Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Speedrecruiters: Min første IPO


97155 PMPirate2 20/9 2021 16:41
6
Oversigt

Selvom jeg har ejet dele af unoterede virksomheder i omkring 20 år oplever jeg nu for første gang, at en af dem går på børsen. Det er Speedrecruiters, som i dag har meldt det officielt ud: https://www.speedrecruiters.com/da/investors/news/speedrecruiters-gar-pa-borsen. ProInvestor har webinar med dem på onsdag kl. 19:00.

Jeg er ikke storaktionær i virksomheden, men min investering (via mit holdingselskab) er alligevel af en sådan størrelse, at jeg ved købet måtte lave en grundig due dilligence, og siden har fulgt virksomheden tæt. Og jeg har på intet tidspunkt set de mindste problemer.

Det er en type virksomhed jeg kender særdeles godt, da jeg blandt andet har været på samme vækstrejse med en lignende unoteret virksomhed (senere solgt privat til en kapitalfond), som Speedrecruiters nu skal ud på. Og det ser ud til, at ledelsen under vores møder har taget godt imod mine råd om bl.a. eventuelle faldgruber på de markeder der nu skal erobres, samtidig med at jeg har fået indtryk af, at de selv har rigtigt godt styr på det.

Selv synes jeg de er noget forsigtige med deres forventninger til især retention rate, men også lidt vækstrate. Men det er naturligvis bedre at kunne overraske markedet positivt med opjusteringer end negativt med nedjusteringer.

Det er bestemt ikke en virksomhed jeg har tænkt mig at sælge ud af efter IPO. I stedet har jeg som privatperson givet bindende forhåndstilsagn på at tegne endnu en pænt stor post ved IPO, ligesom jeg i mit pensionsdepot vil forsøge at få en mindre post.

Virksomheden minder mig en del om cBrain, som på det seneste har fået gevaldige kurssmæk efter at have været inde i en boble, med fald fra 494,50 til 331,00. Men det generer mig ikke: For det første er kursen på cBrain stadig mere end ti gange min anskaffelsespris, og for det andet solgte jeg lidt af mine cBrain omkring kurs 380 for at have kontanter på depotet til de aktier jeg vil tegne i Speedrecruiters ved IPO (og lidt mere for at kunne betale skatten ved denne realisation).

Det er vist tydeligt, at jeg er forudindtaget omkring Speedrecruiters, og jeg vil opfordre andre til at lave deres egen research inden de eventuelt vælger at købe ved denne IPO.



20/9 2021 17:27 troldmanden 597156



Tillykke med investeringen og rejsen. Det er meget givende at komme dertil med en early stage investering. Jeg er selv på nippe til at stå samme sted med Ennogie som snart går på Børsen.

Jeg kender ikke casen, men er glad for at se de har lagt sig i den lave ende af PS, i forhold til en række andre selskaber der på det seneste er kommet på børsen. Og som efterfølgende også er faldet tilbage fordi de eksisterende ejere tog alt luften ud af noteringen.



20/9 2021 19:09 Helge Larsen/PI-redaktør 497159



PROINVESTOR ONLINE INVESTORMØDE ONSDAG D. 22. SEP. KL. 19-20.

DIVERSITET BØRSNOTERING
​The Speedrecruiters Company A/S

Tilmelding på link:

https://event.webinarjam.com/register/161/zg0grtw1?fbclid=IwAR0DP6If4sJVMcuONsag5e7t0yqENfSF7P1fWJGTm_hlB4yLmdiUBGKCC2c



20/9 2021 19:24 B.Andersen 197160



Bliver investormødet offentliggjort efterfølgende?



20/9 2021 19:27 Helge Larsen/PI-redaktør 197161



Det gør det Bent. Både her og på investorsiden:

https://nyemission.dk/speedrecruiters/



20/9 2021 20:14 PMPirate2 397162



Ja, prisen er noget man skal være meget opmærksom på, når man laver en IPO, og noget jeg lavede en del research på med en anden unoteret virksomhed der var tæt på at blive noteret, men endte med et privat salg fordi to kapitalfonde gik i budkrig.

På den ene side vil man som eksisterende aktionær helst ikke sætte IPO-prisen for lavt, for man vil ikke udvandes mere end højst nødvendigt.

Men på den anden side skal man passe på med at sætte IPO-prisen for højt. Gør man det bliver det bare op ad bakke med markedet for aktien: Prisen falder under IPO-prisen, og en del af dem der gik med i IPO sælger, hvilket medfører yderligere prisfald. Og så bliver eventuelle nye investorer utilbøjelige til at købe en aktie de kan se bare er faldet og faldet i pris lige siden børsintroduktionen.

Så hvis man er eksisterende aktionær, og ikke har tænkt sig at at sælge kort efter børsintroduktionen, kan det faktisk på sigt betale sig at sætte prisen lidt i den lave ende. Når kursen stiger efter en IPO er dem der deltog i den glade, og andre der ikke gik med i IPO mere tilbøjelige til at købe aktien.

Her mener jeg, at Speedrecruiters har fundet et fornuftigt leje for prisen, og det er årsagen til at jeg vælger at købe flere aktier i forbindelse med IPO.

Når prisen er i den lave ende af PS i forhold til en del andre mindre børsnoteringer de senere år skyldes det også, at de allerede har en vis omsætning, da de allerede har en del kunder der bruger deres produkt. Det er altså ikke bare en ide og varm luft der sælges ved IPO'en.



20/9 2021 21:34 troldmanden 297164



Præcis. Det er mega vigtigt selskabet/kursen bliver modtaget godt og der bliver en stigning der er vedvarende. Modsat ser jeg det heller ikke som positivt hvis kursen stiger flere hundrede procent på kort tid. Enten er der gået meme i den, eller også blev mcap sat for lavt fra starten af.

I den anden ende af skalaen finder vi 2 ret store grønne noteringer som har skruet prisen ALT ALT for højt op fra starten. Aquaporin der er faldet ca 1/3 og GHS der er nede med ca 7%. Men at notere selskaberne med PS på 50-100 er grådighed fra de eksisterende ejer. Hvor er upside for nye investorer?

Så ja det er en videnskab og meget delekat at få sat den rigtige entry kurs



21/9 2021 12:13 Stockwatch1 297172



Nu har jeg læst IPO-materialet igennem. Der er da ingen af de nuværende aktionærer, der tegner aktier i IPOen. Til gengæld sælger de to hovedaktionærer og stiftere ud.

Jeg forstår iøvrigt ikke, hvorfor man ikke venter med at gå på børsen, til man har et levedygtigt koncept.

I 2020 opnåede man en omsætning på 2,1 mio. kr. og et resultat før skat på minus 1,0 mio. kr. Såvidt jeg kan se, har man endnu ikke præsteret et overskud.

I 2021 venter man en forbedring af omsætningen til 3,7 mio. kr. Til gengæld ventes et resultat før skat på -9,3 mio. kr. (inkluderet omkostninger til IPO).

For 2022 forventes en omsætning på 10,2 mio. kr. og et resultat før skat på -9,0 mio. kr.

2023 antages at give en omsætning på ca. 21 mio. kr. med et resultat på ca. -3 mio. kr.

Break-even (resultat før skat) forventes opnået i 2024.

Værdiansættelsen post-IPO er på 55 mio. kr.

Man køber altså casen i forventning om, at ledelsen kan vende underskuddet til et overskud i løbet af de næste 4 år (jeg går ud fra, at de regner med et overskud i 2025, men det har de ikke meldt ud).



21/9 2021 17:01 PMPirate2 297183



Det er korrekt, at selskabet ikke er bekendt med at nogen af de eksisterende aktionærer tegner aktier i forbindelse med IPOen. Det skal de jo skrive, når det forholder sig sådan.

Mit holdingselskab er eksisterende aktionær, og jeg har personligt givet bindende forhåndstilsagn om at tegne aktier ved IPOen (en mængde på lidt over 20 procent af den mængde aktier mit holdingselskab har). Men jeg er ikke samme juridiske person som mit fuldt ud ejede holdingselskab, så jeg er personligt ikke eksisterende aktionær. Jeg ved også, at nogle andre eksisterende aktionærer har sagt de vil deltage i IPOen, men en uforpligtende tilkendegivelse kan man jo ikke skrive ind i en formel virksomhedsbeskrivelse.

Jeg kan forstå, at direktøren ved dagens webinar hos Kapitalpartner har forklaret hvorfor hans holdingselskab i forbindelse med IPOen sælger 2,5 procent af kapitalen, så derfor kan jeg også tillade mig at skrive det her: Det skyldes, at han har taget lån i banken der er lånt videre til hans holdingselskab til finansiering af hans holdingselskabs besiddelse af aktier i Speedrecruiters. Det lån vil han nu gerne have afviklet. Det er efter min mening bedre og mere reelt at få det på plads i forbindelse med IPOen, fremfor at beholde banklånet et år for så at sælge denne post i markedet når lock-up er overstået.

Jeg ved ikke hvorfor Schmidt Management ApS også sælger 2,5 procent af kapitalen, men jeg vil gætte på, at de to største aktionærer har en aftale om at eje lige store dele af virksomheden.



22/9 2021 08:10 troldmanden 297187



Det kommer bare næsten altid til at se dumt ud når nogle af stifterne sælger ud i forbindelse med IPO, næsten lige meget hvordan man vender og drejer det. Så er det et rødt flag.

Modsat så er det helt naturligt nogle af stifterne/de første investorer gerne vil tage noget profit ud. Men at gøre det i selve IPO, finder jeg personligt ikke særlig smart for selskabets modtagelse på Børsen. Der bør i min optik altid være en lockup på de største investorer.

I Ennogie bliver der lockup på de 3 største som sidder på ca 75%

Den model jeg reelt er tilhænger af er en lockup med en kattelem. En kattelem forstået på den måde at dem der har lockup GODT kan sælge op til f.eks 25% af deres beholding, men KUN ved et direkte salg i hele procentpoint til specifik uafhængig 3. part. F.eks en fond mm. Det vil sige man IKKE bare lægger aktier ud i den alm udbud, men der er aftalt en konkret pris handlen gennemføres til.

Dermed øges likviditet i aktien, samtidig med man undgår den negative effekt vi ofte ser når lockup udløber




22/9 2021 20:17 Helge Larsen/PI-redaktør 097202



VIDEO - PROINVESTOR ONLINE INVESTORMØDE ONSDAG D. 22. SEP. KL. 19-20.

DIVERSITET BØRSNOTERING
​The Speedrecruiters Company A/S





28/9 2021 09:20 Helge Larsen/PI-redaktør 097354



ProInvestor Play TV

Speedrecruiters IPO




30/9 2021 23:51 PMPirate2 197420



Jeg bliver nødt til at korrigere mig selv, da jeg har misforstået noget.

Jeg underskrev et bindende forhåndstilsagn, og fik det retur, underskrevet af virksomheden. Senere fik jeg et opkald fra Certified Advisor, hvor jeg forstod de havde valgt ikke at oplyse bindende forhåndstilsagn i materialet udsendt til nye investorer.

Men jeg kan nu forstå, at de helt har valgt at undgå skridtet med bindende forhåndstilsagn. Det kan de gøre fordi det dokument jeg og virksomheden underskrev ikke er bindende for virksomheden.

I stedet for at være sikker på at få mine nye aktier ved forhåndstegningen, kommer det i stedet an på bestyrelsens beslutning om hvor mange flere aktier jeg kan få, da min tegning af flere aktier i forbindelse med IPO er af en vis størrelse.

For større tegninger i forbindelse med IPO er det sædvanligt, at bestyrelsen vurderer og tildeler som de synes er bedst for virksomheden.

Jeg håber dog jeg får de ekstra aktier jeg har bedt om at tegne. Især fordi jeg allerede har givet ledelsen værdifuld information fra mine tidligere erfaringer med lignende virksomheder der har gennemført den vækstrejse Speedrecruiters nu skal ud på. Og fordi jeg har sagt jeg gerne vil være en aktiv investor og fortsætte med at dele ud af mine erfaringer.

Men jeg kommer til at tegne mine nye aktier ved IPO på lige fod med alle andre.



4/10 2021 13:44 Helge Larsen/PI-redaktør 097479






TRÅDOVERSIGT