Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

SMS øger omsætning med 70,8%. Bedste årsresultat nogensinde.


99328 Helge Larsen/PI-redaktør 9/12 2021 13:07
5
Oversigt

Scandinavian Medical Solutions øger omsætning med 70,8 pct. og når det
bedste årsresultat i Selskabets historie

09.12.2021 11:30 CEST ' Scandinavian Medical Solutions A/S ' Selskabsmeddelelse
SELSKABSMEDDELELSE NR.5 - 2021 ' 9-12-2021
MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, DISTRIBUERES ELLER UDLEVERES HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER
INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA ELLER JAPAN.

Aalborg-virksomheden Scandinavian Medical Solutions (eller 'Selskabet') øger omsætningen med 70,8 pct. og lander overskud (EBITDA) på 10,9 millioner kroner - en stigning på 82 pct. i forhold til sidste årsregnskab. Efter succesfuld børsnotering står Aalborg-virksomheden nu klar til at omfavne den globale efterspørgsel efter brugte scannere.

Scandinavian Medical Solutions har i regnskabsåret 2020/21 overgået Selskabets vækstmål og den 19. november i år opjusteret den forventede omsætning fra 65-70 millioner kroner til 71,6 millioner kroner.

Omsætningen er steget, samtidig med at Selskabet har gennemført en krævende IPO-proces, som både har skabt afgørende erfaringer og optimeret organisationen og sidst, men ikke mindst, tilført den afgørende kapital, der skal bære Selskabets vækst over de næste år.

"Jeg er stolt af det resultat, som vi har leveret i år. Både omsætning og bundlinje overstiger vores oprindelige forventninger til regnskabsåret, og jeg er stolt af det, vi har opnået. Vores team har gennem hele året vist stort engagement og vilje og det er en stor fornøjelse at arbejde sammen med så kompetente og dedikerede mennesker, herunder en professionel bestyrelse, som jeg og det øvrige team ser frem til at skabe flere flotte resultater sammen med til gavn for vores investorer og folkesundheden," fortæller CEO Jens Krohn.

Ambitionen med børsnoteringen på Nasdaq First North Growth Market den 3. november 2021, rådgivet af Certified Adviser, Norden CEF, er at understøtte Selskabets vækstplan om at nå en samlet omsætning på 120-130 millioner kroner i 2023/24 og en EBITDA-resultat på 18-22 millioner kroner.

"I 2021 vandt vi investorernes tillid og blev d. 3. november succesfuldt konfirmeret som børsnoteret virksomhed.

Vi har det det seneste år gearet vores organisation til yderligere international vækst med nye, topkvalificerede medarbejdere og rådgivere og ikke mindst frisk kapital, der skal bære vores vækst i de kommende år. Nu er vi trådt ind i de voksnes rækker, og vi er stålsatte på at øge vores relevans globalt ved at levere livreddende scanningskapacitet til sundhedssystemer overalt på jorden," udtaler CEO Jens Krohn, der med stor optimisme ser frem mod de kommende års fortsatte vækstrejse.

Klar til international vækst med støtte fra nyt forretningsben
Børsnoteringsprocessen har betydet en yderligere professionalisering af ledelsen og optimering af
virksomhedens organisation og processer og en markant styrkelse af selskabets kapitalstruktur. Selskabet er nu
velpositioneret til at opnå ambitiøse vækstplaner, som ledelsen har lagt for de kommende år.
"Med den rejste kapital kan vi i 2022 møde den voksende globale efterspørgsel efter omkostningseffektive og
pålidelige plug and play-løsninger, der kan øge scanningskapaciteten på både kort, mellemlangt og langt sigt for
hospitaler overalt på jorden," fortæller CEO Jens Krohn.
De investorer, som ikke kom med i fortegningsperioden på grund af den overvældende interesse, håber Scandinavian Medical Solutions nu vil komme med på vognen i den kommende tid.

"Årsregnskabet er et bevis på, at vi har en solid forretning, og med tilliden fra vores investorer har vi fået midlerne til at skalere op med nyt forretningsben og levere på en ambitiøs vækstplan i et voksende globalt marked," udtaler
Jens Krohn, der rådgives af en stærk bestyrelse med de rette kompetencer.
Selskabets professionelle bestyrelse består tre personer, Mille Tram Lux (bestyrelsesformand), Anne Kaptain og Morten Rasmussen, som hver især giver Selskabet viden, indsigt og kompetencer, som er vigtige for Selskabets videre vækstrejse.

Læs resten af meddelelsen:

Disclaimer: Scandinavian Medical Solutions har en betalt digital IR aftale med ProInvestor.com
pdfScandinavian_Medical_Solutions_sel..



9/12 2021 16:42 Match 599334



Tak for indlægget, Helge.

SMS viser sig at være et særdeles solidt indtjenende selskab og i forhold til børsværdien skønner jeg, at det er et ritig godt køb til pt. ca. 5,14 kr. pr. aktie.

At få ca. 10% af omsætningen ind på bundlinien efter skat er godt gået, og jeg har købt godt ind ved middagstid. En børsværdi på pt. 142 mio. kr. er også for lav. Selskabet vil formentlig stige pænt i morgen og i næste uge, når det går op for investorerne, hvor godt et købmandsskab, der eksekveres i SMS.



9/12 2021 18:15 B.Andersen 299336



Enig Match, Det er god case. Jeg supplerede under 5 I dag.



20/12 2021 17:23 Helge Larsen/PI-redaktør 099589



Scandinavian Medical Solutions sælger to Siemens MRI-scannere til kunde
i nyt geografisk marked
20.12.2021 10:00:00 CET ' Scandinavian Medical Solutions A/S ' Selskabsmeddelelse
SELSKABSMEDDELELSE NR.6 - 2021 ' 20-12-2021
MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, DISTRIBUERES ELLER UDLEVERES HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER
INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA ELLER JAPAN.
DENNE SELSKABSMEDDELELSE INDEHOLDER INTERN VIDEN.
Scandinavian Medical Solutions er glade for at kunne offentliggøre salget af to MRI-scannere til en
kunde fra Mellemøsten. Det er et af de første salg af denne type scanningsudstyr, som Scandinavian
Medical Solutions har opnået i Mellemøsten, der er et geografisk område, som Selskabet har positive
forventninger til, og som bekræfter en efterspørgsel efter Scandinavian Medical Solutions produkter
også uden for Selskabets eksisterende markeder . Ordren, som er en af Selskabets hidtil største
enkeltordrer, repræsenterer en værdi på DKK 3- 5 mio., svarende til 4 -6 % af den forventede
årsomsætning i indeværende regnskabsår.
Salget får regnskabsmæssig effekt i indeværende regnskabsår (1/10 2021 til 30/9 2022), men giver
ikke Selskabet anledning til at ændre i sine tidligere udmeldte omsætnings- og resultatforventninger
som udtrykt i Selskabets virksomhedsbeskrivelse af 12. oktober 2021.
De to Siemens Magnetom Amira 1.5 Tesla MRI-scannere har netop påbe gyndt deres lange rejse ad
landevejen, hvor de nu skal krydse flere kontinenter mod deres endelige destination i Mellemøsten.
Siemens Magnetom Amira MRI-scanneren er en omkostningseffektiv scanner som, til trods for et lavt
strømforbrug, stadig kan levere billeder af høj kvalitet. Scanneren er desuden kendt for at have et meget
lavt støjniveau, hvilket er med til at forbedre patientoplevelsen.
Adm. direktør i Scandinavian Medical Solutions, Jens Krohn, udtaler: "Disse scannere skal leveres til et
nyåbnet hospital i Mellemøsten, og køberen havde et krav om at få leveret to scannere af samme model.
Det er sjældent, at en udbyder i brugt-markedet kan tilbyde dette, og vi er derfor også særligt stolte af
denne ordre. Derudover er dette er et af vores første salg af denne type scanningsudstyr til
Mellemøsten, og det understøtter vores forventninger til yderligere salg i dette geografiske område."
Supplerende Information
For spørgsmål vedrørende denne selskabsmeddelelse kan Selskabets CEO, Jens Krohn, kontaktes
på jens.krohn@scandinavian-medical.com. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF A/S, hvor John
Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 2072 0200.
Scandinavian Medical Solutions A/S
Gasværksvej 46,1., DK - 9000 Aalborg
CVR-nummer: 39901749
Hjemmeside www.scandinavian-medical.com
Selskabsmeddelelser, finansielle rapporter mv.: https://www.scandinavian-
medical.com/pages/investors
Om Selskabet
Scandinavian Medical Solutions er en succesfuld handelsvirksomhed i Aalborg, der øger scannings-
kapaciteten globalt gennem specialiseret indkøb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr af høj
kvalitet.
MR, CT og PET/CT-scannere er blandt det dyreste og mest komplekse udstyr, der findes på et hospital
og de tonstunge følsomme maskiner kan kun transporteres, samles og vedligeholdes af specialiserede
fagfolk med erfaring og tekniske færdigheder.
Derfor tilbyder Scandinavian Medical Systems en komplet business til business løsning, som garanterer
maskinens kvalitet og funktionalitet.
Scandinavian Medical Solutions tilbyder hospitaler og klinikker verden over et tilgængeligt, pålideligt og
bæredygtigt økosystem for handel med scanningsudstyr og skaber dermed grundlag for en cirkulær
økonomi, hvor eksisterende materiel får nyt liv i stedet for bare at blive smidt ud.




TRÅDOVERSIGT