Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Analyse af algortimehandler


97771 Match 12/10 2021 14:15
6
Oversigt

En god ven har fundet den artikel hos DJØF om algortimehandler. Det er tankevækkende læsning!

https://www.djoef-forlag.dk/openaccess/oep/files/2019/1_2019/1_2019_10.pdf



12/10 2021 14:30 NielsC 297772



Hvis du synes det er spændende læsning, så kan du godt kaste dig over Flash Boys af Michael Lewis :)



12/10 2021 23:38 PMPirate2 497786



Tak for linket. Det er interessant læsning for mig, da jeg selv algoritmehandler i en række råvaremarkeder.

Min egen algoritmehandel er ikke HFT, da der ofte går op til et helt sekund fra der sker en ændring i markederne, indtil mine algoritmer reagerer. Ved visse ændringer i markederne venter mine algoritmer med vilje med at reagere - til tider i flere minutter - da det har vist sig at være en fordel for mig.

Algoritmehandel er naturligvis noget jeg har studeret nøje, og følger med i. Og selvom jeg selv mener algoritmehandel for det meste er en fordel for markederne, da det øger likviditeten i markederne, er jeg også ret skeptisk for en del af den HFT vi ser, da den (som artiklen fremhæver) kan være til skade for markederne.

Når jeg mener algoritmehandel for det meste er en fordel for markederne, skyldes det især, at det øger likviditeten i markederne. Mine algoritmer agerer på i hundredevis af markeder i fair konkurrence med alle andre, og det giver mindre spreads, så dem der vil købe eller sælge hurtigt kan opnå bedre priser.

Men man må ikke glemme de negative indvirkninger på markederne, som artiklen helt korrekt fremhæver.

Desværre nævner artiklen ikke det mest effektive middel til at stoppe de negative effekter af HFT: At børserne indfører en simpel regel om, at der skal gå et vist tidsinterval fra en ordre placeres, indtil den kan aflyses. Selv hvis dette tidsinterval var så lille som et millisekund, tror jeg det ville stoppe mere end 90 procent af de negative effekter af HFT.

Men det kommer næppe til at ske uden lovkrav, da børserne tjener mange penge på HFT.

En tobinskat, som artiklen nævner, er efter min mening mere sandsynlig rent politisk. Men den kommer til at ramme alle. Og selv om den nok i starten kommer til at blive lille tror jeg den efterfølgende kommer til at stige.



13/10 2021 01:58 tommycarstensen 297788



PMPirate2 Hvordan sikrer du dig, at din algoritme ikke løber løbsk?

Jeg kan ligesom NielsC også anbefale Flash Boys af Michael Lewis.



14/10 2021 01:30 PMPirate2 297837



Mine algoritmer løber ikke løbsk fordi jeg af natur er meget forsigtig, og derfor har indbygget en lang række checks i mine algoritmer.

For eksempel har jeg fire forskellige panikniveauer. De reagerer på usædvanlig handelsvolumen på enten salgs- eller købs-siden, og stopper så alt salg eller køb i en periode.

Hvis jeg for eksempel sælger for et usædvanligt stort beløb i løbet af 10 sekunder stopper jeg helt med at sælge i et minut. Det er panikniveau 1, og jeg har det fordi jeg vil se hvad der sker med markedet før jeg sælger mere. Panikniveau 2 er hvis jeg sælger for et noget større beløb i en længere tidsperiode, og det får mine algoritmer til at holde op med at sælge i et længere tidsrum. Panikniveau 4 er specielt, da mine algoritmer så helt holder op med at sælge indtil jeg manuelt starter salg igen.

Tilsvarende på købssiden.

Det højeste panikniveau jeg har oplevet er niveau 3, og det var på salgssiden for kun et par måneder siden. Jeg tjente styrtende på salgene, og kunne måske have tjent mere, hvis der ikke havde været denne panik. Men "better safe than sorry" som man siger.

Jeg har også mange andre checks i mit handelssystem, men det ville blive for langt at beskrive dem alle. Mine panikniveauer er det vigtigste.



15/10 2021 11:11 MusQus 097876



Hvor og hvordan kører dine algoritmer? Broker og program til eksekvering af algoritme?



14/10 2021 07:26 jhe67 097843



Tak Match for en god artikel. Jeg må se om ikke Tommy og Niels´s anbefalinger også er værd at kigge efter.



18/10 2021 04:23 StockBull 097912



Algo trading har jo været kendt i over 10 år. Det gør det selvfølgelig ikke mindre interessandt. https://learnbonds.com/algorithmic-trading/ Her link til nogle algo platforme. Det kan betale sig, at lave hjemmearbejde da platformene har forskellige egenskaber. eToro eksempelvis god til crypto. En fordel, at være god til matematik og have programeringserfaring. Flash Boys af Michael Lewi er ok men gammel. Der findes mange nye bedre bøger hvis man vil igang med algo trading efter min mening.



18/10 2021 06:42 StockBull 197913



Det er med algo trading som så meget andet, at det tager tid til, at blive dygtig til det. For eksempel er der stor forskel på om du har spillet guitar 1000 timer eller 10.000 timer: 0-1000time er normalt begynder niveau og +10.000 er expert. Foreslår, at starte med 50 timers on-line kurser og bygge vidre. Start med demo trading. https://www.investopedia.com/articles/active-trading/101014/basics-algorithmic-trading-concepts-and-examples.asp



TRÅDOVERSIGT