Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsted afgiver bud på havvindprojekt i Maryland i USA


94975 Helge Larsen/PI-redaktør 7/7 2021 19:49
0
Oversigt

Den globale leder inden for havvind vil øge sin investering i Maryland markant.

Ørsted, der er verdensførende inden for udvikling af havvind, har afgivet et bud til Marylands 'Public Service Commission' om at udvikle Skipjack Wind 2, et projekt på op til 760 MW. Buddet indgår i Marylands anden auktionsrunde inden for havvind, hvor kommissionen kan tildele en OREC-aftaler (Offshore Renewable Energy Certificate) til mindst 1.200 MW havvindkapacitet.



Om Skipjack Wind 2:

Som globalt førende udvikler af havvind og med den største portefølje af projekter under udvikling i USA er Ørsted unikt positioneret til at hjælpe Maryland med at nå sine mål for havvind.

Ørsteds bud er designet til at understøtte en vellykket leverance af Skipjack Wind 2 og samtidig at skabe en betydelig fremstillingsaktivitet, der vil gøre delstaten i stand til at etablere sig som en væsentlig aktør i forsyningskæden inden for havvind.

Ørsted er engageret i initiativer, der skal være med til at sikre, at statens overbebyrdede og underforsynede lokalsamfund har lige adgang til de store muligheder, som havvindindustrien giver. I samarbejde med lokale skoledistrikter, lokalsamfund og lokale universiteter vil projektet stille betydelige ressourcer til rådighed til støtte for udvikling af STEM-fagene (videnskab, teknologi, teknik og matematik) samt omfattende uddannelsesinitiativer for den lokale arbejdsstyrke.

Med udgangspunkt i Ørsteds banebrydende aftale med fagforeningerne 'North American Building Trades Union' (NABTU) og 'Baltimore-D.C. Metro Building and Construction Trades Council' har projektet forpligtet sig til at samarbejde med fagforeninger om byggearbejdet både til lands og til vands i denne spirende industri. Vi vil fortsætte samarbejdet med fagforeninger om at udvikle og træne arbejdsstyrken, så den er klar til at blive en del af havvindindustrien.

Globalt har Ørsted et mål om at blive CO2-neutral i 2025. Skipjack Wind 2 forpligter sig til at bidrage til indfrielsen af dette mål ved at tilstræbe at være CO2-neutral, både når det kommer til drift og vedligehold.

Ørsted vil udvide mængden af legater til lokale miljøorganisationer i Maryland og Delaware betydeligt. Projektet vil, som et led i sin mission om at være en frontløber inden for bæredygtighed i havvindindustrien, støtte disse organisationers kritiske bestræbelser på at beskytte, bevare og genoprette regionens fantastiske kystnære levesteder og miljø.

"Ørsted er så privilegeret allerede at være en langsigtet partner for staten Maryland i delstatens arbejde for at nå sine mål for havvind," siger David Hardy, Ørsteds regionsdirektør for region Nordamerika, og han fortsætter: "Vi har stor erfaring med at bygge, eje og drive vindmølleparker over hele verden, og den vil vi også bringe i spil i Maryland. Der er tale om projekter med en 30-årig tidshorisont, og de vil være medvirkende til at give langsigtede fordele for alle de lokalsamfund, hvor vi opfører anlæg. Ved at blive ved med at levere på det, vi lover, både nu og langt ude i fremtiden vil vi være med til at sikre, at Marylands havvindindustri blomstrer i mange årtier fremover."



Ørsted er i øjeblikket ved at udvikle Skipjack Havvindmøllepark 1, et projekt på 120 MW, der ligger ud for Marylands og Delawares kyster, og som efter planen skal idriftsættes i andet kvartal af 2026. Projektet blev tildelt under Marylands første havvindauktion i maj 2017, også kaldet første udbudsrunde. Skipjack Havvindmøllepark 1 vil skabe omkring 1.400 jobs i Maryland, medføre en investering på mindst 200 millioner dollars (ca. 1,2 mia. kr.) i delstaten og producere nok grøn energi til at forsyne 35.000 amerikanske husstande.



Ørsted driver 28 havvindmølleparker globalt, herunder USA's første havvindmøllepark, Block Island Havvindmøllepark. Skipjack Wind 2 vil hjælpe Maryland med at indfri de ambitiøse mål for vedvarende energi, der er fastsat i den amerikanske 'Clean Energy Jobs'-lov fra 2019, som omhandler arbejdspladser i den grønne energisektor. Denne lov fastsætter, at 50 % af Marylands energi skal komme fra vedvarende energikilder i 2030.



Om Ørsted Offshore Nordamerika

Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab i 2021 i Corporate Knights' Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder og rangerer på klimaorganisationen CDP's A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer.



I USA driver Ørsted Block Island Havvindmøllepark, USA's første havvindmøllepark, og har opført de to vindmøller til pilotprojektet 'Coastal Virginia Offshore Wind' - de første vindmøller, der er blevet opført i amerikansk farvand. Ørsted har sikret sig over 4.000 MW havvindprojekter i USA fordelt på seks projekter i de nordøstlige og midtatlantiske stater. Ørsted Offshores nordamerikanske forretning har delt hovedkvarter i Boston, Massachusetts og Providence, Rhode Island og beskæftiger mere end 150 medarbejdere. Du kan læse mere på us.orsted.com eller følge os på Facebook, Instagram og Twitter (@OrstedUS).



Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:


Investor Relations
Allan Bødskov Andersen
99 55 79 96

[email protected]



Presseafdelingen
Tom Christiansen

99 55 60 17
[email protected]



8/7 2021 10:11 Helge Larsen/PI-redaktør 094983



Ørsted indgår partnerskab med Falck Renewables og BlueFloat Energy om at udvikle flydende havvind i Skotland

Ørsted, der er verdensførende inden for havvind, har indgået partnerskab med Falck Renewables, der har specialiseret sig i dialog med lokalsamfund om landvindprojekter, og BlueFloat Energy, der er ekspert i flydende havvind. Hensigten er at deltage i det kommende ScotWind-udbud.

I den kommende ScotWind-udbudsrunde, der afholdes af Crown Estate Skotland, vil konsortiet byde på havbundsarealer, der egner sig til installation af anlæg til flydende havvind i stor skala.



Siden Ørsted opførte verdens første havvindmøllepark i 1991 har virksomheden udviklet og bygget flere havvindmølleparker end nogen anden udvikler i verden. Når man kombinerer denne enestående erfaring med BlueFloats unikke viden og erfaring med at udvikle, finansiere og levere projekter inden for flydende havvind og Falck Renewables' erfaring inden for global projektudvikling og samfundsengagement med hovedvægt på Skotland, er konsortiet godt rustet til at levere flydende havvindprojekter i verdensklasse.



Martin Neubert, Chief Commercial Officer i Ørsted, siger: "Vi offentliggjorde for nylig vores strategiske beslutning om at forfølge muligheder inden for flydende havvind og drive kommercialiseringen af denne teknologi. Dagens udmelding bekræfter Ørsteds engagement i denne spændende teknologi, der er under hastig udvikling. Ved at forene vores stærke kompetencer inden for projektudvikling, konstruktion og drift med et team, der har unik erfaring med projekter inden for flydende havvind og en stærk lokal tilstedeværelse, kan vi give Skotland en spændende ny mulighed."



Duncan Clark, regionsdirektør for Storbritannien i Ørsted, siger: "Ørsteds havvindmølleparker har skabt nye muligheder for at levere ren, billig energi til boliger og virksomheder. Med havvindmølleparkerne har vi investeret i den britiske leverandørkæde, åbnet verden op for leverandørerne og skabt nye job og kompetencer i lokalsamfund over hele landet. Det er en opskrift på succes, som vi er meget opsatte på at gentage i Skotland."



"ScotWind-udbuddet er et vigtigt skridt i den skotske regerings plan om at levere op til 11 GW havvindkapacitet i 2030 og vil være afgørende for at sætte gang i det grønne opsving efter COVID-19-pandemien."



Carlos Martin, BlueFloat Energys administrerende direktør, siger: "Partnerskabet med Ørsted styrker BlueFloat Energys position på markedet for flydende havvind som teknologineutral ekspert med mere end ti års unik erfaring med og viden om udviklingen af projekter inden for flydende havvind. Flydende havvind er en spirende industri, og vi er glade for partnerskabet med Ørsted. Det styrker vores kompetencer og skaber et konsortium, der vil stå stærkt i et meget konkurrencepræget ScotWind-udbud."



Richard Dibley, administrerende direktør for Falck Renewables Wind Ltd, siger: "Falck Renewables vil indtage en aktiv rolle i udviklingen af projekter inden for flydende havvind, som vi er overbevist om kommer til at spille en stor rolle i at indfri Skotlands mål om klimaneutralitet."



"Ørsteds praktiske tilgang til at arbejde med lokalsamfund passer rigtig godt til vores 15 års erfaring fra Skotland med at udvikle projekter, der skaber økonomisk værdi for så mange som muligt lokalt, og vi er glade for de muligheder, som partnerskabet vil give for de skotske lokalsamfund og den skotske forsyningskæde."



I modsætning til traditionel bundfast havvindteknologi, hvor vindmøllen er monteret oven på en konstruktion, der er fastgjort til havbunden, bruges der til projekter inden for flydende havvind flydende fundamenter, der er forankret til havbunden med fortøjningsliner, så man kan placere projekterne på dybere vand længere væk fra kysten.



Om Falck Renewables Wind Ltd

Falck Renewables S.p.A., der er noteret på den italienske fondsbørs ("FKR.MI"), udvikler, designer, bygger og administrerer kraftværker fra vedvarende energikilder med en installeret kapacitet på 1.320 MW i Storbritannien, Italien, USA, Spanien, Frankrig, Norge og Sverige ved hjælp af vind- og solenergi, Waste-to-Energy og biomasseteknologier. Koncernen er også en global aktør inden for teknisk rådgivning og asset management services inden for vedvarende energi.



Falck Renewables har været aktiv i Storbritannien siden 2002, hvor virksomheden i har øjeblikket en installeret kapacitet på 413 MW. Falck Renewables har ti vindmølleparker omkring i Skotland fra Kilbraur i Sutherland til Assel Valley i South Ayrshire og har sit driftshovedkvarter i Inverness. Virksomheden introducerede en ny tilgang til samarbejdsbaseret ejerskab inden for udvikling af vindmølleparker på sin Boyndie Wind Farm og støtter lokale investeringer, og kooperativer har i dag en ejerandel i syv af virksomhedens vindmølleparker.



Om BlueFloat Energy

BlueFloat Energy er dannet af et team af eksperter inden for flydende havvind og er blandt de projektudviklere i hele verden, der har den mest omfattende viden om og største praktiske erfaring med at gennemføre projekter inden for flydende havvind. Det er også det team, der udviklede WindFloat Atlantic - det første projekt inden for flydende havvind i hele verden, som sikrede sig projektfinansiering. Virksomhedens vision om at sætte fart i den globale udbredelse af havvind og dermed fungere som en vigtig katalysator for omstillingen af energisystemerne og økonomisk vækst har været medvirkende til, at BlueFloat Energy i øjeblikket udvikler havvindprojekter i hele verden.



BlueFloat Energy støttes økonomisk af 547 Energy, en investeringsplatform for vedvarende energi under Quantum Energy Partners, som er et amerikansk investeringsfirma inden for bæredygtig energi, der forvalter en portefølje på over 17 mia. dollars.



Om Ørsted
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker samt bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg og leverer energiprodukter til sine kunder. Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab i 2021 i Corporate Knights' Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder og rangerer på klimaorganisationen CDP's A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer. Ørsted har 6.311 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2020 en omsætning på 52,6 mia. kr. (7,1 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.



Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:


Investor Relations
Allan Bødskov Andersen
99 55 79 96

[email protected]



Media Relations
Tom Christiansen

99 55 60 17
[email protected]



TRÅDOVERSIGT