Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Få styr på din indre lemming


99706 DjengisCash 27/12 2021 15:43
10
Oversigt

Hvad arbejder du med for at blive en bedre investor ?

Jeg forsøger at lære af mine fejl, så jeg ikke begår dem igen, er min egen enkle opskrift gennem 30 år som investor. Til at starte med investering i det små ved siden af lønarbejde, og senere i et omfang jeg nu kan leve af.

Jeg investerer primært på baggrund af fundamental analyse, da god forståelse af et selskab jo må give en fordel i forhold til andre investorer, der ikke gider læse noterne i regnskabet.

Jeg er nok også lidt af en "Rasmus Modsat", så følingen med mekanismer og tendenser i markedet ligger ikke super naturligt. Så den med at gribe ud efter en faldende aktie og købe alt for tidligt, eller sælge lang tid før en aktie runder toppen, kender jeg kun alt for godt.

Det strider mod den fundamentale tankegang, at en aktie skal handles "hysterisk dyrt" eller "latterligt billigt", men det sker alligevel hele tiden, for der er mange "lemminger" i markedet, og "lemmingeffekten" virker begge veje, både op og ned. Denne forståelse gør, at jeg bevidst arbejder med at undertrykke trangen til gribe ud efter de "faldende knive" eller sælge "hypede aktier", når gevinsten synes god. Så ambitionen nu er populært sagt at være den mest forsigtige af lemmingerne i flokken, men det er den øvelse, der gennem årene, er faldet mig sværest.

Den fundamentale analyse lægger jeg aldrig fra mig, for det er den der fortæller mig, hvornår det er lemmingen, der er på spil. Nøgletallene bliver ganske enkelt for absurde, men det blæser lemmingen på.

Jeg vil også gerne lære af andres erfaringer, så hvad arbejder du med for at blive bedre ?









28/12 2021 11:47 binvest 399724



Jeg vil gerne følge op på din opfordring.

Lidt hen af vejen ligner min historie din. Mine første aktier blev købt for 36 år siden. De sidste 20 år har jeg levet af aktiemarkedet og med et afkast, som jeg ikke var i nærheden af selv med en god lønindkomst.

Redskabet de første år på aktiemarkedet var primært fundamental analyse, fordi jeg i forvejen havde kompetence på området. I dag har jeg mistet en stor del af troen på nøgletal. I dag er det både FA, TA og mavefornemmelse.
Nok mest det sidste.

Mavefornemmelser er svære at konkretisere og omfatter mange ting både kortsigtede og langsigtede og samtidig både selskabsspecifikke og globale forhold.

Jeg følger markedet tæt. Jeg kalder mig selv for en langsigtet investor, også selv om jeg ikke altid er længe i den enkelte aktie; men fordi jeg er længe i aktiemarkedet.
Med et afkast i 2021 på over 70% og en diversificeret portefølje af danske aktier er jeg godt tilfreds.

I dag opfatter jeg aktiemarkedet sådan, at det ikke er informationer, jeg mangler; men jeg mangler tid, kræfter og evner til at forholde mig til informationerne.



28/12 2021 12:28 DjengisCash 299725



Tak for godt indlæg

Mavefornemmelse skal man ikke underkende betydningen af. Jeg tænker, at det ofte er baseret på summen af oplysninger og erfaring, men hvor vi bare ikke lige kan forklare "formlen".

Det er ganske flot med et afkast på over 70 procent, det kan jeg ikke prale med, da det "kun" er blevet til lidt over 50 procent. Men vi har da begge slået det generelle markedsafkast eftertrykkeligt.

I 2021 har det mere end nogensinde handlet om at holde på de rigtige aktier. Det har nu engang været meget sjovere at ligge tungt i Novo og Mærsk, end i Ørsted og Vestas. Sidstnævnte har dog haft store udsving, som den vågne svingtrader kunne tjene pænt på.

Spændende hvad 2022 bringer, begynder nok selv med at reducere beholdningen af Novo.




28/12 2021 13:05 binvest 299727



Jeg synes, at de aktier du nævner, er gode eksempler på, at nøgletal ikke er et godt værktøj.

Desuden virker tilbagediskontering af f.eks. 10 års indtjening mere som "regnerier" end som prognosemodel, ikke mindst når man ser, at virksomhederne ofte ikke selv kan forudsige næste kvartal.

Når du nævner, at "den vågne svingtrader" har kunne score på Ørsted og Vestas, er det et argument for mavefornemmelser, det er ikke en mulighed FA har kunne give.

Jeg reducerer også NOVO.




28/12 2021 13:30 DjengisCash 299731



Ved svingtrade er der den lille krølle, at jeg udelukkende svinger med aktier der fundamentalt er sunde langsigtede cases. Det giver ro i maven.

Ørsted og Vestas vil stadig nyde godt af den grønne dagsorden, men lemmingerne havde presset kursen voldsomt op for et års tid siden.



28/12 2021 19:49 Aliaz 299749



Flotte afkast! Har I også slået index over 20-30 år?



28/12 2021 21:53 DjengisCash 199751



Jeg kan kun svare for mig selv, men 2021 har været ekstraordinær god, hvad angår afkast sammenlignet med de store index. Lidt held i sprøjten har der nok også været, jeg husker i alt fald at være ydmyg, for det er ikke normalen.

Jeg har ikke ført præcist regnskab over de 20-30 år du nævner, men i begyndelsen performede jeg nok ringere end index. Men i de sidste 10 år har jeg ligget på niveau eller over index de fleste år. Afkastet for 2021 alene gør, at jeg - på grund af volumen - har slået index samlet for de sidste 30 år.






29/12 2021 08:07 binvest 099758



Ja. Ved at nævne mit afkast i år begik jeg en fejl, som jeg ikke skulle have begået.



28/12 2021 12:51 Occam 299726



1. Jeg er også FAer. For at blive bedre genlæser jeg indimellem Grahams "The Intelligent Investor". Det er en behagelig modgift mod lemmingernes hujen og råben.

2. Men når jeg ser på mine bedste investeringer for at lære af dem, så stikker 10-baggerne jo ud. Det er dem, der virkelig bidrager til overskuddet.

Den 10-doblede kurs består typisk af to komponenter. Den ene komponent er efter nogle år en fordoblet omsætning og indtjening, som skyldes en veldrevet virksomhed i et gunstigt marked. Det var det, min fundamentale analyse kunne forudse. Den anden komponent udgøres af lemmingernes humørskift. Og denne "lotto"-komponent bidrager typisk til kursstigningen med en faktor af størrelsen 5.

("Lotto"-komponenten kan selvfølgelig også trække nedad, som vi oplevede under finanskrisen.)

3. Jeg kan ikke finde så mange andre måder at håndtere lotto-elementet end spredning. Det gælder om at stå flere forskellige steder i markedet, i håb om at lemmingerne vil løbe i den retning. Og så lidt sektorvalg. Tech producerer flere 10-baggere end banker.



28/12 2021 13:39 DjengisCash 199734



Fin pointe med Lotto-komponenten

De mange år i markedet gør, at jeg meget lettere tåler perioder med store generelle kursfald på 20 procent eller over, som vi sidst så i marts 2020, da Coronakrisen blev tydelig.

Der skal bare være lidt likvider på sidelinjen, så faldet kan bruges til noget fornuftigt. Så i gode tider reducerer jeg gerne lidt.



29/12 2021 09:52 Amatørinvestor 499760



Hej - Tak for en god tråd. Modsat jer er jeg forholdsvis ny investor. Jeg er sluppet hæderligt fra det første år og skal nu arbejde mod trangen til at tro at det er dygtighed;-). Jeg prøver at finde min stil ved at blive inspireret af andre, i øjeblikket af den Britiske superinvestor Terry Smith. Han er ikke value investor, men kan vidst mest beskrives som "kvalitetsinvestor". Hans tilgang er noget i stil med at investere i få, men gode selskaber og så bare holde dem i lang tid ("doing nothing, is the hardest thing"). Med "gode" mener han selskaber med høje marginer og der forrenter kapitalen godt, og som har stærk position på et naturligt vækstmarked, hvor deres produkter forbruges løbende. Han har f.eks. både Novo og Coloplast i portefølgen, men også f.eks virksomheder der ejer luksus brands og virksomheder som Visa og Microsoft. Altså P/E-mæssigt dyre virksomheder, men værdisætningen af virksomheden kommer hos ham i anden række og han advarer mod at "tilbudsjage" efter middelnådige selskaber. De dyre virksomheder ender med at blive vindere på den lange bane, fordi deres eksponentielle indtjeningsvækst over tid trumfer alt andet. Alle tanker jeg vil arbejde med det kommende år (og forhåbentligt længere hvis de skal virke).



29/12 2021 12:18 DjengisCash 699769



Hej - Selv tak, og tak for dit bidrag.

Du nævner Terry Smith det engelske svar på Warren Buffet. Begge er dygtige og meget erfarne herrer, som man gør klogt i at lade sig inspirere af. Men til forskel til os andre har de typisk også et dybt indblik i virksomhederne, som vi andre ikke har adgang til.

Strategien med at vælge de "gode" selskaber, der ser lidt dyre ud, men alligevel er undervurderet, er en ekstrem svær disciplin. Hvis vi kunne skrue tiden 20 år tilbage og fik valget mellem informationsteknologi-selskaberne Nokia og Apple, så virkede Nokia som det oplagte valg, for fremtiden var jo mobil, Nokia havde en kæmpe markedsandel og Apple havde ikke engang lavet deres første Iphone endnu. Eftertiden viste bare noget andet.

Med eksemplet prøver jeg at sige, at du skal have styr på alle betydende parametre bag dit investeringsvalg, så du i det mindste ved, hvorfor "godt" bliver til "skrot".

Novo Nordisk er "godt" i øjeblikket, men vil du være langsigtet med Novo bør du lave en liste over de betydende parametre:

Patentudløb
Egen pipeline
Konkurrenters pipeline
Myndighedsgodkendelser
Generel udvikling i folkesundheden
Politisk regulering
Produktion og forsyning
Møgsager
Valutakurser

En sådan liste bliver aldrig udtømmende, for noget uventet kan komme ind fra højre, men du har værktøjet til at revurdere casen, i givet fald skifte mening og handle før naboen.

Jeg vil gå så langt, at jeg vil sige, at evnen til at skifte mening om et selskab vil optimere dit fremtidige afkast betydeligt. Det kræver bare et grundigt forarbejde.



29/12 2021 20:39 Hyst 199786



Ja,hvis en ledelse ikke forstår stategisk kvantespring kan det gå helt galt.

Denne fare ligger stadig også hos NOVO, selv om jeg ikke kan få øje på springet endnu.



TRÅDOVERSIGT