Lundbeck/CSFB: Gunstig afgørelse i DK modvirkes af spansk
16-04-10 kl. 16/4 2010 17:02 | Lundbeck 371,10 (-2,24%)
Lundbeck har fået en gunstig afgørelse i en fogedsag ved byretten i Helsingør, men en ugunstig ved retten i Spanien. Den gunstige i Danmark mere end opvejes af den negative fra Spanien, der er det femte største marked for Lundbecks antidepressiv. Det vurderer analytikerne hos det international finanshus Credit Suisse First Boston, som altså samlet ser dagens nyheder som negative for det danske medicinalselskab.
- Afgørelsen i Danmark betyder, at generiske udgaver af escitalopram (det aktiv stof i depressionsmedicinen Celexa/Cipralex, red.) skal fjernes fra det danske marked. Afgørelsen kan appelleres af modparten, oplyser Lundbeck.
Anderledes ugunstigt gik det i Spanien. Der har Lundbeck modtaget afgørelsen i en fogedsag i handelsretten i Barcelona i Spanien vedrørende krænkelse af patentet på escitalopram i Spanien.
- Retten besluttede at hæve det ex parte fogedforbud, som var nedlagt mod selskaber, som forbereder at markedsføre en generisk udgave af escitalopram i Spanien. Lundbeck er uenig i afgørelsen, som selskabet vil appellere, skriver Lundbeck.
Lundbeck venter på den baggrund at generiske udgaver af escitalopram vil være tilgængelige på det spanske marked indenfor kort tid.
- Generiske udgaver forventes at have en moderat betydning for Lundbecks salg af Cipralex på det spanske marked i 2010, understreger Lundbeck.
Forventningerne til 2010 påvirkes ikke af afgørelserne.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Lundbeck



