Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 14 November kl 14.00 Læs mere her

Rovsing kan overraske!


96583 Match 1/9 2021 11:52
Oversigt

Selv om de historiske resultater igen og igen skuffede - selv om jeg skrev mange indlæg om Rovsing i sin tid på EI - så tror jeg denne gang, at Rovsing kan overraske positivt fredag den 10/9, når selskabet fremlægger sit årsregnskab for det forskudte år 20-21.

Bare nyheden den 30/8 vedrørende flytning til nye og bedre faciliteter i Glostrup med mere plads, større laboratorium og udviklingsfaciliteter sender et positivt signal om fremtiden.

Den 9/8 kunne Rovsing fortælle, at de havde modtaget den største ordre i selskabets historie fra italienske Thales Alenia Space, samt at ordren var et teknologisk gennembrud for Rovsing. Aktien reagerede særdeles positivt, men er siden faldet meget tilbage.
Ordren har en værdi - skønner jeg - på ca. 45 mio. kr. Den effektueres over regnskabsårene 21/22, 22/23 og 23/24. Og giver således et positivt "grundbidrag" til Rovsing.

I forbindelse med aflæggelse af Q3 regnskab den 17/5 kunne Rovsing fortælle om en omsætning på 20 mio. til dato. Om et positivt EBITDA på 1,9 mio. kr. og en ordrebeholdning på ca. 16 mio. kr. pr. 31/3.
Den guidede omsætning for 20/21 blev udmeldt til 27-29 mio. kr. og et EBITDA på 2,5-3,5 mio. kr.

Selv om aktiekursen for et stykke tid siden lå omkring 0,06 kr. og nu 115,50 kr. bunder det ikke i en monsterstigning, men en ændring af stykstørrelsen. Af flere forskellige årsager lød en kurs på 0,06 kr. ikke særlig tillidvækkende for selskabet!
Men med dagens kurs på - svingende - 115,50 kr. har Rovsing en børsværdi på ca. 53 mio. kr. Det er simpelthen for billigt for selskabet. Kig engang på FirstNorth segmentet, og tjek så ud, hvad nogle af de selskaber handles til!

Det betyder ikke nødvendigvis, at Rovsing kommer ud af regnskabsåret med en positiv nettoindtægt på bundlinien, men det fortæller, at selskabet sandsynligvis nu er på rette vej - efter utallige år med skuffelser! Selskabet har meddelt, at man fredag den 10/9 vil melde ud om forventningerne til 21/22, og det bliver med stor sandsynlighed en positiv udmelding.

Jeg har købt aktier i Rovsing i de senere dage - og fået en del af dem meget prisgunstigt, men vil man investere i selskabet, skal man gøre sig klart, at aktien er særdeles illikvid.
Jeg ser frem til 10/9!




2/9 2021 14:14 NyNovice 196621



Tak for en fin opsummering. Jeg er for så vidst enig i dine betragtninger, men om der kommer til at ske noget på kursen her på den korte bane er jeg mere usikker på.
Man skal også lige huske at den trods er steget 111% YTD - hvad mere kan man tillade sig at forlange, trods de "hysteriske" tider som vi lever i?

Når det er sagt, så er jeg positiv indstillet over for management teamet, som har hånden pænt meget på kogepladen (sådan husker jeg det!) og vækst perspektiverne for branchen.



2/9 2021 19:43 Esset 296631



Tror også på at alt det her rumhalløj bliver rigtig godt.
Er meget godt inde i Rovsing, AAC Clyde, Gomspace og MAxar, noget af det må da gå godt.



TRÅDOVERSIGT