Aktier - Investorerne er uforberedte på renteforhøjelser
99913 Helge Larsen/PI-redaktør 6/1 2022 07:29
Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
Det var en større aktienedtur, som mødte de amerikanske investorer i går efter offentliggørelse af FED Minutes. Udviklingen viser, desværre klart, at det ikke er gået op for investorerne at pengepolitikken vil blive strammet "en del"
· De amerikanske aktier faldt markant. Hårdest gik det ud over Nasdaq Composite, som tabte mere end 3 %
· ..men der var også større fald til S&P 500
· Tesla faldt mere 5 % og også andre større aktier fik sig en nedtur
· Årsagen var offentliggørelse af referatet fra det seneste FED møde i december
· Heraf fremgik det, at flere medlemmer ville stramme pengepolitikken hurtigere end investorerne er komfortable med. Hurtigere tilbagerulning af obligationsprogram; umiddelbart herefter start på at neddrosle FEDs balance efterfulgt af en stribe renteforhøjelser.
· Offentliggørelsen fik den 10 årige amerikanske rente til at stige. Her til morgen ligger den i 1,72 %.
· Mange investorer har fokus rettet mod 2,00 % for netop den udvikling
Uforberedte investorer
Udviklingen i går viser med al tydelighed, at tiden med den ultralempelige pengepolitik lakker mod enden. Renterne er stigende, og FED vil i 2022 hæve FED funds flere gange. Udviklingen viser også klart og meget tydeligt, at investorerne ikke er klar over 1)At pengepolitikken bliver strammet, og 2)at den bliver strammet ganske meget. Anderledes kan man ikke tolke udviklingen og aktieudsalget, som ikke kun skete i de større aktier, men som også spredte sig til likviditetsdrevne aktiver som Bitcoin og meme-aktier som GME og AMC.
Danske aktier bakker fra start
Nå aktiehandlen indledes senere i dag, vil det amerikanske aktieudsalg også kunne mærkes her. Ikke i samme omfang som i USA - dels fordi ECB endnu ikke er i stramningshumør og samtidig har vi ikke, i samme omfang som i USA aktiemæssige højdespringere, som er helt så hårdtpumpede prisfastsættelsesmæssigt som i USA, men effekten vil også kunne måles og mærkes med en forventet kursnedgang på ca. 1,5 % på indeksniveau fra handelsstart.
Det var en større aktienedtur, som mødte de amerikanske investorer i går efter offentliggørelse af FED Minutes. Udviklingen viser, desværre klart, at det ikke er gået op for investorerne at pengepolitikken vil blive strammet "en del"
· De amerikanske aktier faldt markant. Hårdest gik det ud over Nasdaq Composite, som tabte mere end 3 %
· ..men der var også større fald til S&P 500
· Tesla faldt mere 5 % og også andre større aktier fik sig en nedtur
· Årsagen var offentliggørelse af referatet fra det seneste FED møde i december
· Heraf fremgik det, at flere medlemmer ville stramme pengepolitikken hurtigere end investorerne er komfortable med. Hurtigere tilbagerulning af obligationsprogram; umiddelbart herefter start på at neddrosle FEDs balance efterfulgt af en stribe renteforhøjelser.
· Offentliggørelsen fik den 10 årige amerikanske rente til at stige. Her til morgen ligger den i 1,72 %.
· Mange investorer har fokus rettet mod 2,00 % for netop den udvikling
Uforberedte investorer
Udviklingen i går viser med al tydelighed, at tiden med den ultralempelige pengepolitik lakker mod enden. Renterne er stigende, og FED vil i 2022 hæve FED funds flere gange. Udviklingen viser også klart og meget tydeligt, at investorerne ikke er klar over 1)At pengepolitikken bliver strammet, og 2)at den bliver strammet ganske meget. Anderledes kan man ikke tolke udviklingen og aktieudsalget, som ikke kun skete i de større aktier, men som også spredte sig til likviditetsdrevne aktiver som Bitcoin og meme-aktier som GME og AMC.
Danske aktier bakker fra start
Nå aktiehandlen indledes senere i dag, vil det amerikanske aktieudsalg også kunne mærkes her. Ikke i samme omfang som i USA - dels fordi ECB endnu ikke er i stramningshumør og samtidig har vi ikke, i samme omfang som i USA aktiemæssige højdespringere, som er helt så hårdtpumpede prisfastsættelsesmæssigt som i USA, men effekten vil også kunne måles og mærkes med en forventet kursnedgang på ca. 1,5 % på indeksniveau fra handelsstart.
Jeg ved ikke om investorerne er uforberedte på renteforhøjelser, eller at FED's stramning af tidsplaner og sprog kommer overraskende for markederne. Det drejer sig nok mere om at enhver monetær stramning altid vil have en negativ effekt på markederne når den kommer frem, omend
begrænset.
Som jeg ser FED's kursskifte mod inflationen (ECB har en anden politik), så er der mere tale om at gø fremfor at bide.
Diskussionen blandt økonomerne er om inflationen er midlertidig eller blivende. Alle er stort set enige om at årsagerne er midlertidige: Pandemien har skubbet forbruget fra services over til produkter, og skabt afbrydelser i en lang række produktionskæder.
Der hvor uenigheden består, er om denne inflationsimpuls risikerer at skabe blivende forventninger om stigende priser, og samtidig give anledning til et lønspres, som skyldes at forbruget har skiftet sektorer. En tjener eller koncert arrangør kan således ikke ansættes som lastbil chauffør eller svejser, så ledig kapacitet et sted, kan ikke nødvendigvis bruges der hvor der mangler ansatte. Læg dertil at mange personer har valgt at trække sig tilbage i forbindelse med krisen. Kald det "Arne pension" (Danmark) eller stigende opsparing som led i aktiestigningerne (USA), som giver folk mulighed for at trække sig tidligere tilbage. I hvert fald så mangler USA stadig små 4 millioner folk i job, hvis man sammenligner før pandemien.
Det er en kapacitet som mange frygter permanent har forladt økonomien.
En blivende inflation, hvor stigende priser fører til forventning om at priserne fortsat vil stige fremover, vil give anledning til højere lønkrav (hvis der er kapacitets problemer) og så har man spiralen. Læg dertil en mindre effektiv økonomi, på grund af pandemien, øget offentlig
gæld, og et forværret international handelsmiljø, og så er der nogen som frygter at man kommer ind i stagflation som i 1970'erne.
Der er flere kompetente økonomer som ser dette som en risiko, så det er ikke diverse tosser eller randfigurer fra investeringsverdenen som kommer med advarslen denne gang.
Efter erfaringen med at slå staginflationen ned i 1980'erne (kartofelkuren, Volker recessionen), så kender man medicinen: En kraftig rentestigning lagt sammen med fjernelse af automatik i overenstkomsterne (Danmark), gav en dyb recession som frigav så meget ledig kapacitet i
samfundet, at lønstigningerne stoppede, og med de flere arbejdsløse så faldt forbruget, hvilket gjorde det sværere at få afsat sine varer, og det startede en priskonkurrence som holdt priserne i ro. Altså lav inflation.
Den sociale effekt og menneskelige lidelser (konkurser, arbejdsløshed og spildte uddannelser) er dog alvorlige, og især noget man skal undgå i den nuværende meget polariserede politiske situation i USA.
Det er heller ikke der, som markederne og FED ser ud til at styre hen. Hvis det skulle være markedets opfattelse, så skulle man få udfladning af yield curve efter FED's udmelding, og det er ikke det som sker. Realrenten (rente - inflation) er også stadig i solidt negativt territorium,
hvilket ikke tyder på at markederne ser en væsentlig inflations risiko fremover.
Så jeg ser mere FED's udmelding som en besked til markederne: Vi har styr på inflationen, og vi skal nok gribe ind om nødvendigt. Vi ignorerer den ikke, og vi anerkender at den ikke må blive permanent.
En monetær politisk udmelding fremfor konkrete skridt til at mindske inflationen.
begrænset.
Som jeg ser FED's kursskifte mod inflationen (ECB har en anden politik), så er der mere tale om at gø fremfor at bide.
Diskussionen blandt økonomerne er om inflationen er midlertidig eller blivende. Alle er stort set enige om at årsagerne er midlertidige: Pandemien har skubbet forbruget fra services over til produkter, og skabt afbrydelser i en lang række produktionskæder.
Der hvor uenigheden består, er om denne inflationsimpuls risikerer at skabe blivende forventninger om stigende priser, og samtidig give anledning til et lønspres, som skyldes at forbruget har skiftet sektorer. En tjener eller koncert arrangør kan således ikke ansættes som lastbil chauffør eller svejser, så ledig kapacitet et sted, kan ikke nødvendigvis bruges der hvor der mangler ansatte. Læg dertil at mange personer har valgt at trække sig tilbage i forbindelse med krisen. Kald det "Arne pension" (Danmark) eller stigende opsparing som led i aktiestigningerne (USA), som giver folk mulighed for at trække sig tidligere tilbage. I hvert fald så mangler USA stadig små 4 millioner folk i job, hvis man sammenligner før pandemien.
Det er en kapacitet som mange frygter permanent har forladt økonomien.
En blivende inflation, hvor stigende priser fører til forventning om at priserne fortsat vil stige fremover, vil give anledning til højere lønkrav (hvis der er kapacitets problemer) og så har man spiralen. Læg dertil en mindre effektiv økonomi, på grund af pandemien, øget offentlig
gæld, og et forværret international handelsmiljø, og så er der nogen som frygter at man kommer ind i stagflation som i 1970'erne.
Der er flere kompetente økonomer som ser dette som en risiko, så det er ikke diverse tosser eller randfigurer fra investeringsverdenen som kommer med advarslen denne gang.
Efter erfaringen med at slå staginflationen ned i 1980'erne (kartofelkuren, Volker recessionen), så kender man medicinen: En kraftig rentestigning lagt sammen med fjernelse af automatik i overenstkomsterne (Danmark), gav en dyb recession som frigav så meget ledig kapacitet i
samfundet, at lønstigningerne stoppede, og med de flere arbejdsløse så faldt forbruget, hvilket gjorde det sværere at få afsat sine varer, og det startede en priskonkurrence som holdt priserne i ro. Altså lav inflation.
Den sociale effekt og menneskelige lidelser (konkurser, arbejdsløshed og spildte uddannelser) er dog alvorlige, og især noget man skal undgå i den nuværende meget polariserede politiske situation i USA.
Det er heller ikke der, som markederne og FED ser ud til at styre hen. Hvis det skulle være markedets opfattelse, så skulle man få udfladning af yield curve efter FED's udmelding, og det er ikke det som sker. Realrenten (rente - inflation) er også stadig i solidt negativt territorium,
hvilket ikke tyder på at markederne ser en væsentlig inflations risiko fremover.
Så jeg ser mere FED's udmelding som en besked til markederne: Vi har styr på inflationen, og vi skal nok gribe ind om nødvendigt. Vi ignorerer den ikke, og vi anerkender at den ikke må blive permanent.
En monetær politisk udmelding fremfor konkrete skridt til at mindske inflationen.
10/1 2022 03:02 StockBull 0
99991 At der i nogle industri lande er mangel på arbejdskraft ser jeg som et luxus problem der hænger sammen med lav fødselsrate og tidlig pension. Så kan politikerne jo evt. lukke op for udlandsk arbejdskraft som de bla gør i Canada m.m eller øge pensionsalderen. Hvis de danske politikere ikke vil give arbejdsvisa til f.eks Indiske kokke til, at arbejde i Danmark så må Danskerne jo så eksempelvis alternativt rejse til Indien eller Canada for, at spise Indisk hvis økonomien tillader dette 
Alternativt kan man investere i de lande som kommer til at vækste meget fremadrettet https://www.nasdaq.com/articles/the-fastest-growing-economies-in-2021-2021-04-27
Alternativt kan man investere i de lande som kommer til at vækste meget fremadrettet https://www.nasdaq.com/articles/the-fastest-growing-economies-in-2021-2021-04-27