Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ennogie et skridt nærmere børsnotering


94818 troldmanden 30/6 2021 20:18
Oversigt

I mandags var der GF i Ennogie. Det danske selskab der har udviklet et nyt aktivt tag/solcelletag, til alle tage med en taghældning på mindst 6 grader. Et tag der betaler sig selv hjem og kan gøre en husstand næsten selvforsynende med strøm, inkl til en el-bil.

På GF blev det formelt vedtaget at Ennogie vil lade sig notere på børsen via sammenlægning med Smallcap DK. Smallcap DK aktionærerne kommer til at sidde på ca 14% af det fortsættende selskab, og der skiftes navn til Ennogie. (mcap Ennogie 180 mio + 30 mio fra Smallcap DK)

Nu går Ennogie formelt i gang med at lave et prospekt der skal godkendes af FT. Og så vil der blive indkaldt EGF i Smallcap DK hvor der allerede er 60% af kapitalen der har sagt go for sammenlægningen. Så et stykke på den anden side af sommerferien bliver Ennogie officielt noteret. Indtil da, kan man indirekte handle Ennogie igennem Smallcap DK aktien.

Der var en del interessante slides og informationer på mandagens GF.

Omsætningen er steget fra 8,6 mio i 2019 til 16,6 mio i 2020

Underskuddet er reduceret fra -5,2 mio i 2019 til -3,6 mio i 2020

Forventningerne til 2021 er sat til 25-30 mio i oms og EBIDTA på 0 til -2 mio dkk.

De viste også ureviderede oms på 8,4 mio for 1. halvår 2021, samt en ordrebog på levering af yderligere 13,1 mio i 2021. Altså samlet 21,5 mio.

Jeg tør godt tage et væddemål om en god pilsner, at de når tættere på 35 mio i omsætning i år end 25 mio.

Det betyder de vækster ca 100% om året fra 19-21. Og jeg tror de kommer til at vækste endnu mere i 2022.

Til sammenligning er Aquaporin lige blevet børsnoteret til MCAP 1,7 mia med en omsætning i 2020 på 5 mio, 2 mio i Q1 2021 og forventet oms på 15-20 mio i 2021. Og NEJ jeg siger ikke Ennogie så også bør være 1,7 mia værd. Som i OVERHOVEDET ikke. Det er blot lidt tankevækkende.....

Ennogie forventer en ordreindgang på 45-50 mio i år. Bla flere større boligblokke fra både Tyskland og DK. Og de har reelt set pt kun 1,5 sælger i Tyskland. Et marked hvor der kommer nyt tag på godt 70 mio m2 om året. Eller hvad der svarer til en værdi på ca 70 mia dk om året. Blot EN procent af det marked er 700 mio dkk. Så er da spændt på hvad der sker når deres salgs org går fra 1,5 person, til 2-cifret over de kommende år.

Ennogie lancerer også her sidst på året et husstandsbatteri. Som sammen med en SmartMeter kommer til at kunne styre forbruget i huset, på en helt ny og mere intelligent måde end hvad andre produkter pt kan tilbyde. Personligt er jeg ret spændt på hvad det kan betyde i 2022.

Risiko på den kortere bane. Det glohede byggemarked hvor priserne på visse komponenter/råvare er eksploderet, mens andre kan være svære at få fat på. Så selv hvis Ennogie kan skaffe alle deres komponenter, så kan et byggeprojekt risikere at blive forsinket fordi andre leverancer bliver forsinket/fordyret.

Disclaimer. Jeg ejer en pæn stake i Ennogie. Den forsigtige investor venter bestemt på prospektet kommer ud efter sommerferien.

Vh
T.



30/6 2021 20:42 TommyBull 494822



Ærgeligt jeg ikke kunne være med på GF, men glæder mig ligesom Trolmanden til, at prospektet kommer på gaden og folk kan gå dybere ned i selskabet og tallene.



1/7 2021 09:33 koden 394834



spændende... ved ikke hvorfor jeg har overset dit skriv fra 2019. Havde jeg set det havde jeg været med.
Hvor meget strøm kan sådan en tagside på et standard hus lave i dag?
F.eks. et 45 grader sydvendt tag på et hus med 85 kvm i grundplan?
Tænker det egner sig bedst til store flader som nye 1 plans huse méd lavere hældning.



1/7 2021 10:14 troldmanden 194840



Det var da ærgerligt Koden. Dem der gik med i 2019 har også lavet 100% på deres investering.

Du kan fortage nogle grovberegninger via nedenstående link. Ved de er ved at få et endnu kraftigere panel hjem. Så kommer de op på ca 180w effekt per m2. Så afhængig af hvor meget strøm man har brug for kan man justere på effekten af panelet samt hvor mange "passive" paneler der skal være.


https://ennogie.com/da/prisberegner/


Mine forældres hus er en villa fra 1983 med ret så mange forskellige tagflader på

https://ennogie.com/da/referencer/



1/7 2021 13:15 koden 194851



jeg har vel 80 kvm tag på den ene side og 45 grader så det giver 7000 Kwh om året.
jeg bruger pt. 12.000 men med varmepumpe ikke langt ude i fremtiden nok nærmere 20.000.

Men ikke sikker på at de pynter på en murermestervilla.
Så hvad jeg henter, taber jeg måske i gensalgsværdi.



1/7 2021 13:23 troldmanden 594852



Æstetik er jo smag og behag. Fordelen ved et aktivt tag vs solceller placeret OVENPÅ eksisterende tag er bla det æstetiske.

Der er huse der er bleveet mindre værd fordi de har placeret sorte solceller ovenpå røde tegl. Modsat giver en løsning fra f.eks Ennogie et ensformigt look. Jeg ved da også der har været nogle der har fået vurderet deres hus efter montering af taget, og i de tilfælde har det været positivt.

Mine forældres hus har godt nok også fået meget positiv opmærksomhed i lokalområdet. Der har holdt mange biler udenfor for at kigge, og snakke med de gamle :−)

Dit forbrug vil i hvert fald passe godt til sådan en løsning. Særligt hvis du også får en elbil. (hvilket mange af os gør i løbet af dette årti)

Men hvis du står foran at skulle have udskiftet dit tag i den nærmeste fremtid, så vil jeg anbefale dig at tage kontakt til dem. Så kan de lave en uforpligtende beregning til dig, inkl visualisering. De kan evt også guide dig hen mod det nærmeste monterede tag, hvis du gerne vil se det IRL. Der er tæt på 250 installerede pt. Og med flere nye ordre hver eneste uge :−)



1/7 2021 15:23 troldmanden 294859



Hara fået lidt spørgsmål til hvordan det rent faktisk ser ud/lægges.

Her er et eksempel fra tyskland, hvor man kan se det alm undertag, og så kommer panelerne på som selve tagfladen. Den øverste række er et såkaldt tilpasningspanel, hvor man kan skære den til så den passer præcis til den specifikke plads. Så der er ingen begrænsninger i udformningen af et tag. Det kan være rundt hvis det er





1/7 2021 20:52 koden 194872



jeg har elbil..derfor mit 12.000 kwh forbrug.
Jeg må prøve at finde en murermestervilla monteret med det tag.. :−)

Men jeg tror jeg vil inv. i aktien i stedet for at skifte tag :−)



1/7 2021 21:11 Hyst 194873



Et tag skulle gerne holde i lang tid, og skulle en del gå i stykker skulle det være nemt at udskifte. Dette er lidt svær at vurdere ud fra hjemmesiden

Men et produktgaranti på 10 år og en produktionsgaranti på 25 år er jo ikke alverden for et tag.
Så energiproduktionen skal opveje den nok kortere levetid.

Tagpap 30-40 år

Stråtag 20-40 år

Kobbertag 80-100 år

Eternitplader 30-40 år

Skifer 30-40 år

Stålplader 40-50 år

Tegl 50-70 år

Zink 40-80 år



1/7 2021 21:21 troldmanden 394876



Hyst et tag fra Ennogie består egentligt af 2 dele. Det består af en klimaskærm og et strømproducerende tag.

Selve taget er hærdet glas og metalrammer. De har en levetud på 50-100 år. Så som klimaskærm (at holde taget tæt) vil være noget af det mest holdbare tag du kan finde på markedet.

Så er der den strømproducerende del. Solceller antages generelt at holde 25-35 år. Inverterene skal måske skiftes efter 20-25 år. Så HELE udgiften til taget vil blive betalt ind, og mere til i solcellernes levetid. Og når cellerne ikke virker mere er der stadig rigtig mange år som klimaskærm

vh
T



1/7 2021 21:53 Hyst 094878



Tak for info - hvis det ikke er et tag i sig selv, men et panelsystem på en klimaskærm synnes jeg det bliver solgt under forkert betegnelse.

Mange higer vel efter en integreret tagløsning.

Men nok interessant i mange sammenhæng - særlig idet de skiver udskiftning af defekte enheder er nem.




1/7 2021 21:58 troldmanden 494879



Det ER et tag i sig selv. Du kan selv se videoen ovenfor. Der er et alm undertag, og så udgør de patenterede skinner plus panelerne både en klimaskærm samt et energiproducerende tag.

Fordelen i forhold til andre løsninger er, at man så får et visuelt ensformigt udtryk, frem for div forskellige løsninger med nedsænket solceller med alm tagsten rundt om.

Og ja det er let at se hvis der er gået en inverter eller andet. Så kan det ses på systemet og den enkelte enhed kan nemt og hurtigt udskiftes



1/7 2021 21:17 troldmanden 494874



Tror ikke der er den type hus hvor taget ikke er monteret på. Men det giver kun mening hvis man alligevel står foran en tagudskiftning.

Som tidligere nævnt kan man i princippet allerede nu investere i den via SCD. Men anbefaler generelt folk at afvente deres prospekt. At investere nu er naturligvis mere risk end efter man har læst flere data om selskabet og det marked de operere i.




4/7 2021 13:07 troldmanden 494928



Det tyske solcellemakred og hermed også BIPV marked står foran en fornyet vækst. Her fra den 1/7 bliver det muligt for tyskerne at få et stort tilskud til at anlægge solceller når de tagrenoverer. Så forude en meget sjov rejse på det tyske marked for Ennogie, der også nu for tilføjet flere ressourcer i form af flere ansatte og flere marketing euro.

Vedhæftet kan man se salgsudviklingen. Og der er år til dato (GF dato) sikret faktureret salg plus ordre til levering i år for ca 22 mio. Så det ligner igen en vækst på ca 100% i år


https://www.pv-magazine.de/2021/06/24/beg-21-000-euro-an-zusaetzlicher-foerderung-fuer-photovoltaik-anlagen-moeglich/

Ennogie, IPO, solcelle, solcelletag




TRÅDOVERSIGT