Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Olie - Bidens strategiske reservetank


98813 Helge Larsen/PI-redaktør 24/11 2021 08:14
1
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

USA vil inden længe frigive dele af sine strategiske oliereserver for at forsøge at tvinge olieprisen ned. Tiltaget er formentlig for lille til for alvor at kunne gøre en større forskel



· USA og en række andre lande vil frigive samlede strategiske oliereserver svarende til 50 mio. tønder råolie

· Det sker i et forsøg på at få presset olieprisen ned

· Men også for at få OPEC+ til at øge produktionen hurtigere end der ellers er lagt op til (400.000 ekstra tønder om måneden frem til sommeren 2022)

· 50 mio. tønder er et meget stort tal og så alligevel ikke

· På daglig basis bliver der globalt produceret 96-98 mio. tønder

· 50 mio. er altså kun halvdelen af 1 dages produktion

· Eller 1,65 mio. tønder olie til markedet ekstra hver dag i en måned

· OPEC+ produktionsforøgelse på 400.000 tønder per måned svarer til 12 mio. ekstra tønder på en måned.

· Om 4 måneder vil OPEC+ produktionsforøgelse svare til frigivelsen af de strategiske reserver

· Reelt vil Joe Biden se om han kan presse OPEC+ til at øge produktionen.

· Verdens 3 største olieproducenter er Rusland, USA, Saudi Arabien

· Som det fremgår af nedenstående grafer her USA selv reduceret sin olieproduktion med ca. 2 mio. tønder dagligt siden 2020

· OPEC ligger ca. 3 mio. tønder under produktionsniveauet fra før Corona

Danske bilister kan ikke køre på Bidens reservetank



Olieprisen steg med ca. 3 % efter at Biden meddelte, at der vil blive frigivet dele af den strategiske reserve. Det er helt naturligt. Joe Biden slår på en halvtom olietønde og den buldrer mere end den har effekt. For de danske bilister, som betaler op til 14,- for en liter benzin er der kortsigtet ikke meget hjælpe at hente fra Biden strategiske reservetank. Oliepriserne vil formentlig blive på et højere niveau i en længere periode og samtidig er den høje USD en dansk udfordring. Alt sammen under den behørige forudsætning, at verden ikke endnu engang lukker coronamæssigt ned

Figur 1: USA olieproduktion

Kilde: https://ycharts.com/indicators/us_crude_oil_field_production

Figur 2: OPEC olieproduktion

Kilde: https://ycharts.com/indicators/opec_crude_oil_production

Klik på billederne for at gøre dem større.




TRÅDOVERSIGT