Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

dette parti går ind for en bedre aktiekultur


98220 198666 1/11 2021 14:06
Oversigt




1/11 2021 17:52 Arne A 198223



kræver det en særlig form for grådighed at blive aktiekulturel?



1/11 2021 20:40 SmartMoney 298225



Nu findes der vel også andre partier der går ind for en bedre aktiekultur?



1/11 2021 22:24 198666 098229



del gerne link smartmoney



2/11 2021 01:50 PMPirate2 898231



Jeg følger med i hvordan partierne rent faktisk agerer i Folketinget, og knapt så meget hvad de siger i medierne. Og ved næste valg til Folketinget er jeg for første gang i tvivl om, hvor jeg vil stemme. Jeg har noget imod alt for mange af partierne.

Socialdemokraterne har jeg aldrig stemt på, selvom deres ageren i Folketinget efter min mening placerer dem lidt til højre for Venstre. De siger naturligvis noget andet.

Venstre vil jeg heller ikke stemme på, da de efter min mening har forrådt deres liberale grundlag, og i dag agerer som om de er lidt til venstre for Socialdemokraterne, selvom de siger noget andet.

Liberal Alliance forrådte alle deres idealer da de kom i regering, så de får heller ikke min stemme.

Dansk Folkeparti fører efter min mening på mange områder en fornuftig politik. Men jeg bryder mig ikke om deres populistiske zenofobi. Så de får heller ikke min stemme.

Nye borgerlige har efter min mening ført en politik i Folketinget, som har fået langt flere vigtige ting igennem end DF. Men deres zenofobi er langt værre end hvad man ser ved DF. Som virksomhedsejer er det mildt sagt frustrerende, at dygtige og vigtige medarbejdere fra andre lande nægtes arbejdstilladelse. Den lange sagsbehandlingstid ved klager gør, at de dygtige udenlandske medarbejdere har fundet arbejde i andre lande længe før en klage er afgjort. Havde det ikke været for deres zenifobiske holdninger havde de fået min stemme.

Radikale Venstre stemte jeg på nogle gange, da jeg var yngre. Men de mistede min respekt for mange år siden, da de mangler enhver form for kritik af EU.

Socialistisk Folkeparti har jeg aldrig stemt på. De mangler også kritisk sans overfor EU. Jeg har dog til EU-parlamentsvalg et par gange stemt på Margrete Augen, som efter min mening fører en anderledes politik end resten af SF i EU-Parlamentet. Men det er ikke et parti der får min stemme.

Enhedslisten har jeg stemt på nogle gange, selvom jeg ikke ser mig selv som socialist, og jeg nødigt vil se dem i en regering. Det kræver en forklaring: De har - i hvert fald tidligere - ageret som en slags vagthund i Folketinget, og stemt imod lovgivning der udvander vores grundlæggende frihedsrettigheder. Er det ikke noget liberalister burde synes om? Måske er årsagen, at de er så langt ude på venstrefløjen, at der ikke er langt til anarkisme. Anarkismen er frihedselskende, og der er to fløje: Den kommunistiske anarkisme og anarkokapitalismen. Begge er for ekstreme for mig.

Grunden til Enhedslisten ikke får min stemme er, at de har haft alt for travlt med at beskytte vores nuværende regering. På trods af de ulovligheder den har lavet, og de store indskrænkninger af folks frihedsrettigheder de har gennemført.

Mit problem er politikerlede. Stort set alle partier er blevet besat af karrierepolitikere, som har mere travlt med taburetter end at gøre noget godt for vores samfund.

Så hvem skal jeg stemme på ved næste valg til Folketinget? Det Konservative Folkeparti kunne være en mulighed for mig. En anden mulighed kunne være Kristendemokraterne. Jeg er ikke religiøs, men i det mindste er der færre karrierepolitikere i Kristendemokraterne.



2/11 2021 06:55 Esset 598238



Jeg tror også at politikerleden har bredt sig. Folketinget virker som en børnehave, i hvert fald udadtil. Det er blevet sådan at ingen tør have en mening og endnu færre tør at sige den af frygt for at miste taburetten.



2/11 2021 20:27 mccarthy 298269



Jeg har ikke politikerlede, men leder efter en politiker.
I 50 år har Danmark været ledet af de danske socialdemokratier. Mindre begavede snakker om rød og blå blok, medens sandheden er, at vi regeres af en samlet grå blok. Lys grå til mørk grå - høje skatter til vanvittige høje skatter. Og sådan vil det nok være i al fremtid. Der var engang da skatter var et middel og politik var løsningen; i dag er skat begge dele. Og det er jo netop derfor, at vi der investerer har opnået solide afkast igen og igen. Om skatten er X eller Y % er da ligegyldig sålænge, at staten sikre dig et afkast som ikke kan fås tilsvarende i nabolande og sikre dig, at du økonomisk er på den grønne gren. Morale? Vi snakker om Danmark.



3/11 2021 03:58 PMPirate2 398272



Jeg er helt enig. Os der for alvor følger med i politik (i stedet for bare at følge med i mediernes dækning) ved at snakken om rød og blå blok i dag kun er tom snak. Højre-venstre aksen i politik eksisterer i dag reelt kun i medierne, og ikke i den udførte politik.

Det er efter min mening årsagen til, at jeg i dag ser Socialdemokraterne være lidt til højre for Venstre. For at se hvordan det sker skal man forstå politisk økonomi, og jeg kan give en analogi der forklarer:

Tænk på en strand med to isboder. Den ene er rød og den anden er blå. Det økonomisk optimale for alle ville være, hvis de begge lå i midten af hver deres halvdel af stranden. Men både den blå og den røde isbod ved de kan få flere kunder ved at rykke nærmere på den anden isbod. Nogle af deres kunder vil så komme til at gå længere efter isboden, men isboden ved de stadig vil være den nærmeste isbod for de kunder. Omvendt ved isboden at de ved at rykke nærmere på den anden isbod kan kapre flere kunder der ellers ville være gået til den anden isbod. Så almindelige økonomiske principper vil placere isboderne lige ved siden af hinanden midt på stranden, selvom det betyder alle kommer til at gå længere for at købe en is.

Kombinerer man det med, at langt de fleste bare lytter til hvad partierne siger i stedet for, hvad de rent faktisk gør har man forklaringen på, at isboderne rent faktisk har byttet plads. Hvad de siger giver stadig flest kunder fra deres oprindelige side af stranden. Og kun de få der rent faktisk følger med i den førte politik kan se de kommer til at gå lidt kortere ved at gå til den anden isbod.



2/11 2021 12:14 AJE 398254



Læste med stor interesse dine betragtninger ang. de forskellige partier og din kommentar til slut er jeg 100% enig i,

"Mit problem er politikerlede. Stort set alle partier er blevet besat af karrierepolitikere, som har mere travlt med taburetter end at gøre noget godt for vores samfund."

Jeg har selv nøjagtigt samme problem, har stemt ved alle valg hele livet, har set det som min pligt, men føler at min stemme er blevet misbrugt så godt som hver eneste.

Men jeg har besluttet ikke at stemme mere.




3/11 2021 09:34 Darvin 398275



Læste også jeres betragtninger og er langt hen ad vejen enig.

Men jeg er dog noget mere kritisk i mit valg. Der er desværre to problemer, hvoraf det ene er politikerne selv, og deres halsen efter populære emner og stillingtagen. Det andet og meget mere alvorlige problem (og som langt hen ad vejen er kerneårsagen til politikenes emnefokus) er, vores medier som i den grad forsøger at styre meningsdannelsen, og hvad der skal tales om. Jeg har i den grad "medielede", og forsøger selv at finde den objektive "sandhed", selv om det kræver en indsats. Et lille kuriosum her m.h.t. de helt aktuelle sms skriverier. På arbejde kom vi til at tale om en telefon, der blev købt for noget tid siden. En Iphone såmænd, og den skulle ikke opsættes ud fra en eksisterende konto. Da simkortet blev sat i og telefonen kom igang, var det således med standardindstillinger. Personen checkede indstillingerne, og gæt hvilken indstilling der var m.h.t. sms. 30 dage såmænd!!! Nu aner jeg så ikke om det er universelt, eller blot en enlig svale, men nogle gange skal man lige klappe hesten, og ikke beskylde folk for skumle motiver, hvis man ikke selv vil være utroværdig.

Kan forstå at nogle af jer valfarter lidt, eller lidt meget, imellem partierne, og forstår til fulde selve argumenterne for det. Der er dog partier og personer, jeg aldrig ville stemme på, eller støtte, uanset om de så har en god holdning til et enkeltemne. Værdierne skal være på plads - basta - og så må enkeltemnerne ligge, uanset om jeg syntes godt om dem.

Er også enig i at der såmænd ikke er den helt store forskel på Socialdemokratiet og Venstre. Hvem gør hvad og hvad betyder tingene. Liberale i danmark er helt klart såkaldt økonomisk liberalisme, og socialdemokratisme har ikke noget at gøre med socialisme. Begge bygger f.eks. på den private ejendomsret og en kapitalistisk økonomi. De kører ind over hinandens politiske marker når det passer dem, og ja - nogle gange er det svært at se hvem der er længst til højre og venstre. Hvem har f.eks. været toneangivende i at give danskerne økonomisk frihed og frihed til at komme ud på arbejdsmarkedet og til at få uddannelse o.s.v. IKKE liberalisterne, selv om de elsker det ord, kun fodslæbende.

M.h.t. partier så kunne jeg aldrig drømme om at stemme på et parti, eller en person, som ikke klart definerer sig ud fra grundlæggende menneskelige værdier og syn på mennesker og samfund. Partier som primært sammensætter deres politik ud fra populære eller kald det populistiske emner, har jeg ingen respekt for overhovedet. Heller ikke for de mennesker, der sætter deres kryds ud fra disse enkeltemner, og ser stort på de grundlæggende værdier.

Jeg syntes det danske samfund er tæt på noget af det bedste i verden, og efter min mening i top 3. Jeg syntes så også at mange ting ikke kører optimalt og at ting kan justeres. Jeg stemmer på de, hvis værdier og menneske/samfundssyn, gør at de søger at fintune og forbedre det vi har. Ikke nedbryde. Vi skal aldrig skele til bloklande, med tåbelige indretninger, som f.eks. USA og England. "The winner takes I all" systemerne er nok det mest skadelige der findes, næst efter de totalitære, som f.eks. Kina og Rusland.

Tjaa - så har jeg da også reduceret mulighederne, ved jeg godt, og ja der er så nok kun et par partier tilbage, eller ca. deromkring. De er naturligvis tæt på midten, men de Radikale kan aldrig nogensinde være et af dem. Dem ved man aldrig hvor man har, og bedst som man syntes man vil præge tingene i en retning, har de skiftet mening. Det er så ikke svært at gætte hvilke partier jeg så kan finde på at stemme på.

For at undgå misforståelser om hvad midten er, skal man så lige viske nogle partier af tavlen. Venstrefløj og højrefløj har såmænd ikke så meget at lade hinanden høre af, m.h.t. populisme, men højre side er dog alligevel overrepræsenteret I ANTAL, når man taler om utroværdighed og manglende grundlag. Måske fordi der er flere partier der råber op der. Partier som DF, Nye borgelige, Liberal Alliance og så afgjort Løkkes nye tåbelige projekt med Moderaterne, er alle partier som er "Nogo", og baseret på "valgte emner", og lidt floromvundet falsk tale om værdier. Rene stemmefiskerpartier, som forpester dansk politik, og det handler altså ikke kun om populisme m.h.t. udlændingepolitik. Tag blot dinosaurtænkerne i Nye Borgelige og Liberal Alliance, som helt har mistet jordforbindelsen, og ikke ved (eller fatter) hvad de ævler om. Og JA det har fantasterne yderst på venstrefløjen så afgjort også. Der er bare ikke så mange.

Så jeg er nok som danskerne oftest er - midtsøgende - men forhåbentlig ikke uden kant.



3/11 2021 10:55 Occam 598277



Hvis vi er enige om, at Danmark er blandt de tre bedste samfund i verden, så følger der nogle interessante udsagn deraf:

1. På en international skala kan vi ikke have meget store problemer.

2. De fleste partier bliver nødt til at have nogenlunde den samme politik: Lad være med at lave for meget om på noget væsentligt.

Så er der lige det forhold, at partierne skal have noget at profilere sig på, og at medierne skal have nogle konflikter at fortælle om. Det fører til:

3. Politikere og medier overdriver hele tiden betydningen af små problemer.

Konsekvensen heraf må være: Lad være med at bruge for megen tid på politisk fnidder.

Med hensyn til at stemme, så er det vigtigt at stemme for at markere sin overordnede tilfredshed. Det er mindre vigtigt, hvem man stemmer på. Men man kan bruge stemmen som en belønning til en politiker eller et parti, der er fornuftigt at høre på.



3/11 2021 11:29 Esset 198278



1. Vi kan da heller ikke have store problemer når politikerne kan bruge mange dage af deres kostbare tid på at diskutere om nogle sms´er.
Der må da være nogle jurister der kan afgøre om der er sket noget ulovligt/uetisk, og så må der gives en passende straf.
2. enig eller nogenlunde enig.
3. Mediernes opgave er vel at finde ting de kan ophidse andre med. Engang imellem mangler vi politikere der tør sige deres mening til medierne, f. eks. "det her sms fis gider jeg ikke at spilde min tid på"
Man får det indtryk at de alle sammen elsker det her småfnidder for så skal der ikke tages stilling til væsentlige sager.
Det er nok også derfor, at det ikke er så let at finde en politiker man vil stemme på, der er ingen der har markante meninger, der er til at forstå.
En ting kan de: klæ sig godt ud med fint tøj og sminke når de skal på skærmen.



7/11 2021 14:02 hans christian 298391



Nu er der snart kommunal-og regionsvalg. For mig er det
utroligt, så mange politikerne der er hængt op i lygte-
pælene rundt omkring i byerne. Og ingen af de politiker fra
de forskellige partier vil reducerer den store offentlige
sektor inden for kommunerne og regionerne, og bruge arbejds-
kraften de steder, hvor de skriger efter arbejdskraft fremfor, at importerer 10.000 afrikaner, som en konservativ
EU politiker foreslog. Denne besparelse ved effektivisering
af det offentlige kunne nedbringe skatten på kapitalind-
komst, arbejdsindkomst og aktieindkomst.




TRÅDOVERSIGT