Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

FOM Technologies har gang i salget!


97415 Match 30/9 2021 13:14
8
Oversigt

Så kom den næste positive udmelding fra FOM Technologies, og formentlig årsagen til den flotte start på børsdagen. Jeg havde ellers forsvoret, at jeg igen ville investere i FirstNorth selskaber, men både FOM Technologies - som jeg med succes har investeret i tidligere - og ViroGates (som er lidt en joker) var for billige - efter min mening - under de seneste dages udsalg.

Jeg tror såmænd ikke, at FOM er gået under radaren hos de mindre investorer, men jeg tænker at de større afventer årsregnskaber og budgetter før de går ind i et relativt illikvidt selskab. Dog kan jeg atter konstatere, at kun meddelelsen om FOM's deltagelse i USA's "State funded science Consotium" den 9/9 medførte interesse fra finansmedierne. Her er FOM "puljet" med virksomheder som Amazon, Microsoft, Applied Materials, Corning Inc., Nanosys samt altså FOM Technologies. Det er sådan set godt gået!

Fra 10/8 er der så kommet en perlerække af positive børsmeddelelser fra FOM uden at det rigtigt er registreret i medierne. Ovennævnte dato meddelte FOM, at Los Alamos National Laboratory havde indgået en købskontrakt med selskabet.

Den 13/8 var det Oak Ridge National Laboratory i USA , der havde indgået en købskontrakt med FOM. Den 30/8 kunne FOM meddele, at deres H1 omsætning var steget 198% til knap 10 mio. kr. og EBITDA endte på ca. - 1,2 mio. kr. Selskabet forventede nu en omsætning på omkring 20 mio. kr. og et EBITDA på mellem -2 og 0 mio. kr. Ja, beskedne tal, men det spændende bliver selvfølgelig, hvad alle de nye kontrakter og samarbejdsmuligheder kaster af sig i 2022 og de efterfølgende år.

Den 27/9 kunne FOM meddele, at de havde indgået en købskontrakt med det amerikanske batteriselskab Ionobell, der har specialiseret sig i silicon batteriproduktion til bilindustrien.

Og minsandten kunne FOM i morges meddele, at de har indgået en købskontrakt med den franske Michelin gruppe, der vil bruge FOM's maskiner til membran-forskning.

Det er med andre ord ikke hvem som helst, der bliver kunder hos FOM Technologies, og det er for mig et flot kvalitetsstempel.
Jeg forestiller mig, at der ved afholdelse af den ekstraordinære generalforsamling den 7/10 kunne komme et hint om den gunstige økonomiske udvikling i FOM. På denne xGF skal der iøvrigt vælges et nyt medlem af bestyrelsen, således at FOM nu fokuserer mere på ESG i virksomheden.



1/10 2021 07:51 joman18 097427



Måske en ny Chemometec på sigt?



3/10 2021 11:27 HanneP 397467



Der kommer mange tilsyneladende gode nyheder fra virksomheden. Desværre ikke nogen opjusteringer på hverken salg eller eller indtjening i den forbindelse.



TRÅDOVERSIGT