der mange der ikke har nogen synderlig R&D. Hvor de blot plukker hyldevare fra div underleverandør. De selskaber vil jeg personligt selv holde mig fra.

Det er faktisk lidt mere omsonst/komplekst end som så at få sammensat/produceret et komplet system der både er sikkert (ikke trækker 1000v med risiko for lysbuer), æstetisk, til en god pris og ikke mindst tæt.

Det sidste er bla et sted hvor Ennogie har patent. Altså udvikling af et system der gør taget tæt.

Det lyder sikkert let. Men de fleste monteringsystemer der er derude er ikke udviklet til at skulle virke som et tæt tag. De er udviklet til at montere solceller OVENPÅ et eksisterende tag.

Hvis man googler lidt kan man finde en anden virksomhed som har fået et mio beløb fra det offentlige til netop at udvikle et tæt BIPV tag. Man kan af rapporten læse hvordan de adskillige gange har haft deres løsninger inden i Velux store vejr test rig. og lige meget hvor mange ændringer de fortog, så lykkedes det dem aldrig at lave et tæt tag. Ennogie har haft deres løsning i den samme testrig og bestod Velux test med bravur.

Man skal naturligvis gøre op med sig selv om en given case/branche er noget for en selv. Men kan som sådan ikke se der er noget mere "mystisk" i at lade sig børsnotere på denne måde frem for alm IPO. Hvad gør forskellen på en investor? Der kommer stadig et prospekt.

Der er en årsag til vi ser flere af denne type noteringer. Det er en anelse hurtigere, man kan overtage nogle likvider der ligger i det pågældende selskab og man kan evt benytte sig af de skattemæssige underskud fra det overtagne selskab.

Af samme årsag ser man netop prisen på sådan skal være højere end prisen på likviderne i sig selv.

Hvad er det der gør du siger lige præcis deres bizz plan ikke tilsiger en højere PS?

Normalt tillægger man en høj PS hos selskaber der endnu ikke giver overskud, men hvor vækstraterne er meget høje. Og det er netop hvad vi ser her. Vækst i niveauet 50-100%

Og Ennogie kommer så sagt på børsen til en PS der ligger i den lave ende af den analyse der var af 33 selskaber i Børsen for et par uger siden




12/6 2021 11:20 Pensionisten 594226



Jeg mener du kommer med god og saglig information, troldmanden , jeg har bare ikke samme forventninger - og, igen, lidt bekymret over måden, der entreres på børsen.

Men jeg ønsker alle deltagerne god. Ind med investeringen.



12/6 2021 15:34 troldmanden 594235



BIPV markedet vokser ca dobbelt så hurtigt som solcellemarkedet generelt. Så segmentet er meget spændende.

PT synes jeg Ennogie har fat i mange gode aspekter. Men kun tiden vil vise om de også ender i det rigtig sjove selskab. Et af de signaler jeg selv holder øje med, er om/hvis de kan lande nogle af de store tagrenovationer projekter og/eller leverance til store byggerier udover det store projekt i Brædstrup. Så yderligere både produkt og økonomi validering.

Jeg ved de arbejdere på det. Men så længe der ikke er underskrift så er det jo bare et Excel ark




12/6 2021 12:10 Darvin 294230



Tak for info igen. Det kan bruges, ja al info kan bruges. Ved du er meget seriøs og som skrevet vil jeg bestemt overveje investeringen. Men går også ud fra at der kommer meget mere info.



12/6 2021 15:38 troldmanden 294236



Darvin der skal nok komme mange flere informationer frem fra selskabet over de kommende mdr.

Og dialog som den her, hvor der er forskellige indgangsvinkler til en give case, er altid sundt. Det kvalificere kun debatten

Vh
T.




13/6 2021 11:32 troldmanden 694240



Se engang væksten på det tyske hussstands marked for batterier. 40-50% om året.

Hver batteri installation er typisk på 6-10kwh batteri.(gennemsnit 8,5kwh for installerede anlæg i 2020)

Ennogie lancere snart deres eget plug and play batteri. Et batteri der modsat de fleste andre batterier i princippet kan installeres af husejeren, og elektrikeren blot skal tilslutte det. Et plug and play batteri modsat en hel del andre der består af 2-3 forskellige enheder der skal monteres.

Allerede nu bestiller de fleste af Ennogies kunder eet batteri med. Nogle får et af de batterier der allerede er på markedet. Men mange venter på ennogie er klar med deres batteri.

Prototypen ventes installeret her i juni/Juli hos en kunde i Vejle. Og så vil reelt frigivelse komme senere på året.

Blot en enkelt procent af det tyske marked vil svare til knap 10 mio euro i 2021. og NEJ Ennogie kommer ikke i nærheden af det tal i år. Ikke engang 10% idet de er i den afsluttende test fase.

Men det viser hvor stort batterimarkedet er. Og 70% af alle tyske solcelle kunder køber et batteri med

https://www.pv-magazine.com/2021/02/19/germany-has-270000-residential-batteries-linked-to-pv/

https://www.energy-storage.news/news/more-than-300000-battery-storage-systems-installed-in-german-households



14/6 2021 16:59 Kænned 394268



Hej Troldmanden
Du har hypet Ennogie meget og ukritisk -både nu og tilbage i 2019. Hvad er din egen involvering i virksomheden? Er du ansat der? Det er ikke noget problem hvis du er, jeg mener bare man bør være transparent når man pusher et budskab så hårdt.



14/6 2021 17:28 troldmanden 694269



Hej Kænned

Som det står i første indlæg i denne tråd, og i tidligere tråde jeg har lavet, så er jeg investor i selskabet. Det har jeg på intet tidspunkt lagt skjul på. Hverken i 2019 eller nu.

Jeg har været med siden starten som den første investor i selskabet, sammen med den største aktionær i virksomheden.

Om jeg har hypet og været ukritisk mp være op til læserne at bedømme. Jeg er sikker på der vil findes flere holdninger til det :−) Jeg agere som investor som jeg har gjort de 25 år jeg har investeret. Prøver at sætte mig ind i en given case/virksomhed/markedet for at forstå muligheder så vel som risiko. Og man vil bestemt kunne finde konstruktiv kritiske kommentar om alle mine investeringer igennem tiden. Prøv at spørg inden i Genmab debatten :−)

Og nej jeg er ikke ansat i virksomheden. Spå havde jeg naturligvis flaget det på samme vis som jeg har flaget jeg er investor i virksomheden



14/6 2021 18:13 Pensionisten 894272



Det er min klare opfattelse, at troldmanden fra allerførste indlæg, har gjort helt klart, at han er involveret som aktionær/anpartshaver i selskabet.
Og selvom man er aktionær/anpartshaver, må man jo godt give sin mening til kende.
Så må vi som følgere jo veje udsagnene og fakta, efter vores egen model.
Jeg finder absolut intet gemt fra troldmandens side.



15/6 2021 07:24 Helge Larsen/PI-redaktør 394286



Troldmanden disclaimer lige efter bogen. :−)



15/6 2021 07:29 Kænned 194287



Hej Troldmnanden.
Det er helt fint, jeg var personlig bare i tvivl om hvad "Jeg har været med i Ennogie siden starten" betød. Om det var ansættelse eller bare aktionæer. Det var såmænd bare det :−)



15/6 2021 07:40 troldmanden 594288



Fair nok Kænned. point taken. Kan dog se du også refererede til mit 2019 indlæg. Og der står det i første afsnit :−)

Jeg har i hvert fald forsøgt alt andet nd at skjule det hen over årene. Både fordi jeg er glad og stolt over at være med som investor i et greentech selskab. Men også for at sprede budskabet om at investerer i unoterede selskaber. Noget som jeg håber flere har lyst til at kaste sig ud i. Der findes jo masser af high risk investorer herinde




TRÅDOVERSIGT