Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Saxobank underkonto i dollar og skat


97533 GreenTea 5/10 2021 19:07
0
Oversigt

Jeg har nogle spørgsmål ang. hvis man fx har en dollar underkonto saxobank:

- I forhold til tab/gevinst indberetning til skat, foregår det sådan at ved køb/salg på min USD underkonto hos Saxbobank så omregnes min køb/salg til DKK for kunne indberettes til skat? (Altså der foregår ikke en reel veksling, men for at automatisk indberetning virker "omregnes" mine køb/salg til DKK i det sekund transaktionen finder sted med aktuelle valuta kurser således tab/gevinst med aktiehandel indberettes korrekt)

- Dette efterlader så en sitaution hvis jeg fx har xxxxx dollar stående en måned i kontant og kronen falder overfor dollar. Så har jeg i princippet en valutagevinst. Jeg har læst at valutagevinster over 1000kr om året skal jeg selv indberette. Men jeg har tænkt en løsning på dette. Hvis jeg sørger for essentielt hele tiden være fuldt investeret i aktier i min underkonto (USD) så er det meget usandsynligt jeg rammer 1000kr i valutagevinst af den rå kontant mængde. (Hvis jeg får brug for gå kontant med nogle penge gør jeg bare dette på min DKK konto så.)

- Jeg kan ikke finde det længere hos Saxobank så spørger. Men hvis jeg handler USD aktier i min USD underkonto betaler jeg så andet end kurtagen? Eller betaler jeg stadigvæk 0.25% ved hvert køb og salg? (Handler man på DKK konto koster det 0.5% i valutaomkostning hver vej)

Jeg håber mine spørgsmål er nogenlunde klare. Min ambition er mindske omkostninger da jeg handler jævnligt men samtidigt undgå en masse hovedpine med skat. Sidstnævnte er sådan set vigtigere end omkostninger :)



6/10 2021 23:34 PMPirate2 197600



Jeg har ikke selv handlet for fremmedvaluta hos Saxo, så jeg ved ikke hvordan de indberetter. Mit gæt er dog, at de omregner til danske kroner efter kursen på tidspunktet for transaktionen, da Skat vil have beløbene oplyst i danske kroner. Men det bør du selv kontrollere ved at logge ind på tastselv og lave et par stikprøver, for uanset hvad Saxo indberetter er det dit ansvar at kontrollere de indberetter korrekt.

Hos Nordnet, hvor jeg har valutakonti, og til tider handler værdipapirer i anden valuta eller får udbytter i en anden valuta, sørger jeg for at omveksle så jeg aldrig har større beløb i mere end den tid det tager fra et køb eller salg til der sker settlement for transaktionen. Så undgår jeg at beregne de minimale kursgevinster på valuta her.

På andre udenlandske platforme, hvor jeg handler aktivt med råvarer, har jeg ofte større beløb i fremmed valuta stående, især i forbindelse med åbne limiterede købsordrer. De platforme indberetter ikke til Skat, så jeg er her nødt til selv at føre nøje regnskab med alle transaktioner for korrekt at kunne indberette mine profitter. Her er valutagevinster/tab for det meste over indberetningsgrænsen (som sidst jeg hørte var kr. 2000). Med mange handler er det en kompliceret udregning, både for profit og valutagevinst. Derfor har jeg skrevet et par små programmer der ud fra min bogføring laver udregningen for både min profit og min kursgevinst. Output fra de programmer får min revisor en gang om året til min selvangivelse.



7/10 2021 08:35 GreenTea 197608



Tak for svar.

Skal nok dobbelttjekke saxobank indberetter USD konto aktiehandler korrekt.

Derudover er min plan, at se om de udtræk jeg laver på Saxobank med samlet overskud passer med Skats. (Jeg undgår også aktiesplit, emissioner, handle firth north aktier på frie midler osv. for at øge chancen for der ikke lige pludselig er problemer af den art.)

Jeg synes Skats måde opgør handler på er helt hulter til bulter når man swinger trader mange handler, men ja... krydser fingre... Har oplevet en gang for 11? år siden at skat havde så meget rod det var helt umuligt og endte med indsende anden rapport med opgørelse. Den oplevelse sved og jeg var nødt til trække på hjælp.

Men ja, derfor er jeg meget paranoia om sikre der ikke opstår sitationer, hvor der lige pludselig er mange fejl i indberetning. Tak for at bekræfte hvordan jeg formentligt kan holde mig under bagatelgrænsen på 2000kr (ved at have mindst muligt stående i rå kontant på USD kontoen)

Dit svar er meget påskønnet



12/10 2021 00:31 PMPirate2 097755



Ja, man kan desværre ikke være sikker på, at mægleren indberetter korrekt altid.

Jeg har aldrig haft problemer med aktiesplit eller handel på First North for frie midler. Men jeg har set det i forbindelse med f.eks. køb af tegningsretter jeg senere udnyttede.

Som et eksempel står jeg hos Skat stadig som værende i besiddelse af en større mængde tegningsretter, hvor tegningen skete for mange år siden, og værdipapiret ikke længere eksisterer. Det irriterer mig voldsomt, men min rådgiver siger det er nærmest umuligt at få gjort noget ved, da skatten er beregnet korrekt. Så det må jeg leve med.

Selv sørger jeg for at have styr på alle mine handler, så jeg selv kan beregne skatten. De fleste af mine handler er i råvarer, hvor det ikke indberettes. Så her er jeg nødt til selv at have styr på det.

Men jeg har også handler i aktier ved danske mæglere, som burde indberettes korrekt. Her stemmer det for det meste overens med Skat, med få kroners forskel. Men til tider - især med usædvanlige corporate actions - stemmer det ikke alligevel, og så må jeg undersøge nærmere og få det rettet.

Der er en anden rigtig god fordel ved selv at have styr på skatten: Så ved man i slutningen af året hvor meget man kommer til at betale i aktieskat. Og så kan man i slutningen af året frivilligt indbetale skatten, så man undgår rentetillægget.

Det er faktisk ikke så besværligt løbende at holde styr på skatten, så længe man hele tiden bogfører sine transaktioner i et regneark.



12/10 2021 19:46 GreenTea 097780



Min problem er lidt jeg laver en urimelig mængde swingtrades rundt om mine positioner. Det fungerer godt for mig så jeg begyndt acceptere den måde passer godt til mig. (Jeg har dog også aktier jeg swingtrader mindre, men specielt danske aktie med meget lav kurtage kan jeg godt finde på swingtrade i intervaller.)

Men i saxbobank an man også se relaiseret overskud på sine forskellgie konti + overskud fra dividende... De har faktisk mange gode måde man kan lave udtræk på og se alt muligt. Så så længe de data passer kan jeg bruge dem til sammenligne om det nogenlunde passer... og beregne min skat. Men ja... hader skats system så... undgp split, tegningsretter, first north osv. i håbet om indberetning så fungerer...

Men kan man være jeg skulle begynde fra næste år holde styr på det selv... Men igen... Sålænge mine data er korrekte inde i saxobank... så svarer det vel til som jeg selv havde det i et excelark. Og de har mange værktøjer til lave udtræk på kryds og tværs synes jeg.



TRÅDOVERSIGT