Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

GES... måske er den anden tråd blevet lidt laaaang


9896 stengård 4/5 2009 11:31
Oversigt

og vanskelig at navigere rundt i. Så det var måske en overvejelese værd at lave et ny streng..

Status er lige nu - at der på ProInvestor er indsamlet små 4% af stemmerne - der har tilkendegivet at de enten selv møder op på næste GF - eller giver fuldmagt til PI'initiativet.

Derudover er der et 4 af de større blokke der har tilkendegivet at de er "frie" af de 2 mest profilerede grupper nemlig Staxbo-gruppen og Lasse Lindblad gruppen - og der er et par stykker mere der stadigt sonderer terrænnet - der ikke er medregnet nedenfor

P.t. vil jeg tro at der er rundt regnet 15% (altså PI med flere - der er i reglmæssigt kontakt med hinanden) - der ikke har besluttet sig endnu for hvilken model der ønskes (hvis altså slutresultatet er at der kun er 2 mulige alternativer) - og så er der stadig "the undecided"

men det svinger lidt op og ned...

Det eneste jeg med sikkerhed ved er, at Staxbo IKKE har mere end 50% p.t. - og at Staxbo p.t. har flere stemmer end Lasse Lindblad's fraktion

Formålet med at samle mindretalsaktionærene er at sikre os mod en for kraftig udvanding, at sikre en stærk og balanceret bestyrelse og at der sikres at GES ikke bliver brugt som salgskanal for egne projekter til ikke markeds-konforme priser. Jelst ser vi en løsning der ikke indebærer udvanding, og en bredt sammensat bestyrelse - der repæsentere ALLE aktionærerne.

På nuværende tidspunkt ser det ud som om begge af de to større grupperinger har nedtonet de ønsker de har i forbindelse med hhv. konvertering, rentevilkår og bestyrelsessammensætning - og det er jo i sig selv positivt for selskabet. Det vil nok være at skyde over målet at sige at det skyldes PI - (ret langt over målet :) ) - men der er ikke megen tvivl om at det har haft en vis effekt, og at vi samlet repræsenterer en gruppe som begge parter bejler til... (endnu da)



4/5 2009 11:41 stengård 09897



Iøvrigt kan man da glæde sig over at omsætningen af aktien fortsat er høj - og at den har været handlet i 20....

Om det er fordi man samler op i markedet i gruppe Staxbo eller Lindblad ved jeg ikke- men kursbevægelsen er ihvertfald interessant :)



4/5 2009 11:56 Mainvest 09899



Hvordan forholder man sig rent praktisk m.h.t. afgivelse af fuldmagt? Har vi en skabelon og en modtageradresse?



4/5 2009 12:09 09902



Hej MA, I øjeblikket venter vi på at en ny fuldmagtsskrivelse dukker op som relaterer sig til GF 18. Maj.

Vi har nu 57 investorer med 1.584.411 aktier svarende til 4,09%



4/5 2009 13:45 Ders 09917



Hej, et rigtig fornuftigt initiativ! Hvordan joiner jeg den liste?



4/5 2009 13:59 stengård 09918



du udskriver den pfd-fil og sætter dine tal (og havd ddu vil) på - og så faxer du den til PI - elelr du kan også bare sende en privat besked til Akademikeren - så sørger han for resten :)



4/5 2009 12:10 stengård 09903



der ligger en pdf-fil du kan printe ud i den streng der hedder "På given Foranledning"


Jeg har prøvet at vedlægge en kopi her (også)



4/5 2009 12:11 09904



hej Stengård, er det den nye???



4/5 2009 12:32 stengård 09910



øhhh - næh - er der en ny ?



4/5 2009 12:32 collersteen 09912



Den pdf.fil er kun til brug for at skabe et overblik over hvor mange "stemmer" vi kan samle/forene.

Den endelige fuldmagt der skal bruges ifm. den nye generalforsamling er ikke kommet på Greentechs hjemmeside endnu, så der må vi vente lidt endnu.



4/5 2009 12:28 malurt 09909



nu har jeg lige printet den side. og arkiveret den i en af stakkerne
Er alt så i orden?



4/5 2009 15:55 09930



Aktieoprør på vej fra private aktionærer

Et nyt socialt netværk for aktionærer er ved at forandre måden at udøve indflydelse på i danske aktieselskaber.

Fredag kunne brugerne på ProInvestor.dk opleve en live chat fra en skandale ombrust generalforsamling i det børsnoterede selskab, Greentech Energy System.

Generalforsamlingen – der blev aflyst efter 3 minutter pga. procedurefejl – kunne opleves live via nogle af portalens brugere, som deltog i mødet.

Aflysningen fik aktiekursen til at falde over 10 pct.

Efter heftig debat over weekenden startede brugerne med at indsamle stemmer via portalen. Henover søndagen sluttede flere og flere aktionærer op om initiativet, som nu tæller over 1,5 million aktier, svarende til knap 3 pct. af de stemmeberrettigede aktier i Greentech Energy System.

Og aktionærerne bliver ved med at strømme til.

“Vi har fået henvendelse fra 38 aktionærer, som på under 12 timer har tilmeldt sig initiativet. Det er udtryk for, at de private aktionærer er ved at være grundigt træt af at blive kørt over af institutionelle og professionelle investorer. Vi har i en årrække lidt under, at ejerskabet er så spredt, at vi – som private investorer – reelt set er uden for indflydelse, selvom vi ejer en stor andel af selskabet”, udtaler direktør for ProInvestor, Peter Steen Hildebrandt.

En af deltagerne på Generalforsamlingen og aktionær i Greentech, siger:

“ I den meget udsatte situation som selskabet befinder sig i, og hvor finansieringen af selskabets projekter kan blive endog meget dyrt, er det helt afgørende, at der findes fælles fodslag blandt aktionærerne. En løsning skal tilgodese selskabet og ikke kun gavne nogle større aktionærer. Vi må kræve, at der findes den bedst tænkelige og uafhængige løsning. Det er klart at vi i den forbindelse også vil søge indflydelse på bestyrelsens sammensætning.”




4/5 2009 18:42 Tyregod 09961



*SS* Ih hvor vi tramper, sagde musen.......



4/5 2009 18:48 09962



Hej Tyregod,

Ovenstående er lagt ud fordi det blev efterspurgt igår, så det var nu ikke for at fremhæve os selv.

man skal huske på at vi sendte pressemeddelelsen ud om mandagen, interviewet med PI kom tirsdag og artiklerne onsdag. Vi blev desværre ikke nævnt, hvilket man så kan filosofere lidt over.

4,09% er selvfølgelig et lille tramp, men oftest kan det være nok.




4/5 2009 18:57 Tyregod 09965



Aka, klø på med det, jeg synes det er et strålende initiativ.

Så må vi blot håbe at småaktionærerne kan enes om noget fælles, og at man ikke ender med at tage livet af GES, fordi man forhindre en livsvigtig likviditetstilførsel.
Tyregod



4/5 2009 20:04 HRmunk 09970



Tyregod jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre om du selv er aktionær i GES og om du betragter dig som stor eller lille aktionær.

Og med hensyn til at forhindre en kapitaltilførsel. Hvorfor pokker skulle det forhindre en kapitaltilførsel, at vi prøver at gøre vores indflydelse gældende? Tæller vores aktier ikke som alle andre?

Og med hensyn til at få tilført den nødvendige likviditet. Du fremture hele tiden med at småaktionærererne ikke kan skaffe den nødvendige likviditet.
Det skal du nu ikke være sikker på. Hvorfor skulle vi ikke kunne bidrage som alle mulige andre, hvis vi får tilbuddet.



4/5 2009 20:31 revisoren 09971



Jeg tror tyregod's kommentarer mest er skabt for at fremprovokere indlæg - men en god debat og masser af indlæg omkring GES er jo heller ikke at foragte.

Jeg tror nu heller ikke at "de små" eller måske snarere "vi små" aktionærer har en reel chance for at kunne levere de afgørende stemmer til et godt formål - men vi VED ikke om det er muligt og så skal forsøget i hvert fald gøres. Vi skal i hvert fald ikke give op uden kamp. Stengård har jo gode kontakter og kan muligvis få forhandlet "noget" på plads eller måske snarere forhindre at vi bliver taget alt for meget ved rø...

Aktiekursen går desuden i øjeblikket kun den rigtige vej og under pæn stor omsætning er det jo ikke noget dårligt tegn. Så det kan være vi småaktionærer i sidste ende slet ikke får behov for vaseline.



4/5 2009 23:25 Bøgen 09984



Alle Dem som mener at det ikke hjælper noget, at vi små-aktionærer forsøger at samle os, skal nu ikke være helt sikker.

For det allerførste, det nemmeste er at slå ud med armene, " Det hjælper ikke noget, vi kan ikke gøre en skid", og så er løbet da helt sikkert kørt!
Og det ligger absolut ikke til mig, kæmpes skal der..

Til spørgsmålet om man er en stor eller lille aktionær, der tænker jeg sådan her, i forhold til min økonomi er jeg absolut en stor aktionær, og det håber jeg da også at mange andre tænker sådan, for så er vi mere villige til stå sammen og gøre noget, forhåbentligt;)

Nogen tænker måske, "arhhh, mine 2000-3000 aktier tæller jo ikke i det store billede", jo de gør, når vi forener os!

Næ, al begyndelse er svært, men vi skal starte et sted, for nu vil vi sgu tages seriøs!

Tror også at flere af Dem med rigtig mange aktier, faktisk ikke bryder sig om al den fokus der er på selskabet..
De artikler som kommer frem går meget på at de "store" vil næsten "snyde" de gamle/små aktionærer, ved udvanding eller konveteringsret.
Jeg er ikke helt sikker på at de alle som en, syntes det er fedt at blive fremstillet sådan?....
Her kan det selvfølgelig også bare være at jeg er naiv, og at det hele kun drejer sig om penge......

Kom frem af busken alle som en og tilmeld jer, eller duk selv op på GF, men gør for f....... da et eller andet, så vi ikke sidder bagefter og ærger os, måske ved tanken om at lige mine de sidste aktier manglede, for at få det bedst mulige resultat!

Bøgen

Ps.
Har kun 3000 aktier selv, men jeg kan love at de er stillet til rådighed!



4/5 2009 23:39 Tyregod 09987



Bøgen: Du må ikke misforstå mig. Selvfølgelig skal man tro på at det hjælper noget. Men:

1. HVAD er det "I" vil?
2. HVORDAN bliver "I" enige?
3. HVILKE konsekvenser for GES har jeres folkevækkelse?
4. HVEM skal repræsentere "jer"?
5. HVORFOR møder I ikke selvstændigt op, i stedet for at overdrage jeres stemmer til et alias?

Ja det er blot et par af de spørgsmål, som Stengårdsekten må have besvaret her på sitet.
Tyregod



4/5 2009 23:14 Tyregod 09982



Kære HRMunk, hvis småaktionærerne har de der 100-200 mio. kr. klar, hvorfor har de/I så ikke henvendt jer til Kaj for længst?

Jeg forstår ikke dit indlæg. Er det de der 4 % som er på PIlisten, der skal levere midlerne? Nu er realiteterne sådan, at det er de store investorer, der har kræfterne til kombineret at gennemtvinge et ledelsesskifte/likvidtetstilførsel. Så måske man skal forholde sig lidt til virkeligheden.

Siden magtkampen brød ud er det som om at GESs livstruende likviditetskrise er glemt her på sitet, nu er GES guld på gaden, der blot skal samles op. Jeg vil ikke gisne om hvor meget GES er værd i den eller den situation, men .... med en kurs på over 20, så er vi jo oppe på over 1 mia. kr. i markedsværdi. Så det er spørgsmålet om ikke den lille aktionær blot skulle glæde sig over at de store toppes og køber aktien op, og sige farvel og tak og sælge sine aktier. Det ville jeg gøre.

Hvis man fortsat vil være aktionær i et selskab, hvor store kræfter strides, så er LJgruppen er klart den man bør håbe på, uanset at de vil tage sig godt betalt for en likviditetsstillelse. Men det er klart at man samtidig ønsker at overtage ledelsen, således at Kaj ikke klatter de indskudte penge væk. Det mener jeg at man som lille investor bør acceptere, ja man kan næppe andet.

Min tese er, at hvis LJgruppen (af stengårdgruppen) forhindres i at tage kontrol med selskabet, såfremt dette ellers sker på rimelige vilkår, så risikerer man reelt at selskabet forbløder. Det er faktum. "Stengård" ønsker indsat et par dygtige erhvervsfolk i bestyrelsen. Hvad skulle det hjælpe, ikke hverken fra eller til. Betalingsstandsningen truer stadig, og Kaj Larsen sidder stadig i direktørstolen.
Det er blot min holdning.
PS. Jeg ejer aktie(r) nok til at jeg møder på GFen d. 18. maj på Glostrup Parkhotel, så vi ses der. :)
Tyregod



4/5 2009 23:34 HRmunk 09986



Tyregod:

Jeg har ikke sagt at småaktionærerene kan trylle de manglende 100-200 mio DKK frem, men hvis der laves en løsning, hvor man tilbyder alle aktionærere at bidrage til løsningen, så tror jeg ikke de mindre aktionærere skulle mindre i stand til at løfte opgaven end de store aktionærere.
Jeg er da eksempelvis endnu ikke blevet tvangssolgt, og tror da nok, at jeg skulle kunne trylle lidt frem, hvis det skulle være ;)



4/5 2009 23:44 Tyregod 09989



revisor, ja det er da rigtig nok, man kan lave en kapitaludvidelse, særlig nu hvor kursen er steget. En kapitaludvidelse på eksempelvis 200 mio.kr. her halvandet år efter at Kaj L. fik stillet en rund milliard til rådighed, må så nok siges at være manifesteringen af mandens uduelighed. Men bestemt en mulighed her i kampens hede, hvor kursen er steget voldsomt.
Tyregod



4/5 2009 23:48 Tyregod 09990



men fortsat skal direktionen skiftes ud, hvis ikke de 200 mio skal gå samme vej som den første mia. Det er og bliver det vigtigste tema for en fremtid for selskabet.
Tyregod



4/5 2009 23:57 stengård 09991



Jeg har godt nok slugt nogle kameler igennem dine indlæg for ikke at kommentere på dem - men....først tror du jeg er Ole Abildgård, så tror du at jeg vil forhindre en rimelig løsning fra Staxbo... hvilket jo er besynderligt al den stund at Ole Abildgård støtter Staxbo...

Nu ved jeg jo ikke hvor meget forhandlingserfaring du har - der hvor jeg normalt komemr mener man ikke det er enormt smart at fortælle HVAD man taler om i fortrolighed - i fuld offentlighed.

Jeg har - mange gange beskrevet hvad målet for samtalerne er - så lille udvanding som muligt (det bedste er hvis det undgåes helt) en balanceret bestyrelse (og det er INGEN af de forslag jeg har set endnu) en kontrol med mulighederne for indsalg af projekter.

Personligt er jeg ligeglad med om du ikke ved hvem jeg er :) - sålænge de der sidder på den anden side af bordet ved det - og det gør de..

Når nu du har besluttet at Laurids Jessen grupperingen er manna fra himlen - så synes jeg bare du skal tilkendegive din ukonditionelle støtte til dem - så skal vi andre nok prøve at modere resultatet så det bliver til gavn for alle aktionærer.

stengård



5/5 2009 00:34 Tyregod 09992



Stengård: Jeg nævnte Ole Abildgård som et eksempel på, at de nu 58 GESinvestorer ikke vidste hvem du var, du tager det nok lidt for pålydende. Jeg har blot lidt svært ved at tro på at du som meget meget vedholdende og trofast storaktionær i GES igennem tykt og tyndt - særlig tyndt - ikke er at finde i de mange artikler om GES og personkredsen bag.
Men fred være med din identitet, det skal jeg ikke blande mig i. Jeg har blot rejst nogle problemstillinger i forbindelse med din anonymitet. Jeg synes det rigtigste var, at du åbent med navns nævnelse stod frem, når du nu ønsker at repræsenterer en stor gruppe af investorer, og at anvende disses stemmer som redskab til at opnå indflydelse på selskabet. Det er typisk sådan det foregår i et demokrati som det danske. Er det meget forlangt?
Men jeg hører dig vedgå, at du ikke åbent kan/vil melde ud til dine 58 proteger, hvordan du vil forvalte de dig betroede stemmer, andet end i overordnede termer, grundet "de fortrolige forhandlinger". Det er bare det jeg ville høre. Så er det et tillidsspørgsmål mellem dig og de 58.
Du er jo en stor mand ved forhandlingsbordet, sådan lyder det i hvert fald når du puster dig op. Målet må i så fald være at gå i forhandling med LJgruppen om rimelige termer for likviditetsindsprøjtningen, til gengæld for at yde de nødvendige stemmer til et magtskifte. Nå, det vil du jo ikke udtale dig om. Lykke til ved forhandlingsbordet.
Tyregod



5/5 2009 00:45 09993



Hej Tyregod,

Jeg vil godt have at vi alle bestræber os på at holde denne diskussion saglig og undgår personlige kommentarer. Det er den slags der går ovre på EI, men ikke her.

Indtil videre synes jeg vi har en fornuftig meningsudveksling, der er ingen grund til at gøre den personlig.



5/5 2009 00:50 Tyregod 09994



akademiker: det synes jeg lyder fornuftigt, men den bør nok gå på alle.
Tyregod



5/5 2009 09:29 010007



Hej Tyregod, ja den bemærkning går til alle.



5/5 2009 00:58 Kenddinvare 09995



Nu bliver du ved med at køre i det samme Tyregod.
Pointen omkring overdragelse af fuldmagt til et alias, (hvis det overhovedet kan lade sig gøre teknisk), havde jeg allerede i mit indlæg fredag aften efter GF.
Her nævnte jeg derfor også den demokratisk bedste ordning nemlig selv at møde frem og påpegede, at det var nok så vigtigt med nogle fælles pejlemærker og der synes jeg, at det ser ganske stabilt ud.



5/5 2009 01:17 Tyregod 09996



Kenddinvare: Helt enig, det mest demokratiske er at møde op personligt og give sin stemme til kende. Men ... det kan "Stengård" jo ikke rigtig bruge til noget i sit forhandlingsspil, da han har brug for stemmerne til et øve pression mod de forskellige grupperinger.

En analyse af en forhandling ser sådan ud: Budskabet til LJgruppen fra småaktionærgruppen - såfremt småaktionærgruppen kan blive tungen på vægtskålen - vil være, at LJgruppen ikke tager sig for godt betalt for at stille likviditet til rådighed i forbindelse med et magtskifte.
Truslen er at enten vil småaktionærgruppen stemme for en anden fraktion, eller også vil status ende med at være uændret, fordi ingen kan komme igennem med noget. Begge trusler vil være bluff, da "Stengård" ikke i forhold til de mange investorer der har givet ham stemmeret, kan holde til at gå i kompagniskab med de blakkede spekulanter fra Strandvejen. "Stengård" kan heller ikke holde til at det ender med status quo som følge af småaktionærgruppens sabotage.
Det ved LJgruppen, så spørgsmålet er hvor mange muligheder der er for småaktionærgruppen her. Det kræver i hvert fald en vis velvilje og goodwill fra LJgruppens side over for småaktionærgruppen, og den må man så håbe at Stengård er i stand til at frembringe. For der er reelt intet pressionsmiddel.
Det kan også være - og det er nok mest sandsynligt - at 2 store fraktioner taler sammen hen over hovedet på Stengård, og bliver enige om nogle vilkår i fællesskab. Det vil nok ske, hvis småaktionærgruppen ikke kan blive tungen på vægtskålen.
Tyregod



5/5 2009 01:42 E-Vik 09998



Ja du skriver til slut lige hvad jeg forventer vil ske , nemlig at de to "store" gruperinger deler i porten før de går ind til GF !



5/5 2009 12:12 hook22 010025



Hmm - kære Tyregod, du mener tilsyneladende at alle små-aktionærer ligeså godt kan slå op i banen straks. Og det er da et respektabelt synspunkt. Skeptikere kunne dog måske undres mildt over, at nogen anvender så meget skrivekraft på et negativt projekt ?



4/5 2009 16:45 troldmanden 09938



Stengård jeg er glad for du har løsnet lidt op på formuleringen af punktet omkring indsalg af projekter. For selvfølgelig skal det være muligt for GES at købe projekter fra aktionærene så længe der ikke betales en højere pris end markedsprisen.

Rent faktisk har GES jo pt den største overarm i forhold til Cadau 4 og 5 som officielt ikke er i deres udviklings pipeline endnu. Men de 2 projekter kan UDELUKKENDE opstilles hvis de bliver solgt til GES idet de skal tilsluttes den transformator som GES fik opstillet i forbindelse med Energia Verde. Så rent faktisk kan GES bruge overarmen til at tilbyde en meget lav pris for projekterne.

T.



4/5 2009 17:22 stengård 09945



det har nok været lidt uklart formuleret - markedspris er OK ... men man kan på den anden side ikke forvente at Cadau IV/V kommer hejm hvis det bliver Staxbo-fløjen der ender med at "vinde" saget



4/5 2009 18:20 troldmanden 09959



Og vi skal selvfølgelig have fat i de 2 projekter.....

Har du nogen fornemmelse af hvem der står bag de mange handler? Er det reelt set en eller begge fløje der køber massivt op?




5/5 2009 20:00 TGSC 010059



Dagsorden for næste generalforsamling Mandag 18.Maj bør indeholde de forslag bestyrelsen ønsker til afstemning.

http://www.greentech.dk/Images/Download%20PDFér/Fondsbørsmeddelelser/2009/Indkaldelse%20Generalforsamling%2030_4_2009.pdf

De to eneste interessante punkter synes at være punkt 6d Forhøjelse af konvertibelt lån fra 50 til 100mio kr og punkt 4 Valg af bestyrelse.

Kan det passe at vi skal tage stilling til selskabets fremtid i form af indlæg på stedet fra kommende bestyrelsemedlemmer, á la Gordon Gekko ?
Kan man bede om at parterne offentliggør deres strategi i god tid inden mødet (helst skriftligt), eller vil det være at spille med åbne kort (uha) ?

Der er risiko for at vi bliver stillet overfor et pest-eller-kolera-valg, så lad os sørge for at kende sygdommen i forvejen.
Kort tid og anspændt stemning er ikke gode betingelser for fornuftige valg.

Nedtælling: Der er kun 1 uge til Fuldmagtsdag onsdag 13.Maj.

Hvis gruppe 3 kan arbejde hurtigt og skaffe midler til brolån, kan det så hjælpe forhandlingspositionen for selskabet til at opnå de nødvendige midler til at komme i rentabel drift ?



5/5 2009 22:29 Gobe 010082



Laurids Jessen trækker sig fra Greentech-fejde
Af Morten Johnsen

Senest opdateret Tirsdag den 5. maj 2009, 20:54
Industrimanden Laurids Jessen ønsker ikke at deltage i den igangværende magtkamp i det kriseramte vindmølleselskab Greentech og trækker sit kandidatur til formandsposten.

Vindmølleselskabet Greentech skal alligevel ikke have Laurids Jessen som formand.

Således fortæller den tidligere formand for blandt andet VT Holding til Berlingske Business, at han nu trækker sig som kandidat til formandsposten i den børsnoterede vindmøllevirksomhed.

Det sker efter længere tids fokus på det grønne selskab, der tidligere har været kendt for sin kulørte ejerkreds med erhvervsmanden Erik Damgaard i spidsen.

»Den eneste tids skriverier om de mange aktionærgrupper interesser i Greentech har overbevist mig om det rigtige i at afslutte forhandlinger med selskabet,« siger Laurids Jessen til Berlingske Business. Han understreger, at han selv havde sagt ja til at skyde et betydeligt millionbeløb i det pengehungrende selskab, der i løbet af den senere tid har haft store problemer med at få sine projekter finansieret.

Usikker fremtid

Ifølge Berlingske Business’ oplysninger havde Laurids Jessen sagt ja til at skyde omkring 50 millioner kroner af sin egen lomme ind i virksomheden, efter at selskabets storaktionær Staxo for godt en måned siden bad ham om at sætte sig i selskabets formandsstol og tage styringen.

De mange problemer i Greentechs aktionærkreds har angiveligt fået Laurids Jessen på andre tanker, efter det blandt andet er kommet frem, at selskabets aktionærer – heriblandt tidligere direktør i Samson Bank Ole Abildgaard og Capinordic-direktør – har vidt forskellige opfattelser af, hvad der skal ske ved vindmøllevirksomheden.

At Laurids Jessen nu trækker sig som potentiel formand i Greentech betyder, at selskabet står over for en række udfordringer på virksomhedens generalforsamling 12. Maj.

Her var det ellers meningen, at Laurids Jessen i samarbejde med den fynske ejendomsmillionær Boris Nielsen og Ole Staxen, der står bag Greentech-storaktionæren Staxbo A/S, skulle overtage magten i virksomheden.

Samtidig havde de tre sagt god for at skyde et trecifret millionbeløb i selskabet, der ifølge årsregnskabet for 2008 har store økonomiske problemer. Greentech har endnu ikke fået en aftale på plads med bankerne om at sikre den fremtidige udvikling af Greentechs vindmølleparker.




5/5 2009 22:37 collersteen 010085



Ja så, en ny udvikling i sagen...... var det mon det der afspejlede sig i eftermiddagens kursudvikling?

Jeg håber sandelig, at vi ser den kompetente journalist til generalforsamling d. 12. maj....... Eller dvs, jeg møder i hvert fald ikke op den dag.



5/5 2009 22:47 collersteen 010091



Iøvrigt lidt bizart, at han trækker det kandidatur, der mig bekendt ikke har været meldt officielt ud noget sted. Det er et speget spil der foregår pt. Havde LJ overhovedet ikke sat sig ind I hvem der var i den kreds han skulle repræsentere eller havde han øjnene på en lidt for favorabel låneaftale, som måske alligevel ikke kunne blive til noget.
Nåh, mange spgm, som vi måske aldrig får svaret på.



5/5 2009 22:49 Gobe 010092



LJ er i hvert fald ikke min kop the !

Gobe



5/5 2009 22:53 revisoren 010094



Det kan jo være at konverteringskursen ikke længere er attraktiv nok til at han vil investere. Han er måske heller ikke glad for al den medieomtale der er omkring selskabet og dets ejerkreds - det sidste kan dog ikke være ukendt for ham.



5/5 2009 23:01 troldmanden 010095



Hmm ja en speget udvikling. Gad vide hvad det får af betydning for hele den fløjs lånetilsagn. I bund og grund er det jo ikke i aktionærenes interesse hvis budet bliver trukket tilbage da der så reelt kun er LL tilbudet tilbage samt evt en mulighed for at frasælge dele af MG. Og så kunne man jo godt frygte at LL strammer skruen igen hvis der ingen reel konkurrence er....



5/5 2009 23:31 stengård 010101



tror du Staxbo af den grund strækker våben ?... Det ville komme bag på mig. Men at Laurids Jessen har følt det ubehageligt at blive endorseret af Ole Abildgård og Aldo Petersen er jeg ikke et sekund i tvivl om...

Det er den slags anbefalinger man helst vil være foruden....

det er ikke slut for skrigeskinken har hylet... og der er stadig et stykke tid til 18. maj...

Interessant er dog at det i artiklen nævnes - sådan rent en passant - at Staxbo gruppen skulle have overtaget magten i selskabet på sidste GF... - med en række bestyrelsesmedlemmer der skulle stilles op på GF'en - og som indeholdt udelukkende Staxbo-folk - der på det tidspunkt ejer 15% af selskabet...
Der var iøvrigt ikke 1 der havde kendskab til vindenergi, international finansiering, internationale kontrakter, energibranchen overhovedet - blandt de der skulle opstilles... just for the record...

stengård



6/5 2009 00:44 malurt 010115



jeg er lidt tungnem eller også følger jeg ikke ordentligt med:

Trækker den siddende bestyrelse sig? og på hvis side er den, når det ikke er Laurids Jessens?



6/5 2009 00:57 stengård 010117



den nuværende bestyrelse trækker sig ikke (såvidt jeg ved) men den er på valg.. allesammen - og de vil jo formentligt ikke slås hvis de ved de er slået..
Jeg ser den gerne fortsætte - med en styrkelse via 2 MEGET kompetente personer hvoraf den ene har nærmest ikonisk karakter i den genre har arbejder i...

Om der s skal en yderligere ændring til ved jeg ikke

stengård



6/5 2009 01:09 malurt 010118



Tak Stengård. Jeg sender fuldmagt på mine 1200 aktier til dig, er det ok?



6/5 2009 01:11 stengård 010119



jep - mange tak...

har du adressen - eller skal jeg sende den til dig i en PM



6/5 2009 01:51 malurt 010120



du må hellere sende den i en PM, så skal jeg ikke lede og jeg finder ud af hvad en PM er ;)



5/5 2009 23:03 Tyregod 010096



En mulig forklaring er LJ ikke har stemmer nok til at gennemføre magtskiftet, fordi småaktionærgruppen har haft stemmer nok til at forhindre magtskiftet, og i den forbindelse sat for hårde betingelser op for at stemme det igennem. Dette såfremt småaktionærgruppen var vægten på stemmeskålen. Men det må de 58 kunne få at vide hos deres fuldmagtshaver, Stengård.
Tyregod



5/5 2009 23:40 Kenddinvare 010103



Ja, tror også at det var afspejlet i eftermiddagens kursudvikling og at udmeldingen netop hænger sammen med at konverteringen ikke længere var så favorabel.
Men at det ikke nødvendigvis er sidste ord i den sag er ikke givet.
Dels kan det medføre kursfald så konverteringen igen bliver mere favorabel og dels kan det give mulighed for større opkøb til lavere kurs for at nå op på stemmeflertal på GF.

Har desuden en ide om at fejldatoen er freudiansk hos enten journalisten eller den som har brugt ham som redskab, dvs. at underbevidstheden har fungeret og jeg bider mærke i at det er dagen før fuldmagter.



5/5 2009 23:56 HRmunk 010107



Det skulle da ikke undre mig, hvis den her udmelding vil blive brugt af både gruppo Staxbo og Lasse Lindblad til at samle billige aktier op fra dem som skider tyndt nu.

Lidt ærgerligt, at der ikke er en melding fra selskabet om at der nogle af møllerne fra Monte Grighine som er koblet på nettet, eller som står umiddelbart for at blive koblet på nettet. Der er intet som møller i drift til at skabe cash flow, stive kursen af samt skabe kreditværdighed...



5/5 2009 23:58 stengård 010108



det kan jo med lidt held nå at komme inden GF... se det ville være en artig historie..



6/5 2009 00:00 CharlesPonzi 010109



Det er lige præcis det, som de er ude på. De vil gerne have kursen ned, således de kan købe billigere aktier.
Der er jo altid nogle, som panikker, så vær parat til at supplere, det er jeg.



6/5 2009 18:43 HRmunk 010186



Nu er GES aktionærere selvfølgelig vant til lidt af hvert, men jeg synes det er flot at aktien trods stor omsætning holder kursen så godt som tilfældet faktisk er.



5/5 2009 22:38 Tyregod 010086



Det var ikke gode nyheder. Som jeg skrev for et par dage siden, så var LJ en vej ud af sumpen, men ævl og kævl blandt aktionærgrupper skræmmer seriøse folk væk. Det at manden trækker sig er for mig et tegn på, at LJ netop havde rent mel i posen med sit tilbud.

Men kævlet gør det også sværere at skaffe lån udefra. Interessant at se hvordan aktiekursen reagerer i morgen på denne nyhed, og hvilken tolkning der kan lægges i det i forhold til nyheden. Og interessant at følge hvordan det går selskabet.
Tyregod



7/5 2009 09:13 MagicMartin 010232



http://borsen.dk/investor/nyhed/157062/newsfeeds_rss/

Dong Energy er åbenbart også på "banen" nu.



7/5 2009 09:33 stengård 010233



tjah... det er de måske (personligt tror jeg ikke det er det GES fokuserer på)... men uanset hvad så presser det nok kursen yderligere op



TRÅDOVERSIGT